Homofobi

De homoseksuelle har det bedre nu, end nogensinde før, hvis man ser bort fra oldgrækenlands dekadente tid inden kristendommen for alvor fik tag i hjerter og sind.
Denne påstand er der sjovt nok homosekseksuelle der ikke vil være helt enig med mig i.
En af dem er Karen M Larsen. Hun har sin egen blog hvor hun debaterer homoseksualitet og kristendom, udfra en position som homoseksuel. Her er linket: http://teologinet.dk/blog/index.php/karen

I en post kaldet “hatecrimes” plæderer hun for at de homoseksuelle på mange måder har samme vilkår som jøderne før 2. verdenskrig. Hun siger bl.a

Vort problem er imidlertid det samme som det jøderne i 1800-tallets og starten af 1900-tallets Tyskland stod overfor. Vi bliver af forskellige reaktionære grupper i samfundet opfattet som et symbol på den af dem forhadte moderne verden og som en trussel mod deres værdier.Antisemitismen i 1800-tallet og starten af 1900-tallet var en reaktion mod jødernes frigørelse samtidig med, at den var et udslag af en dybereliggende angst og usikkerhed forårsaget af de dramatiske forandringer som de europæiske lande og her især Tyskland gennemgik i denne periode. På samme måde er vor tids homofobi et udslag af forskellige religiøse gruppers aggressive reaktion på den homoseksuelle frigørelse, der kombineres med angst for og had til det moderne vestlige og sekulære samfund. Dette had giver sig udslag i unge muslimers voldelige overfald på bøsser og lesbiske her i København, men det gav sig også udslag i den massedemonstration mod homoægteskaber i Spanien, der blev organiseret af den katolske kirke.

Det er så typisk for de homoseksuelle argumenter at de opfatter kritik af deres livsstil som værende ensbetydende med intolerance og had. “På samme måde er vor tids homofobi et udslag af forskellige religiøse gruppers aggressibe reaktion på den homoseksuelle frigørelse.” På samme måde som hvad? Som jødeforfølgelsen åbenbart skulle være et udtryk for “angst og usikkerhed”.
Vi har altså:
(J) Jøderne blev forfulgt på grund af angst og usikkerhed hos europæerne
(H) Homoseksuelle bliver forfulgt på grund af angst og usikkerhed hos religiøse grupper.
og (J)=(H)
Men er dette nu en fair og rigtig sammenligning? Nej slet ikke! For Vi ved nemlig at Jøderne blev uretmæssigt og brutalt forfulgt fordi de var jøder. Men at de homoseksuelle bliver “forfulgt” fordi de praktiserer en umoralsk sexsuel adfærd.
Når jeg sætter forfulgt i anførselstegn er det fordi det dækker over en bred vifte af det der vel med rette kan betegnes som modstand. Noget af denne modstand er voldelig og ulovlig – men ikke på en speciel måde! På den samme måde som det at tæske andre mennesker er ulovligt. Men om denne form for modstand er så udbredt som Karen Larsen siger den er, vil jeg forholde mig skeptisk overfor.
Derimod er det en væsentlig forskel at de homosekseksuelle deltager i en umoralsk seksuel adfærd og derfor møder “modstand”, hvorimod Jøderne bare var jøder.
Men det er en skjult præmis hos Karen Larsen at homoseksualitet ikke er en umoralsk seksuel adfærd, blot en seksuel adfærd ligesom den en mand og kvinde har med hinanden.
Det er derfor religiøse grupper som katolikker og protestanter giver hende og andre homoseksuelle modstand i skrift og tale, og det berettiget. Noget af denne modstand kan hun godt forstå, for hun siger:

Homoseksualitet skildres ikke bare som en synd, hvad jo er en legitim religiøs påstand,

Og hun skal roses for at hun kan se dette, da det er længere end fx flertallet af EU-parlamentets medlemmer kunne da de stemte nej til at en katolik kunne blive kommissær, fordi han mente at homoseksualitet er en synd.
Men det lader ikke til at Karen Larsen har forstået hvad synd så egentlig er, for hun siger videre:

men homoseksuelle skildres også som en dødelig trussel mod familien og dermed mod hele samfundet og der fabuleres om en homoseksuel sammensværgelse mod civilisationen.

Jeg kan nok blive enig med hende om at sammensværgelsen imod civilisationen er lidt overdreven og lugter af en konspirationsteori, men homoseksualitet er en dødelig trussel mod familien og dermed hele samfundet. Og dette er en del af årsagerne til at vi kalder det for en synd.
Familien er en grundsten for samfundet, og det er her den grundlæggende moralske opdragelse foregår, her den vordende samfundsborger vokser op. Det er en kendsgerning at det monogame homoseksuelle forhold er en myte. Undersøgelser viser ydermere at den homoseksulle praksis er skadelig for udøveren både psykisk såvel som fysisk.
De homoseksulle vil gerne, og Karen Larsen ligetil, beskrive det som et spørgsmål om at give de homoseksuelle samme rettigheder som de heteroseksuelle, men igen er der tale om at vildlede i selve beskrivelsen af problemet. For de har præcis samme rettigheder som alle andre borgere i samfundet. De kan få børn, gifte sig, adoptere, stifte familie – blot de går det som man skal gøre det, men det er her problemet er. De vil nemlig omdefinere ægteskab og familie til at betyde noget andet end det vi alle ved det er – nemlig forening af en mand og kvinde i en pagt om at blive sammen til døden skiller dem ad.
Karen Larsen slutter af med at sige:

Vi homoseksuelle er derfor kaldet til fortsat at kæmpe for at få samme rettigheder og samme pligter som alle andre samfundsborgere. På samme tid må vi imidlertid også appellere til hele samfundet om hjælp og beskyttelse mod dem, der hader og bekæmper os. Dem der tier samtykker.

Og her er hun igen typisk for hele den homoseksuelle agenda. Den vil have speciel opmærksomhed, man er enten for eller imod. Hvorfor vil i det? Gå dog hen og gør de ting i gør med hinanden, men hold det for jer selv. Vi skal nok arrestere dem der vil slå jer. Men hvorfor skal i have så megen opmærksomhed? Hvorfor skal vi ændre på alt der er godt og rigtigt? Er det mon fordi i blot har brug for at snakke om det i foretager jer? Er det mon fordi i godt ved det er forkert? Sådan er mine børn nemlig. Hvis de har gjort noget forkert, så lyser det ud af dem – og så kan de slet ikke lade være med at afsløre sig selv – de har nemlig behov for at snakke om det. Få det ud og få tilgivelse.

Share on Facebook

Evolutionen er i krise

Når de selv begynder at råbe vagt i gevær, så ved man at det ikke står så godt til – i USA. Det bliver spændende at se hvilke konsekvenser det vil få for forholdet til evolutionsteorien i Europa, at Intelligent Design står stærkere og stærkere i USA.
http://philbio.typepad.com/philosophy_of_biology/2005/06/a_theory_in_cri.html

Share on Facebook

Parametre for liv

I en artikel på DRs “viden om” sektion, under titlen: “Derfor har vi ikke fundet Jord 2 endnu”, kommer forfatteren ind på flere ting omkring de nødvendige parametre der skal være helt på plads for at der kan være liv på jorden. De nævner bl.a:

Gliese 876 d er ikke Jord 2
Det lød meget godt… men er vi så kommet tæt på opdagelsen af Jord 2? En nøjere undersøgelse af nyheden afslører, at den nye planet godt nok er den mindste exosolare planet fundet til dato, men den er næsten 7 gange større end Jorden. Og så kredser den om Gliese 876 i så lille en afstand, at et år varer under 2 dage, samt giver planeten en overfladetemperatur på mellem 150 og 377 C – alt for varm til liv som vi kender det!

Det vil sige: afstand til stjerne skal være en bestemt.
Videre siger artiklen:

Gliese 876 er ikke som Solen
Oven i købet er Gliese 876 ikke så meget lig vores Sol når det kommer til stykket.
Sidstnævnte er en såkaldt gul dværg med en overfladetemperatur på 6000 grader, mens Gliese 876 derimod er en lille rød dværg. Den har kun en tredjedel af Solens masse, omkring 1 % af dens lysstyrke og en overfladetemperatur på ca. 3000 grader.

Stjernen skal altså også være en helt bestemt type
Og endelig:

Kan der være liv nær Gliese 876?
Skulle en planet omkring Gliese 876 have de samme livsbetingelser som Jorden, skulle den ganske vidst befinde sig ret tæt på sin røde stjerne for ikke at blive for kold.
Men den nye planet er stadig alt for tæt på, og sikkert “gravitationelt låst”. Det betyder, at den altid vender den samme side ind mod stjernen, mens den anden oplever evig nat.

Stjernen skal være perfekt, afstanden til stjernen skal være perfekt. Disse to ting gør at forfatteren kan sige at chancen for at finde liv er lig nul.(læs den her)

Disse er blot 2 ud af mange parametre, der alle er afgørende for at der kunne være mulighed for intelligent liv i universet. Astrofysikeren Hugh Ross, der har en god hjemmeside med mange fede ressourcer, har en liste på indtil videre 226 parametre der skulle være præcis som de er for at universet kunne ende med væsener som os i.
Dette giver os grund til at sige at universet er designet. Det bærer umiskendelige præg af design. Lige som vi rationelt slutter til en intelligent designer når vi ser en statue af sten, eller hieroglyfer på pyramider så kan vi ud fra disse eksempler sige at en designer har stået bag universet.

Share on Facebook

Maximal Power

Hvor jeg elsker internettet.
Just som jeg sidder og vil skrive noget om omnipotens, som en opfølgning på Silas post: Den farlige misforståelse Får jeg lyst til at slå op i et essay om emnet af Thomas P. Flint og Alfred J. Freddoso. Da slår tanken mig, at man måske kan finde deres essay på internettet. Og om man ikke kan. Her er det “Maximal Power” et genialt essay der får fat i nogle af de “men’er” man må have med i forhold til at sige at x har maximal magt. Fx kommer de ind på, at det giver bedre mening at tale om almagt som magten til at aktualisere tilstande (en lam oversættelse af “state of affairs”), og at man må tage højde for både den frie vilje og tiden i forhold til hvad man meningsfuldt kan sige at en agents almagt dækker.
En god artikel at slås med, og hvilket bedre sted at poste sine tanker mens man gør det, end her på bloggen.

Share on Facebook

Den farlige misforståelse

Vi som mennesker kan med vores sprog formulere ting som er umulige at gøre, og efterfølgende spørge om Gud så kan det, men det vi ikke forstår er at Gud kan alt hvad der kan gøres, og ikke alt hvad vi med vores ord kan finde på. For eksempel kan vi tage det så ofte brugte modargument “Kan Gud skabe en sten han ikke selv kan løfte?”
Rigtig mange kristne ved ikke om de skal sige A eller B, eller begge ting, men svaret at han ikke kan skabe en sten han ikke selv kan løfte. Grunden til dette ligger i at Gud kan løfte alt som er muligt at løfte, hvilket inkluderer en sten. Så der findes ingenting som Gud ikke kan løfte, og derfor kan han ikke skabe det, da det er ulogisk objekt.
Nej det gør det ikke. Gud kan alt som er muligt at gøre! Alt hvad der ikke er muligt at gøre, er ulogiske ting som vi har skabt med ord, men som allerede i beskrivelsen af handlingen eller objektet modstrider den verden vi lever i. Et andet eksempel er om Gud kan eksistere og ikke eksistere sammentidig. I dette spørgsmål har man taget to modsætninger og spurgt om Gud kan være/gøre begge samtidig, og da du allerede i beskrivelsen af handlingen ved at den strider imod den verden vi lever i, hvor at det er umuligt, ved du at Gud ikke kan gøre det. Det er det samme som at spørge om en lampe kan lyse og ikke lyse samtidig, alle der hørte det spørgsmål ville tænke “Nej selvfølgelig ikke. Det er jo ulogisk.”
Derfor er det vigtigt at forstå hvilken betydning det har når man siger alt, fordi at Gud kan alt som er muligt. bibelen siger det, så lad være med at argumentere imod det.

Share on Facebook

Materielle håb – livets oprindelse

De materielle håb er ikke kun rettet imod universet, men også imod forestillinger om livets oprindelse. Darwinismen, en strengt naturalistisk model, skulle forklare det hele hører man tit. Og Guds plads skulle med Darwin være fortrængt til en “udfylde huller plads” Gud er en hullernes Gud. Og man får billedet af en Gud der er trængt op i en krog og man har næsten slet ikke brug for ham mere.
Men som før sagt, så ved vi så meget om hvad det materielle er, og hvad konsekvenserne af et naturalistisk verdenbillede er, at vi også kan se hvad det materielle ikke er.
Der er nemlig visse ting som rent materielle fænomener ikke er i stand til, i et strengt naturalistisk univers: At efterlade klare spor på intelligent design.
Intelligent Design handler om at stille et nyt spørgmsål til jagten på livets oprindelse, der generelt set kan udtrykkes:

Hvis en Intelligens var involveret i visse begivenheders opståen, eller i formationen af visse objekter, og hvis vi ikke har nogle direkte indikationer af en sådan Intelligens aktivitet, hvordan kunne vi så vide om en sådan intelligens var involveret eller ej?

Dette spørgsmål har relevans for flere forskellige videnskabelige bedrifter. Og forskellige løsninger er blevet afprøvet og defineret i forskellige videnskabelige projektor – som fx SETI – Search for Extra Terrestrial Intelligence. (Jagten på Intelligens i Rummet)
Her har man fundet ud af at man for at vide om det er Intelligent kommunikation man hører, er nødt til at sie to ting fra. Det der har karakter af at være Nødvendigt, eller tilfældigt.
Det spændende er at Man har brugt en sådan videnskabelig model på livet som vi kender det fx i cellen.
Her har vi en lille mekanisme, blot en ud af mange, der har klare træk af ikke at være sat sammen tilfældigt, eller udfra fysisk nødvendighed. Den hedder et bakterielt flagellum. En lille biochemisk maskine der fiser rundt i cellen og er sat sammen af af mindst 30 komplekse proteiner der alle skal sættes sammen på en bestemt måde, for at den kan dreje sin “hale” rundt med op til 20000 rpm.
Vi kender det materielle for godt til at tro på at stof og energi alene kan producere dette – tilfældigt eller med fysisk nødvendighed. Udover Stof og Energi må vi også inddrager Intelligens i forklaringen på et sådant livs oprindelse.

Så i stedet for at have skubbet Gud væk fra scenen, så har vores viden om det materielle stof og naturlige årsager, vist os at vi udfra visse fænomener og objekters opståen i naturen kan inferere en Intelligent Designer aktivitet.

Share on Facebook

Harry Potter, one to deny you know

Jeg faldt lige over den her side…
http://hazyskies.net/awi/
Man kan sige meget, men er vi ikke ved at være træt af ham lyn-drengen..

Desuden mener jeg ikke at man som kristen bare bør kaste sig ud i bøger/universer som disse. Hvor at magi gøres til noget som man bare kan gøre uden videre, og det ikke har konsekvenser hvis man misbruger det.

“If you’re a really religious person coming here saying the books need to be banned because they’re messengers of the Devil, then…you shouldn’t be here. We don’t want you. We don’t believe in your philosophy, so go tell it to someone else.”

Desværre er de ikke kristne, og er tydeligvis ikke enige med mig. Men i det mindste er de imod HP, og et skridt i den rette retning er vel godt nok. At de så lige skal kristnes, er jo bare en minor obstacle

Share on Facebook

Abort og billeder – sverige får et chok!!

Den 2/7 har sverige jubilæum. Da er det 30 år siden at Sverige indførte den frie abort. For nogle var det et skridt frem, for andre en sorgens dag. Men hvis man hører til dem der er stolte af dette jubilæum, så har man sikkert heller ikke noget imod at se billeder af hvad en abort så egentlig er. For det er netop hvad den for nyligt stiftede organisation: “Människorättisorganisationen för Bioetisk Reform” har tænkt sig at give svenskerne mulighed for – om de vil det eller ej – den 2// på Sergels torg i Stockholm.
Her er et link til siden: (Der er meget frastødende og uhyggelige billeder på denne…) http://www.abortnej.se/

Share on Facebook

Materielle håb – om universet

Carl Sagan opsummerede på bedste vis hvad essensen af et naturalistisk verdensbillede er når han sagde:
“The universe is all there is, all there ever was and all there ever will be”
Men et rent fysisk univers, der hele vejen igennem er materielt, er der ting der bliver svære at forklare. Som fx. “hvorfor er der et univers i det hele taget?” Hvorfor noget og ikke ingenting?
Igennem de snart 200 år hvor vi har levet under en naturalistisk dominans er vi kommet til at få en meget stor viden om universet, og omkring det materielle. Det har fået nogle til at sige at Gud bliver presset længere og længere væk. Men man kan også anskue det fra en anden vinkel.
Vores viden om hvad det materielle er fortæller os også meget om hvad det ikke er.
Og i forhold til universet giver det problemer.
Vores viden om universet fortæller os nemlig:
At selve rammerne for det fysiske, tid og rum, har en begyndelse.
At naturkonstanterne, måtte være på en helt bestemt måde for at ende med et univers der gør menneskeligt liv muligt.
De materielle håb har været at bryde standardmodellen for universets begyndelse – big bang. Mon ikke universet oskillerer frem og tilbage – ind i eksistens og ud igen.
Her er det spændende at alle disse modeller er kollapset, og at standardmodellen står stærkere end nogensinde før. Tid og Rum havde en begyndelse. En begyndelse som astrofysikere, selv ateister, beskriver som en skabelse ud af intet:
“A proponent of the Big Bang theory, at least if he is an atheist, must believe that the universe came from nothing and by nothing.”
Anthony Kenny, The Five Ways: St. Thomas Aquinas’ Proofs of God’s Existence (New York: Schocken Books, 1969), p. 66.
Fysikerne Barrow og Tipler siger i deres bog fra 1986 The Anthropic Cosmological Principle:
”At this singularity, space and time came into existence; literally nothing existed before the singularity, so, if the Universe originated at such a singularity, we would truly have a creation ex nihilo”
Sir Arthur Eddington har sagt om dette:
”Jeg føler nærmest en indignation af nogen skulle tro på dette, bortset fra mig selv.”
Han ender med at sige: ”Begyndelsen syntes at præsentere uoverkommelige vanskeligheder, med mindre vi enes om at se på det som overnaturligt.”
Så hvis man er naturalist er ens materielle håb, nærmest håb imod håb. Et håb om at universet, da det ikke kan være uendeligt, må være sprunget ud af ingenting. Der er da også visse der vælger denne udvej, og forsøger at forklare hvordan det kan lade sig gøre, at man ud fra intet får alting. Men det viser sig altid at det med intet, mener noget.
Mere følger…

Share on Facebook

Materielle håb – introduktion

I samtaler, debatter, artikler af naturalistisk orienterede skribenter støder man tit på det jeg her har valgt at kalde “materielle håb”.
For at tale om det må jeg lige introducere redskabet “verdensbillede” Et verdensbillede udgøres af summen af de svar en person har på 5 områder:
1 Gud
Her fordeler folk sig som værende teist, ateist, agnostikere, deist, panteist, polyteist etc.
2 Den ultimative virkelighed
Hvor gammelt er universet? Hvad findes ultimativt? Er alt materielt? Findes der ånd?
3 Viden
Får vi kun viden igennem vores 5 sanser, eller kan vores intellekt give os sand viden? Er sandheden relativ?
4 Etik – rigtigt og forkert
Er der noget der er universelt godt i alle kulture til alle tider? Eller er det ens selv, eller ens kultur der afgør hvad der er rigtigt og forkert og længere er den ikke?
5 Mennesket
Menneskelig bevisthed – er der et “jeg” eller er vi blot et avanceret biologisk system? Har vi en fri vilje? Etc…
Den position man indtager på disse områder afgør hvilket verdensbillede man har.. Nu kan man bruge dette til meget. Men først må man erkende at de færreste er sig deres verdensbillede bevist. De plejer det ikke – om man vil. Men har en default indstilling : hvilket her i vesten anno 2005 nok vil være en af naturalistisk karakter. Da de ikke er sig deres verdensbillede bevist er det et stort rod. Og en i debat med vedkommende kan man faktisk komme ret langt ved bare at belyse dette.
–
Noget af det som verdensbilledetanken kan hjælpe os med er at se hvor det er at to verdensbilleder – to paradigmer støder på hinanden. Hvor brændpunkterne er om man vil. Her er det jeg har oplevet hvordan et naturalistisk verdenbillede har en masse “materielle håb” Håb der er rettet imod en forståelse af det eneste der i hans øjne findes: Nemlig det stof alting er – det materielle.
Disse håb har han fordi hans verdensbillede indebærer nogle absurde “claims” og fordi det er håbløst ineffektivt i at give en tilfredsstillende forklaring på meget vigtige spørsmål – spørgsmål der netop er essentielle for hans verdensbillede.
DERFOR ender materialisten – naturalisten med at tro på utroligt absurde ting og det vil jeg undersøge lidt her…..

Share on Facebook

Atheister der har det ligesom mig?

Jeg er kristen, jeg tror på GUD, jeg mener enda at vide at Gud eksisterer. Hvad mener jeg så om atheister?
Jeg har noget forståelse for at man komme til en over bevisning om at der ikke er nogen gud/guder, og der er en del atheistiske filosoffer og tænkere som jeg haren dyb respekt for. MEN!

Aktivist atheisten som føler som undertrykt og forfulgt ved at lære lidt om kristendom i skolen, som hyler og piver over at skulle begraves på en kirkegård med religiøse symboler osv. osv.
synes jeg er ynkelig og jeg har svært ved at grave ret meget sympati frem for hans klynkeri.

Og tænk engang jeg faldt over en blog, holdt af atheister, som har det på nøjagtigt samme måde som mig.
Der bliver ikke lagt fingre imellem når mange af deres med atheister for en tur når skriger “diskrimination” ved enhver lejlighed. De er jo ikke som de fleste kristne bange for at træde nogen over tæerne.

Citat:
“one surf of the major atheist websites contains enough intellectual bigotry to make me sufficiently sick… they caricature, they jeer, they sit above because they think they are so friggin’ smart. I’m done with it”

Her er linket: http://www.suspensionofdisbelief.blog-city.com/correcting_the_record.htm

Share on Facebook

Evolution et svar på det hele

Fra Darwinister hører man tit at evolutionen er essentiel for den moderne videnskab. Og at man ikke kan have en videnskabelig tilgang til biologi og lægevidenskab uden at tro på evolutionsteorien.
I en post på bloggen www.idthefuture.com skriver William Dempski, en af forgangsmændene fra Intelligen Design om at en evolutionist ved navn Josh Resenau har sagt at evolutionsteorien har kureret sygdomme. Evolutionensteorien kan fortælle os hvordan hvordan bakterier kan udvikle resistens, men det kurerer ingen sygdomme. Det er derimod lægens dygtighed til at bruge denne viden i at designe medikamenter der kurerer sygdomme. Evolution hos bakterier er faktisk et problem der skal overkommes og helbreder der ikk sygdomme mere end tænders nedbrydning udvikler nye metoder til at lappe tænder igen.
Læs Demski’s post her:
http://www.discovery.org/scripts/blogs/htsrv/trackback.php?tb_id=438

Share on Facebook

Kristne en voksende magtfaktor i USA

I denne artikel gennemgår Ken Ham fra AnswersinGenesis hvordan sekularismens fortalere presses mere og mere i et USA, hvor kristendommen får en stadig større indflydelse.
Det lader til at Europa bliver mere og mere sekularisede eller hedensk og USA mere judæo-kristent i sin orientering.

Læs her… http://www.answersingenesis.org/docs2005/0618letter.asp

Share on Facebook

Vækkelse i Algeriet??

Kristen vekkelse forbløffer i Algerie
EVANGELISERING: Plutselig blir tusener av algeriske muslimer grepet av budskapet til protestantiske menigheter. Er det en reaksjon på islamistisk terror, et tegn på amerikansk kulturimperialisme, eller helt enkelt en vekkelse?

Utsyn
JØRGEN LOHNE
- Gud har vendt det onde til noe godt: Det har aldri vært så mange kristne omvendelser som under den islamistiske terroren, påstår en ung kvinne fra hovedstaden Alger overfor den franske avisen Le Monde. Hun henviser til den blodige og skitne krigen mellom hæren og de islamistiske opprørsgruppene fra 1992, som kostet langt flere enn 100 000 mennesker livet.

- Er det kort og godt et motefenomen? spør magasinet Jeune Afrique L’Intelligent (JAL) og viser til at “tusener” nå lar seg omvende; mange i hovedstadsområdet, enda flere i berberprovinsen Kabylia i nordøst.

Innenfra.
Protestantisk frikirkekristendom er i fremgang i Algerie. JAL kan vise til flere eksempler på at troende i det stille har overbevist familiemedlemmer og venner. Denne fremgangsmåten skal være hovedårsaken til menighetenes vekst, ikke utenlandsk misjonering. Også Le Monde viderebringer vitnesbyrd fra tidligere sterkt troende muslimer som gjennom samtaler og bibelstudier har gått over til kristendommen. Men i de nye kirkesamfunnenes improviserte forsamlingslokaler fortelles også historier av en type som tør være kjent fra norske bedehus, om rus og kriminalitet og et liv som ble totalt forandret da synderen vendte om.

Læs resten af artiklen her:
http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/article1062732.ece

Share on Facebook

Jubel for Homolære i skolen – lige før ferien

Norske skoleelever skal lære om homofili fra de er ni år gamle. – En etappeseier, mener Landsforeningen for lesbiske og homofile (LLH).

Generalsekretær Torgeir Flateby i Kristne friskolers forbund (KFF) er skeptisk til at den nye læreplanen legger opp til å bringe opp homofili som diskusjonstema i samfunnsfag fra 4. klasse på barneskolen.
Som ett av flere viktige kompetansemål skal elevene blant annet «samtale om familiens oppgaver og variasjon i familieformer, inkludert familier hvor foreldre er av samme kjønn».
-Vi er opptatt av at denne type spørsmål hører puberteten til. Jeg synes det er problematisk når 9-åringer skal ta stilling hva homofili er og hva det betyr i livet-og ikke bare bli informert, sier Flateby til Dagsavisen.
- En seier, parerer Landsforeningen for lesbiske og homofile (LLH) ved leder for arbeidsgruppa for de nye læreplanene i LLH, Helle Nyhus. Hun mener hensynet til homofile i læreplanen representerer en klar styrking i forhold til dagens læreplan.
I det opprinnelige læreplanforslaget som ble sendt ut på høring tidligere i år, var homofili så godt som utelatt. Etter protester fra LLH og innledning av en dialog med Utdanningsdirektoratet, er lesbiske og homofiles perspektiver tatt med i tråd med skolens oppdrag om å skape toleranse, inkludering og respekt for det enkelte individ, forteller prosjektleder for den nye læreplanen i Utdanningsdirektoratet, Laila Fossum.
Aftenposten 18.06.05 08:36

Læs den her: http://pub.tv2.no/nettavisen/innenriks/article409002.ece

Share on Facebook

Homoseksualitet og sundhed

Homoseksualitet udsætter i langt højere grad end heteroseksualitet udøveren for Seksuelt Overførte Sygdomme (SOS) **Et nødråb??** I en undersøgelse dokumenteres den store forskel mellem de to grupper af mennesker, på fem forskellige områder:
A – I graden af utugtig seksuel omgang
B – I det fysiske helbred
C – I det mentale helbred
D – I livslængde
E – I definationen på Monogame forhold

Resultaterne er rystende og burde få politikere til at tænke sig om en ekstra gang inden man går ind og ligefrem velsigner denne form for partnerskab. Familien, sundheden, fysisk såvel som psykisk sundhed er i farezonen. Men for politikerne er der billige point at score og det er i tråd med tidens politiske korrekte ånd at være positivt stemt overfor de homoseksuelles krav. Fordi man taber for meget ved at argumentere imod det. Jeg tror det sidste sted enhver politiker ønsker at befinde sig i dag er som modstander af, især denne, minoritetsgruppes krav.
Men denne undersøgelse viser bl.a:

At 75% af alle homoseksuelle før AIDS epedimien, mente at de havde haft mere end 100 sekspartnere, 15% havde mellem 100-249, 17% havde haft 250 – 499 og 15% 500-999. Dette er ikke et sundt seksliv, det opfordrer til utroskab og vil underminere byggestene for samfundet der er familien. Undersøgelse på undersøgelse bekræfter at det er i sunde monogame familier at man finder gode samfundsborgere. Hvis disse to ting er sande – de homoseksuelles sekspraksis og undersøgelse om familier, så burde det være indlysende at et godt samfund ikke opfordrer og velsigner en sådan seksuel praksis, men i stedet prøver at helbrede dette.

Læs selv mere her: http://www.corporateresourcecouncil.org/white_papers/Health_Risks.pdf

Share on Facebook

Religion og historieskrivning

Religion er opium for folket sagde kommunisterne og denne holdning har i høj grad præget historieskrivningen i det 20. århundrede. Religion var det konger og regenter, paver og imamer fordrejede hovederne på folk med, så de kunne herske over dem.
Men i den nyere historieskrivning omkring middelalderen er religionen hos regenter blevet taget langt mere seriøst. Det bliver også klart i lyset af korstogene.
Imellem det 5 og 6 korstog var der et forkølet forsøg på endnu et korstog der er blevet kaldt for “the childrens crusade”
Korstoget var sat igang af en 15 årig dreng der fik en drøm om at Jesus ville have at Jerusalem skulle befries. Disse drømme blev taget alvorligt og horder af mennesker kunne blive mobiliserede til at drage ud på halsbrækkende og meget kostbare pilgrimsrejser for at tage den hellige by tilbage.
Europa emmede af højspændt religiøsistet og ikke bare “folk på jorden.” Nej da Paven Innocent d. 3 prædikede det første korstog var det konger og adelige der blev vækket i deres hjerter.
Det er faktisk først efter Plyndringen af Konstantinobel i 1204 at der begynder for alvor at gå realpolitik i det fra Venedi og Genovas side. Men denne realpolitik førte NETOP til at korstogene blev afskaffet, da det slet ikke kunne betale sig rent profitmæssigt.
Hvis penge havde styret verden havde vi ikke haft korstog.
Så det har vist sig at for at få en sand forståelse af korstogene så har man måtte anerkende en vis mængde idealisme i sin tolkning.
Gad vide om dette også gælder for Haralds omvendelse til kristendommen…

Share on Facebook

Rapper/skuepliller Nick Canon er nu langt om længe klar med sin solo plade. Kendt fra film som Drumline of Shall we dance så vel som hans arbejde med Will Smith. Stilen er ikke nogen overraskelse; strømlinet radio-orienteret rap/R&B. Hvad der er overraskende er at hans første single forsøg er en utrolig stærk sang om abort, han lægger ordet i munden på sig selv for 24 år siden da hans mor villle abortere ham, og siger “can I live” og takker hende for at vælge rigtigt. Han har selv instrueret vidioen til singlen som ikke lader nogen i tvivl om hvad sangen handler om. Den kan ses her http://www.ncannon.com/ (lidt nede af siden under feat. video)
Det lader til at hans fans er begestrede, at dømme efter sidens board hvor mange fortæller at de græd da de så den første gang (ligesom mig) en kvinde fortalte at videon bekræftede hende i hendes “last minute decision” ikke at gennemføre en abort, og det er få dage efter offentliggørelsen.

Han er ikke kristen (i bibelsk forstand) så vidt jeg ved, bare evne til at se det indlysende og modet til at holde fast i det.
Her er teksten.

Share on Facebook

Bøtten er vendt

Bøtten er vendt!

Angreb imod den kristne tro tager i dag en ny drejning. Hvor det før i tiden var indre missionsk fordømmelse der var skræmmebilledet, så er den sekulariserede humanistiske kultur nået et punkt, hvor det er dem der retter den moralske pegefinger ad kirken.
Den Amerikansk filosof og apologet William Lane Craig fortæller, at han engang blev spurgt af en ikke kristen studerende:
“Why is it that Christians always come down on the wrong side of moral questions like abortion, homosexuality, and so forth?”
I denne students øjne så var det de kristne der var under en moralsk anklage. Ligeledes kunne religionsforsker Tim Jensen på DR1 sige kritisk om paven, at det var forkert at millioner af børn skulle dø i Afrika af AIDS fordi paven hellere ville forholde sig til 2000 år gamle bud og myter.
Det er således ikke længere de fundamentalistiske kristne der peger fingre ad en amoralsk kultur, men snarere en moraliserende kultur der søger at løse verdens mange problemer, men støder ind i en bunke fundamentalister der lever efter love som de opfatter som umoralske.
Der er ret mange betragtninger der er bemærkelsesværdige i denne sammenhæng. Man kunne tage hul på spørgsmålet omkring hvordan moralske værdier kan høre hjemme i et naturalistisk univers, og man kunne lidt frækt stille spørgsmålet tilbage: ”Hvem er du at du skal fordømme mig for det?”
Et mere relevant spørgsmål er snarere, hvordan det kan være at vi opleves som umoralske.
At vi har holdningen abort er forkert, homoseksualitet er en synd, sex før ægteskaber er ligeledes, burde jo egentlig ikke vække til nogen forargelse, men snarere anspore til en etisk og moralsk diskussion. Dette sker dog ikke, og grunden til det ligger i det faktum at for det almindelige menneske i den vestlige verden anno 2005 er religion ikke viden, men en personlig præference. Det er noget de kristne foretrækker, ligesom andre foretrækker vanilleis.
Hvis en kristen siger abort er forkert, så høres det som: jeg foretrækker ikke abort. Derfor opfattes de kristnes holdninger som moralsk anstødelige, ligesom enhver af os ville blive moralsk afstødt hvis man mente at folk der spiste vanilleis ikke skulle have lov til at gifte sig og adoptere børn på lige fod med heteroseksuelle.
Når medierne derfor fokuserer på en kristen der udtaler sig om abort, homoseksualitet og sex før ægteskab, så bliver det tolket som hendes religiøse holdninger, men når eksperten bagefter siger at disse ting er moralsk acceptable, så forstås det som en ting vi kan vide. Da disse ting alle påvirker eller griber ind i folks liv, så ses den kristnes holdning som intolerant og dermed moralsk angribelig.
De skridt man er nødt til at tage førend man derfor kan have en debat om etiske og moralske spørgsmål i vores sekulariserede kultur er:
1. Man er nødt til at gendrive den bagvedliggende relativisme eller pluralisme
2. Man må stå fast på kristendommens krav på at være viden og ikke bare en præference.

Relativismen er grundlaget for at det hele i første omgang kører af sporet. Den sekulariserede humanist er blind for sin egen moraliseren, når han fordømmer den kristne for hans intolerance. At vise ham dette er yderst vigtig for at kunne føre ham til en videre snak omkring fundamentet for de moralske domme vi laver som kristne.
Ligeledes er vi nødt til at stå fast på at kristendommen ikke er noget vi syntes er rigtigt, men at det er rigtigt. At det sjette bud om ikke at bedrive hor, ikke er noget vi foretrækker at kalde sandt, men at det er sandheden om sex uden for ægteskabet. Det kan godt være at vi ikke har ret, men det er en sådan sag hvori man kan have ret eller uret, og ikke som med vanille og jordbæris, hvor ingen har ret eller uret.
Det er derudover enormt vigtigt at målet for os ikke er at blive accepteret, men at få ret. Fordi vi ikke har en snak omkring jordbær eller vanille, men omkring objektive sandheder, i samme boldgade som matematik og logik.
Mange kristne er desværre hoppet i relativismens fælde med begge ben, og opfatter det som et spørgsmål om, at blive accepteret for ens lidt mærkelige holdninger, fordi man trods alt er et sejt menneske, der kender en, der har været med i Robinson eller Scenen er din.

Kilder
http://www.boundless.org/departments/campus_culture/a0000895.html

Share on Facebook

Thorning lefler for homoseksuelle

Det virker som om der går inflation i at score mindretalsstemmer og vinde en public appeal i moderne politik. Der er åbenbart “kasse” at hente for at udtalel sig positivt overfor bøsser og lesbiske.
Jeg tror at det de er efter i første omgang er retorisk magt. Det giver en retorisk magt uden lige at man er åben, tolerant og netop det kan man vise i et liberalt syn på homoseksuelle.
Read and Weep: http://www.dr.dk/nyheder/politik/article.jhtml?articleID=259639

I kølvandet på dette vil man så ofre familien. Den vigtigste byggesten i et samfund. Det vigtigste sted for moralsk opdragelse.

Share on Facebook

Erfaring fra gymnasiet

Jeg vil lige poste nogle samtaler jeg har haft med folk.. Så kan vi jo kigge på dem og diskutere hvad man eventuelt kan gøre.

Silas: Men hvad med helbredelser tror du så på det?
1: Joo.. Men jeg tror ikke på det er Gud.. Jeg tror bare det er noget andet..
Silas: Hvorfor skulle det ikke kunne være gud?
1: Jamen.. Det er bare så ulogisk
Silas: Det kan jeg ikke helt se hvorfor. bibelen giver da bedre svar end darwin og co.
1: … Jamen jeg tror bare ikke på det

Silas: Okay.. Men du kan jo tydeligt se at det giver mening (efter 1 times forklaring af bibelens syn på jordens skabelse)
2: Ej men der er en videnskabelig forklaring på det hele. Desuden er det jo bevist det andet
Silas: Vel er det da ej. Det eneste du ved er hvad du ser på discovery channel, propaganda fra ende til anden, næsten.
2: Silas der er en videnskabelig forklaring på det hele.
Silas: Hvad så med helbredelser, pastor …. helbredte en fra vores kirke, som havde en rygsmerte
2: en kiropraktor. ahaa…
Silas: Ja nemlig ikke.. Hvad med opvækkelse af døde.
2: Umuligt..Det tror jeg ikke på.

Og så videre.. Skal i seng.. Så fortsættelse følger, måske

Share on Facebook

Skriften!

Da jeg idag genlæste versene i 2 Timotheus om skriftens værdi, blev jeg igen slået af hvor høje tanker Paulus havde om skriften. Paulus advarer Timotheus om den gudløshed og ondskab der truer udefra og foviringen indefra, han siger:

Men du, bliv ved det du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.

Hvert eneste sætning syder af betydning og er enormt relevante for kristne idag.
Det timotheus har lært og er blevet overbevist om skal han blive ved. Skriften er nyttig til:

undervisning
bevis
vejledning
opdragelse i retfærdighed

Lyder det som noget vi kan bruge? Alle fire ting blir set en anelse ned på af mange, men for Paulus var det en vigtig del af kristenlivet, så vi kan blive fuldvoksne, og udrustet (thoroughly equipped NIV) til al god gerning.

Inget behov for specielle personlige åbenbaringer, intet behov for ny lære, bare bliv ved du har lært og er blevet overbevist om.

Man skal selvfølgelig ha lært noget før man kan blive ved det, og ikke bare lære men blive overbevist, og hvordan skal det så opnåes? Prøv at kigge endnu engang på hvad skriften er nyttig til!

Share on Facebook

Kristnes styrker og svagheder

Barna’s undersøgelser er ret informative, og nu har han lavet en der undersøger kristnes styrker og svagheder.
Folk blev spurgt om at graduere deres åndelige modenhed i forhold til 7 dimensioner af deres åndelige liv. De kunne på hvert område svare at de var: 1 “completely” eller 2.“highly developed” og i den anden ende af skalaen: 4.“not too” eller 5.“not at all developed” Med 3 – “average.”
Ikke overraskende betragter de adspurgte kristne sig som “Højt udviklet” i forhold til at “vedligeholde sunde relationer” til folk. Lovsang er også en ting folk er gode til. 36% oplever sig selv som komplet udviklet eller højt udviklet her. Der hvor flest anerkender at de er svage er, heller ikke, overraskende i forhold til – at dele deres tro med andre og i kendskab til bibelen.

Netop manglen på kendskab til hvad bibelen siger kan forklare hvorfor kristne ikke er frimodige til at dele deres tro med andre. Ligeledes kan det forklare hvorfor der er så mange der ender med at tro på vranlære, eller helt falder fra.
Læs hele undersøgelsen her…
http://www.barna.org/FlexPage.aspx?Page=BarnaUpdate&BarnaUpdateID=190

Share on Facebook

Lovsang, tilbedelse og tænkning i Apostlenes gerninger!

Ap 2:47 fortæller hvordan den unge kirke spontant spriste Gud og jublede i taknemmelighed til ham. Det er et af de få eksembler i Ap hvor kirken i fællesskab priser Gud, det er altså ikke noget der er lagt særlig vægt på. I stedet blev der i deres sammenkomster lagt vægt på instruktion, fællesskab og bøn.

Peters anden prædken i Ap 3 refererer til Jesus som Guds tjener, den hellige og refærdige, livets fyrste, den salvede, profeten Moses forudså, Abraham afkom hvorfra velsignelsen skulle komme. Prædkenen var iøvrigt spækket med GT citater forstået om Jesus. Selv om det var en evangelistisk prædken er den fuld af kristologi.
For mange bibel forskere viser det at der foregik en tænkning om Jesus baseret på studier i GT uden side stykke. Nogle skeptiske forskere bruger det som argument mod en tidlig datering da de ikke mener at en sådan teologisk modenhed er sandsynlig så tidlig. Men for det første var en stor del af Jesu’ private undervisning af sine discible baseret på GT, ligelede var der en naturlig trang til at studere og intelektuel udvikling i kirken fra starten.

Det er indlysende at lovasng og tilbedelse for de fleste er en mere umiddelbar følelsesmæsig tilfredstillelse end en ‘langsom’ træning i teologisk forståelse, men kirken skulle nødig mangle nogen af delene.

Share on Facebook

En flad jord?

1492, året da Columbus tog turen over Atlanterhavet og dermed modbeviste hele datidens verden i deres faste tro på at jorden var flad. Det var specielt den kristne kirke, med sin stivnakkede dogmatik, som havde det svært med et sådan synspunkt, at jorden skulle være rund. I oldtiden viste grækerne at jorden var rund, men det blev glemt (eller undertrykket) i over 1000 år.

Et klassisk eksempel på kampen mellem tro og viden, eller endnu en moderne myte?

Sandheden er at ingen uddannede mennesker på Columbus’ tid troede på en flad jord, det var ikke et spørgsmål som Columbus omtalte i hans dagbog eller hans søn så meget som nævnede i sin biografi over faderen.
Den katolske kirke troede ikke på det. Blandt jævne folk vides intet med sikkerhed, men man skulle tro at de lærde havde brugt tid på det hvis det havde været almindeligt.

I de første 15 århundrede ef.K. var der 5 forfattere der (muligvis) troede på en flad jord.

1. Lactantius 265-345
Har benægtet jordens rundhed i sammenhæng med hans benægtelse af et ukendt land/folk
på den anden siden af jorden. (Disse to forskellige spørgsmål blandes tit sammen)
Han blev dømt som falsk lærer efter sin død.

2. Theodore of Mopsuestia 350-430
3. Diodore of Tarsus d. 394
Disse to skulle også ha benægtet jordens rundhed men der findes kun indirekte beviser fra deres kritikere, som om ikke andet viser deres manglende indflydelse..

4. Cosmas Indicopleutes (c. 540)
5. Severian of Gabala (c. 380)
Begge to troede på en flad jord baseret på deres forståelse af bibelen.
Specielt Cosmas kommer tæt på den stereo-type mange har om middelalderens kristne ledere. Men
han havde ingen indflydelse på tidens tænkning, hans syn blev kritiseret i hans samtid, og blev ellers totalt ignoreret i middelalderen bortset fra en enkelt afvisning i det niende århundrede, han blev først oversat til latin i år 1706.

efter år 600 findes der ikke ensembler på nogen der troede på en flad jord og ingen af de nævnte har haft stor indflydelse på kirken eller den akademiske tænkning på dette område.
Bortset fra de ovenfor nævnte undtagelser var der enighed blandt kirkens mænd og lærde folk
at jorden var rund. Det var ikke engang et debatteret spørgsmål.
Til forskel fra historierne om Galilaeo og Korpernicus, der indeholder en del sandhed om end ofte misvisende præsenteret, så er denne stort set fri fantasi.

Oven i købet har det været almindelig viden blandt middelalder historikere de sidste 100 år at
historien om den flade jord var forkert, alligevel støder man stadigvæk ind i den.
Hvorfor?
Tja, det burde ikke svært at se at hos naturalisten må sådan en historie glide ned som den sødeste honning

Share on Facebook