ID en analog slutning til Gud?

En typisk misforstået indvending mod ID er at det er en analog slutning til Guds eksistens. Dårligt informerede kritikere af ID behandler typisk ID’s slutning fra kendetegn på design i naturen til en designer af naturen er en dårlig slutning til design baseret på analogi. Disse tager dog fejl i at ID er en analog slutning og burde læse mere på lektien. Men holder disse argumenter i det hele taget mod en analog slutning? Det er tvivlsomt. En analogislutning går generelt således:

Read more

Share on Facebook

Bayes teorem og død ved tusind kvalifikationer

Det kan se ud som om det er et standartsvar fra ateister at, så snart videnskaben har fundet endnu en fejlagtig måde at forklare livets oprindelse på og teister siger: Ja der kan du se at Gud gjorde det, er at sige: Det er et God of the gap argument. Et argument der siger at Gud er en typisk ting man kan proppe ind i huller man ikke kan forklare – endnu. Jeg synes der er noget der giver mening i et sådan svar. Når en begivenhed finder sted så kigger vi typisk efter naturlige forklaringer – og med rette. Der er dog noget der taler for at, som vores information stiger, f.eks. ved at den ene hypotese dør efter den anden, så ændrer vores statistiske billede sig mere og mere i retning af en designet hændelse. En begivenhed der udspringer fra en agent. Dette er lige præcis hvad Bayes teorem fortæller os. Her er en glimrende youtube video der forklarer denne del. Jo mere videnskaben fejler i forhold til at forklare – evidensen for design væk fra universets fintuning og livets oprindelse, desto mere bliver det klart at hypotesen: universet og livet er designet står stærkere og stærkere. Fordi det bliver mere og mere klart at den evidens designfolkene påberåber sig IKKE kan forklares væk som noget der var forventet i forhold til det vi ved om universet.

Modstykket til Hullernes Gud argumentet er Død ved Tusind Kvalifikationer. På et eller andet tidspunkt er det latterligt at foretage naturlige forklaringer undersøgelser og fastholde at disse er gode muligheder der kan forklare hvorfor vi befinder os i et univers der bærer så godt præg af at være designet.

Death by a thousand qualifications

Anthony Flew, ironisk nok, tog lige præcis udgangspunkt i denne måde at tænke på omkring Gud i hans berømte essay Theology and Falscification. Som hypotesen om hvordan haven blev vandet og holdt i orden af en usynlig, ulugtelig og immateriel gardner blev ændret og ændret hele tiden, desto mere usandsynlig blev den. Præcis dette er måske hvad der fik den fornuftige mand til at blive teist til sidst. At han kunne se at som naturalistiske modeller for livets oprindelse og kompleksistet fejlede igen og igen, desto større voksede sandsynligheden for hypotesen: Livets er designet.

Konklusion

Jeg er enig i at der findes en rette hylde for God of the gaps argumenter. Men der er også en modpol til denne type tankegang – nemlig den at tusind kvalifikationer af en naturalistisk hypotese, der fejler og fejler og fejler og fejler, er med til at fortælle os – at evidensen for designhypotesen står stærkere og stærkere. Intet af den type kompleksistet det første liv må have haft, dukker op gennem naturlige processer. Alle sådanne ting har et intelligent ophav. At naturalismens hypotese hele tiden kvalificeres er ikke uden statistiske konsekvenser.

Share on Facebook

Darwin vejet og fundet for let

Forskere har testet Darwins hypotese om at livet er begyndt i en pøl af vand, og fundet hans teori for let. BBC har en artikel om dette.

“The results are surprising and in some ways disappointing. It seems that hot acidic waters containing clay do not provide the right conditions for chemicals to assemble themselves into ‘pioneer organisms.’”

Når svaret ikke er på jorden. Så må det være ude i rummet et sted. Mars er den nærmeste kandidat, men mellem-stjernestøv kunne også være en mulighed. Problemet er dog uoverstigelige:

1) Vi har ingen teoretisk model for hvordan det i det hele taget kan lade sig gøre rent fysisk, der blot liger noget som er plausibelt.

2) Selv hvis en sådan fandtes så skulle det sandsynliggøres at det rent faktisk er foregået sådan.

3) Vi har opgivet at finde et sted på jorden hvor det kunne være sket

I lyset af disse må det efterhånden være indlysende at der er design bag ved livets oprindelse. Det skyldes ikke nogen tilfældighed eller lov vi kender til, og så er der kun design tilbage. Hvor meget mere skal der til før det er indlysende? Det bliver efterhånden indlysende at hvis vi skal tro på evolutionen, så kan det ikke være en naturalistisk version af den. Denne kan simpelthen ikke komme igang. Faktum er at vi lever i et fintunet univers, på en fintunet planet, med liv der ikke kan forklares naturalistisk. Det er tre gode videnskabelige grunde til at tro på der findes en intelligent designer.

Share on Facebook

Hvad dyret i dig skjuler

Når evolutionister ikke kan forstå at teister ikke helt griber en naturalistisk forklaring på livets oprindelse og diversitet som pålidelig, så kan det skyldes naturalistiske evolutionister egen måde at kommunikere på. Jyllandsposten kan i dag offentliggøre en plakat der skal tydeliggøre menneskets evolutionære historie. Den er udviklet af Naturhistorisk Museum i Århus, og hedder “dyret i dig.” Og jeg vover her at vise nogle billeder jeg selv har taget af plakaten tilført nogle kommentarer. De indleder artiklen med ordene:

Kys frøen, og den bliver en prins. I eventyret, ja men skulle det være sket i virkeligheden, skulle det godt nok være et langt kys. Næsten 400 millioner år.

Det er ikke bare forvandlingsmyter man skal tro på. Man skal også tro på tilblivelsesmyter – liv ud af ikke liv. Bevidsthed fra ikke bevidsthed. Det er ikke uden grund at Michael Denton har sagt:

“The point, however, is that the doctrine of evolution has swept the world, not on the strength of its scientific merits, but precisely in its capacity as a Gnostic myth. It affirms, in effect, that living beings created themselves, which is, in essence, a metaphysical claim…. Thus, in the final analysis, evolutionism is in truth a metaphysical doctrine decked out in scientific garb.”
(Teilhardism and the New Religion)

Læg til dette den måde hvorpå Darwinismen (læs naturalistisk fortolket evolution) i dag ledes af ypperstepræster der lyser i band og opretholder sit tag i det moderne menneske gennem politisk magt. Ser man efter i ikonerne (som plakaten Dyret i dig) kan man dog godt se at der må foretages krumspring for at få tingene til at hænge trosmæssigt sammen. Se nu dette billede:

Højre kollonne er eksponentiel og ikke lineær. Således ser tingene ud som om de er foregået i en pæn gradvis bue. Men som næste billede viser, så er der laaaaaaaaaaang tid mellem de forskellige punkter.

(Disse tal er ca tal.) Skulle plakaten have korrekt gengivet udviklingen, ville det ikke kunne være på billedet og stadig gøre dette overskueligt. I næsten 3.5 milliard år var det eneste der eksisterede bakterier. Så pludselig. Hvilket dog godt kan ses på billedet eksploderer livet. R. Lewin siger:

Described recently as “the most important evolutionary event during the entire history of the Metazoa,” the Cambrian explosion established virtually all the major animal body forms — Bauplane or phyla — that would exist thereafter, including many that were ‘weeded out’ and became extinct. Compared with the 30 or so extant phyla, some people estimate that the Cambrian explosion may have generated as many as 100. The evolutionary innovation of the Precambrian/Cambrian boundary had clearly been extremely broad: “unprecedented and unsurpassed,” as James Valentine of the University of California, Santa Barbara, recently put it (Lewin, 1988).

Lewin stillede så det afgørende spørgsmål:

“Why, in subsequent periods of great evolutionary activity when countless species, genera, and families arose, have there been no new animal body plans produced, no new phyla?”
(Science, vol. 241, 15 July, p. 291)

Den Kambriske eksplosion er en mine grunde til at betvivle at en naturalistisk version af livets oprindelse skulle vise sig at være sand. Problemet med eksplosionen af liv tydeliggøres ikke godt nok i “dyret i dig”. Således Eldrige:

Most families, orders, classes, and phyla appear rather suddenly in the fossil record, often without anatomically intermediate forms smoothly interlinking evolutionarily derived descendant taxa with their presumed ancestors.
(Macro-Evolutionary Dynamics: Species, Niches, and Adaptive Peaks)

De fremkom pludseligt. Ikke som en gradvis lineær udvikling. Hvor blev evolutionen af inden? Hvad fik den så vildt igang. Og endnu mere – hvorfor stoppede denne eksplosion? Hvorfor sprøjtede det ikke bare videre ud? Der er langt mere i dette (som om det ikke var nok) at man skal tro på prinser fra frøer, oprindelse af liv ud af ikke liv, men også så store trosspring at det hele mere og mere ligner myte og ikke virkelighed. Således bør Michael Denton få det sidste ord:

“Ultimately the Darwinian theory of evolution is no more nor less than the great cosmogenic myth of the twentieth century. Like the Genesis based cosmology which it replaced, and like the creation myths of ancient man, it satisfies the same deep psychological need for an all embracing explanation for the origin of the world which has-motivated all the cosmogenic myth makers of the past, from the shamans of primitive peoples to the ideologues of the medieval church. The truth is that despite the prestige of evolutionary theory and the tremendous intellectual effort directed towards reducing living systems to the confines of Darwinian thought, nature refuses to be imprisoned. In the final analysis we still know very little about how new forms of life arise. The “mystery of mysteries” – the origin of new beings on earth – is still largely as enigmatic as when Darwin set sail on the Beagle.”
(Evolution: A Theory in Crisis)

Share on Facebook

En plads i solen

Vores plads i solen er truet om 7,5 milliarder år.. men, Jorden er så sandeligt et priviligeret sted. Kopernikus skulle ellers efter sigende have lært os noget andet, eller rettere det princip der er opkaldet efter ham – at mennesket ikke er centrum for en speciel opmærksomhed i universet. Kristendommen mener eller det modsatte. Vi mener at Gud skabte jorden – for mennesket. For at det skulle være et helt specielt sted. En have hvori han kunne vandre sammen med os. Et naturalistisk perspektiv ser dog anerledes på tingene. Med Carl Sagans ord så er vi blot en pale blue dot i universet. Helt alene, uden nogen der kan redde os, hvis noget går galt. Men hvilken vej peger beviserne? Der er gode grunde til at betragte universet som fintunet til liv. Denne måde at betragte universet på stammer fra det vi idag kender som det antropiske princip. Det stiller spørgsmålet: hvordan skal universet være indrettet således at vi som kulstofbaserede livsformer i dag kan stå her og stille spørgsmålet? Som sådan er det et genialt spørgsmål. Vi står her og kigger tilbage på universets fødsel når vi kigger ud i rummet. Jeg lavede en post forleden om dette der kan læses her: http://www.apologetik.dk/?p=593. Heri påpegede jeg nogle af de forhold, lad mig nævne et her:

At jordens tyngde er præcis så svag at en giftig gas med molekylærvægt på 16 og 17 som methan og ammoniak ikke ophober sig i atmosfæren, men præcis så stærk at vanddamp, med en molekylærvægt på 18 holdes i atmosfæren.

Men det er et lokalt forhold på jorden. Når vi kigger på de overordnede aspekter ved universet der er fintunede til at vi kan være her, så er det bedre at lade folk som Richard Morris få ordet:

““How is it that common elements such as carbon, nitrogen, and oxygen happened to have just the kind of atomic structure that they needed to combine to make the molecules upon which life depends? It is almost as though the universe had been consciously designed…”

Eller Georg Smoot

““In order to make a universe as big and wonderful as it is, lasting as long as it is—we’re talking fifteen billion years and we’re talking huge distances here—in order for it to be that big, you have to make it perfectly. Otherwise, imperfections would mount up and the universe would either collapse on itself or fly apart, and so it’s actually quite a precise job. And I don’t know if you’ve had discussions with people about how critical it is that the density of the universe come out so close to the density that decides whether it’s going to keep expanding forever or collapse back, but we know it’s within one percent.”
(Show Me God: What the Message from Space Is Telling Us About God)”
by George Smoot i etinterview med Fred Heeren

Stephen Hawkins:

““The laws of science, as we know them at present, contain many fundamental numbers, like the size of the electric charge of the electron and the ratio of the masses of the proton and the electron …. The remarkable fact is that the values of these numbers seem to have been finely adjusted to make possible the development of life.””

Men ingen siger det bedre end Fred Hoyle:

“”A common sense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with the physics, as well as with chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature. The numbers one calculates from the facts seem to me so overwhelming as to put this conclusion almost beyond question.””

Så jeg tvivler på at vi blot er en “pale blue dot” i rummet uden nogen der bekymrer sig for os. Jeg tror derimod på at vi har en plads i solen. En plads der er tiltænkt os, ikke bare så vi kan bo her, men også så vi kan skaffe os viden om vores ophav, og de forhold der peger på Hvem vores ophav er. Universet vidner om skaberen. Og således bør vi give det sidste ord til Robert Jastrow der i God, and the Astronomers, rammer det hele godt ind:

“”For the scientist who has lived by faith in the power of reason, the story ends like a bad dream. He has scaled the mountains of ignorance; he is about to conquer the highest peak; as he pulls himself over the final rock, he is greeted by a band of theologians who have been sitting there for centuries.”

Share on Facebook

Solen ender som en sort dværg – Politiken.dk

Solen ender som en sort dværg – Politiken.dk Fremtiden er mørk uanset hvilket naturalistisk scenarie man forestiller sig for fremtiden.

»Alle, der arbejder med stjerner, kan skrive under på, at det vil gå galt. Om det bliver på den ene eller den anden måde, er der mange bud på. Der kan også springe et supernova et sted, men når man tænker over, hvor farligt det er at gå over gaden, tror jeg ikke, man skal lade sig bekymre af det her«.

Der er flere ting i dette der bør få en til at stoppe op og tænke efter.
1) Tænk at vi alligevel er “her” lige nu på det tidspunkt hvor det går helt fint.
2) At vi har netop den afstand fra solen der skal til for at der kan være liv som os på jorden
3) At vi har en planet som Jupiter til at tage de dræbende meteornedslag der ellers ville have udslettet alt liv på jorden flere gange
4) At vi har en måne som den vi har – der stabiliserer jordens tiltning.
5) At jordens tyngde er præcis så svag at en giftig gas med molekylærvægt på 16 og 17 som methan og ammoniak ikke ophober sig i atmosfæren, men præcis så stærk at vanddamp, med en molekylærvægt på 18 holdes i atmosfæren.
6) At vi har den plads i galaksen som gør det muligt for kulstofbaseret livsformer som os at leve.
7) – 200) Læs mere her.

Men ikke bare det. Det forholder sig ikke bare sådan at der er over 200 betingelser for liv der alle er opfyldt for jordens vedkommende. Men det forholder sig også sådan at vi er i stand til at vide det. Forhold som at månen præcis passer på solen ved en total solformørkelse er ikke bare kønt, men har vist sig som afgørende for mindst to store videnskabelige opdagelser. Spektralanalyse af solens lys og bekræftelse af Einsteins relativitetsteoris påstand om at tyngdekraften påvirker lys. Vi befinder os ikke blot i en del af galaksen der muliggør liv, men samtidig også et sted der muliggør opdagelse af resten af universet. Havde vi været tætte på ville vi ikke bare have været ude af stand til at leve der, men samtidig heller ikke været i stand til at sætte et teleskop op og kigge tilbage, næsten helt til Big Bang. For mere af det, så se filmen her på siden.

Intet af dette kan siges at bevise at Gud findes, men for mig er det nok. Det er nok til at vide at scenarier som at skubbe jorden ud af sin bane for at redde den aldrig bliver aktuelle. Vi er ikke som Carl Sagan sagde alene i rummet. Vi er i centrum. Vores tilstedeværelse er ønsket. Vores planet er lavet ikke blot for at understøtte vores eksistens på den, men også sådan at vi kan komme til at vide det, så vi kan kigge ud over universet – hen til Ham der skabte det. Eller som bibelen siger:

Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
v3 dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.
v4 Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres;
v5 deres røst når ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende. (Salme 19)

Søg ham selv og du skal finde ham.

Share on Facebook

En kosmosmaskine

Peter Van Inwagen giver i sin emminete bog “Metaphysics” et godt billede på hvordan fintuningen af universet idag har givet vind i sejlende til det teleologiske argument.
Han siger (frit oversat fra side 146)
Forestil dig at vi tænker på kosmos som produktet af en maskine designet til at producere sådanne. Denne maksine har et stort antal indstillingsknapper, måske 20 eller 30 og de forskellige overordnede aspekter ved kosmos er et resultat af hvordan disse knapper var indstillet da kosmos blev lavet.
Hvis de havde haft en anden instilling, var et andet univers blevet til. Det virker til at lektionen fra moderne fysik og kosmologi er at mange sætninger som de følgende er sande: “Indstillingen ved knap 18 er sat til .0089578346198711. Hvis det ikke havde haft en værdi imellem .0089578346198709 og .0089578346198712 ville der ikke have eksisteret noget kulstof og derfor intet liv”; “Indstillingen på knap 23 er sat til 5.113446 og instillingen på knap 5 er sat til 5,113449; hvis værdien imellem disse to indstillinger havde været den samme, så ville der ikke have været noget materie, men kun stråling. Havde indstillingerne derimod differentieret indbyrdes med mere end .000006, så havde alle stjerner været af en type der ville have brændt ud før flercellede livsformer kunne udvikles på deres planeter.
Metaforen om en kosmosproducerende maskine med en masse knapper, der skal være helt præcist indstillede for at give et univers der kunne indholde liv, har ledt forfattere til at sige at universet er fin-tunet, på en sådan måde at den gører liv muligt. Kun en forsvinde lille del af totaliteen af mulige kosmoser er egnede til at indeholde liv, og alligevel er det aktuelle kosmos et af disse meget få. (Ikke bare er det egenet til liv, men det indeholder faktisk liv. Og det indeholder ikke bare liv, men rationelt liv.)

Af modkandidaterne til design er det kun tanken om, at en eller anden mekanisme skulle gennemløbe alle mulige universer, og at vores så blot var det af alle disse der har liv, der ser ud til at kunne gøre det til en 50/50 logisk position, ifølge Peter van Inwagen.
Det bringer os i en situation hvor vi dog kan sige at “Noget” må være garanten for universets fintuning, og det skiller vandende i to. På den ene side har vi de der søger et teleos – en mening, en designer. På den anden side de der fastholder et “dødt” univers. En univers uden en intention bag sin struktur.
Her viser Inwagen af det tit ser ud som om at folk har helt personlige årsager til hvilken side de her vælger. Han citerer således filosofen Thomas Nagel for at sige:

[A fear of religion] has large and often pernicious consequences for modern intellectual life.
In speaking of the fear of religion, I donøt mean to refer to the entirely reasonable hostility toward certain established religions and religious institutions, in virtue of their objectionable moral doctrines, social policies, and political influence. Nor am I referring to the associations of many religious beliefs with superstition and the acceptance of evident empirical falsehoods. I am talking about something much deeper – namely, the fear of religion itself. I speak from experience, being stronly subject to this fear myself: I want atheism to be true and am made uneasy by the fact that some of the most intelligent and well-informed people I know are religious believers. It isn’t just that I don’t believe in God and, naturally, hope that I’m right in my belief. It’s that I hope there is no God! I don’t want there to be a God; I don’t want the universe to be like that. (p.130 i The last word)

Indtil videre har denne fløj vist kun kommet op med uhyriske forslag der slet ingen empirisk belæg har, som mulige mekanismer der kan sikre et univers af den slags Thomas Nagel håber det aktuelle er. Men Nagels ord kan give mening til hvorfor folk vælger denne anden vej. Det er dog en ting der er ret klart. Hvis denne anden løsning skal lykkes så må den være naturalistisk af natur. Ethvert argument der kan gå imod naturalisme er derfor et argument for at universet er designet. Hvis vi på en eller anden måde kan vise, at vi for at få rationelle væsener ikke kan tro på både evolution og et naturalistisk ophav for alting i universet, så kan vi vælte læsset til fordel for et designet univers – et univers med mening.
At der findes sådanne argumenter er der faktisk god grund til at tro. Alvin Plantinga har faktisk lavet et på baggrund af Darwins egne bekymringer. Det kan læses her:
http://www.homestead.com/philofreligion/files/alspaper.htm

Der findes også et audioklip på nettet hvor han selv løber argumentet igennem – det kan høres her:
http://www.hisdefense.org/OnlineLectures/tabid/136/Default.aspx

Share on Facebook