24 Grunde til at Gud blev menneske – til dom for blinde der påstår de ser

14 – Gud blev menneske for at dømme blinde der påstår at de er seende

»Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.« (Joh 9:39)

Det siges helt klart i Johannes 9:39 at Jesus kom “til dom over denne verden.” Alligevel siger Jesus jo til Nikodemus noget der nærmest står i kontrast til dette: “Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden.” Hvordan kan begge dele være sandt? Altså er der en måde hvorpå udsagnet:

1) Jesus kom til dom over denne verden

Kan være sandt sammen med udsagnet:

2) Gud sendte ikke sin søn for at dømme verden

Læs videre »

24 Grunde til at Gud blev Menneske – for at give sit liv som løsesum

24 grunde til at Gud blev Menneske

13 – Gud blev menneske for at give sit liv som løsesum for mange

“For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« (Mark 10:45)

Jesus er her ved at lære sine disciple en lektie om hvordan man bliver den største og første i Guds rige. Det gør man ikke som i verden siger han, hvor de hersker over hinanden, men gennem at lægge sit liv ned for hinanden. Jesus er kommet med et rige der er diamentralt imod alt politisk magt. Et rige hvor man ikke bliver størst ved brug af vold, eller trussel om det, eller ved at positionere sig tæt på magten, men ved at følge i kølvandet på sin Herre og blive en tjener. Eksemplet er Kristus selv, og det fremgår af Jesus ord – for.

“End ikke Menneskesønnen er kommet for at tjene.”

Hvis selve roden eller kimen af den måde magt foregår her på jorden havde Guds velbehag, ville Jesus ikke have handlet som Han gjorde. Hans handling er en forkastelse af selve det system der oppererer politisk på jorden. Her får man gjort det man vil gennem at herske og lade andre være instrumenter for denne hersken. Man har en agenda og politisk ambition og så truer man andre med vold eller udfører vold og får gennemført sin agenda. Det er rigtigt at denne verdens herskere gør alt hvad de kan for at sløre dette forhold. Men er du i tvivl om at vold og aggresion er ved selve roden, så prøv at lade være med at betale din skat.

I Guds rige får Gud sin vilje, ved at sende sin Søn og dø som en tjener. Satan dør ved at myrde.,- synden dør ved at synde, døden dør ved at dræbe – Guds Søn. Hvorfor gjorde den det da? Fordi Jesus var villig til det. Til at lægge sit liv ned. Han tog ingen af de lækkerbiskener der tilbød sig for at gøre en masse godt gennem jordisk magt. Vores frelse er da som Luther siger i Galaterbrevskommentaren, at vi har en synd mod synden, en død imod døden. Den synd og den død vi har er mordet på Guds Søn. Gud vandt således ved at tjene – tjene ved at give sit liv som en løsesum?

Hvorfor løsesum?

Blev Jesus liv da betalt til Satan eller til Gud? Origenes spørger i sin kommentar til Mattæusevangeliet og svarer til Satan. Men det giver ikke rigtig mening at give Satan sådan en magt at han kunne kræve Jesus død for at slippe os løs. Hvorfor så løsesum? Fordi Jesus løste os ved at betale med sit liv. Han løste os fra synden og døden. Og betalte en høj pris. Præcis som en kvinde kan siges at betale en pris for at føde et barn, uden at det på nogen måde er nødvendigt at specificere hvem prisen betales til.

24 Grunde til at Gud blev menneske – for at frelse syndere som Paulus

12 – Gud blev mennesker for at frelse syndere – selv de største som Paulus

For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.(1Tim 1:15)

Det er endnu et af de helt klare udsagn omkring intentionen med Jesu fødsel. Jesus kom til verden. Gud blev Menneske – for at frelse syndere, og af dem er Paulus den største. Det kan ikke være tvivl om at Paulus betragtede sætningen om, at Paulus er den største synder som en del af historien der skulle fortælles om hvorfor Gud kom til verden. Der er ikke tale om en generel ydmyg holdning til sig selv – men om en del af historien omkring evangeliet. Det frelser syndere – selv den største som Paulus. Han tilføjer dette i et gammel opstandelses vidnesbyrd, som noget officielt. (1Kor 15:9) Denne liste afslutter han med: Sådan prædiker vi! Menigheden i den første tid prædikede et budskab omkring hvad der skete med Jesus og hvorledes han viste sig for sine apostle og kaldte dem til at være vidner om Ham. Den sidste af dem alle var Paulus. Han betragtede dette som et faktum der gav ham ret til at kalde sig apostel. I 2. Korintherbrev bruger han således dette syn som et tegn på at han er apostel.

Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vor Herre? (1 Kor 9:1)

Men historien om at Peter, så de 12, dernæste 500 brødre (hvoraf de fleste da Paulus skrev stadig var i liv) dernæste Jakob, så alle apostlene, og til sidst Paulus – misfosteret som havde forfulgt menigheden, er også hos Paulus historien om hvordan den største synder blev apostel.

Paulus fortæller os hvorfor Jesus valgte at vælge den største synder til at blive den apostel der arbejdede mest.

Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele sin langmodighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv. (1 Tim 1:16)

Hørte du det synder? Hvis Han kan frelse Paulus – så kan han også frelse dig. Glædelig Jul

24 Grunde til at Gud blev menneske – til dom for blinde der påstår de ser

14 – Gud blev menneske for at dømme blinde der påstår at de er seende

»Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.« (Joh 9:39)

Det siges helt klart i Johannes 9:39 at Jesus kom “til dom over denne verden.” Alligevel siger Jesus jo til Nikodemus noget der nærmest står i kontrast til dette: “Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden.” Hvordan kan begge dele være sandt? Altså er der en måde hvorpå udsagnet:

1) Jesus kom til dom over denne verden

Kan være sandt sammen med udsagnet:

2) Gud sendte ikke sin søn for at dømme verden

Læs videre »

Bayes teorem og død ved tusind kvalifikationer

Det kan se ud som om det er et standartsvar fra ateister at, så snart videnskaben har fundet endnu en fejlagtig måde at forklare livets oprindelse på og teister siger: Ja der kan du se at Gud gjorde det, er at sige: Det er et God of the gap argument. Et argument der siger at Gud er en typisk ting man kan proppe ind i huller man ikke kan forklare – endnu. Jeg synes der er noget der giver mening i et sådan svar. Når en begivenhed finder sted så kigger vi typisk efter naturlige forklaringer – og med rette. Der er dog noget der taler for at, som vores information stiger, f.eks. ved at den ene hypotese dør efter den anden, så ændrer vores statistiske billede sig mere og mere i retning af en designet hændelse. En begivenhed der udspringer fra en agent. Dette er lige præcis hvad Bayes teorem fortæller os. Her er en glimrende youtube video der forklarer denne del. Jo mere videnskaben fejler i forhold til at forklare – evidensen for design væk fra universets fintuning og livets oprindelse, desto mere bliver det klart at hypotesen: universet og livet er designet står stærkere og stærkere. Fordi det bliver mere og mere klart at den evidens designfolkene påberåber sig IKKE kan forklares væk som noget der var forventet i forhold til det vi ved om universet.

Modstykket til Hullernes Gud argumentet er Død ved Tusind Kvalifikationer. På et eller andet tidspunkt er det latterligt at foretage naturlige forklaringer undersøgelser og fastholde at disse er gode muligheder der kan forklare hvorfor vi befinder os i et univers der bærer så godt præg af at være designet.

Death by a thousand qualifications

Anthony Flew, ironisk nok, tog lige præcis udgangspunkt i denne måde at tænke på omkring Gud i hans berømte essay Theology and Falscification. Som hypotesen om hvordan haven blev vandet og holdt i orden af en usynlig, ulugtelig og immateriel gardner blev ændret og ændret hele tiden, desto mere usandsynlig blev den. Præcis dette er måske hvad der fik den fornuftige mand til at blive teist til sidst. At han kunne se at som naturalistiske modeller for livets oprindelse og kompleksistet fejlede igen og igen, desto større voksede sandsynligheden for hypotesen: Livets er designet.

Konklusion

Jeg er enig i at der findes en rette hylde for God of the gaps argumenter. Men der er også en modpol til denne type tankegang – nemlig den at tusind kvalifikationer af en naturalistisk hypotese, der fejler og fejler og fejler og fejler, er med til at fortælle os – at evidensen for designhypotesen står stærkere og stærkere. Intet af den type kompleksistet det første liv må have haft, dukker op gennem naturlige processer. Alle sådanne ting har et intelligent ophav. At naturalismens hypotese hele tiden kvalificeres er ikke uden statistiske konsekvenser.