problemet med det her er at det er virkelig usandsynligt at du skulle have fået en lønforhøjelse på 50.000, det ved vi.
Med hensyn til evolution som ikke har noget med menneskenes verden at gøre, er evolution IKKE usandsynlig.

Ville det være muligt for dig at vise hvor det er at Plantinga har misforstået det antropiske princip? Og i samme omgang vise hvor han antager at liv=mennesker, fx et citat? Eller skal vi bare tage dit ord for at forholder sig sådan?

Du siger:
“For det andet antages det, at de fysiske konstanter overhovedet kunne være anderledes end de er, hvilket vi ikke har nogen beviser for.”
Nu er det sådan med antagelser at nogen af dem er gode og andre er suspekte. Jeg tror med glæde de fleste teister ville lade deres sag hvile på en antagelse der går på at tyngedekraften kunne have været stærkere eller svagere. Vi har jo ingen grund til at antage det modsatte.
Så drejer fintuningsargumentet sig omkring forhold der helt klart udelukker intelligent liv, altså ikke forestillede intelligente liv (logisk mulige), men den type som videnskaben kan arbejde med. Hvis vi taler om logisk muligt liv så er der jo også Gud der slet ikke har behov for en verden at leve i. Hvis videnskaben kan komme op med en model for hvorledes der kunne være intelligent liv i et kosmos hvor der kun er helium, hvor alle sole brænder ud tidligt i universets historie, hvor intet er større end en ært så kan det godt blive taget alvorligt. Hvordan kan en heliumsky være intelligent? Men bare i disse forhold er der nok data til at have et knusende argument for fintuning af kosmos. Glem de ekstreme forhold vi kender her på jorden.
Så har du tydeligvis ikke forstået hvad en strå-mand er, prøv at slå det op. Et stråmands argument er et argument mod en position som ens modstander ikke tror på.
Den position Dawkins skal besejre er den at Gud, der ikke er kompleks, findes. Så giver det jo ikke mening at blot antage at Gud må være kompleks. Eller jo, det kan han da godt, men så laver han en stråmand. (Sådan skal ordet bruges)
Så skriver du som om Plantinga er ved at udvikle et argument for Guds eksistens i sin kritik af Dawkins, men så tager du fejl. Han analyserer Dawkins eget argument. Hvis du vil læse Plantingas argumenter for Guds eksistens så har han skrevet en del godt om det. Prøv fx “God, Freedom and Evil.”
Og det er en traditionel påstand om du vil, blandt filosoffer at sjæle og ånder er simple størrelser. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke modstå fristelse til at sige at din attitude falder tilbage på dig selv her. Idiotien kommer fra dig. Hvilket er tydeligt når du skriver sådan her:

Og endeligt antager han, at et væsen der er så simplet at det kunne opstå af sig selv ved en tilfældighed, er i stand til at skabe et meget stort og meget komplekst univers. Dette er ikke bare en uberretiget antagelse.

Hvordan forventer du at blive taget seriøst når du i så høj grad fejlrepræsenterer (igen din stråmand) den position du er imod? Ingen teist mener at Gud er opstået af sig selv. Eller eksisterer tilfældigt. Når du så skriver at han uden videre kan afskrives som ugyldigt, så viser det din frygt for at gå ned i argumentet måske? Måske er det rigtigt at denne topklasse filosof (læs hvad ateistiske filosoffer skriver om ham) har ret i sin kritik af en videnskabstænker der tydeligvis ikke er uddannet i logik og argumentation. Undersøg det selv og lad være med at tro at din egen tro kan bygge på et så skrøbeligt fundament af attitude som det du her viser frem.
Kærlig hilsen
David

For det første er der det antropiske princip, som Alvin Plantinga tydeligvis har misforstået.

For det andet antages det, at de fysiske konstanter overhovedet kunne være anderledes end de er, hvilket vi ikke har nogen beviser for.

Derudover begår Alvin Plantinga også den fejl, at han antager at: liv = mennesker. Men det er selvfølgelig ikke tilfældet. Det er klart at hvis de fysiske konstanter var anderledes, ville vi mennesker ikke kunne eksistere, men derfor kan det på ingen måde udelukkes at andre livsformer ville kunne klare sig. Alene her på Jorden kan man finde livsformer som er så grundlæggende forskellige fra os selv, at man skal være både naiv og dum for at udelukke livsformer som bryder med alle de normer vi kender til. F.eks. er der adskillige bakterier og amøber her på jorden, som lever fint uden hverken sollys, ilt og/eller vand. Der er simple livsformer som er i stand til at klare ekstrem varme, ekstrem kulde, konstant mørke, ekstremt højt tryk og andre ting som ville slå et menneske ihjel på få øjeblikke (han glemmer også at ved livets opståen, var forholdene på Jorden således, at vi ikke ville have overlevet mere end nogle på sekunder). Så fine-tuning argumentet er ubrugeligt.

Alvin Plantinga benytter sig også af diverse “strå-mand” argumenter, som når han påstår at gud ikke er kompleks, fordi gud er en ånd og ikke består af fysisk materie.
Problemet her er, at Alvin Plantinga for det første påstår at en ånd ikke er kompleks, og at gud derfor er et simpelt væsen, som ikke behøver yderligere forklaring. Men hele hans argument baserer sig på antagelser.
For det første antager han at der overhovedet findes en gud, hvilket vi ikke har et eneste bevis for.
For det andet antager han at der findes ånder, hvilket vi heller ikke har et eneste bevis for.
For det tredje antager han at gud er en ånd, hvilket vi heller ikke har et eneste bevis for.
For det fjerde antager han at ånder ikke er komplekse. Men eftersom vi ikke engang ved om ånder eksisterer, er det på ingen måde forsvareligt at udtale sig om deres opbygning (e.g. kompleksitet).
Og endeligt antager han, at et væsen der er så simplet at det kunne opstå af sig selv ved en tilfældighed, er i stand til at skabe et meget stort og meget komplekst univers. Dette er ikke bare en uberretiget antagelse. Det er komplet idioti.

Han kommer altså med en masse spekulationer, men ikke et eneste bevis. Hans argument er derfor meningsløst, og kan uden videre afskrives som ugyldigt.

It became apparent to the philosophical profession that this book displayed that realist theists were not outmatched by naturalists in terms of the most valued standards of analytic philosophy: conceptual precision, rigor of argumentation, technical erudition, and an in-depth defense of an original world-view. This book, followed seven years later by Plantinga’s even more impressive book, The Nature of Necessity, made it manifest that a realist theist was writing at the highest qualitative level of analytic philosophy, on the same playing field as Carnap, Russell, Moore, Grünbaum, and other naturalists. ((http://www.philoonline.org/library/smith_4_2.htm))

Da jeg læste den delvise oversættelse af Alvin Plantinga’s kritik af Dawkins var jeg ligeved at blive inspireret til at komme med nogle seriøse argumenter til fordel for Dawkins syn på religion.

For eksempel har han (naturligvis, fristes man til at sige) fuldstændigt misforstået det antropiske princip (helt som Dawkins selv iøvrigt forudsiger at religiøse typisk gør netop dette!!)

Men efter at have læst originalen med Alvin Plantinga’s fortsatte argumentation ud i det absurde, har jeg bestemt mig for at give op og bare konstatere….

…. don’t even bother

Hvis I virkelig mener at troen på Gud giver jer retten til at bryde alle love for god argumentation og “evidens”, så gider man sgu’ ikk’ rigtig forsøge at diskutere med jer!!

Hav det godt