Michael C. Patton om det ondes problem

En super prædiken af Michael C. Patton fra Parchment and Pen om det ondes problem. Han kommer også en del ind på forbøn for mennesker der beder om det. Det kan være et problem at man tager en masse bønneønsker ind over sig da det tynder ud i ens bønneliv for mennesker. En vigtig pointe tager sit udgangspunkt i den lidelse John Owen må have oplevet ved at opleve alle sine børn dø inden ham selv. Og stadig er er Owen iblandt de største teologer der har levet. Den store pointe handler dog om hans egen søsters selvmord. De teologiske udfordringer det medførte i Michaels liv. Lyt og lær.

http://www.reclaimingthemind.org/blog/category/c-michael-patton-sermons/

Share on Facebook

Thomas Jefferson’s Intelligent Design

Af Stephen C. Meyer – Oversat fra The Boston Globe, august 15, 2009

Han har netop publiceret bogen: Signature in the cell.

I kampen over hvorvidt evolution skal undervises i offentlige skoler er Thomas Jefferson’s krav om “adskillelse af kirke og stat” blevet citeret utallige gange. Mange argumenterer for at det kontroversielle alternativ til Darwinistisk evolution, intelligent design, er en eksklusiv religiøs ide og derfor ikke kan diskuteres konstitutionelt. Under påkaldelse af Jefferson’s princip om adskillelse, antager mange kritikere at den visionære landsfader ville være enig med dem.

Men ville han? I alt for lang tid er et aspekt af Jefferson’s tanke blevet ignoreret; gemt væk som ubehagelig for offentlig diskussion: Hans støtte til intelligent design. I 1823, da materialistiske evolutionære ideer havde cirkuleret igennem lang tid, skrev Jefferson til John Adams og insisterede på at videnskabelige beviser for design i naturen var åbenlyst: “Jeg fastholder (uden appel til åbenbaring) at når vi ser på universet, i alle dets dele generelt eller partikulært, så er det umuligt for det menneskelige sind at undgå at sanse eller føle en overbevisning om design, fuldendt dygtighed og ubegrænset magt i ethvert atom af dets sammensætning.” Det var på empirisk grund, ikke et religiøst, at han antog et sådant syn.

Mediterende på alting fra de himmelske legemer ned til de skabte legemer af mennesker og dyr argumenterede han: “Det er umuligt, siger Jeg, for det menneskelige sind at ikke tro at der er, i alt dette, design, årsag og effekt, op til en ultimativ årsag, en frembringer af alt stof og bevægelse.”

Den “ultimative årsag” og “frembringeren af alt”, som Jefferson taler om, var også ansvarlig for “designet” af livets uendelige diverse former såvel som de manifeste unikke egenskaber mennesket besidder. Ydermere, fordi beviserne af “Naturen’s Gud” var offentlig tilgængelige for alle og ikke afhang af en speciel appel til religiøs autoritet, mente Jefferson at det konstituerede et grundlag for beskyttelse af individuel frihed. Derfor fastslår Uafhængighedserklæringen at mennesket “fra Skaberens side er skænket ufravigelige rettigheder.”¹

Mange antager selvfølgelig at Jefferson’s synspunkt, da det er skrevet før Darwin’s “Origin of Species,” nu er videnskabeligt forældet. Men Jefferson er blevet bekræftet af opdagelser fra den moderne videnskab, som Darwin ikke kunne have anticiperet. F.eks. i 1953 da Watson og Crick blotlagde strukturen af DNA molekylet, gjorde de en utrolig opdagelse. DNA’s struktur gør det muligt for det at gemme information i form af en fire-enheds digital kode. Strenge af kemiske stoffer kaldet nukleotid baser lagrer og transmitterer sammensætnings instrukser – informationen – der bruges til at bygge essentielle protein molekyler og maskiner som cellen skal bruge for at overleve. Francis Crick udviklede senere denne ide, med sin berømte “Sekvens hypotese,” ifølge hvilken den kemiske konstitution i DNA fungerer som bogstaver i et skrevet sprog og symboler i en computerkode. Som Bill Gates har bemærket, “DNA er som et computer program, men langt, langt mere avanceret end noget andet software vi har skabt.”

Denne opdagelse understreger betydningen af et langt videnskabeligt mysterie som Darwin aldrig adresserede eller løste: mysteriet om hvordan det første liv på jorden opstod. Til dato har ingen teori omkring ikke-styret kemisk evolution forklaret oprindelsen af den digitale information i DNA der er nødvendig for at bygge den første levende celle på jorden. Alligevel argumenterer moderne videnskabsmænd, der argumenterer for intelligent design ikke dette alene fordi de naturlige processer ikke er i stand til at forklare oprindelsen af informationen i cellen. De argumenterer i stedet for design fordi systemer der har egenskaber som disse altid har en intelligent årsag for deres oprindelse.

DNA fungerer som et software program. Vi ved at software kommer fra programmører. Information – hvadenten det er indskrevet i hieroglyffer, i bøger eller indkodet i radiosignaler – altid opstår fra en intelligent kilde. Ligeledes giver den digitale kode i DNA os stærke videnskabelige grunde til at konkludere, at informationen i DNA har en intelligent årsag bag dets oprindelse.

Design er en slutning fra biologiske data, ikke en deduktion fra religiøs autoritet. Jefferson sagde præcis dette, og baserede sin politiske tænkning på det. Beviserne for det han med fremsynethed beskrev som “Naturen’s Gud” er stærkere end nogen sinde før. Vores nation’s eksistens, der garanterer beskyttelser af “individers rettigheder,” kan betragtes som frugten af Jefferson’s tro på intelligent design.

Share on Facebook

1. endowed by their Creator with certain inalienable rights.” |tilbage|

Bayes teorem og død ved tusind kvalifikationer

Det kan se ud som om det er et standartsvar fra ateister at, så snart videnskaben har fundet endnu en fejlagtig måde at forklare livets oprindelse på og teister siger: Ja der kan du se at Gud gjorde det, er at sige: Det er et God of the gap argument. Et argument der siger at Gud er en typisk ting man kan proppe ind i huller man ikke kan forklare – endnu. Jeg synes der er noget der giver mening i et sådan svar. Når en begivenhed finder sted så kigger vi typisk efter naturlige forklaringer – og med rette. Der er dog noget der taler for at, som vores information stiger, f.eks. ved at den ene hypotese dør efter den anden, så ændrer vores statistiske billede sig mere og mere i retning af en designet hændelse. En begivenhed der udspringer fra en agent. Dette er lige præcis hvad Bayes teorem fortæller os. Her er en glimrende youtube video der forklarer denne del. Jo mere videnskaben fejler i forhold til at forklare – evidensen for design væk fra universets fintuning og livets oprindelse, desto mere bliver det klart at hypotesen: universet og livet er designet står stærkere og stærkere. Fordi det bliver mere og mere klart at den evidens designfolkene påberåber sig IKKE kan forklares væk som noget der var forventet i forhold til det vi ved om universet.

Modstykket til Hullernes Gud argumentet er Død ved Tusind Kvalifikationer. På et eller andet tidspunkt er det latterligt at foretage naturlige forklaringer undersøgelser og fastholde at disse er gode muligheder der kan forklare hvorfor vi befinder os i et univers der bærer så godt præg af at være designet.

Death by a thousand qualifications

Anthony Flew, ironisk nok, tog lige præcis udgangspunkt i denne måde at tænke på omkring Gud i hans berømte essay Theology and Falscification. Som hypotesen om hvordan haven blev vandet og holdt i orden af en usynlig, ulugtelig og immateriel gardner blev ændret og ændret hele tiden, desto mere usandsynlig blev den. Præcis dette er måske hvad der fik den fornuftige mand til at blive teist til sidst. At han kunne se at som naturalistiske modeller for livets oprindelse og kompleksistet fejlede igen og igen, desto større voksede sandsynligheden for hypotesen: Livets er designet.

Konklusion

Jeg er enig i at der findes en rette hylde for God of the gaps argumenter. Men der er også en modpol til denne type tankegang – nemlig den at tusind kvalifikationer af en naturalistisk hypotese, der fejler og fejler og fejler og fejler, er med til at fortælle os – at evidensen for designhypotesen står stærkere og stærkere. Intet af den type kompleksistet det første liv må have haft, dukker op gennem naturlige processer. Alle sådanne ting har et intelligent ophav. At naturalismens hypotese hele tiden kvalificeres er ikke uden statistiske konsekvenser.

Share on Facebook

Etikkens autonomi – 2

I mit første afsnit om etikkens autonomi opremsede jeg de forskellige positioner i forhold til moralske sandheders objektivitet i forhold til Guds eksistens. Morten slog til og kom med sine typiske indvendinger imod moralske sandheders objektivitet. Han ser ud til at antage at startpositionen bør være at de er subjektive og ikke objektive. Og dernæst skal der så hentes evidens ind for at kunne konkludere at de ikke blot er subjektive, men objektive. Han medgiver at han “synes” rovmord på børn for sjov skyld er forkert, men ikke at det i nogen objektiv grad “er” forkert. Eller med andre ord, Morten mener ikke at man kan tage fejl i forhold til moralske udsagn. Ligesom man ikke kan tage fejl i forhold til om man kan lide en is eller ej. Hvis man kan lide den, så kan man lide den. Hvis man ikke kan, så kan ma ikke og det er det. Omvendt vil de fleste af os nok mene at en incestforbryder ikke blot udfører noget vi ikke bryder os om, men om han mente at han det var god handling, så ville han objektivt tage fejl. Det er ondt, uanset hvad han så mener om det. Det er også hvad ateisten David Brink siger i sin artikel:

“Our commitment to the objectivity of ethics is a deep one. Ethics is objective just in case there are facts or truths about what is good or bad and right or wrong that obtain independently of the moral belief or attitudes of appraisers. A commitment to objectivity is part of a commitment to the normativity of ethics. Moral judgments express normative claims about what we should do and care about. As such, they presuppose standards of behaviour and concern that purport to be correct, that could and should guide conduct and concern, and that we might fail to accept or live up to. Normativity, therefore, presupposes fallibility.“ ¹

David O. Brink mener derfor, som jeg, at der findes objektive moralske sandheder. Altså at 2 i William L. Craigs argument er en sand præmis. Lad os opfriske argumentet:

1) Hvis Gud ikke findes, så findes der ikke objektive moralske sandheder

2) Men det er ikke sandt at der ikke findes objektive moralske sandheder

3) Derfor er det ikke sandt at Gud ikke findes.

Brink mener derimod at 1 ikke er en sand præmis. Da denne præmis bryder etikkens autonomi. Dette udtrykker han således:

“This view [divine command] assumes that morality requires a religious foundation. As such, it denies the autonomy of morality. If an objective ethics presupposes divine command, then an objective ethics stands or falls with religious belief. … This assumption deserves scrutinity and should be rejected. We should instead, embrace the autonomy of ethics. The autonomy of ethics implies that the objectivity of ethics is not hostage to the truth of theism.” ²

Brinks indvending imod at fundamentere etikken på Guds befalinger, en position han kalder for voluntarisme, er at det gør etikken arbitrær. For hvis Gud nu havde villet noget andet end det han rent faktisk befalede, hvad så? Ville rovmord på spædbørn for sjov skyld, så virkelig ikke være ondt, men godt? Spørgsmålet er derfor: Hvad har Gud lavet sine befalinger efter? Og til det kan man ikke svare – efter hvad der var godt og ondt. For så siger man netop ikke at etikken hviler på Guds befalinger, men på noget som Gud så at sige konsulterer når han skal lave befalinger. Altså på noget der kan siges at eksisterer uafhængigt af Gud. Og det er første skridt i at løsne etikken fra Gud. Det godt spørgsmål bliver derfor: Er der en måde hvorpå Gud kan være etikkens ophav, og samtidig ikke være det på en arbitrær – eller subjektiv måde. Er der en måde hvorpå Guds befalinger kan have deres godhed fra Gud, så han er ophavet, så han ikke selv er underlagt dem og må hente sin egen godhed fra lydighed imod disse? Vi ønsker en assymetri mellem Guds befalinger og Gud selv.

Essentialisme

Alston har lavet et sådan bud på en løsning på problemet omkring etikkens autonomi. Den er ikke autonom, men hviler på Guds befalinger. Disse er Gud dog ikke selv underlagt, ikke fordi det ikke er godt for et væsen at opfylde dem, men fordi de udtrykker hvorledes væsener bør leve, der har en tendens til ikke at leve sådan af sig selv. Dette gør at Gud ikke selv er underlagt dem for godhed. Strengt taget vil det derfor være forkert at sige:

Godhed er at leve efter Guds befalinger.

For Guds selv har ikke sin egen godhed derfra. Den har han derimod fra sin nødvendigt gode natur. Gud er – med nødvendighed – altså i alle mulige verdener god, kærlighed og retfærdighed. Hans befalinger er derfor gode, fordi de udspringer af hans gode natur. De henter deres godhed fra ham, og ikke omvendt. Vi henter vores godhed fra at leve i overenstemmelse med Hans befalinger.

Supervenerende værdier

En ateist som David Brink derimod, der gerne vil have objektive moralske værdier, men også gerne benægte teismen, må kigge som om efter noget der kan “bære” hans moralske værdier. Og han har intet andet bud end at disse supervenener på naturlige omstændigheder. Som vådhed supervenerer på vand, supervenenerede ondskab på de naturlige omstændigheder omkring jødeudryddelsen.

Det er i høj grad bizart at skulle tro dette. For tænk på evolutionen. Kan man på nogen som helst måde sige at den havde en retning? Nej. Men hvorledes kan man så tro på vi blev udviklet således at vi kom til at kende disse værdier i naturen? Således er det svært at se hvordan Brink kan få det han gerne vil have. Der er ikke andet at gøre end at tro på Guds eksistens. Uden Gud ingen objektiv moral.

Share on Facebook

1. David O. Brink – The Autonomy of Ethics 2007 |tilbage|
2. Ibid |tilbage|

Paven om homoseksualitet

Politiken og Dagen skriver at Paven har udtalt at homoseksualitet er en trussel imod menneskeheden.

Det er selvfølgelig ikke sket uden at der har været en respons fra homoseksuelle rundt omkring i verden.

I talen, som paven holdt mandag ved kirkeårets slutning, sagde han, at menneskeheden skal beskyttes »mod selvdestruktion«. »Den tropiske skov fortjener vores beskyttelse. Men mennesket som en skabning fortjener ikke mindre«

Der er skrevet en hel del omkring homoseksualitet her på sitet, fx:

Imod Naturen

L67 og ligestilling af heteroseksuelle og homoseksuelle

Endelig så har jeg medvirket i et indslag på KKR omkring emnet:

Share on Facebook

John Cleese om Gud genet

Den er lige i øjet!

Share on Facebook

C.S. Lewis on objective morality

[This article is in english since it is part of my course in Apologetics on Danish Pentcostal Bible College]

C.S. Lewis has in his book -The case for Christianity, argued for God’s existence from the basis of an objective morality. His argument is reprinted in the classis book: “Mere Christianity.” He developes the core part of his argument in three steps. First he lays the foundation, then deals with typical objections, and finally he show how the Moral Law is not a descriptive law, but prescriptive.

The Foundation.

When we argue and quarrel over moral issues we display a law bound behaviour of a sort.

“It looks, in fact, very much as if both parties had in mind some kind of Law or Rule of fair play or decent behavior or morality or whatever you like to call it, about which they really agreed. And they have. If they had not, they might of course, fight like animals, but they could not quarrel in the human sense of the word. Quarreling means trying to show that the other man is in the wrong. And there would be no sense in trying to do that unless you and he had some sort of agreement as to what Right and Wrong are; just as there would be no sense in saying that a footballer had committed a foul unless there was some agreement about the rules of football.” ¹

In this quarreling we show that we think of moral issues as areas in which we can be right or we can be wrong. It does not make sense if this is not assumed. This is the foundation Lewis works from – the data-set as you may say. A data set that need’s clarification which can be achieved when we look at some objections to this description of Lewis. Lewis deals with two objection.

Read more

Share on Facebook

1. Lewis, Mere Christianity pp. 18 |tilbage|

Konservatisme uden Gud?

Den konservative identitetskrise ses tydeligt i deres desperate forsøg på at være andet og mere end et parti der ønsker skattenedsættelser. Lene Espersen og Connie Hedegaard var ellers begge på scenen og forsikrede på landsmødet at de konservative skam var mere end blot et økonomisk parti – de havde også værdier… konservative værdier. Men hvem har ikke værdier disse dage? Og hvad er det ved et sæt af værdier der gør dem konservative på en K måde? Socialdemokratiet har også værdier, de radikale har helt sikkert, KD har det, enhedslisten har dem.. alle har dem. Og eftersom de er værdier af i går, som de mener, bør gælde i dag så er disse jo også konservative. Så hvorledes er der nogen af disse der er konservative på en K måde? Der er to måder jeg umiddelbart kan se. Den første er at K-værdierne er andre værdier end S,B,KD osv.. Den anden er at disse værdier om end de måtte være de samme, holdes på en anden måde end S,B,KD osv.. Jeg vil her argumentere for at om end værdierne kunne adskille sig fra S,B,KD osv så er det kun hvis de også adskiller sig på den anden måde at de kan være konservative værdier, men hvis de skal det, så må de konservative have plads til Gud i deres værdisæt.

Det jeg her kalder K-værdier er altså værdier som de Konservative bør have for at være et ægte konservativt parti. Mit første skridt er at påpege måden hvorpå værdier kan holdes på. De kan holdes som sande relativt til subjekter og kulturer eller som absolutte og objektive. Holdes de som absolutte og objektive så behøver det ikke at udelukke at individer og kulturer har meget at skulle sige i forhold til erkendelsen af disse værdier, og det udelukker heller ikke at der er personrelative forhold eller kulturrelative forhold ved moralske værdier, blot at disse relative forhold i bund og grund forholder sig til objektive moralske værdier. I første omgang virker det indlysende at der findes objektive absolutte moralske værdier såsom at det er forkert at slå børn ihjel for sjov skyld. Men man kunne jo tro på forhold omkring verdenen der nødvendiggør at man også relativiserer sådanne moralske domme og dermed benægter at sådanne handlinger skulle være objektivt forkerte. Fx at der ikke findes nogen personlig rationalitet eksemplificeret i naturen og at denne er organiseret efter et naturligt og “blindt” princip der ikke havde moralske principper i sigte. Selv om Gud så fandtes eller universet har en rationel ånd i sig, eller hvad man ellers kunne tro på, så ville tilblivelsen af væsener som os ikke være designet til at vide og indrette vores adfærd efter gode og sande moralske principper. Således kunne vi værdsætte at andre tror på en værdi som næstekærlighed og håbe at de fortsætter med dette, men vi kan ikke sige at dette er det rette at gøre og at de derfor burde gøre sådan. Michael Ruse er en erklæret ateist der tror på noget i den retning:

. morality is a biological adaptation no less than are hands and feet and teeth. Considered as a rationally justifiable set of claims about an objective something, ethics is illusory. I appreciate that when somebody says ‘Love thy neighbor as thyself,’ they think they are referring above and beyond themselves. Nevertheless, such reference is truly without foundation. Morality is just an aid to survival and reproduction . . . and any deeper meaning is illusory” ¹

Selv om ateister måtte slutte sig til Ruse og mene at etik forstået som noget der rationelt kan berettiges er en illusion, er de dog ikke uden politiske og moralske muligheder. De kan jo sige at dette subjektive og irrationelle grundlag er grundlaget for at en gruppe af individer der har samme irrationelle og subjektive præferencer kan danne en kultur og udgøre en magtfaktor der må lyttes til. Det giver os en mulighed for at skelne mellem to tilgange til moralske værdier: som objektive og absolutte eller som subjektive og relative. De der følger Ruse har den tilgang til politik at det ikke handler om at indrette verden efter et sæt af rationelle moralske sandheder. Politisk diskussion har ikke sigtet at afdække det rationelle fundament for de involverede værdier, men derimod sigtet at samle enighed omkring de værdier de ønsker at rationalisere. For førstnævnte, dem med objektive og absolutte værdier, har værdier et rationelt fundament, for de sidstnævnte kommer rationaliseringen efter bestemmelsen af de værdier man ønsker at følge. Når de sidstnævnte er konservative, så udtrykker de et ønske om at fastholde værdier de stadig finder vigtige for dem, det er dog ikke dermed forpligtet på konservatisme af disse værdier – for disse værdier er aldrig andet i forhold til rationaliteten end hvad denne gruppe af mennesker opfatter som deres subjektive præference; de er ikke forpligtet på konservatisme, de bliver blot konservative fordi de tilfældigvis stadig fastholder værdier af i går. Der findes dog også en konservatisme for den førstnævnte gruppe af mennesker, og dette er en konservatisme der pålægges dem af værdier det ikke er op til dem at rationalisere, da disse bærer deres rationalitet i sig selv. Denne sidstnævnte gruppe må blive konservative, når de er næstekærlige, når de beskytter svage og lovgiver i forhold til retspraksis. De gøres konservative fordi de værdier de har i dag, også må være de værdier vi har i morgen, og om 100 år. De skal ikke opfinde den dybe tallerken, denne er opfundet, disse mennesker vil altid være konservative. Det er ikke en trend for dem at være konservative for at trække samfundet i en anden retning. De kan endda være progressive i tider hvor konservative værdier er blevet mudret til at mennesker der blot troede at sådanne var menneskelige konstruktioner der kunne omkonstrueres efter samfundets forgodtbefindende. Men selv når de er progressive er de konservative, fordi deres fremgang er en tilbagegang, en omvendelse af samfundet, tilbage dertil hvor samfundet burde være. Dette er ægte konservatisme. Men denne slags er dog kontingent i forhold til spørgsmålet om Guds eksistens, præcis som Michael Ruse viser det. Det er ikke fordi man ikke kan tro at evolutionsteorien ikke er sand, men netop hvis man tror at evolutionsteorien er sand. Det er jo denne der, hvis den er sand, nødvendiggør Gud, hvis man vil tro på eksistensen af objektive moralske værdier. Uden Gud så er alt hvad vi har en teori om vores oprindelse, hvori moralitet blot er en hjælp til overlevelse og reproduktion uden nogen dybere mening. Hvis Gud dog er til, så kan man sagtens forestille sig at han er ophavet til de moralske intuitioner vi alle ved findes, og som vi har grundlagt politik på. Og heri har vi grunden, den virkelige grund til at de konservative har identitetskrise. Uden Gud intet absolut grundlag, givet at evolutionen er historien om vores oprindelse. Men intet absolut grundlag betyder at konservatismen blot er noget man er fordi man har de samme præferencer i dag som i går og hvis disse skifter så lægger vi konservatismen på hylden for en tid. De eneste der kan være konservative af hjertet er derfor kun de der tror på at Gud findes og er det ultimative ophav for vores moralske intuitioner.

Konservatisme uden Gud

Share on Facebook

1. Evolutionary Theory and Christian Ethics,” in The Darwinian Paradigm (London: Routledge, 1989), pp. 262-269. |tilbage|

Nazi hygge og moralske værdier

Mens SS officerene hyggede sig med hinanden eller familien blev tusinder af jøder slagtet bag dem. At kontemplere dette faktum bringer følelser af foragt og afsky frem i en, og med rette.. eller? Det afhænger jo af hvad man mener at sådanne følelser er. Findes der nogen måde hvorpå man kan berettige at det er med rette at vi føler sådan? Ja det mener jeg. Vi må stille os selv spørgsmålet om vi som mennesker har kognitive fakulteter der, når de virker efter hensigten, producerer de rette overbevisninger i os. Vi har mange overbevisninger. Fx fornemmelser for fortid. En fornemmelse af at man har hørt dette musiknummer i går. Eller at man spiste havregrød til morgenmad. Der er selvfølgelig ingen måde at bevise en sådan følelse på. Men vi har ikke desto mindre alle sammen sådanne følelser og fornemmelser, og deres berettigelse synes at stå og falde med de selvsamme forhold omkring vores kognitive fakulteter som moralske fornemmelser af den slag der opstår i en når man kontemplerer Auschwitzs forhold. Hvis vi kan stole på at vores kognitive fakulteter virker som de skal. Altså producerer de rette overbevisninger: Overbevisninger der stemmer overens med virkeligheden. Så er vi berettigede i at mene at det virkelig var moralsk forkert af Nazisisterne at udrydde jøder. Omvendt, hvis vi ikke kan stole på at sådanne overbevisninger er dannet i overensstemmelse med virkeligheden, hvorledes kan vi da i det hele taget stole på vores kognitive fakulteter? Men siger du måske. De er så sandelig dannet i henhold til en virkelighed, bare ikke en der handler om moralske værdiers sandhed, men i stedet handler om overlevelse og som Thor Nørretranders i en bog har skrevet om at gøre sig lækker for kvinder. Den proces i vores kognitive fakulteter der danner overbevisninger af moralsk karakter er af evolutionen udvalgt fordi den fx fremmer reproduktion, og ikke fordi disse overbevisninger er sande. Men denne overbevisning om evolutionen er jo selv dannet af vores kognitive fakulteter, og hvorfra ved vi om den så er sand? Hvad får os til at tro at evolutionen har tænkt på sandhed i det hele taget? Og så er vi tilbage ved starten igen. Enten stoler vi på vores kognitive fakulteter og tager ydmygt imod de overbevisninger den producerer i os – selvfølgelig alle sammen, også de der renser ud i dem der umiddelbart virkede rigtige. Eller også må vi finde os i at miste mange, rigtig mange af de overbevisninger vi render rundt og tror er viden lige nu. Disse er jo kun viden hvis de er berettigede, og denne berettigelse står og falder med om de er dannet af kognitive fakulteter der er til at stole på.
Dette svar imødegår den moralske skeptikker og spiller bolden over på hans banehalvdel igen. Vores moralske viden er ikke grundlagt i konstruerede sociale netværk eller subkulturer. Hvis de var så ville det jo ikke være objektivt forkert at slagte jøderne og stå og hygge sig med det, og det ved vi jo alle sammen godt at det er. Vores moralske viden er derimod grundlag i vores menneskelige natur. I de kognitive fakulteter vi er skabt med. Hvis ens andre ideer har et problem med det faktum. Fx fordi man mener at disses udvikling skal forklares gennem en blind evolution der hverken har formål eller hensigt, ja så har man hermed fået en god grund til at ændre dette synspunkt, eller om man kan. Leve med at man på dette punkt lignede de nazister der morede sig med at udrydde jøder. De mente også at dette ikke var et spørgsmål der var objektive og sande svar på. I Nürnberg retssagen slog de netop på en moralsk relativisme som en vigtig del af deres forsvar.

Share on Facebook

En ateists tankegang

Her er et lille svar til en post på naturalisme.dk, hvori Morten forsøger sig med en analyse af den religiøse tankegang, som den er kommet til udtryk i denne post på apologetik.dk.
Morten mener at følgende citat viser hvor uhyggelig og bizar den religiøse tankegang er:

”Jesus sagde at ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner. Det giver så meget mening for en der tror på et efterliv hvor det gode hyldes, retfærdigheden sejrer og det onde straffes. Men hvad nu hvis man slet ikke tror på et efterliv. Hvilken forskel er der for denne person i at dø og tage hele verden med sig i døden, eller dø og frelse hele verden? Der er ingen, og slet ingen hvis der ingen pris og hæder kommer personen til gode inden han udfører handlingen.”

I dette citat mener Morten at kunne opdage at undertegnedes religiøse tankegang er at:
1) Det giver altså kun mening for den religiøse at ofre sig for sine venner, FORDI han så kan forvente at blive hyldet og belønnet i det hinsides, mens
2)det er meningsløst for den, der ikke tror på den evige paradisiske festivitas, at ofre sig (medmindre han kan blive hædret, mens han endnu er i denne verden). (Citat fra Morten)

Det eneste der er bizart og uhyggeligt er dog Mortens tankegang og andre ligesindes, når de argumenterer imod religion. Måske forholder det sig netop med sådanne som Richard Dawkins siger at det gør om religiøse. At de har kompartmentaliseret deres tanker. Når de laver videnskab og forskning, som Morten sikkert gør efter alle kunstens regler, så går de frem efter akademiske dyder, men når de skal forholde sig til religion, så handler det om at undgå mening og logik, og i stedet tordne med attitude. I hvert fald, så efterlader Mortens tankegang her en med undring.
Ad 1:
Hvorfra læser Morten at det KUN giver mening for den religiøse at ofre sig for sine venner fordi han forventer at blive hyldet og belønnet hinsides??? Det jeg sagde var: “Det giver så meget mening for en der tror på et efterliv hvor det gode hyldes, retfærdigheden sejrer og det onde straffes.” Her står der intet om at den eneste mening med at give sit liv er at så bliver man belønnet og hyldet hinsides. Dette efterlader rum til mennesker der elsker retfærdighed og godhed, hvis jagt efter denne her på jorden en dag skal ende med den ultimative glæde og jubel over at se retfærdighed og godhed hyldes. Denne mening består ikke nødvendigvis i at opnå hyldest og belønning, fordi dette er fedt. Men består i at opleve mening i at se det gode sejre, fordi man elsker det gode. Så Morten konkluderer alene på dette grundlag noget der ikke følger af hvad der står. Det er fuldstændig muligt at religiøse er gode og retfærdige BÅDE fordi de har internaliseret disse dyder, og fordi de ser frem til belønning og hyldest.
Men lad os bare sige at dette var hvad der stod og var hvad jeg mente. Hvori består det uhyggelige så? Hvis X kun gør godhed og retfærdighed fordi han vil opnå belønning altså et egoistisk gode, mener Morten så at dette er uhyggeligt?
Lad os forestille os Moder Theresa hele sit liv udgød sit liv for fattige, syge og forkastede mennesker, fordi hun forventede en dag i himmelen at møde en glad Gud der mødte hende med ordene: “Hvad du har gjort for en af mine mindste har du gjort for mig.” Ville dette gøre hendes gerninger mindre gode, rigtige og retfærdige??? Det har jeg svært ved at se. Måske tænker Morten at hvis hun samtidig ikke gjorde dette af en internaliseret kærlighed så ville det være uhyggeligt og bizart. Men hvorfor det? Morten kommer i denne sammenhæng til at tænke på terrorister der smadrer fly ind i bygninger, og jeg skal ikke sige hvorfor han ser denne sammenhæng, men det er vigtigt at bemærke at disse jo gjorde noget objektiv forkert, og dermed ikke noget der falder inden for denne diskussions kategori af gode og retfærdige ting. Der er dog et spørgsmål der opstår mens man læser Mortens tanker:
Hvorfor gør Morten det gode og det retfærdige? Hvad andet end selvinteresse og belønning er der plads til i hans verdensbillede? Virkelig godhed og retfærdighed? Findes der noget sådan for naturalister? Det lyder sådan på Morten, men jeg er ikke sikker, for Morten er et stjerneeksemple på en der ikke tror på at der findes objektive moralske værdier. Der findes kun Mortens egne personlige præferencer. Så når Morten ønsker at ændre verden så er det fordi han ønsker at sprede sine egne personlige præferencer ud på verden. Præcis som Hitler og Staling ønskedede dette. Morten har så heldigvis nogle andre end disse, men vi kan ikke sammenligne dem med hinanden og sige at Mortens værdier virkelig er objektivt bedre end Hitlers.. Så hvad mener Morten med at sige at det er uhyggeligt når religiøse forfølger godhed og retfærdighed fordi det enten frygter straf, eller ønsker belønning??? Han siger:

Efter mine begreber er det da langt mere moralsk og hæderfuldt at ofre sig for en god sag, hvis man ikke får noget for det.

Læg mærke til ordene “efter mine begreber” betyder dette: efter min smag og behag?? eller som jeg forstår de objektive moralske værdier?? Hvis det er første, så kan vi jo være fløjtende ligeglade, præcis som det er uinteressant at jeg foretrækker leverposteg fremfor ost til middagsmad. Hvis sidste, så kan vi have en moralsk diskussion om det, undersøge sagen og når frem til at jeg måske skulle revidere mit syn på de moralske objektive værdier, og det ville jeg da hellere end gerne være villig til, da jeg netop tror på at disse findes og vi bør indrette vores liv efter dem.

Ad 2
Det forholder sig altså sådan at den religiøse kan gøre godhed og retfærdighed både fordi han forventer belønning og samtidig, fordi han elsker ret og hader uret og derfor ser frem til den dag hvor det gode hyldes og det onde straffes og betragter dette som sin belønning, men dette kan ikke siges om den naturalistiske ateist. INGEN AF Disse er åbne muligheder for ham. Hvis den første dog BLOT var en mulighed så var vi dog i det mindste sikrede på at han, godt nok af selviske årsager, ville handle ret og hade uret, men da vi kun kan kigge på hvad der foregår i ateistens 80 år liv her på jorden, så har vi ikke meget at fæste vores lid til. Ateister som Pol Pot, Mao, Stalin og Hitler indså muligvis dette og tog konsekvensen af det. Og hvad kan vi så rent faktisk sige om dem? Hvis vi skal leve i deres verdensbillede og tænke som dem, eller Morten, så har vi ikke andet end magt mod magt at komme med. Men problemet er endnu mere grundlæggende end dette. Vi kan ikke engang sige at er noget som helst godt og ondt i en objektiv betydning omkring disse personer. Vi kan da glæde os over at Morten med os tager afstand fra dem, men han er ikke konsistent med sit verdensbillede, og faktisk så kunne man argumentere på baggrund af hans her citerede post at han burde holde med “de forkerte.” Hvis nu forestiller os at alle vi religiøse med eksemplet fra Moder Theresa kun er gode og retfærdige fordi vi ser frem til belønningen foran Guds trone en dag, og PolPot, Mao og Stalin gjorde det de gjorde fordi de anså det som det rette at gøre og ikke fordi de regnede med en belønning i et efterliv. Så må Morten, ifølge hans egne ord og ideer holde med PolPot, Mao og Stalin. Godt nok kan han ikke sige at han har samme præferencer som disse, men da der ikke er nogen standard der afgør hvilke af disse der virkelig er gode og retfærdige, kan han ikke sige noget objektivt om disses moralske ideer, hverken for eller imod. Det var blot deres præferencer og det er det. Det samme gælder om de af os, fx Moder Theresa der har værdier Morten er enig med. Han er blot enig og det er det. Men der er dog en væssentlig ting Morten må rose de første for: nemlig at de følger egen præferrencer ikke fordi de skal eller forventer belønning, men fordi de ser det som rigtigt.(antager vi) Og der er noget han må dadle os andre for: vi er uhyggelige og bizare fordi vi ser frem til belønnig en dag for vores moralske adfærd. Det er ikke en skelnen jeg finder intuitivt rigtig.

Share on Facebook

Hvem er arrogant?

Arrogance er et fransk ord, der ifølge Aschehougs Leksikon betyder hovenhed og storsnudethed. Det mener Morten fra naturalisme.dk at undertegnede er. Han udtrykker det således:

Jeg forundres til stadighed over det topmål af arrogance, der ligger i at mene, at man ikke alene ved, at moral er absolut og gudgivent men også at den moral, man selv er tilhænger af, er den eneste rigtige, og at alle andre mennesker på jorden, nu og til alle tider, har taget fejl.

Når Morten skal illustrere undertegnedes arrogance så gøres det tit ved at henvise til at jeg mener at homoseksualitet er umoralsk, og sjovt nok ikke min holdning til pædofili, voldtægt og jødeudryddelse, der også er umoralske handlinger. Det skyldes at Morten tilfældigvis også deler min aversion imod dette. Der er dog alligevel en forskel på Morten og jeg. Jeg mener at vi kan give grunde til vores moralske synspunkter og at disse kan være rigtige eller forkerte, på samme måde som svar givet til et matematisk spørgsmål kan være rigtigt eller forkert.
Read more

Share on Facebook

Kloning af menneske-dyre fostre

DR skriver:

Det skal være tilladt at lave fostre, der er klonet af en blanding af mennesker og dyr, anbefaler et panel fra det britiske medicinske akademi.

Derimod må fostrene aldrig blive sat op i en livmoder på hverken mennesker eller dyr.

Ingen lovgivning i dag
Fostrene, hvor en ægcelle fra et dyr har fået cellekernen med arvemassen skiftet ud med en fra et menneske eller omvendt, bruges til forskning i bl.a. diabetes eller parkinsons syge.

Ingen lov forbyder i dag kloningerne, og det skal der heller ikke være, anbefaler forskerne – hvis blot en række retningslinier bliver fulgt.

- Der er ikke nogen solide etiske eller moralske grunde til ikke at fortsætte forskningen i menneskelige fostre, der indeholder arvemateriale fra dyr, siger formanden for panelet. ¹

Jeg gad vide hvordan solide etiske og moralske grunde egentlig ville se ud, i vores verden. Hvis forsøg foretaget på mennesker, der resulterer i en terminering af deres liv ikke er en solid etisk grund – hvad så? Og hvad med selve tanken at lege med menneskets dna og blande den med dyrs – kimærer tanken? Er det ikke en total forkastelse af en ide om menneskets ukrænkelighed? Og en accept af at der ingen anden mening er med den fysiske verden, end den vi lægger ned over den. Men hvordan fandt vi lige ud af dette?

Share on Facebook

1. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/06/16/235336.htm?nyheder |tilbage|

Seksuelle minoritetsgrupper

Her er så endnu en man kan føje til listen over seksuelle minoritetsgrupper der gerne vil have plads til sig selv i det moderne samfund. Et samfund der i større og større grad svælger i tåbelighed. Hvis homoseksuelle skal have lov til at betragte deres krop som værende det de ønsker den skal være, hvorfor så ikke også give folk lov til at betragte deres TV som en potentiel ægtefælle? 180grader.dk har i dag en artikel om det der kaldes objektofili. ¹ Fra denne:

Når ting tænder
En ting er at mene, at en computer fra Apple er smuk. Noget ganske andet er at leve i et seksuelt forhold med den. Nogle mennesker, kaldet objektofile, er ikke seksuelt tilrukket af andre mennesker, men af ting.

Bill Rifka er en 35-årig psykologistuderende, der har et homoseksuelt forhold – til sin iBook computer.

“Jeg ser min Mac computer som værende af hankøn,” siger han til den tyske avis Spiegel.

Bill Rifka tilhører en minoritet, der seksuelt tiltrækkes af objekter i stedet for af mennesker. De kalder sig selv for “objektofile” eller “objektum-seksuelle” og eksperter forsøger nu at forstå fænomenet.

Hvis vi som samfund ønsker at sætte love op imod ægteskab mellem folk og deres ting, så er vi nødt til at grunde dette i et naturargument. Men det er lige præcis hvad vi IKKE må i forhold til homoseksualitet. Der følger intet af at en mand har en penis og en kvinde en vagina. Det eneste der tæller er folks valg.

Share on Facebook

1. http://www.180grader.dk/nyheder/N_r_ting_t_nder.php |tilbage|

Richard Dawkins om altruisme og selviske gener

Der er flere der har set en masse lys i Dawkins lille video om altruisme i naturen. Dawkins er en helt stor helt for populærateismen – og den er der meget af på internettet. På denne populærteistiske hjemmeside – kan en blog være andet, vil jeg forholde mig til filmen, eller rettere en demo af filmen, og måden den bliver brugt. Det er nok vigtigt at bemærke at Dawkins beskriver hensigten af filmen i starten. Den er ment som et forsvar imod det misbrug hans bog: The selfish gene er blevet udsat for. Han siger:

Some people think I provided the biological justification for that bleek ruthless ruthless selfish competitive world, because they’ve completely misunderstood what’s implied by a book I wrote nine years ago, called The selfish gene…

Herefter nævner han politiske positioner på højrefløjen, der åbenbart skulle have set en biologisk retfærdiggørelse for deres egne synspunkter i Dawkins arbejde. Ligeledes skulle visse amerikanske økonomer have ment at de nu, med Dawkins arbejde arbejde havde en biologisk retfærdiggørelse for deres syn på økonomi. Modsat blev han også bebrejdet af venstrefløjen for sin bog, og næsten beskyldt for at være grunden til at Thatcher blev valgt.
Højrefløjen troede at Dawkins med sin teori argumenterede for at det altid var den selviske og mest konkurrencedygtige der overlevede.
Således præsenterer Dawkins problemet der danner baggrunden for hans lille film, der gennem flere forskellige eksempler illustrerer hvordan hans teori ikke ekskluderer altruisme og samarbejde. Han siger:

This sounds very selfish, but not necessarily so. I’m going to explain how selfish genes can give rise to altruistic cooperative behaviour. To stop this idea being misinterpreted

Dette er problemformuleringen og hensigten med filmen. Dette bliver så bearbejdet gennem en masse eksempler fra naturen. Det første er fra biernes verden.

Bierne:
Bier giver deres liv i dødskampe for at redde bistadet. Dette offer “makes sense” hvis det er genernes måde at sørge for at genmassen overlever.

Dette er ikke ment som et forsvar for hans “selviske gener”, mod den førnævnte anklage/misbrug, hvis det var, så lykkes det ikke helt godt. Det han skal vise er at selviske gener ikke kan være et forsvar for politiske og økonomiske teorier der har behov for selviskhed som en dyd. Hvis jeg var en højrefløjspolitiker eller økonom, så ville jeg sidde tilbage med tanken: Godt, så kan jeg altså godt ofre “Bob” for at mit firma, mit parti, mit land – overlever. Da:
Politikeren=Generne.
Bob=Det enkelte bærer af det respektive gensæt.
Men så kan man sige – nej det er ikke generne der ofrer Bob, men Bob, der ofrer sig for genenerne. Han giver sit liv for gensættet. Men så har man ikke forstået den placering Dawkins giver generne. Det er genernes overlevelse der styrer biens adfærd. Derfor er der ikke tale om at altruisme. Bob giver ikke sit liv, han er som arbejderbi genetisk disponeret til at handle sådan fordi det vil sikre gensættets overlevelse.

Dernæst tager Dawkins et skridt videre ind i et eksempel, hvor det ikke kan være gensættets overlevelse der er forklaringen – da det involverer adfærd mellem to samarbejdende arter. Her vises tre eksempler: En fugl der lever på en bøffel, en fisk der lever i en sø-anemone, og myrer der “malker” bladlus. For at forklare dette inddrager Dawkins begrebet “strategi.” Her skelner han først mellem bevidst strategi, og en programeret adfærd. Disse dyrs adfærd er som et computerprogram, blot skrevet af den naturlige udvælgelse. De har dog noget tilfælles, nemlig at de begge handler om at opnå et ønsket mål. (about achieving a desired goal) Ind træder spilteori. Dette er gennem spilteori at Dawkins tænker at forsvare sin selviske genteori.
I al sin enkelhed viser spilteorien at den bedste, mest belønnende adfærd, og derfor den – de selviske gener, gennem naturlig udvælgelse, vil vælge er den der giver næstmest udbytte. Altså at ikke gå efter det maximale bytte, men gennem samarbejde at nøjes med det næstbedste og få en evolutionær fordel.

På denne måde, skal det så tænkes at Dawkins har forklaret hvordan hans selviske gener, kan producere en adfærd der er altruistisk og samarbejdende. Og derfor ikke gør den modtagelig for det moralske angreb den er blevet udsat for.
Det er dog noget opsat at påstå at Dawkins skulle føle sig “angrebet” på dette punkt. Evolutionsteorien har altid kunne ryste sådanne moralske anklager af sig, ved at sige at evolutionsteorien kun kan fortælle os hvorfor vi er som vi i dag, og ikke hvordan vi bør handle. Der følger kun et “er” af evolutionsteorien, ikke et “bør.”
Det er også indlysende, at Dawkins teori ikke kan bruges, eller er tiltænkt af Richard Dawkins som et rationelt fundament for moralske værdier. Det er vigtigt at påpege da flere synes at bruge dette, eller lignende argumenter med dette formål. ¹ Det kan i bedste fald være en forklaring på hvorfor vi opfører os som vi gør. Der er intet metaetisk fundamenterende i dette. Og det er heller ikke tænkt som dette. Hvilket gøres meget klart i begyndelsen af filmen.
Gener kan ikke være gode eller onde. I virkeligheden er de ikke selviske. De er blot biokemi i forskellige positioner og relationer. Dawkins teori skræller al mening, intentionalitet, normativitet af vores adfærd ved at placere den i disse biokemiske relationer. Alt hvad der er tilbage er en tilsyneladende mening, intentionalitet og normativitet – der dog blot er programmer, programmeret af hr. naturlig udvælgelse.
At spilteori kan forklare hvorfor altruisme er en naturlig adfærd, fortæller os ikke at altruisme er en god adfærd. Dette koncept må vi allerede antage på forhånd, hvilket Dawkins klart gør. Han forsvarer ikke eksistensen af en objektiv naturfunderet moral for ateisten, men forsvarer sig imod en anklage om at hans teori leder til noget han allerede på forhånd ved er forkert. Vi kan også sige det på en anden måde: Evolutionsteorien kan give os til god naturalistisk forklaring på hvordan både voldtægt og næstekærlighed er en del af menneskets adfærdsmønster, men intet om hvorvidt voldtægt og næstekærlighed er godt. Michael Ruse siger på en rammende måde hvorledes ateisten forholder sig til moralitet:

morality is a biological adaptation no less than are hands and feet and teeth. Considered as a rationally justifiable set of claims about an objective something, ethics is illusory. I appreciate that when somebody says ‘Love thy neighbor as thyself,’ they think they are referring above and beyond themselves. Nevertheless, such reference is truly without foundation. Morality is just an aid to survival and reproduction . . . and any deeper meaning is illusory. ²

En måde at illustrere falitten i at anvende dette som et fundament for at moralitet uden Gud ikke er tilfældig eller arbitrær kan illustreres via et udsagn for bloggen VidenLidenskab:
Det skulle nu være klart at et liv uden Gud ikke fører til et liv uden moral, for moralen er en naturlig tilstand. Et liv uden moral kaldes i den forstand psykopati, for da har man mistet netop de komponenter i kroppen som koder for moralsk adfærd. Når vi som politiske aktører artikulerer moralske imperativer eller argumenterer for en bestemt politisk ideologi, er det ikke meningløs og arbitrær adfærd. Vi bliver forarget over vold og dårlig adfærd, fordi vores krop dikterer denne følelse. Hvem kender ikke mavefornemmelsen efter at have overværet en voldtægt på film? Dette er ikke din tyngende moralske fornuft. Dette er ikke Gud der fortæller dig at du skal have det dårligt. Det er din genetiske arv.

Af dette følger der nemlig intet for ateisten. Han kan sagtens sige – jaaa – godt nok har jeg en dårlig fornemmelse efter at have overværet denne voldtægt på film, men det er jo bare mine gener der sørger for at jeg gør dette. Det har der været en fordel for på et tidspunkt i min artsudvikling, men hvorfor skulle det bekymre mig. Det er jo ikke Gud der fortæller mig at jeg har det dårligt. Generne er en god naturalistisk forklaring – men dens syrebad, som Daniel Dennett har døbt evolutionsteoriens tanke, gør den til mere end en forklaring – det gør den også til en bortforklaring.
Hvis man dog antager, som jeg gør at Gud findes, så kunne Dawkins teori være et, ud af mange glimrende bud, på hvordan han har sørget for at det der ER godt, også er noget vi kan se og erkende i naturen.

Share on Facebook

1. Se denne blog: http://videnlidenskab.blogspot.com/2007/02/moralen-i-generne-eller-hvorfor-alt.html. Og denne diskussion med Peder Mogensen. http://www.apologetik.dk/?p=341#comment-17725 |tilbage|
2. Michael Ruse, “Evolutionary Theory and Christian Ethics,” in The Darwinian Paradigm (London: Routledge, 1989), pp. 262-269. |tilbage|

Wesley J. Smith om transhumanisme

Click here to get your own player.

Share on Facebook

Peter Singer og menneskets værdighed

Den 29 og 30 januar afholdes konferencen Gudløs på Københavns Universitet. Det er arrangeret til ære for ateismen, med et ønske om et mere Gudløst samfund. Religion har fået alt for meget plads og der er nu behov for at den bliver banket på plads. Ifølge Malene Busk bør religion have samme status som frimærkesamling. Det lyder som mere af det samme fra ateisterne – teatertorden og attitude. Der har aldrig rigtig været seriøse argumenter og bud fra dem om hvordan en Gudløs verden ser ud, så den også kan bevare fx menneskets værdighed. Hvis man gerne vil se hvordan en ægte Gudløs verden ser ud, så skal man lytte til Peter Singer – der nok er den mest skræmmende akademiker i den vestlige verden i dag. Grunden til dette er at han såmænd tager sin ateisme radikalt og benægter derfor mennesket enhver værdighed. På www.almohler.com handler dagens kommentar netop om Peter Singer. Her er par citater af Singer:

“If we compare a severely defective human infant with a nonhuman animal, a dog or a pig, for example, we will often find the nonhuman to have superior capacities, both actual and potential, for rationality, self-consciousness, communication, and anything else that can plausibly be considered morally significant.”

Når mennesket ikke har sin værdighed fra at være skabt i Guds billede, hvor kommer værdigheden så fra? Der er ingen siger Singer – og nogen dyr bør betragtes som havende større værdi end mennesker. Eller hvad med det her citat:

“The fact that a being is a human being, in the sense of a member of the species Homo sapiens, is not relevant to the wrongness of killing it; it is, rather, characteristics like rationality, autonomy, and self-consciousness that make a difference. Infants lack these characteristics. Killing them, therefore, cannot be equated with killing normal human beings, or any other self-conscious beings.”

Share on Facebook

Ballance på en knivsæg – et ping til bioetik.blogspot.com

På den relativt nye blog – hvor bioetiske spørgsmål behandles ud fra et liberalt perspektiv er der et indlæg omkring abort og hykleri der er værd at kommentere fra et kristent konservativt perspektiv. Det der har sat indlægget igang er opdagelsen af at aborter kan bestilles i Spanien til en periode hvor barnet sagtens kan overleve. Det er et mord vil man gerne sige – men det er jo svært hvis man allerede har accepteret at man godt må slå barnet ihjel tidligere. Men det er Kirsten Hansen ikke enig i – der er nemlig moralsk relevant forskel på et embryon og et barn, der er fuldt udviklet og levedygtigt uden for moderens livmoder uden hjælp.

Men der synes dog at være en væsentlig moralsk relevant forskel på et embryon og et barn, der er fuldt udviklet og levedygtigt uden for moderens livmoder uden hjælp. Og der synes også at være en moralsk relevant forskel på at abortere et foster på 7 uger og at abortere et foster på 32 uger. ¹

Denne forskel er så det der skal tillade os i at legatimere det ene, og fordømme det andet – uden at være dobbelmoralske. Hvad denne moralske relevante forskel så er oplyser Kirsten Hansen os ikke om. Måske ligger det i ordene: “fuld udviklet og levedygtigt uden for moderens livmoder uden hjælp.” Dette er jeg slet ikke enig i – men inden jeg kommenterer på dette vil jeg gerne påpege en slående lighed mellem embryonet og det udviklede barn: DE ER BEGGE MENNESKER!
Der er tale om to forskellige udviklingsstadier – det ene kalder vi embryo og det andet for et barn. Senere kalder vi det teenager, så ung, senere voksen og til sidst gammel. Disse er ikke navne på forskellige ting – men på udviklingsstadier af den samme substans – et menneske. Dette har Kirsten Hansen måske ikke helt forstået. Hun laver nemlig et billede senere på denne moralske relevante forskel og bruger en flue og en hund som eksempel:

bliver foretaget. De fleste mener jo også, at der forskel på at slå en flue ihjel med fluesmækkeren, og på at torturere en hund. At mene, at sidstnævnte er forkert og samtidigt glad købe en fluesmækker er vel heller ikke dobbeltmoralsk. ²

Men det er et dårligt billede – der er jo tale om to forskellige ting – en hund og en flue – men i forhold til embryonet og barnet så gælder det jo at der på intet tidspunkt fra befrugtningen af ægget til barnet fødes sker en ændring i selve substansen – det rigtige svar på spørgsmålet: hvilket slags foster er der i en kvindes mave er – et menneske. Der er tale om et lille menneske – et menneske der har behov for at være i den omgivelse det er i lidt endnu. Har behov for vores hjælp og omsorg. Når vi går ind og fjerner barnet – så slår vi det ihjel – vi slår et menneske ihjel – andet kan der ikke siges. Men måske er Kirsten ikke enig – måske er hun ikke enig i at det er samme substans – og så er det hun får problemer. For hvad er det så? At sige et embryon er et forkert svar – det vil væres svaret på hvilket stadie substansen var i. Der findes ikke væsener der hedder embryoner. Men det er kun det første problem, eller måske andet – det første starter med at man i det hele taget begynder på at lave aborter – alt det vi her har gang i er rationaliseringer af noget der indlysende er forkert. Det 2. eller om vi vil 3. problem er at der sker et eller andet, der tilføjes noget, og så er der tale om et menneske. Hvad er det? Er det en funktion? Er det bevidsthed? Er det en fysisk tilstand? Hvis det er det, så har vi gjort noget drastisk med menneskets værdi. Vi har gjort det til afhængigt af noget der kan komme i grader. Noget man kan have mere eller mindre af. Bevidsthed er noget der forsvinder når vi sover fx – eller i hvert fald noget vi der har mindre af. Når vi er bevidst-løse mangler vi det. Men er vi så ikke længere i den kategori man ikke må slå íhjel?
Det andet problem er at vi har indført en mærkelig radikal dualisme – hvor mennesket er sin “bevidsthed” men ikke sin krop. Hvor der ikke er samhørrighed mellem det biologiske liv jeg er – og den bevidsthed om mit biologiske liv jeg har. Det er den selv samme mærkelige uvidenskabelige og gnostiske dualisme der dukker op igen. Hvor legemet er et instrument for en indre sjæl eller bevidsthed. Den findes i andre afskygninger – også i forhold til aktiv dødshjælp – hvor det er min bevidsthed der afgør hvornår mit liv skal ophøre. Hvornår “jeg” ikke længere er jeg. Det er også denne dualisme der styrer ideerne bag homoseksualitet. Og det er altså denne der afgør hvornår vi må slå noget ihjel.
Kirstens Hansens skelnen er dog arbitrær og derfor kan den ikke redde hende fra hykleri. Hvis hun mener at sene aborter er mord på et menneske og derfor forkert – så må hun også mene at aborter er mord på et menneske når det foretages nogle få uger før. Hvis hun ikke er enig må hun give os nogle grunde til at tro at tidlige aborter ikke er mord på et menneske. Og denne skelnen ikke kan opnås ved blot at benævne de forskellige udviklingsstadier de to mennsker befinder sig på – ellers kunne man jo også argumentere for at man må slå teenagere ihjel (man kan være fristet) fordi de ikke er voksne. Der er jo ikke tale om et menneske – men en teenager.

Share on Facebook

1. http://bioetik.blogspot.com/2006/11/sene-aborter-og-dobbeltmoral.html |tilbage|
2. http://bioetik.blogspot.com/2006/11/sene-aborter-og-dobbeltmoral.html |tilbage|

Dawkins i debat.

Dawkins og David Quine har en god lille debat omkring hans bog. Det er utroligt at høre på hvordan Dawkins prædiker en ateisme, kaster om sig med beviser – beviser der dog smuldrer mellem fingrene på ham, når de bliver stillet til ansvar. Den frie vilje er et mysterie for ham – men Gud kan ikke være et svar. Hvor stof i det hele taget kom fra er et mysterium, men Gud kan ikke være et svar.
“I’m not just interested in the free will. Its not a big question for me.”(Dawkins) Nej så er det nok heller ikke et vigtigt spørgsmål.
Bagefter tages debatten hen på spørgsmålet omkring religion og krig. Det viser klart at Dawkins oppererer med forskellige standarter for teister og ateister. Man må ikke regne med Stalin som et eksempel på at ateisme fører til vold og krig – bare fordi han er ateist, men alligevel gør han det selv samme med kristne.

Lyt til det her:
http://origins.swau.edu/misc/Dawkins2.mp3

Tak til Morten Magelssen fra http://norvegicus.blogspot.com/ for at lægge et godt link til et review af Dawkins bøger. Her er et par citater fra et dette

Nagel is not impressed by Dawkins’ “attempts at philosophy.” One of Dawkins’ pet arguments against God as an explanation of design in the world is that it leads to an infinite regress: “A designer God cannot be used to explain organized complexity because any God capable of designing anything would have to be complex enough to demand the same kind of explanation in his own right.” As Nagel points out, this argument would only have force if theists conceived of God as a complicated brain rather than as an incorporeal being.

As one moves deeper into nature—to levels about which the natural historian and zoologist can tell us nothing—one encounters not less and less form but increasingly magnificent mathematical structures, structures so profound that even the greatest mathematicians are having difficulty understanding them. This is what Pope Benedict was referring to in his Regensburg lecture when he spoke of “the mathematical structure of matter, its intrinsic rationality, . . . the Platonic element in the modern understanding of nature.” It is what the great mathematician Hermann Weyl meant when he said, “[I]n our knowledge of physical nature we have penetrated so far that we can obtain a vision of the flawless harmony which is in conformity with sublime reason.” It is what the great astrophysicist James Jeans meant when he said, “The universe begins to look more like a great thought than a great machine.”

Læs det her http://www.firstthings.com/onthesquare/?p=506

Share on Facebook

CeKeM om det nye netværk oprettet i folketinget

Der er oprettet et nyt netværk i folketinget der skal bekæmpe religiøs fundamentalisme i forhold til at sprede Danmarks velsignede holdninger omkring prævention og abort. Vi har løsningen og alt hvad der er tilbage er at bekæmpe de religiøse fundamentalisters forsøg på at forhindre dette. En typisk holdning der skjuler et uligevægtigt forhold når det drejer sig om etisk om moralsk argumentation i det sekularisede samfund vi lever i. Argumenter “vejer” ikke det samme. Sekularisedes argumenter er “the only game in town.” Andres er de religiøses der skal bekæmpe politisk og ikke ved rationel argumentation. Det er således ligegyldigt om abort er mord på et menneske – for dette kan man kun mene ud fra et religiøst standpunkt og derfor er det ikke et legitimt standpunkt.
Læs mere på CeKems blog.

Share on Facebook

En myte om moralitet og alkohol modbevist

Jyllandsposten har i dag en lille notits omkring unge og alkohol, der er med til at modbevise en myte alt, alt for mange kristne forældre desværre har troet på – og sikkert endnu flere ikke-kristne.. Det viser sig nemlig at forældres udtrykte holdning til alkohol har en direkte effekt på de unges alkohol forbrug:
Kit Broholm – sikkert fra sundhedsstyrelsen, hvilket ikke helt klart fremgår: Vi ved, at hvis forældrene synes, det er o.k., børn drikker eller hvis de giver deres børn alkohol med til fest, drikker børn mere,” ligeledes står der:

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 73% af de 15-årige drikker, hvis forældrene synes, det er o.k., at deres børn gør det. Hvis forældrene derimod siger, at de ikke vil have det, drikker kun 48% af de 15-årige.

Der er altså ikke tale om en omvendt psykologi forældre når i udtrykker jeres moralske skrubler over det der er forkert. Gør det – det har IKKE den effekt, i hvert fald ikke i forhold til alkohol, at det får dem til at gøre det, fordi det er sjovt at gøre det der er forkert. Det er en myte. Sig at du ikke vil have det!

Share on Facebook

Fri porno – nej det kostede dyrt..

I dag betaler vi så prisen for vores forældres fejl – at vores små præteenagere i dag ser hård porno på internettet viser klart at det så afgjort ikke var gratis at gøre pornoen fri. En rapport fra Nordisk Råd klarlægger de grumme fakta bag dette. Download og læs den fra deres hjemmeside: http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2006:749

Det er en klar fejl at forestille sig, at porno er et privat spørgsmål, vi andre borgere ikke bør blande os i. Dette har historien netop vist – det har skabt en miljø der idag hverver teenagere – drenge såvel som piger der ser porno som noget trendy og ønsker at være pornostjerner. Vi har tingsliggjort seksualitet – gjort vores kroppe til maskiner der blot skal virkeliggøre en indre tilfredsstillelse. Det virkelige formål med seks er ikke forsvundet, for det kan det ikke, men undertrykt ved uretfærdighed, med grusomme konsekvenser til følge.
Vi står alle til ansvar overfor vores miljø får vi af vide. I skolen afholder vi miljødage hvor børn opdrages til at være med til at skabe og vedligeholde miljøet så det er bæredygtigt. Hvorfor tænker vi ikke sådan om det moralske miljø? Hvorfor tager vi det for givet af hvis vi tillader vores nabo at praktisere umoralitet, hans egne syge fantasier, så vil det ikke skade miljøet – det moralske miljø vi lever i?

Share on Facebook

Flertallet afgør ikke sandhed, men alligevel..

Sådan er det i hvert fald ikke for Darwinister i forhold til USA. Et stort flertal ønsker at der undervises i både evolutionsteorien, men også i teorien om Intelligent Design. Alligevel har en aristokratisk elite intet problem med at belære masserne om hvad der er sandt, og hvad der er forkert. Dette ved de, og det har teenagere derfor ikke behov for at bryde deres små hoveder med i de forskellige high schools – over there…
Herhjemme er det sjovt nok anderledes. Ikke lige i forhold til Evolutionsteorien, men i forhold til aktiv dødshjælp. Et kæmpe flertal ønsker aktiv dødshjælp indført 86% – men enigt etisk råd er imod. Men hvor meget tæller det så herhjemme – at de mennesker vi har sat til at diskutere forskellige moralske spørgsmål igennem, fra de forskellige vinkler der nu er repræsenteret i folketinget – alle kan blive enige om at dette IKKE bør være noget vi indfører i Danmark? Man har en fornemmelse af at der nok ikke vil blive lyttet særlig meget til dem..
Hvad man så lige kan udlede af dette er lidt sjovt. Jeg mener det er forkert at forhindre adgangen til viden for teenagere. Teach the Controversy må være udgangspunktet. Og jo mere man er sikker på sin sag, desto mere bør man klappe i sine små hænder af at der er nogen der gerne vil udfordre en. Så det er forkert af USA at følge en elite på dette spørgsmål. Men gælder det samme så herhjemme? At det også er forkert for os at følge etisk råd som en elite der har afgjort et spørgsmål? Bør vi gå efter flertallet altid? Er der grænser for hvad et flertal kan få lov til at vedtage? Som jeg tænker på spørgsmålet fyldes jeg med en tvivl om holdbarheden af selve sammenligningen. I USA drejer det sig om en afvisning af unges tilgang til viden i undervisningen – viden der kommer fra forskere, der er kritiseret af andre forskere og endda i nogle tilfælde om en afvisning af kritisk viden af det standpunkt som eliten står fast på. (Som fx i sagen om Roger DeHart) I Danmark drejer det sig blot om at et ekspertråd efter modne overvejelser fra vidt forskellige tilgange til spørgsmålet alle kan blive enige om et standpunkt til et moralsk spørgsmål, til hvilket et flertal i landet er uenige.
Men et spørgsmål der bliver tilbage er hvorvidt den gængse dansker betragter dette som et spørgsmål hvor eksperters mening vejer tungere end den gængse dansker. Om moralske spørgsmål blot skal afgøres ved simpelt flertal? Jeg vil sige klart nej – og at dette felt ligesom videnskaben er et område hvor vi kan søge viden – virkelig objektiv viden. Vi kan virkelig tage fejl, eller have ret i spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Og derfor bør vi lytte til eksperter – især når de på trods af deres forskellige verdensbilleder alligevel er enige. Ligeledes kan vi tage fejl og have ret i spørgsmålet omkring vores oprindelse, og derfor bør vi lytte til eksperter, og især når de er enige – men disse eksperter kan aldrig forvente at vi holder kæft og makker ret med alternative synspunkter – hvad enten det drejer sig om livets oprindelse eller om aktiv dødshjælp. Det sjove er netop at eksperterne på ingen måde er enige omkring livets oprindelse. Der er mange eksperter der mener at naturlig udvælge og tilfældighed ikke er tilstrækkeligt til at redegøre for livets oprindelse. Der er blot nogen af eksperterne der gerne vil lukke munden på de andre – måske fordi de ikke er så sikre på deres sag – at de kan overbevise som man bør – gennem argumenter og beviser.

Share on Facebook

Et reproduktivt princip

Det fundamentale princip der ifølge en natural law tilgang til sex og ægteskab er det unikke bånd der opstår mellem en mand og en kvinde gennem handlinger der er reproduktive af type. Lad mig prøve at stave det lidt mere ud. Robert P. George siger at manden og kvinden gennem disse handlinger bogstavligt bliver et et reproduktivt princip.
Filosoffen Germain Grisez siger:

Though a male and a female are complete individuals with respect to other functions-for example, nutrition, sensation, and locomotion-with respect to reproduction they are only potential parts of a mated pair, which is the complete organism capable of reproducing sexually. Even if the mated pair is sterile, intercourse, provided it is the productive behaviour characteristic of the species, makes the copulating male and female one organism.

Lad os prøve at tage nogle af de eksempler han taler om frem og kigge på – hvad med ernæring fx. Nutrition som det hedder på engelsk. Det er indlysende at der centralt i alt dette er en biologisk organisme, og endnu mere præcist – biologiske funktioner der når de virker efter hensigten opfylder en helt bestemt hensigt. Aristoteles ville her lede efter en “dyd” – et gode om man vil, som gav denne funktion sin mening og hensigtsmæssighed. En ting er klart – der er bør relationer i forhold til ernæring der er helt, helt passende og som er normative for os. Man bør ikke spise søm, man bør spise variende, man bør osv. Dette bør udspringer af meningen og hensigten med den biologiske funktion. Når man tænker på det så er der flere lag i forhold til denne biologiske funktion, der selv om de virker eksistentielle af natur, alligevel kan trækkes tilbage til et matrix – i selve fordøjelsessystemet, indtagningen, nedbrydningen af maden og optagelse af de nødvendige bestandele. Men omkring alt dette ligger der en masse bør-relationer. Der er ting man bør spise osv. Men der er også en æstetisk side, der også forbindes til alt dette. Der er en industriel side af alt dette. Der er samfundsforhold der indordnes efter dette biologiske princip. Disse er ikke blot sociale konstruktioner, men er passende sociale konstruktioner.

Sensation – eller sansning er et andet biologisk princip. Vi har 5 sanser, og der er ligeledes bør-relationer forbundet med disse, relationer der faktisk spiller ind på hvordan vi -rigtigt- forstår verden. Vi sætter ikke blinde til at kigge på stjerner, eller døve til at lytte om der er liv på andre planeter (jeg ved godt at man kan komme uden om disse problemer, men dette illustrerer en pointe) Briller har en styrke der “bør” indrettes efter objektive forhold omkring synssansen. Høreapperater ligeledes. Igen er dette et matrix for en masse forhold, der eksistentielle af natur dog kan trækkes tilbage til denne funktion. Disse er ikke blot sociale konstruktioner, de er passende sociale konstruktioner.

Så er der reproduktion. Dette er lige som de andre biologiske funktioner lige så objektiv en del af vores virkelighed. Der er et gode for denne funktion ligesom de andre – en dyd – noget der giver mening og unikhed til dette – nemlig at det er den unikke måde hvorpå børn bliver til. En mand og en kvinde må indgå i handlinger af en helt bestemt type for at dette bliver rigtigt gjort – efter hensigten. Der er selvfølgelig også bør forhold her. Ting der virker efter en hensigt. Og helt essentielt er det at der må min. en mand og min. en kvinde til – og dette er tilstrækkeligt. Igen er der eksistentielle forhold omkring dette biologiske princip. Disse er ikke blot sociale konstruktioner, de er passende sociale konstruktioner.

Er det rigtigt at sige om reproduktion af det kæder manden og kvinden sammen som en organisme?
wikipedia def. det således:

Sexual reproduction is a biological process by which organisms create descendants that have a combination of genetic material contributed from two (usually) different members of the species.[LINK]

Det specielle er at begge er nødvendige til én proces. Seksuel reproduktion er èn proces. Der involverer to organismer. Så vi kan ikke tale om hvad denne proces er uden at tale om begge organismer. Kvindens dele der hører til denne biologiske proces har deres mening og hensigt i forhold til mandens dele. Ligesom rectina på øjet, nerver, blodkar, og muskler og alt det andet der involveres i den biologiske funktion vi kalder syn har deres mening der fortæller hvad slags ting det er ud fra den proces hvori de er en del. Sådan er de biologiske funktioner manden har en del af det system kvinden har i forhold til den ene biologiske proces der hedder reproduktion. Men dette er ikke nok – ligesom der er måder hvorpå munden må virke, tungen må virke, spiserøret må virke og mavesækken, tarmene i forhold til hinanden for at de virker rigtigt så er det også sådan med reproduktionen – de handlinger der bestemmer dette er reproduktive af type.

For mig at se er der intet spørgsmål i forhold til at dette er én unik funktion, med et specielt formål og hensigt – der på en helt speciel og unik måde gør manden og kvinden til en organisme. Det er til dette forhold at vi må knytte vores “sociale” konstruktioner. Jeg mener dog ikke at ægteskabet er en social konstruktion, lige så lidt som matematik er en social konstruktion. Det er noget vi har opdaget, ikke opfundet. Det er passende for en mand og en kvinde at knytte sig til hinanden, fordi disse to er blevet forenet i disse handlinger, hvilket er evident i deres børn, der bærer et gensæt fra begge. De er så at sige en levende bevis på deres forældrenes enhed. Manden og kvinden er knyttet sammen med en speciel kærlighed der igen har et biologisk matrix – en støbeform der gør den til noget unikt. Kærlighedens sprog er løfter.
Det moderne menneske har dog en utopisk ide om at kunne løsrive sig fra deres biologi. Sprænge naturens rammer – som de dog sjovt nok mener er alt hvad der er. Og gøre med tingene som de selv vil. Sociale konstruktioner er kun det. Sociale konstruktioner. Hvis vi vil have det anderledes så laver vi det om. En homoseksuel filosof spørger derfor: hvad vil vi i dag have at ægteskabet skal være? Og lad os så lave det om til det.
En kultur der går den vej – går dog sin undergang i møde. Den vil slå sig selv ihjel så at sige. Og det er der også meget der tyder på. Vores udenrigsminister er i hvert fald sikker på at vi om 50 år ikke længere vil kunne vinde en evt. religionskrig med Islam. De bliver flere og flere, og vi bliver i Europa færre og færre. Vi har ødelagt ideen om en kernefamilie – og vi slår vores ufødte ihjel. Vi ser på ældre mennesker som en byrde, så vi ender nok snart med at slå dem ihjel også af barmhjertighed – fordi “VI” ikke kan klare at se på hvordan de lider…

Familien er det dyrebareste vi har – centralt for hvad den er – er en biologisk støbeske som man må igennem for at realisere denne størrelse – det er det unikke forhold der består mellem en mand og en kvinde der gennem handlinger der er reproduktive af type forenenes biologisk og bliver til et reproduktivt princip. Europa tag og lær dine børn det. Træn dem og lær dem at elske dette forhold. Lær dem udholdendhed og tålmodighed. Lad dem ikke blive afsporet af ideen om at sex kan løsrives fra dette gode. Vi taler om bæredygtighed i forhold til naturen, men alligvel så er vi slået ind på sociale tanker og ideer der vil gøre livet til et mareridt for vores børn – hvis vi altså ikke slår dem ihjel mens de ligger i mors mave.

Share on Facebook

Porno i Skagen

At det er svært at stoppe umoralsk adfærd i DK er tydeligt i sagen om CopaCabana’s brystvisning på Skagen. Det er trist at noget så indlysende forkert ikke kan stoppes, og at når man forsøger det så skal gøre det med argumenter der ikke må ligne moralske argumenter. “Det er ikke det image vi ønsker at signalere i forhold til turisme..” er argumentet. Hvilket image? Kunne man så spørge? Og på et eller andet tidspunkt så må man vælge at sige – det er udelukkende et PR spørgsmål, eller det er moralsk forkert og det vil vi ikke være kendt for. Man vælger i vores relativistiske samfund selvfølgelig at sige det første, men nok mene det sidste. Kunsten er at argumentet skal lyde som noget der er relativt, men samtidig have tyngden fra noget der er absolut. Sådan er “the rules of the game” blevet. Og det giver medvind til charletaner, stoddere og alfonser der kan tjene penge på folks laster. Det er en skam at Skagen er ved at blive invaderet af disse, men en endnu større skam at vi ikke kan stoppe det der er så indlysende forkert ved det. Hvordan skulle argumentet så have lydt? Her er et bud:
Det er ødelæggende for menneskers moralske karakter at betragte den kvindelige krop som et instrument for sin egen forlystelse. Hensigten med sex er at forene en mand og en kvinde i et bånd via handlinger der reproduktive af type, selv om de ikke er af effekt. Når mennesker dyrker porno, ornani, homoseksuel sex og lignende så gør de deres eget legeme/og eller andre til et middel til forlystelse. Men hensigten og det værdifulde ved menneskets seksualitet er at det kan forene os med det modsatte køn ved handlinger der er reproduktive af type. Den moralske ødelæggelse består i en korruption af menneskets evne til at indgå i sådanne forhold. Sex skal forene ikke fremmedgøre og adskille. Men det er netop hvad der ødelægges når man dyrker porno, utugtig sex, ornani og des lige. Statistik har vist at unge mænd der har opsøgt prostituerede inden de blev 25 har svært ved at stoppe igen – hvorfor? Fordi de har fået fordrejet hensigten med sex – en prostitueret er et fuldstændigt redskab til en egoistisk tilfredsstillese – det er på ingen måder hensigten at søge en forening, selv om der er tale om handlinger hvis type er reproduktive. Ens eget legeme og den prostitueredes bliver redskaber – for hende et redskab til at få penge, for ham et redskab, en genstand, et objekt til det subjektive – en forløsning af en indre spænding. Sex er forlystende, er vidunderligt, men det er ikke denne lyst og forløsning der er hensigten med sex. Det er forening af to hele mennesker til èt. Hvorfor er det bogstavlig talt et? Jo det har Filosoffen Germain Grisez en god forklaring på:

Though a male and a female are complete individuals with respect to other functions-for example, nutrition, sensation, and locomotion-with respect to reproduction they are only potential parts of a mated pair, which is the complete organism capable of reproducing sexually. Even if the mated pair is sterile, intercourse, provided it is the productive behaviour characteristic of the species, makes the copulating male and female one organism.

Det er i denne forening at sex har sin egen skønhed, og sin rette plads. Men sårbart og skrøbeligt kan det misbruges og afspores – og desværre så kan det også blive til genstand for skumle menneskers økonomiske interesser. Dette bør forhindres, og derfor skal CopaCabana ikke have lov til at servere billigere øl til unge mennesker, hvis de vil gøre sig selv til genstand, til et objekt for andres tilfredsstillelse.. Skam jer.

Share on Facebook

Stand to Reason kommentar på aktiv dødshjælp..

Friend-Assisted Suicide
Anne Lamott, a self-proclaimed follower of Christ, weaves an artful defense of friend-assisted suicide this morning in the LA Times. I thought the debate was over physician-assisted suicide. Either the debate is shifting, or (as my friends at the Acton Institute joked last week) I live in a foreign country called California. Or maybe it’s both.

I knew for a fact, though, that Mel believed in assisted suicide. We had discussed a story in the paper once, about a local man who gave his wife an overdose, and then sealed her upper body in a plastic trash bag with duct tape. Then he had done this to himself, and they died holding hands. What love!
When I read this pitiful retelling of a duel suicide, I wondered if Anne was really serious. Then I read the next paragraph, and knew she was…well…dead serious:

Læs mere her…

Share on Facebook

Next Page »