Tro og viden

Jeg så i dag et klip fra filmen “Finding Neverland”. Filmen er sikkert god, og jeg glæder mig til at få tid til at se den. Men i det klip jeg så indgik en fjollet detalje, jeg egentlig tit er stødt på i mange film.

Ideen om at hvis man ikke tror på feer, alfer, eventyr, elver, osv, så holder de op med at eksistere.

Lad os for nemheds skyld kalde alt det for “det fantastiske”.
Tænk på bogen og filmen “The neverending story” Her er hele plottet bygget op omkring det. Hele fantasien afhænger af at børn stadig tror på det.

Hvordan kan det være at man laver film og skriver bøger om sådanne ting? Er der for alvor nogen der tror på at det forholder sig på en sådan måde?
I Michael Endes bøger, som i det klip jeg så fra “Finding Neverland” er ideen om at man skal tro på det fantastiske enormt vigtigt. I klippet fra “Finding Neverland” står det i relief til døden og håbet om et liv. Og jeg tror at dette syn på “det fantastiske” udspringer af et livsvilkår det moderne menneske har overgivet sig selv til.
Vi vil nemlig to ting, som faktisk udelukker hinanden, sådan som ideerne forstås.
Den ene ide kan vi kalde for “viden”. Det betyder dog ikke viden sådan som vi normalt forstår det. Det forholder sig med det ord, som med sætningen
“der må være en rationel forklaring”.
Den betyder ikke
“En forklaring der er i overenstemmelse med logiske principper og præmisser der bygger på, eller er afledt af selvindlysende forestillinger.” Men rettere:
“Det der passer ind i et naturalistisk verdensbillede.”
I forhold til viden siger man i et moderne verdensbillede:
“I gamle dage troede man at vi havde en sjæl, i dag ved vi dog at det er hjernen der gør og er det hele.”
“I gamle dage troede man at gud havde skabt jorden på seks dage, i dag ved vi at jorden er millioner af år gammel og arterne har udviklet sig fra hinanden.”
Det er her underforstået at “viden driver tro væk”. Derfor opfattes tro og viden som to fuldstændigt adskilte måder at forholde sig til virkeligheden på, og de er indbyrdes modsætningsfyldte.
Samtidig er der ingen der vil leve i den mareridtsagtige verden, der dog er produktet af denne måde at anskue virkeligheden på.
Hvis denne “vidensmodel” er sand – så er vi nemlig her uden nogen hensigt. Ingen tænkte på os og ingen ønskede os her. Vi er blot stof i bevægelse. Ondt og godt er blot smag og behag. Og når vi holder op med at trække vejret, så er vi væk!!
FORDI vi ikke kan leve med dette er vi nødt til at tro.

Tro er blevet et ord der på den ene side skal være tomt og uden mening og samtidig restaurere og genoplive alt det vores viden benægter os eksistensen af.

Man kan kalde det ideen om at opretholde en “nobel løgn.” Det lyder smigrende og har et poetisk præg, men i bund og grund er det jo, hvis den naturalistiske “viden” er sand – en løgn. For mig at se er man derfor som naturalist nødt til at bide i æblet og tage konsekvensen – så kan man ikke tro. Som er det som Paulus sagde:

Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. 1 Kor 15,13-14

At prædike andet ville gøre os til løgnere siger Paulus. Det kan være smukt at se 3 årige børn vente på julemanden, men at fastholde dem i forestillingen hele deres liv ville være sygt.

Share on Facebook

Imagine there’s no spacemen

John Lennons sang har i Terry Horton hænder fundet en ny brug. Han ændrer sangen til at handle om at vi som mennesker måske skal til at vende os til tanken om: Måske er vi de eneste rumvæsener. Bag det hele ligger tanken om hvor ufattelig usandsynligt det er at der overhovedet skulle være rationelt liv i rummet – men her er vi.. Læs ordene her, det er ret underholdende og lærerigt. På hans side kan du høre en mp3 version.
www.astro.washington.edu/rareearth/aboutthebook.html

Terry Horton’s lyrics:

Imagine there’s no spacemen except the ones we launch

No alien rock n’ rollers to listen to Sagan’s hunch

Imagine we’re all stuck here and must confront ourselves

.. uh oh!

Imagine now that Star Trek is just a TV show

No cosmos full of life forms just earthlings here below

Imagine there’s no ‘contact’ to make ’cause no one’s there

… uh oh!

You may say I’m a realist but I’m not the only one

Who knows there’s zero data from SETI – or anyone!

Imagine your dream’s over no Yoda to soothe you

And your only choices left then boil down to two

Imagine you’re unique here and must opt for love or hate

… uh oh!

You may say I’m religious but I’m not the only one to say if you seek communion

it’s the heart that must be won!

Share on Facebook

Samtale med en Mormon

Toget vuggede stille og roligt afsted gennem Danmark med os. Vi stod på i Kastrup, var trætte efter en flyvetur og en times venten på toget. Men jeg havde en spændende bog med og glædede mig til at læse i den, og jeg havde jo 4 timer. Troede jeg…

For så kom de! To unge mænd – et par missionærer fra Mormonerne. Unge, friske, høflige og med et blik i øjenene der viste at de ikke havde behov for et vink med en vognstang, før de ville hoppe ind i en samtale med dig. Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke havde lyst til at snakke med dem. Så jeg gav ham ingen vink, cues eller andet der kunne sætte ham igang. Da vi kom til Århus havde jeg talt med ham siden Odense.
Og jeg var egentlig glad for at jeg gjorde det. Ikke at jeg tror der kom meget ud af det. Men jeg undrer mig nu over hvordan man kan tro at på bare nogle af de følgende ting om Gud:
Han har ikke altid været Gud!
Han er ikke den eneste Gud, der kunne praktisk talt eksisterer flere tusind. Dog er han den eneste “for os” hvad der så ligger i det.
Han er materiel. Har en krop, med øjne, ører, næse og mund.
Jesus er vores bror – ligeledes er Satan.

Disse aspekter gør det umuligt for Gud at være allestedsnærværende, uforanderlig og uafhængig af noget som helst for sin eksistens. Gud skylder sin eksistens til nogen som engang skabte ham.
Men når en mormon kommer vil han præsentere sig selv som en kristen. Han tror på at Gud åbenbarer sig for os i bøn, og vil have megen af den snak omkring Gud som vi karismatiske kristne har. Det gik lidt op for mig, hvor vigtigt det er for os kristne at vi kender til det vi tror på, så vi kan lugte vranglære, når det viser sig.

Share on Facebook

Det, man kan vide om Gud…

“For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger.De har altså ingen undskyldning” (Rom 1:18-20)
Sådan er Paulus ord.. Og dette er hvad der menes med naturlig åbenbaring.

En lang tradition af tænkning tjekker ind her på denne konto. Fra Paulus er der tråde ud i både jødedom og hellenismen. Sådan her blev det sagt af den jøde der i den intertestamentale periode skrev sådan:

v1 Aldeles tomme var jo alle de mennesker, som ikke vidste noget om Gud, og som ikke ud fra de gode ting, de kunne se, var i stand til at erkende »ham, som er«, og som ikke lærte bygmesteren at kende ved at iagttage hans værker, v2 men mente, at ilden eller vinden eller den flygtige luft eller stjernekredsen eller det brusende vand eller lysene på himlen er de guder, der styrer verden. v3 Hvis det var af glæde over disse tings skønhed, at de havde opfattet dem som guder, så burde de have indset, hvor meget bedre end tingene deres hersker er; for han, der er ophav til deres skønhed, er også den, der har skabt dem. v4 Og hvis de var slået af undren over deres magt og virkekraft, så burde de deraf have forstået, hvor meget mægtigere deres skaber er; v5 for frem af storheden og skønheden i det skabte træder billedet af dets ophavsmand. v6 Men alligevel er det kun en svag misbilligelse, der kan rettes mod disse mennesker, for det er vel sådan, at de farer vild, mens de søger efter Gud og gerne vil finde ham. v7 De er jo optaget af at udforske hans værker, og de bliver overbevist af det, de ser, fordi det er så skønt. v8 På den anden side kan de heller ikke helt undskyldes, v9 for når de nu var i stand til at erkende så meget, at de kunne danne sig en mening om verden, hvorfor har de så ikke for længst fundet frem til herskeren over alt dette?

Visd 13:1-8
Men vi kan gå længere tilbage – tilbage i Salme 19,1-5:

Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende.

Disse ord. Disse tanker. Vidner om at Kristendommens sandhedskrav er objektive. At Guds eksistens ikke er noget der er overladt til min subjektive oplevelse. Disse forfattere mente alle at Gud fandtes, og at dette kunne ses i naturen.
Derfor siger Paulus ting som:
“Det man kan vide om Gud ligger åbent..” “Gud har jo åbenbaret det for dem” “Han usynlige væsen.. har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger.”

I hellinismen blev Sokrates, Platon og Aristoteles forgangsmænd for en filosofi, der banede vejen for at disse tanker ikke blot skulle blive til en religions udsagn om virkeligheden, men også til et rationelt metafysisk foretagende. Disse mænd argumenterede for:
At godt og ondt var objektive værdier, og altså ikke et udtryk for individers smag og behag.
At universet er ordnet efter et design – et formål, et teleos.
At universet har en første årsag. En ubevægelig bevæger. En der har sat det hele i gang.
–
Da Paulus prædikede sit budskab ind i en græsk kultur, var der mange ting der vækkede anstød. Der var ikke meget jøder og grækere havde tilfælles. Men Visdommens bog og Paulus brev til Romerne vidnede om at der var fælles grund. Et sted man kunne mødes. Gud havde åbenbaret sig i naturen. Givet sig til kende for alle, så hans væsen og natur kunne ses.
Dette har givet os en dyrebar tradition vi som kristne apologeter må holde fast i. Overfor materialismen og naturalismen stiller vi design, ideers reelle eksistens og moralske absolutte værdier – ting der ikke har et naturligt bo i deres verdensbillede, men som passer perfekt ind i et teistisk verdensbillede.
Overfor for den postmoderne relativisme stiller vi en sandheden forstået som korrespondance med virkeligheden.
Mere kunne siges, men dette er en start. Læg en kommentar hvis du er uening, eller blot har lyst til at brygge videre på dette.

Share on Facebook

Apologetik på IRC

Hvis IRC er nyt for dig, så er denne post skrevet for at hjælpe dig til at komme igang med en sjov måde at chatte på. IRC eller Internet Relay Chat, er som skabt til at chatte, i ordets bogstaveligste forstand. Og her på siden har du mulighed for det.

Det første du skal gøre er at klikke [her]. Når du gør det, så gør der et stykke tid, og du skal acceptere at et script for lov til at køre i din browser. Derefter er du i gang. Du er inde i et chatrum på det net i IRC der hedder Undernet. Herinde har vi lavet et kanal der hedder apologetik.
Når man er kommet derind, kan man ændre sit nick ved at skrive det man gerne vil hedde nede i højre hjørne, og derefter klikke på RETUR.
I starten er der ikke så mange herinde. Kisanri og David (davker) vil prøve at være der så meget som muligt. Derudover vil der være et Robot der kører et script med overskrifter fra apologetik.blogspot.com. Sker der noget nyt vil du kunne følge med herinde.
Hvad kan man så snakke om herinde? Ja det vil tiden vise, så prøv at komme igang, så får vi at se.

Share on Facebook

Kristen?

Jeg gik sådan og tænkte lidt over en jeg kender.. Første gang jeg mødte ham var sådan rimelig indviklet. Han studerer Teologi og er overhovedet ikke på nogen måde kristen. Det var i hvert fald mine tanker. Jeg tænkte meget over det, fordi jeg synes det var mærkeligt at han studerer teologi og ikke er kristen.. Men spurgte også nogle personer til råds, og fik deres meninger. Desuden synes jeg også han er en mega fed person, så det trak også ventetiden ud.. Men jeg fik taget mig sammen, og så snakkede jeg eller med ham om kristendommen og ateismen..

Det første han lagde ud med var “Jeg er ikke lige så kristen som du er!”.. Hvad?.. Det var ikke et korrekt svar.. Enten er man kristen eller også er man ikke. Der er ikke noget med grader.. Prøv at forestille jer Jacques (en meget gudfrygtig mand som gik på PVE 03-04) kom ind og kommanderede rundt med os alle sammen og som sagde “så kan i bare være mere kristen end mig?” hele tiden.. Det giver overhovedet ikke mening.. Det er ikke for at hænge ham ud, for der er rigtig mange der går rundt og siger sdan noget.. Hvad er det for noget bræk at høre på??

Der er selvølgelig altid nogle der læser 5 timer i deres bibel hver dag, dem der holder flere timers andagt dagligt og så er der dem der ikke gør det.. Men det gør da ikke os mindre kristne.. Det er det samme som at sige at man ikke kunne finde ud af computer bare fordi man ikke brugte 10 timer dagligt på den..

Det jeg ville med det her indslag var egentligt bare og sige at der er utroligt mange kristne der går rundt og siger de er kristne og i samme sætning bander de.. Det er selvfølgelig også en verden hvor man udelukker folk hvis man ikke passer ind.. Men så må tage tage slagene i stedet for at vende kristus ryggen!!!

Share on Facebook

Den emergente kirke 3

Dette er tænk som en slags konklution om EK. Bevægelse er meget svær at få et overblik over der er så mange forskellige elementer og vægtlægninger samtiddig er der en tendens til at udtrykke sig meget udogmatisk (læs; uklart) omkring hvad jeg ser som afgørende spørgsmål.
Men lad mig prøve alligevel at gi mit take på det hele.

Jeg har været ret kritisk i mit review af Jason Clarks prædken i mariager, og jeg mener at EK har ideer som kan være ødelæggende for kristnedommen specielt de områder hvor postmodernismen har indflydelse, men for at en ide skal være farlig skal den tros seriøst og den skal figurere centralt i verdensbilledet og der skal lægges vægt på den. Man kunne godt tro at de postmodernistiske ideer er centrale for EK men jeg tror nu at det er mest en måde at snakke på. Enhver ny bevægelse har også brug for at definere sig selv i modsætning til noget, der vil derfor tit blive sagt meget radikale ting i starten som sener vil glide i baggrunden som bevægelsen modner. Så vi gør klogt i at se tiden lidt an.

EK indeholder også en masse gode ting omkring hvordan man kan lave kirke og jeg tror at det er hvad mange tager med sig efter kontakt med EK.
EK rejser nogle uhyre vigtige spørgsmål, selvom jeg nok er uenig med nogle af deres svar kan jeg ikke andet end glæde mig over at kristne tænker på måske for første gang; hvad er sandhed? Gives der sikker viden? osv.

Jeg skal nok også sige at så vidt jeg kan se er det oprigtige seriøse kristne der prøver at gøre deres bedste for Guds rige.

Her er nogle link til mere information om EK:

Når de selv skal sige det:
http://www.emergingchurch.info/
http://www.emergentvillage.com/Site/index.htm

Kritik positiv og negativ:
http://www.apologetics.com specialt under “radio” tjeck emergent church med DA Carson
http://www.str.org/free/points/truth.htm super god artikkel af Moreland om postmodernisme
http://ateam.blogware.com/blog En rigtig god blog der bla. følger EK

Kritik af kritikken:
http://people.cedarville.edu/employee/millsd/mills_staley_response.pdf respons mest rettet mod Carson
http://www.anewkindofchristian.com/archives/000429.html En officiel uofficiel respons af EK’s mest synlige talsmænd (de vil ikke kaldes ledere)

Share on Facebook

Postmodernitet og emergente blogs på dansk

Her er nogle links til forskellige postmoderne, den store fortælling, emergente kirke og … kært barn har mange navne. Men fælles for dem alle er i hvert fald følgende karakteristika:
Det hander meget om samtaler – og disse virker ikke til at have nogle grænser eller mål. Laves der nogen, så skal de for alt i hverken ikke opfattes som dogmatiske, men snarere som hjælpende.
Fy-ord er ord som
“logiske”, “rationel”, “at have en dagsorden”, “dogmatiske” “grænser”
“systematisk teologi” “klassisk”

Her er et par citater der viser denne lede ved disse aspekter af kristendommen:

Vi tror ikke længere på de klassiske dogmer, accepterer ikke ultimative sandheder, men søger alligevel efter svar, og vil ikke underlægges forstenede institutioner.

Den uddannelse, som jeg har modtaget, som teolog på universitet, lægger op til
en systematisk-eksegetisk-historisk-teologisk-rationel måde at argumentere på – men det er netop denne tilgang som mistænkeliggøres, og bliver beskyldt for at være dogmatisk og fjern fra virkeligheden.

Disse er taget fra http://studenterpastor.blogspot.com/
Fra http://www.denstorehistorie.blogspot.com/
kan man læse:

Befri “Den store historie” om Jesus og efterfølgelsen af Ham fra det dogmatiske og den systematiskteologiske beskrivelse – Keep It Simple Stupid!

Hurra-ord er ord som
“autentisk”, “ærlig”, “simpelt”, “samtale”, “narrativt”, “fortælling”, “dialog”
Alle disse ord er der intet galt med. Hverken deres fy-ord, eller deres hurraord. Og alle disse folk lader til at være dejlige kristne der går i interaktion med deres ikke-troende venner, men man sidder tilbage med en forvirret smag på visse punkter:
1 – præcis hvor meget af den postmoderne kultur, vil de alliere sig med. Mener de som den postmoderne kultur at der ingen ultimativ sandhed er længere?
2 – er det positivt eller negativt at forsøge at omvende sine ikke-kristne venner?
3 – mener de at man ikke skal have nogle regler for “samtalen” i strengeste forstand?
4 – præcis hvor megen dogmatik vil de smide ud?

Jeg synes det er fedt at se kristne bruge deres tro, og nå mennesker, men de hernævnte bekymringer ligger dog og lurer.
Se disse to posts på siden omkring Jason Clarks besøg i Mariager:
den-emergente-kirke-1
og
Den emergente kirke 2

Share on Facebook

Har ateister argumenter?

Jeg fandt lige en dansk blog dedikeret til naturalisme og ateisme. Efter at have løbet en del af de posts igennem som sidens forfatter indtil videre har lavet, er der en type jeg synes der mangler: Posts med argumenter for Ateisme eller naturalisme.
Ellers er den fyldt med spidsfindigheder omkring bøn, stat-kirke osv. Hvilket får mig til at tænke på en af de posts som Kisanri lavede her på stedet:
Atheister der har det ligesom mig?

GIV MIG DOG NOGLE ARGUMENTER!!!

Share on Facebook

En kosmosmaskine

Peter Van Inwagen (følg linket ved at klikke på titlen) giver i sin emminete bog “Metaphysics” et godt billede på hvordan fintuningen af universet idag har givet vind i sejlende til det teleologiske argument.
Han siger (frit oversat fra side 146)
Forestil dig at vi tænker på kosmos som produktet af en maskine designet til at producere sådanne. Denne maksine har et stort antal indstillingsknapper, måske 20 eller 30 og de forskellige overordnede aspekter ved kosmos er et resultat af hvordan disse knapper var indstillet da kosmos blev lavet.
Hvis de havde haft en anden instilling, var et andet univers blevet til. Det virker til at lektionen fra moderne fysik og kosmologi er at mange sætninger som de følgende er sande: “Indstillingen ved knap 18 er sat til .0089578346198711. Hvis det ikke havde haft en værdi imellem .0089578346198709 og .0089578346198712 ville der ikke have eksisteret noget kulstof og derfor intet liv”; “Indstillingen på knap 23 er sat til 5.113446 og instillingen på knap 5 er sat til 5,113449; hvis værdien imellem disse to indstillinger havde været den samme, så ville der ikke have været noget materie, men kun stråling. Havde indstillingerne derimod differentieret indbyrdes med mere end .000006, så havde alle stjerner været af en type der ville have brændt ud før flercellede livsformer kunne udvikles på deres planeter.
Metaforen om en kosmosproducerende maskine med en masse knapper, der skal være helt præcist indstillede for at give et univers der kunne indholde liv, har ledt forfattere til at sige at universet er fin-tunet, på en sådan måde at den gører liv muligt. Kun en forsvinde lille del af totaliteen af mulige kosmoser er egnede til at indeholde liv, og alligevel er det aktuelle kosmos et af disse meget få. (Ikke bare er det egenet til liv, men det indeholder faktisk liv. Og det indeholder ikke bare liv, men rationelt liv.)

Af modkandidaterne til design er det kun tanken om, at en eller anden mekanisme skulle gennemløbe alle mulige universer, og at vores så blot var det af alle disse der har liv, der ser ud til at kunne gøre det til en 50/50 logisk position, ifølge Peter van Inwagen.
Det bringer os i en situation hvor vi dog kan sige at “Noget” må være garanten for universets fintuning, og det skiller vandende i to. På den ene side har vi de der søger et teleos – en mening, en designer. På den anden side de der fastholder et “dødt” univers. En univers uden en intention bag sin struktur.
Her viser Inwagen af det tit ser ud som om at folk har helt personlige årsager til hvilken side de her vælger. Han citerer således filosofen Thomas Nagel for at sige:

[A fear of religion] has large and often pernicious consequences for modern intellectual life.
In speaking of the fear of religion, I donøt mean to refer to the entirely reasonable hostility toward certain established religions and religious institutions, in virtue of their objectionable moral doctrines, social policies, and political influence. Nor am I referring to the associations of many religious beliefs with superstition and the acceptance of evident empirical falsehoods. I am talking about something much deeper – namely, the fear of religion itself. I speak from experience, being stronly subject to this fear myself: I want atheism to be true and am made uneasy by the fact that some of the most intelligent and well-informed people I know are religious believers. It isn’t just that I don’t believe in God and, naturally, hope that I’m right in my belief. It’s that I hope there is no God! I don’t want there to be a God; I don’t want the universe to be like that. (p.130 i The last word)

Indtil videre har denne fløj vist kun kommet op med uhyriske forslag der slet ingen empirisk belæg har, som mulige mekanismer der kan sikre et univers af den slags Thomas Nagel håber det aktuelle er. Men Nagels ord kan give mening til hvorfor folk vælger denne anden vej. Det er dog en ting der er ret klart. Hvis denne anden løsning skal lykkes så må den være naturalistisk af natur. Ethvert argument der kan gå imod naturalisme er derfor et argument for at universet er designet. Hvis vi på en eller anden måde kan vise, at vi for at få rationelle væsener ikke kan tro på både evolution og et naturalistisk ophav for alting i universet, så kan vi vælte læsset til fordel for et designet univers – et univers med mening.
At der findes sådanne argumenter er der faktisk god grund til at tro. Alvin Plantinga har faktisk lavet et på baggrund af Darwins egne bekymringer. Det kan læses her:
http://www.homestead.com/philofreligion/files/alspaper.htm

Der findes også et audioklip på nettet hvor han selv løber argumentet igennem – det kan høres her:
http://www.hisdefense.org/OnlineLectures/tabid/136/Default.aspx

Share on Facebook

An Interview With God

“I dreamed I had an interview with God.

“So you would like to interview me?” God asked.

“If you have the time” I said.

God smiled. “My time is eternity.”
“What questions do you have in mind for me?”

“What surprises you most about humankind?”

God answered…
“That they get bored with childhood,
they rush to grow up, and then
long to be children again.”

“That they lose their health to make money…
and then lose their money to restore their health.”

“That by thinking anxiously about the future,
they forget the present,
such that they live in neither
the present nor the future.”

“That they live as if they will never die,
and die as though they had never lived.”

God’s hand took mine
and we were silent for a while.

And then I asked…
“As a parent, what are some of life’s lessons
you want your children to learn?”

“To learn they cannot make anyone
love them. All they can do
is let themselves be loved.”

“To learn that it is not good
to compare themselves to others.”

“To learn to forgive
by practicing forgiveness.”

“To learn that it only takes a few seconds
to open profound wounds in those they love,
and it can take many years to heal them.”

“To learn that a rich person
is not one who has the most,
but is one who needs the least.”

“To learn that there are people
who love them dearly,
but simply have not yet learned
how to express or show their feelings.”

“To learn that two people can
look at the same thing
and see it differently.”

“To learn that it is not enough that they
forgive one another, but they must also forgive themselves.”

“Thank you for your time,” I said humbly.

“Is there anything else
you would like your children to know?”

God smiled and said,
“Just know that I am here… always.”

-author unknown”

Det er rimelig sejt at vi kan læse om vores mange fejl og at vi kan læse om hvordan vi kan gøre det bedre..
Men skriv en kommentar..

Share on Facebook

Gud, logik og bibelen

Jeg havde en lille chat med en af mine venner om Guds almagt i forhold til det bibelen siger i Luk 1:37, hvor Lukas siger: “Thi intet er umuligt for Gud.”
Min ven mente at dette skriftsted skulle forstås på den strengst mulige måde: ALT er muligt for Gud.
Nu må man så jo først lige bemærke at der ikke står at alt er muligt for Gud, men at intet er umuligt. Men som min ven bemærkede så hjælper det ikke så meget da man vel godt kan sige at hvis inter er umuligt, så er alt muligt. Men han kunne også have bemærket at bibelen andet sted siger dette ordret, nemlig i Jesus ord i sin bøn til sin fader. Altså Gud til Gud, i Guds ufejlbarlige ord.

“Og han gik lidt længere væk, kastede sig til jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt. v36 Han sagde: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.« v37″ Mark 14:35

Så man må vel tage stilling til spørgsmålet. Og det vil jeg gøre ved at bemærke to ting.
1 – tekster skal altid tolkes, og her er kontekst alt afgørende.
2 – filosofiske og logiske er nogen af de overvejelser der er altafgørende for en korrekt forståelse af enhver bibelsk tekst.

1 tekster skal tolkes

I Lukas tekst er konteksten Guds ord til Maria om at han godt kan lade hende føde en søn uden at være sammen med en mand. Det er dette som “intet er umuligt for Gud” henviser til. I Markus henviser “alt” til Jesus bøn om at “Gud skulle tage dette bæger fra mig.” Dette kunne Gud gøre, da alt er muligt for ham. Men spørgsmålet er jo så om han ville få sin vilje, derfor beder Jesus dog ikke som jeg vil men som du. Jesus lærte lydighed.
Hvad der er vigtigt at forstå her er at disse ord skal forstås som referende til nogle specifikke ting. Et bæger, og en fødsel, og ikke en generel udtalelse, der kan vendes tilbage imod Gud, som om at han nu fx kan lave runde firkanter og få 2+2 til at give 5. Eller eksistere og ikke eksistere på samme tid og måde.
OG bibelen gør tit sådan.
Mark refererer fx om Herodes og Herodias datter sådan:

“Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.«”

Det vil ikke sige at man kan sige at Herodes lovede hende at bestige Mount Everest, eller at plukke skovbær i finland, eller at slå verdensrekorden i flyvning med helikopter over øresund. Det vil sige at han lovede hende op til halvdelen af sit kongeringe (Det er dog tvivlsomt om man mener dette, når man siger det.)
bibelen fortæller i forskellige genre og tit med de samme underforståede meninger som vi gør. I den engelske oversættelse NIV siger Peter fx tit i sine breve: Above all remember etc… men alle ting kan ikke være “above all” ej heller mener han dette strengt, for nogle af de ting han herefter nævner er i hvert fald ikke vigtigere end at tro på Gud.

2 filosofiske, logiske og andre overvejelser

Ud over konteksten er det vigtigt når man vil lave en teologi omkring Gud, ud fra bibelens åbenbaring, at man konsulterer andre faglige aspekter end blot bibelens ord.
Først og fremmest er der jo helt banalt evnen til at stave rigtigt. Og denne egenskab er essentiel for at kunne forstå hvad bibelen siger. Denne egenskab er der knyttet utrolig megen logik til. Der er i hvert fald to logiske regler som må være givet for at forstå denne tekst.
1 – betydningen af ordet “INTET” er identisk med sig selv og ikke noget andet. Eller sagt generelt: a=a – det er loven om identitet.
2 – loven om ikke-kontradiktion gælder også. Den diamentralt modsatte betydning af sætningen “intet er umuligt.” er ikke sand. Begge kan ikke være sande på samme tid og på samme måde.
De er essentielle for at forstå hvad Guds almagt betyder. Vi kan derfor ikke se bort fra dem i en definition af hvad Guds almagt er. Vi kan ikke sige noget sammenhængende om Guds almagt, hvis disse love ikke bruges i forsøget.
For at forstå disse love og deres betydning må vi forstå koncepter som nødvendig og kontingent. Disse love er nemlig ikke tilfældigvis gældende. Det er ikke et statistisk spørgsmål om de gælder. De gælder nødvendigt. Eller man kan sige de gælder i alle mulige verdener. Kontingente sandheder gælder derimod kun i nogle mulige verdener. Det er sandheder som “jeg er født i danmark” eller at “Danmarks dronning hedder Margrethe” der findes mulige verdener hvor jeg bor i Sverige, eller Danmarks dronning hedder Benedikte.
Men der findes ikke nogen verdener hvor 2 plus 2 giver 1. Heller ikke nogen verdener hvor Gud er almægtig og ikke almægtig på samme måde og tid. Det fordrer logiske love.
Men mulige verdener giver os et god redskab til at forstå Guds egenskaber.
Hvis man nu påstår at Gud kan lyve fordi han er almægtig og derfor kan alt. Så betyder det med andre ord, at det er muligt for Gud at lyve. Eller i forhold til mulige verdener:
(1) der er en mulig verden w, hvor Gud lyver.
Men det giver os et problem med en af de andre egenskaber vi meget gerne vil sige om Gud. Nemlig at han er moralsk perfekt. Det virker også som en essentiel egenskab hos Gud. Det vil sige at hvis et væsen er som Gud men mangler moralsk perfektion, så er dette væsen ikke Gud. Vi vil gerne sige:
(2) der findes ingen mulige verdener hvor Gud ikke er moralks perfekt.
Men tænkt nu på den mulige verden (w) heri lyver han er derfor ikke moralsk perfekt.
Så vil det sige at hvis man vil bevare denne forståelse af Guds almagt, så må man give køb på Gud moralske perfektion. Men så man være sig bevist om at det betyder at Gud muligvis kan lyve. Og det må have en stor betydning på den troværdighed hans ord har.

Hvorom alting er – ALT dette er filosofiske og logiske overvejelser. Som er essentielle for at forstå Gud. bibelen ord kan ikke stå alene, men må tolkes, forstås og sættes ind i metafysiske rammer ved hjælp af de sandhedsredskaber som logikken giver os.

Share on Facebook

den Emergente kirke 2

Man kunne tro når man læste min tidligere post om Jason Clark og den Emergente Kirke at han brugte det meste af aftenen til at forsvare de grundlæggende temaer i EK, men det var faktisk mere en slags introduktion, største delen af prædikenen var nogle ting som havde hjulpet hans kirke til at vokse, mest praktiske ting som alle var gode ting at huske på, men jeg havde alligevel en mærkelig fornemmelse da disse punkter, som i sig selv er gode, bliver suspekte i lyser af de bagvedliggende overbevisninger (se første del).

De kommer her.

1.Vigtigheden af relationer
Clark siger tæl samtaler ikke omvendelser. Her brogger han sig lidt over fokuset hos mange kristne at få en person omvendt og så videre til den næste, i stedet ønsker han at bygge relationer som igennem samvær/samtale leder folk nærmere til Gud.

Dette synes jeg er en vigtig pointe, en bibelsk pointe og praktisk visdom. Det skaber et unaturlig pres og falske omvendelser hvis man tror man skal bede ’frelses bøn’ før man har haft succes i et forhold. Se punkt 4.

2.Historier
Sig til folk du møder ”hvad er så din historie” folk har et stort behov for at fortælle om dem selv, de vil så lytte til din egen historie, hvilket igen gir mulighed for at fortælle Guds historier. Vi lærer mennesker at kende igennem deres historier om dem selv.

Igen en rigtig god ting, som vi tit glemmer. Lyt, til folk og du har fundet en ven. Forsøg at løse alle hans problemer med det samme og han vil ikke høre på dig igen. Det er en meget frugtbar måde at gå til mennesker på. Problemet er at Clark sætter historier i modsætning til fakta og man har hele tiden sprogbruget fra postmodernisme hvor historier konstituerer virkeligheden.

3. Fællesskab.
Spise sammen, dele med hinanden, involvere alle mennesker uanset hvor de står.
I stedet for at vente med at involvere mennesker i kirkens arbejde til de bliver kristne så gør de det med det samme de får kontakt.

Fællesskab er yderst vigtigt, og det er en god ting at involvere ikke kristne mennesker, det virker dog i Apostlenes gerninger at de havde en klar skille linje mellem de troende og dem udenfor, selv dem der skulle tjene med fattighjælp skulle være fulde af tro og Helligånd. Dette er selvfølgelig meget politisk ukorrekt noget som EK nødig vil være.

4. Proces.
At blive kristen er en holistisk proces der tager tid, det er en kompliceret proces der har mange elementer. Han nævner, poesi, malerkunst, tilbedelse, bibel studium, etc.
Alt foregående i en kontekst (SIPs) af budskabet om Jesu kærlighed.
Også her er meget rigtigt, når jeg læser eller hører om hvordan folk kommer til tro bliver jeg til stadighed overrasket over hvor forskelligt det er og hvor lang tid det tager. Men ikke alt er flydende. Vejen væk fra kristentroen er også en proces der er kompliceret og kan involvere , poesi, malerkunst, tilbedelse, bibel studium, etc. Så der må i det mindste være en objektiv retning. Meget mere burde siges her.
Prøv for resten at søge på Guds kærlighed i apostlenes gerninger for at se hvilket fokus det har.

5. Hellig Ånden.
Stikord: tvivl, mysterium, spørgende.
Igennem at høre folks historier opdager vi hvad HÅ gør i verden.
Vi har ikke alle svarende, vi følger bare Jesus.

Jeg kan ikke rigtig huske hvad han sagde her så i får bare mine noter!
Det er vigtigt at der er plads til tvivl og spørgsmål, men selvom jeg tror at Clark selv ville benægte relativisme kommer det ubehageligt nær når han snakker om tvivl osv,.
Hvis vi vil opdage hvad HÅ gør i verden foreslår jeg at læse i bibelen da det står beskrevet der.

6. Vi lærer sammen.
Vi som kristne lærer og vokser sammen med ikke troende, det er ikke et spørgsmål om at vi har noget et level som vi prøver at få andre op på, vi er alle sammen på vandring.

Igen meget godt her. Vi bør tænke over vores attitude da vores kultur er utrolig sensitiv over for enhver der tror han ved noget som de ikke ved eller drister sig til at hentyde at de tager fejl på et område. MEN har vi ikke noget som andre ikke har, som vi prøver at gi dem? Det lyder godt alt det med at være på vandring sammen, men med henblik på vores kristne tro virker det indlysende forkert. Jeg håber at han kun snakker om vores attitude her.

7. Mission og tjeneste.
Vi rekrutterer til verdens mission ikke bare til himlen. Teologi for livet ikke bare for døden..
Social retfærdighed ikke bare trosretfærdighed.
Rigtigt og vigtig at vi også fokuserer på verden, at være lys og salt, for EK betyder det venstre orienteret politik, men ok, det er en fair diskussion. Apropos salt, så virker EK så bange for at fornærme nogen (bortset fra konservative kristne) at det mere smager af sukker.

Share on Facebook

Derren Brown

Hvis du aldrig har set Derren Brown lave sit show har du noget til gode han er temmelig imponerende. Han underholder som en slags tryllekunster ved hjælp a suggestion, hypnose, manipulation og mentale trick. Han er også skeptiker og synes at ville vise at religiøse fænomener er falske.

I en episode besøger han en kristen tjeneste i forsøget på at få en godkendelse af hans ”åndelige gaver”. Han får samlet et rum hvor de fleste er ateister eller agnostikere. Ved en enkelt berøring bliver de omvendt til at tro på Gud, bagefter blive de så omvendt tilbage igen. Men hvad har han bevist her?
Hvis han kan få folk til at falde om og tro de oplever Guds nærvær og bagefter forklare at det bare var manipulation! Man kunne tro at han var lige så ’salvet’ som Benny Hinn i hans jakke svingende dage. Det virker som han mener at ha vist at troen på Gud bare er manipulation, men kniven skærer begge veje, for hvad hvis han tog en flok kristne og manipulerede dem til at blive skeptikere, har han så ikke vist at skepticisme bare er manipulation!

Og så er vi tilbage hvor vi startede. Han viser dog vigtigheden af at vores tro har mere grundlag end en aften i gulvet med stærke følelser og tårevædede øjne!

Det er også tankevækkende at han er ligeså god til at give ’kundskabsord’, ’profetier’ osv som de bedste jeg har set og han har også fortjent navnet ”knock ’em down Brown”.

Man kunne måske sige at selv om han påstår at han er fake og ikke har nogle kræfter er det ikke sikkert det er rigtigt, men han forklarer en del af sine teknikker og det virker ret naturlig. Vigtigere er det at vores tros og livs indhold ikke er baseret på den slags fænomener. Skal vi afvise overnaturlige oplevelser og mirakuløse elementer fra vores kristne liv? Langt fra. Det skal bare ikke være det der definere os. Jeg tror den rette plads for den slags er som halen på en hund, det er hunden der skal logre med halen ikke omvendt!

Share on Facebook

Sorgmanifestationen afbrudt af politiet

Her på apologetik-bloggen informerede jeg i slutningen af juni om at der i Sverige ville blive afholdt en sorgmanifestation i Stockholm i anledningen af det kedelige jubilæum abortloven nu kan fejre. Det blev til 2 timer manifestation, med billeder der vækkede afsky,(efter hensigten)inden politiet af selv samme grund stoppede manifestationen. Lederen af “Menneskerettighedsorganisationen for biotetisk reform” i sverige siger sådan om det:

“Vi hade demonstrationstillstånd och att på detta sätt stoppa manifestationen med hänvisning till att ‘det väcker anstöt’ menar jag är ett inskränkning av de demokratiska fri- och rättigheterna. Själva poängen med yttrandefriheten är ju att ge skydd åt sådana uppfattningar och uttrycksmedel som kan väcka anstöt. Och det är en absolut nödvändigt för vår demokrati att även sådana uppfattningar ska kunna uttryckas på ett övertygande och relevant sätt. Att visa bilder på aborterade foster är inte att väcka anstöt i onödan utan är att effektivt kommunicera själva huvudanledningen till varför abortmotståndare är negativa till den fria aborten. Bilder är vårt bästa och starkaste argument och att förbjuda dem är inget annat än ett odemokratiskt åsiktsförtryck. MBR kommer att JO-anmäla händelsen och hoppas att Sverige ska visa sig vara den västerländska demokrati vi utger oss för att vara.”

Jeg synes et godt spørgsmål til Svenskerne og danskerne må være:
“Hvis abort er ok, hvorfor vækker billederne af det så afsky?”

Share on Facebook

den Emergente kirke 1

Jeg har det sidste års tid fulgt en kirke bevægelse der går under navne som Emergent eller postmoderne kirke. På baptisternes missions stævne havde jeg chancen for at høre en mand ved navn Jason Clark fra London. Clark er nok den mest kendte skikkelse fra den emergente kirke (EK) i Europa. Der er mange personer der arbejder med apologetik som er kritiske over for EK og der er fra sådanne jeg har fået det meste information om bevægelsen, det var derfor en glædelig oplevelse at den information jeg havde svarede godt til det Clark havde at sige. Her følger en beskrivelse af prædikenen med bemærkninger:

Kirken i dag.
Han startede med at pege på nogle problemer ved kirken, specielt forsøget på at nå dem uden for kirken, som ikke har nogen intentioner om at besøge en kirke. En af hans bekymringer var at kristne er for individualistiske i deres fokus på at frelse personer frem for ’social retfærdighed’.
Vi inviterer mennesker til
1. At komme i himlen når de dør.
2. Et succesfuldt liv
3. Karakter forvandling
4. Åndelige oplevelser
5. Social retfærdighed
Listen her skal forstås som hvilket budskab der er vigtigt for os som kristne at få ud til mennesker, sådan at 1. er vigtigt 2. mindre vigtigt osv. Ned til 5. med forsvindende lille betydning. Den gennemsnitlige kristne vil svare på spørgsmålet ”Hvorfor er du en kristen?” ”For at komme i himlen når jeg dør!”
Det er hans beskrivelse af den typiske kristen, jeg synes nu ikke den er særlig rammende, jeg har svært ved at forestille mig nogen svare som overstående og listen over hvad der er vigtigt for kristne at sige ikke kristne ville jeg også flytte lidt rundt på, men pyt. Dette er kun en beskrivelse selvom man får en klar fornemmelse af at han mener der er noget galt her, siger han det ikke direkte men foreslår et alternativ.

Det moderne og det postmoderne.
Clark beskriver det moderne i relation til formning af meninger/tro (belief) som en tog hvor tro er motoren, hvor handling følger efter, og til sidst kommer følelserne. Relaterer man det til kristendommen, må man først tro at kristendommen er sand og dernæst handle på det så vil følelserne følge efter. Han nævner Josh Mcdowell som et eksempel på det moderne.
Ifølge Clark er det noderne imidlertid passé, vi lever nu i en postmoderne tid. Hvor det er følelserne der driver toget, dernæst handler man i overensstemmelse med følelserne og gør man det længe nok begynder man så at tro på det. (If it feels good, do it) Og det skal vi som kristne forholde os til. (Jeg er ikke sikker på at han sagde det direkte men det lød som om han mente det bare var et spørgsmål om perspektiv, han forsøgte i hvert fald ikke at evaluere disse positioner)

Jeg er enig i at vi skal forholde os til vores kultur men vi skal ikke købe deres verdensbillede og det mener jeg at EK gør. Heller ikke her er jeg overbevist af hans beskrivelse af vores kultur, det er præcis fordi mange mennesker er overbevist om at der ikke gives pålidelig viden om etiske spørgsmål at de lader sig lede af deres følelser, det viser sig at også her driver tro (navneord) toget. Skal vi ellers bare konkurrerer om hvem der kan få mennesker til at føle bedst, det er håbløst, vi kan aldrig hamle op med verden i ’nu og her nydelse’, lad os hellere vise folk at der er svar på etiske og religiøse spørgsmål.Clark siger ”I don’t have all the answers” egentlig noget fjollet noget at sige, det er der jo ingen der siger eller tror de har, så det virker lidt meningsløst at sige det. (jeg har sikkert også selv sagt noget sådan mange gange) spørgsmålet er om han har nogle svar eller om han mener at kristendommen, bibelen eller Jesus har nogle svar som vi kan kende, eller gi’s der kun perspektiver?

Share on Facebook

Blomsterteorien

Har i hørt om teorien der kaldes Blomsterteorien?

Jeg fik lige et resume af den for nylig. Pointen med denne teori’s eksistens er at den skal modsige universets begyndelse. Dvs at den siger faktisk at universet altid har eksisteret.

Bigbang.. Booom!! hehe..

Blomsterteorien siger at “Bigbang” foregår regelmæssigt. Jeg ved ikke hvor lang tid der går mellem dem. Men et skud i tågen ville være på ca en milliard år (det er på ingen måder et kvalificeret gæt). Bigbang foregår også normalt, det vil altså sige at alt er samlet i en kugle indtil der kommer sådan et tryk at det hele sprænger i stumper og stykker og flyver langt væk fra gerningsstedet.
Men der er en grænse for hvor langt planeterne, stjerne osv kan komme ud. For når man kommer ud til grænsen af universet er der noget energi som skubber planeterne osv tilbage igen. Og derved bliver det hele samlet til en kugle igen og sprængt i stykker igen. Og sådan kører universet bare i cirkel. Det er en lidt sjov teori synes jeg. Men hvis i forstod det jeg skrev kan i jo danne jeres egen mening omkring den.

Share on Facebook

Apologetik

“Police: Boys Urinated In Holy Water, Vandalized Church

POSTED: 12:52 pm EDT July 8, 2005
ROCHESTER, N.Y. — Someone urinated in the holy water at a suburban Rochester, N.Y., Catholic church.

Four local teens have been charged with that and other vandalism.

Monroe County sheriff’s deputies said the teenagers smashed wine bottles against the walls, left bicycle skid marks on the carpet, emptied the fire extinguishers and burned cigarette holes in the Saint Pious X Church.

The damage is estimated at $17,000.

Charged are 18-year-old Dan Seklar, 17-year-old Richard DeCarolis, 16-year-old Michael Street and a 15-year-old who is being charged as a juvenile. All are charged with burglary and criminal mischief, both felonies.

The boys have been released to their parents.”

Hvad tænker man så?

Jeg tænker bare: Hvad sker der for verdenen.. Det er godt nok noget underligt noget at gøre i hvert fald.. Men jeg vil godt høre jeres meninger herinde..

Share on Facebook

Naturalisme, materialisme, fysikalisme og ateisme.

Naturalisme er et lukket system med hvilket jeg mener at det kun tillader en type grundlæggende forklaringer en ‘naturlig’ forklaring enten i form at determinerede naturlove eller sandsynligheder, materialisme hævder at alt er materie. Hvis det skulle vise sig at verden grundlæggende følger sådanne love men ikke består af materie ville ve ha naturalisme uden materialisme. Fysikalisme hævder at verden helt kan (i princippet) beskrives af fysikken. Hvis det skulle vise sig at være principielt umuligt for fysikken at beskrive verden og den består at materie, ville vi have materialisme uden fysikalisme.
Disse syn hænger dog i praksis tæt sammen da de fleste naturalister også er materialister og fysikalister, udtrykkene bruges da også som værende ensbetydende i mange sammenhænge. Læg mærke til at det er syn der påstår at beskrive virkeligheden.

Ateisme følger fra ethvert af disse syn, men er selv mere begrænset. Man kan således være ateist uden at være naturalist men ikke omvendt.

I kontrast hertil er dualisme set som forklaringsmodel, her åbnes der for flere typer af forklaringer, specielt mentale. Det er kontroversielt om naturalisme kan tillade mentale forklaringer og stadigvæk være naturalistisk men jeg synes det virker ret klart at det ikke kan.

Det store spørgsmål er så om alt det der er vigtigt for os som mennesker kan forklares uden mentale forklaringer . Ting som mening, sandhed, moralsk ansvar, bevidsthed osv.

Det er lige præcis her omdrejningspunktet for de ’store’ spørgsmål ligger.

Share on Facebook