Den onde designer fejlslutningen – continued…

“Den onde designer fejlslutningen” er ikke en fejlslutning, men viser sig at være et godt argument for intelligent design. Den bygger på udtalelser af lignende art:

I øvrigt skylder fortalerne for det intelligente design os en forklaring på, hvilken visdom eksempelvis skovflåter, malariaparasitter, galdesten og medfødte kræftsygdomme repræsenterer. Fra en JP-Leder.

Det ser ud som om at personen der har et sådant argument må bekræfte følgende 2 udsagn:
(1) Vi er i stand til at genkende design i naturen.
(2) Vi kan se at designet er dårligt.

Kan en sådan person så også mene at (3) er sand?
(3) Intelligent Design er noget vås.

Lad os kigge på disse 3 domme.
(1) ser ud til at springe naturligt ud af førnævnte udsagn. Der er en visdom, der repræsenteres i dyr som skovflåter, malariaparasitter, galdesten, ja enda i medfødte kræftsygdomme. Det er dog uvist hvilken visdom det er. Og det fører til (2) Der er noget “dårligt” over disse dyr/sygdomme. Men hvordan skal “dårligt” forstås? Her er nogle bud:
(2′) Vi kan se at designet er dårligt, forstået som ude af stand til at overleve.
(2”) Vi kan se at designet er dårligt, forstået som værende uønsket.
(2”’) Vi kan se at designet er dårligt, forstået som værende umoralsk.
(2””) Vi kan se at designet er dårligt, forstået som værende i modstrid med X antal propositioner der er sande for Y religions syn på en guddom.
Disse er der to slags svar til:
A – En sådan betragtning er noget den empiriske videnskab skal beskæftige sig med. Dette gælder: (2′-2””)
B – En sådan betragtning er i modstrid med hvad den empiriske videnskab fortæller os. Dette gælder 2′.

Hvis man altså holder på 1 – så må man udskyde sine meninger om 2, til en debat af en anden karakter. Man kan tage den op i religionsfilosofiske sammenhænge fx. Og argumentet ligner også noget der kunne indgå som præmis i et argument mod Guds eksistens – som et teodice problem. Så for at bruge (2) i et argument mod Gud, må man altså tro på (1). Men hvad mener man så med (3)? Måske mener man:
(3′) Det er uvidenskabeligt.
(3”) Det er ikke noget jeg tror på
(3”’) Det er religion i forklædning

Hvilken det er må være op til fortalerne selv at forklare – for mig at se er der ingen måde hvorpå man for alvor kan mene dette, og give et rationelt forsvar for det, uden samtidig at miste evnen til at sige noget meningsfyldt med (2).

Share on Facebook

Uintelligent Leder

Sådan burde man nærmest karakterisere Jyllandspostens leder der kan læses her. I kølvandet på afvisningen af intelligent design i Dover retsagen er Intelligent Design åben for beskydning. I en leder der er præget af en fuldstændig misrepræsentation af ID begår skribenten dog en mega brøler der egentlig viser hvor legitim ID teorien er. At han misrepræsenterer ID er klart fra følgende udsagn:

Ikke desto mindre fremturer religiøse fanatikere med påstande om, at Bibelens skabelsesberetninger er ren videnskab og udtryk for en højere magts intelligente design.

Hvor han har dette fra føler han sig slet ikke forpligtet til at sige – påstande om ID er gratis, de skal ikke dokumenteres. Men brøleren kommer til sidst:

I øvrigt skylder fortalerne for det intelligente design os en forklaring på, hvilken visdom eksempelvis skovflåter, malariaparasitter, galdesten og medfødte kræftsygdomme repræsenterer.

Det gode spørgsmål til et sådant udsagn er: Hvor ved han det fra? – Hvilken metode ville han bruge til at finde ud af noget om design fra sådanne aspekter ved dyr? Det er næsten lige før man skulle døbe denne fejlslutning noget — hmm mon ikke man kan kalde den for “Den onde designer fejlslutningen” – der er egentlig ingen ting galt med den – problemet er at man skal bruge en udgave af Intelligent Design teorien for at kunne vide sådan noget. Men dermed viser man jo at denne teori er i stand til at give os viden – viden om en designer. Det lader åbenbart til at det kun er negative ting man kan slutte sig til om en eventuel designer af livet på jorden.

Share on Facebook

Sjælens eksistens i Evolutionsteorien og teorien om Intelligent Design

Mange vil i dag sige, at de tror på, at mennesket har en sjæl, som de beskriver som en ikke-materiel substans, sandsynligvis det der udgør personligheden, som efter vores legemlige død lever videre, måske i et nyt liv, måske et helt andet sted som noget helt andet end et almindeligt menneske.
Alternativet til dette er, at vores bevidsthed udelukkende består og eksisterer på grund af impulser i vores hjerne, som den dag, vi dør, slukkes, ligesom vores bevidsthed dermed også vil gøre det. Sagt med andre ord, når vi dør, bliver der bare mørkt, og så er det det!

I dag vil mange sige at Evolutionsteorien er bevist og at ethvert tænkende menneske dermed med selvfølgelighed bør tro på Evolution. Mange videnskabsmænd derimod ville sige, at den ikke er bevist, men at der er god sandsynlighed for at den er det faktuelle svar på livets eksistens. Andre videnskabsmænd ville sige, at den ikke er bevist, og at der er så store huller i teorien at den ikke kan være sand. Det har så ledt dem til en søgen efter en intelligent skaber, en teori kaldet ”Intelligent Design”. Uanset om overbevisningen falder på Evolution eller Intelligent Design, er de fleste enige om at de to må være de eneste alternativer til hinanden. Det vil sige, at hvis Evolutionsteorien ikke er sand, må der nødvendigvis eksistere en intelligent skaber eller ”gud” om man vil, og ligeledes hvis evolutionsteorien er sand, kan der dårligt eksistere en intelligent skaber eller noget som helst åndeligt for den sags skyld.
Det vil med andre ord sige at hvis man vælger at acceptere Evolutionsteorien som værende sand, udelukker man derved at mennesket har en sjæl, eller for eksempel at ånder eller Gud eksisterer. Evolutionsteorien er udelukkende forenelig med at alt, det vil sige hele menneskeheden, hele dyreriget og hele universet består af materie, altså ting som man kan måle og veje. Intelligent Design derimod er forenelig med en tro på en åndelig magt, som er udover den materielle verden, altså det vi kan tage at føle på, eller måle og veje.

Evolutionsteorien forklarer med udgangspunkt i en Big-Bang forståelse af universet at planeten Jorden på et tidspunkt stod i den præcis rette afstand til Solen, til at en reaktion mellem en række kemiske stoffer udløstes, hvilket førte til at det første liv i form af en mikroskopisk en-cellet amøbe opstod. Derefter formerede denne amøbe sig og blev til mange amøber, som efterhånden skiftede form til mere komplekse eksistenser. Efter mange milliarder år er denne udvikling også kaldet Evolution fortsat og ført til de tusindvis af forskellige dyrearter og racer man finder i dag, både i havet, i luften og på landjorden, af hvilke også mennesket tilhører. Ifølge denne teori udvikles amøbens intelligens til at være mere og mere kompleks som udviklingen fortsætter. Det hidtil mest udviklede eksempel på dette er mennesket, som ifølge teorien før eller senere også vil udvikle sig til at blive en art højere og mere udviklet end mennesket, som vi kender det i dag.
Denne udvikling forudsætter at amøben udelukkende er materie og dermed ikke består af noget som helst åndeligt, så som en sjæl, og at mennesket dermed heller ikke gør det. De fleste ville være enige i at en amøbe ikke har en sjæl, men mange vil samtidig påstå at et menneske har det. Hvis amøben kom først uden sjæl, hvornår kom sjælen så ind i billedet? Har aber også en sjæl, og hvad med det stadie som ifølge teorien kom før aberne?
Hvornår kommer sjælen ind i billedet? I det hele taget er tanken om en åndelig eksistens i et evolutionært verdensbillede absurd, for alt består ifølge teorien udelukkende af materie. Kan man forestille sig en sjæl der også udvikles på baggrund af mutationer i menneskets genetik? Hvis vi ser på dyreriget kontra menneskeheden er der intet der tyder på, at dyr har en åndelig bevidsthed. Man har aldrig oplevet dyr som tilbad eller fundet altre eller lignende i dyreverdenen, ikke engang hos aber! Mennesket derimod har altid haft en længsel efter noget som er større end det selv og en søgen efter en dybere mening i livet. Dette fænomen findes ikke noget sted i dyreverdenen. Ifølge evolutionsteorien er dette blot et udtryk for menneskets højere intelligens, men viser dog alligevel at sjælen ikke kan have eksisteret i den første amøbe og udviklet sig i takt med arterne. Hvis man dermed accepterer Evolution må man udelukke sjælens eksistens, og alt åndeligt og overnaturligt i øvrigt.

Hvis man på den anden side accepterer Intelligent Design teorien er man nødsaget til også at acceptere at en eller anden form for guddom eksisterer og har sat universet i eksistens. Ikke dermed sagt at der nødvendigvis er en gud som bestemmer alt hvad der sker i verden, men under alle omstændigheder at der er en gud som har skabt verden. Mange evolutionister bruger argumentet mod tilhængere af Intelligent Design at de ikke er i stand til at se objektivt på de videnskabelige data, fordi deres dømmekraft er farvet af deres overbevisning om eksistensen af en guddom. Det er helt sikkert muligt at nogle af teoriens tilhængere falder indenfor denne beskrivelse, men det er på ingen måde et fyldestgørende argument imod teorien, i og med at den tager udgangspunkt i videnskabelige data, som peger på at jorden og universet er blevet skabt. Hvis man accepterer disse data som et fyldestgørende argument for teorien, er et logisk følge af dette også at bekende sig til troen på en eller anden form for gud. Teorien nævner ikke hvem denne gud er, men kun at en gud nødvendigvis må eksistere som et logisk følge af de videnskabelige data. Så at bekende sig til Intelligent Design og samtidig fornægte troen på en gud er absurd.
På samme måde bekender stort set alle evolutionister sig til ateismen, som fornægter troen på noget som helst åndeligt eller guddommeligt. Det gør den fordi, som vi tidligere har set, at de videnskabelige data som understøtter denne teori peger i retning af en verden udelukkende bestående af materie. Det udelukker enhver form for gud. På samme måde som tilhængere af Intelligent Design kan lade deres tro bestemme deres syn på de videnskabelige data, kan tilhængere af Evolution ligeledes lade deres ateisme bestemme deres syn på disse. Mange er lige så interesserede i at modbevise eksistensen af en gud, som andre er interesserede i at bevise eksistensen af en sådan. Så dette hverken beviser eller modbeviser noget som helst for hverken den ene eller den anden part.

De færreste af os er videnskabsmænd og ligeså få er filosoffer, men summa summarum af det hele er at vi alle må tage stilling til livets mening og dermed også oprindelse. Det må vi gøre ud fra den viden vi har og de tanker vi gør os, og så i sidste ende gøre os klart, hvad vi selv mener er mest sandsynligt alle argumenter taget i betragtning. Jeg håber at disse tanker som på ingen måde er videnskab, i hvert fald ikke i traditionel forstand, nok nærmere filosofi, har givet dig lidt stof til eftertanke og forhåbentlig også nogle indvendinger imod mine udtalelser, som jeg i så fald er meget interesserede i at blive stillet overfor. Vi kan alle lære af hinanden og uanset hvad vi tror eller mener, er disse spørgsmål af en så omfattende karakter, at vores svar derpå aldrig kan blive endegyldigt eller indiskutabelt. 

- af Elon Jepsen

Share on Facebook

Jul i nøddebo præstegård…

Ok, det var ikke helt nøddebo, men tæt på. Stedet hed Græsted, og kirken var en frikirke, samlet i en skolekantine til en julegudstjeneste. Og sikke en vidunderlig oplevelse det var. Kærlighed, glæde, begejstring over det Gud har gjort, og længsel efter det han vil gøre prægede denne forsamling. Og så sang vi en fed julesalme – dyrk den her:
Mel.: Carl Nielsen 1914
Jeg råber fast, o Herre

1 Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
did samles mine tanker
i deres hovedsum;
dér er min længsel hjemme,
dér har min tro sin skat,
jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat.

2 Du mørke stald skal være
mit hjertes frydeslot,
dér kan jeg daglig lære
at glemme verdens spot;
dér kan jeg bedst besinde,
hvori min ros består,
når Jesu krybbes minde
mig ret til hjerte går.

3 Men ak! hvad skal jeg sige,
når jeg vil tænke på,
at Gud af Himmerige
i stalden ligge må,
at Himlens fryd og ære,
det levende Guds Ord,
skal så foragtet være
på denne slemme jord!

4 En perle, der forgættes,
så nøje ledes op,
den blanke demant sættes
i gylden krones top,
man kaster ej en drue
blandt tørre grene ned;
skal jeg min Gud da skue
i sådan usselhed?

5 Hvi skulle herresale
ej for dig pyntet stå?
Du havde at befale,
hvad end du peged på.
Hvi lod du dig ej svøbe
i lyset som et bånd
og jordens konger løbe
at kysse på din hånd?

6 Hvi lod du ej udspænde
en himmel til dit telt
og stjernefakler brænde,
o store Himmel-helt?
Hvi lod sig ej til syne
en mægtig englevagt,
som dig i silkedyne
så prægtig burde lagt?

7 Nej! Jesus får sit leje
i denne gode jul,
hvor betlere de pleje
at lægge sig i skjul;
det var og ej hans eget,
det hø, hvori han lå,
han havde ej så meget,
han kunne ligge på.

8 En spurv dog har sin rede
og sikre hvilebo,
en svale ej tør lede
om nattely og ro,
en løve véd sin hule,
hvor den sin ro kan få;
skal da min Gud sig skjule
i andres stald og strå?

9 Ak, kom! jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, dog herind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den selv jo købt,
så skal du blive trolig
udi mit hjerte svøbt.
Hans Adolph Brorson 1732.

Share on Facebook

Teenagere og tro

Som underviser på en kristen efterskole er jeg omgivet af seje teenagere der elsker Jesus og gerne vil lære ham bedre at kende. En ting der har slået mig er den forskel jeg har oplevet fra jeg selv var en teenager, gik på samme efterskole og kom fra et kristent hjem, og så til den oplevelse jeg har af de kristne teenagere jeg til dagligt omgås. Denne artikel fra “Modern Reformation” har kastet et lys ind over denne forskel, og er spændende læsning.
Forfatteren bemærker:

1) At den generations kløft man tidligere talte om mellem teenagere og deres forældre ikke længere er tilstrækkelig til at forstå teenagere i dag.

“For the most part,” Smith says, “young people have a great deal in common with their parents and share their values.” In fact, most kids, according to Smith, “are quite happy to go with whatever they are raised to believe; they are not kicking and screaming on the way to church. On the contrary: most teenagers have a very benign attitude toward religion.”

Dette udsagn tror jeg de fleste, hvis ikke alle mine kolleger ville kunne skriver under på. Óg til en hvis grad kan jeg godt forstå at teenagere gerne vil til de gudstjenester der bliver arrangeret for dem. De er for seje, så seje at de nærmest overgår diskotekstilbud i byen, i hvert fald af en helt anden kaliber end det jeg slæbte mig igennem i 80′erne. Hvor man i visse pinsekirker lige kunne mande sig op til at tillade guitarristen at slå strengene an og ikke kun spille fingerspil. Mariager Pinsekirke laver måske pt. det bedste tilbud – 19.19.

2) Teenagere vil helst ikke fremstå som “for religiøse.”

But what was clear in the study was that teens “emphatically don’t want to be ‘too religious.’ They want to be religious, but they don’t want to be perceived as overzealous, uncool, embarrassingly intense about their faith.”

Dette er desværre også en trend jeg er stødt på hos visse teenagere. Gud er sej, man vil gerne tro på ham, men helst ikke fremstå som mærkelig ved at være for nidkær eller religiøs. For mange, rigtig mange teenagere er det vigtigt “at blive respekteret for sin religiøsitet.” Derfor er det vigtigt at kunne “sælge” sin tro som noget der er fedt, sejt og sjovt. Og dette har indflydelse og er blevet påvirket af den nedtoning af undervisning i kristne sandheder de fleste frikirker desværre lider af i dag. Dette fører til det 3. punkt:

3) Kristne teenagere ved meget lidt om det de tror på.

We were dumbfounded by the number of teens who told us we were the first adults who had asked them what they believed. One said: ‘I do not know. No one has ever asked me that before.’

Nogle af de teenagere jeg omgås ved noget om deres tro, men der er også mange der desværre ikke kender til essentielle kristne doktriner. Og det hænger uløseligt sammen med den mangel på undervisning der finder sted i frikirker i dag. Selvfølgelig ved “mine” teenagere meget mere om kristendommen end deres jævnaldrene fra sekulariserede miljøer. Men over en kam er fokuset på at lære en X mængde sande domme om kristendommen som noget essentielt nedtonet. Derimod er det personlige forhold til Gud meget i fokus. At læse i bibelen er for mange en vej til at opleve Gud og ikke et vej til at få kundskab om Gud. Dette medfører at relativismen desværre også har sneget sig ind mange steder.

Smith added that while very few of today’s teens are relativistic in their moral outlook, most cannot explain why they happen to believe this way or that on a particular moral issue. “To some degree,” Smith suggested, “I think public schools don’t want to get into that. So what you have is a generation of young people who don’t know how to explain why they think what’s good and bad is good and bad.”

Og derfor tror jeg teenagere ikke taler om deres tro. For hvis de gjorde skulle de retfærdiggøre at de skulle have kendskab til det sande og gode, og det er en farlig position at stå i, når tidsånden er relativisme. Derfor er målet respekt og anerkendelse og ikke at overbevise og omvende syndere.

Jeg mener at det største ansvar påhviler kirker og forældre.
Først forældre:

v4 Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. v5 Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. v6 Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, v7 og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. v8 Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, v9 og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte. (5 Mos 6:4-9)

Men også i høj grad kirken – her burde ALTING – ALTING – ALTING centrere sig om at udlægge og undervise i Guds ord. Det er herudfra at Guds menighed fremstår, opbygges og bliver til et tempel for Guds nærvær. I sit sidste brev står Paulus utrolig fast på dette:

v1 Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: v2 Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! v3 For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. v4 De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. v5 Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste! (2 Tim 4:1-5)

Prædik ordet:
- I tide og utide – altså hele tiden.
- Overbevis
- Irettesæt
- Forman
Det er dette som Timoteus skal holde fast i. Paulus retter hans blik – tilbage på det han har fået og beder ham ikke kigge frem imod noget Gud skal komme til at gøre. Han siger ikke: Hold øje med hvor Helligånden bevæger sig og følg med, men:

Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, v15 og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. v16 Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, v17 så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. (2 Tim 2:13-17)

Løsningen – på de problemer Timoteus stod i, lå ikke i en ny åbenbaring fra himmelen, men i at vende tilbage til det han havde fået – til skriften.

At teenagere i dag ikke oplever et behov for at gøre oprør mod deres forældres tro er fedt. Det sparer dem for de hovedpiner som jeg om mine jævnaldrene udsatte os selv for i 80′erne. Men at de i dag befinder sig dårligt udrustede til at kende Gud og gøre ham kendt, er noget vi må råbe vagt i gevær overfor. Hvis prisen for at holde dem fast i kristendommen er at give dem en version af denne der ikke er sand, så er prisen for høj.

Share on Facebook

Når man glemmer hvor man kom fra

Søren Harnow Klausen siger noget ret godt om materialismen. Han beskriver hvordan materialismen er blevet mere og mere skeptisk over for det der ikke lader sig indpasse i et videnskabeligt verdensbillede og siger:

Hvis man i dag drister sig til at tale om sjælen, jeg’et eller blot om bevidstheden som en særlig immateriel del af virkeligheden, vil de fleste straks opfatte én som en slags mystiker, og man vil kunne forvente at få sit synspunkt stemplet som “uvidenskabeligt” eller “irrationelt”. Side 75 – Metafysik.

Læser man en filosof som Daniel Dennett omkring sjæl legeme problemet, så er man ikke meget i tvivl om rigtigheden af Søren Harnow Klausens udsagn. Han evaluerer spørgsmålet om kunstig intelligens i forhold til nogle af de typiske modargumenter. Et af dem lyder sådan:

(1) Robots are purely material things, and consciousness requires immaterial mind-stuff. (Old-fashioned dualism)

Til dette siger han:

It continues to amaze me how attractive this position still is to many people. I would have thought a historical perspective alone would make this view seem ludicrous: over the centuries, every other phenomenon of initially “supernatural” mysteriousness has succumbed to an uncontroversial explanation within the commodious folds of physical science. Thales, the Pre-Socratic proto-scientist, thought the loadstone had a soul, but we now know better; magnetism is one of the best understood of physical phenomena, strange though its manifestations are. The “miracles” of life itself, and of reproduction, are now analyzed into the well-known intricacies of molecular biology. http://www.kurzweilai.net/meme/frame.html?main=/articles/art0474.html

Søren Harnow Klausen forstsætter sin kommentar på materialismen med at sige:

Set i et historisk perspektiv(læg mærke til at det var det Dennett efterlyste) kan dette virke besynderligt, eftersom det jo ikke mindst var “subjektfilosoffer” som Descartes, der lagde grunden til den moderne naturvidenskab – og som vel at mærke udpegede netop bevidstheden til at være den instans, hele den videnskabelige erkendelse skulle bygge på. Men videnskaben har på dette punkt fjernet sig afgørende fra sit historiske udgangspunkt. Den opfatter nu ikke længere bevidstheden som sit eget erkendelsesteoretiske grundlag men betragter den – i bedste fald – blot som et genstridigt naturfænomen, der til syvende og sidst må kunne forklares ud fra de samme fysiske lovmæssigheder, som gælder for andre fænomener i verden. (75)

Det historiske perspektiv viser at det netop var i skelnen mellem hvad der var materielt og ikke materielt at den moderne videnskab blev født. I Descartes overbevisning om at i det ikke-materielle var et sted man kunne fundamentere sin viden. Alvin Plantinga har i denne forbindelse og en spændende kommentar:

In this way someone can come to think that it is irrational to believe without propositional evidence even if she no longer believes that there are those epistemic duties Locke and Descartes say there are-although then it is no longer clear just what she is saying about such believings when she says that they are irrational, or why their being irrational should be thought a mark against them. Warrant, the current debate. 136

Denne udtalelse handler om rationalitet og dens rødder i et normativt syn på viden. “Der er pligter man bør opfylde for at have viden.” Pligter der spiller en stor rolle i om man kan sige om en sand overbevisning: “Jeg ved X.” Locke og Descartes er en af fædrene til dette videnssyn. For dem var epistemologi et normativt projekt. I dag anlægger mange den samme form for holdning og har nogenlunde det samme syn på hvad viden er.
En teori bør være falcificerbar. Data bør være tilgængelige for andre så man kan gåes efter i sømmene. Man bør være ærlig og ikke manipulere med sine data. Tag bare hele debatten omkring ID og Peer Review. Det er noget der bør være før man laver skolebøger. Men hvorfor? Tror disse folk også på at der findes sådanne pligter. Ikke nødvendigvis. Ligesom med debatten omkring sjælen så er udgangspunktet glemt.
Locke, Descarte, Keppler, Steno, Newton, Kant, Roussou, Berkeley – tænkte deres tanker i et teistisk verdensbillede. Med objektive moralske og epistemiske pligter. Med sjæle og med Gud som en Ånd. Og på deres tanker er det moderne verdensbillede bygget. Det der har båret den moderne materialisme frem, er det som de nu vil afskaffe radikalt, eller som de ikke længere tror på. Men er dette muligt?

Er det muligt at sande beskrivelser af det materialielle kun er mulige hvis der også er noget immaterielt?

Share on Facebook

Kommentar til indlæg om Benny Hinn

Kim Andersen har på sin ”kætter exposer hjemmeside” – valgt at kaste et kritisk blik på tungetalen. Som karismatisk kristen, der føler mig rimelig godt hjemme i en pinsekirke, er dette meget velkomment. Kritik er ikke dårligt, men kan hjælpe os til at bevare sundhed og sandhed. Så tak for det Kim. Vi har dog her på www.apologetik.dk et ønske om at gå ind i dialog med dig om dette. Som en start vil Silas Jørgensen her levere en lille analyse af din udlægning af et af kerneskriftstederne i forhold til tungetale. Er man udenforstående så kan artiklen læses her: http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=412

Kære Kim…
Først og fremmest er det mig uforståeligt at du gider bruge så meget tid på ingenting..
Dine tre første afsnit har absolut ingen relevans for tungetalen.
Men for at hoppe til din første udtalelse du postulerer, så lad os da læse konteksten
på verset Johannes 14: 12-14
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.”
Du siger: ” Jesus taler her om Vejen, Sandheden og Livet, og ikke om mirakler.”
Men hvor er det lige at du får det fra. Fra det sted hvor der står at alt hvad vi beder om i hans navn, vil han gøre? Udover at dit postulat er helt hen i vejret, stemmer det slet ikke overens med det der står i bibelen.
Lidt længere nede kommer du med endnu et postulat. ” Hvem har end blot gået på vandet, siden Jesus? – Ingen!” Men hvordan ved du det? Du siger sikkert noget lignende. ”Ja så havde alle nok vist det, og det havde været i fjernsynet og sådan noget” Men se bare hvor mange ting som Guds Profet Benny Hinn gør. Det er medierne da ligeglade med.
Og ud fra disse postulater konkluderer du jo så ” Derfor er det ikke større gerninger i form af mirakler og undere, men gerningen at opfylde missionsbefalingen” Men da dine beviser er udokumenterede og dit bibelcitat irrelevant for sammenhængen, er din påstand helt hen i vejret.
Til sidst konkluderer du dette og henviser til skriftsteder
´:
o Talen skal kunne forstås (1. Kor. kap. 14)
o Der skal være andre til stede (1. Kor. kap. 14)
o Det skal være til opbygning for alle (1. Kor. 14:26)
o To, højest tre, må tale, og én af gangen (1. Kor. 14:27)
o Der skal være nogen der kan oversætte (1. Kor. 14:28)

Lad os kigge på de to første og dit skriftsted:
” Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.”
Efter at have læst verset, kan jeg absolut ikke se hvor der står at det skal kunne forstås. Der står at hans forstand ikke opbygges, men ikke noget om at det er dårligt. Ligeledes er det endnu sværere at se hvorfra du får at der skal være andre til stede. Du nævner heller ikke noget om det her i din sektion om vers 14.
Næste ting:
” Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!”
Hvis du nu læser vers 14 igen ser du at han siger hans ånd beder, men hans forstand er uden frugt. Hvis han nu sagde OG min forstand er uden frugt, så ville det betyde at hans ånd også var uden frugt, men han siger MEN min forstand er uden frugt. Og derfor siger han også at hans ånd bærer frugt. Ergo er det til opbyggelse. Dit lille postulat om at alt skal være til opbyggelse for alle er da vist noget du selv har fundet på.
Anden sidste sted kommer vi til der hvor at han taler om tungetale som profeti. Og derfor er det jo klart at man ikke skal tale i munden på hinanden.
Det sidste sted er faktisk også meget spændende.
” Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!”
Ergo. Når der alligevel ikke er nogen til at udlægge det, så tal alene med Gud. Men der står ikke at man ikke skal tale i tunger. Man skal bare ikke råbe det ud som noget der absolut skal oversættes.

Desuden Kim!
Indtil den dag hvor at DU helbreder lige så mange folk som Benny Hinn gør, eller sender kristent tv til hele usa HVER DAG! Så syntes jeg at du skal slappe af med dine falske indicier og begynde at virke aktivt i verdenen

Share on Facebook

Moreland om at acceptere videnskabelige teorier

J.P. Moreland er en af de største nulevende kristne apologeter. Han har en liste bag sig af “must read” bøger og så har han debateret flere kendte ateister – heribland Kai Nielsen. Det blev der en bog ud af – “Does God exist?” Han har også skrevet: “Love God with all your mind,” og så en vigtig bog for kristne der står og er på vej ind på universitetet: “Philosophical Foundations for a Christian Worldview.”

I en artikel der gennem en kritisk analyse af John Searles biologiske naturalisme – stiller et argument op for Guds eksistens, som en bedre forklaring på eksistensen af mentale entiter, videregiver Moreland to vigtige betragtninger i forhold til bedømmelse af videnskabelige teorier – de er værd at tænke godt over:
1 – Det første er om man skal tage et fænomen som “basic” eller som noget der skal forklares gennem et mere “basic” fænomen. “Basic” er her en direkte oversættelse, og skal forstås som noget simpelt, noget der ikke kan gives, eller bør gives en yderligere forklaring på. Han nævner som et eksempel at forsøg på at forklare uniform inertial bevægelse i Newtonisk mekanik ikke er tilladt, da sådan bevægelse er basic. Dette fænomen skal altså ikke forklares her, men blot antages som grundlæggende. Men en Aristotelsk tænkende skulle forklare hvordan og hvorfor et bestemt legeme udvidste uniform inertiel bevægelse. Det som er grundlæggende i et teorisystem er udledt i et andet. Det der ikke behøver yderligere forklaring i et system har i et andet en forklaring der grundlægger og legitemerer det.
2 – Drejer sig om naturligheden af postulerede entiteter. i lyset af den overordnede teori, som de er en del af. En postuleret entitet skal befinde sig naturligt sammen med de andre entiteter i teorien.

Dette er ret anvendeligt i forhold til mentale entiteter. Såsom – mening, forståelse, intentionalitet, bevidsthed m.m
Mening – hvad er mening? Det er i hvert fald noget som nogen har. Hvis der er mening i et univers må der være nogen, for hvem det er en mening, eller som har denne mening eller hensigt.
Forståelse – at forstå noget er at uddrage og korrekt tilegne sig mening, typisk gennem et medie fra nogen der har kommunikeret denne mening.
Intentionalitet er det fakta at noget kan være “om” noget. En tanke kan være “om” ens kone. Mentale entiter såsom tanker kan være “om” noget, men kan fysiske ting det? Kan et bord være “om” noget? Nej – dette er forbeholdt mentale entiteter, så hvis noget har intentionalitet så er det altså nødvendigvis mentalt.

Men dette er kontroversielt, selv om det ikke burde være sådan, og det skyldes at det gældende vidensetablisement er materialistisk. Og for materialistiske teorier er sådanne ting unaturlige i forhold til de andre ting der befinder sig, eller ikke befinder sig i denne teori. Men hvis man oplever at der ikke er plads til førnævnte ting i ens teori så har man da helt klart et problem. For sådanne ting er jo nødvendige for i det hele taget at lave en sand teori. Hvad vil det sige at lave en teori hvori ting som forståelse og mening ikke er virkelige fordi de er mentale og derfor ikke passer naturligt ind. Ja en sådan teori kan da i hvert fald ikke forvente at blive forstået, eller opfattet som meningsfuld. Det er dog heller ikke det skridt alle tager. Der er flere måder at reducere ting på, den jeg lige brugte før kaldes for eliminativ reduktionisme. Andre vil ikke reducere det mentale væk, men prøve på at lave plads til det alligvel, blot det er noget fysisk. En helt anden måde at forholde sig til det på er som John Searle der blot kalder disse ting for virkelige, men påstår at de er “basic” i hans system. Altså noget der ikke skal forklares yderligere. Men igen løber han så ind i at sådanne er fuldstændig unaturlige i hans teori – de stikker ud.
Men sådanne ting er hverdagskost for en materialist. Mentale entiteter er ikke det eneste der stikker ud. Kærlighed, godhed, ydmyghed, værdi i det hele taget er totalt unaturlige i et univers hvor sådanne ting nødvendigvis må være materielle. Men “So much the worse” for et sådant tankesystem.

Share on Facebook

Illustreret videnskab og fintuning af kosmos

Det ellers strengt scientistiske magasin har i det nye nummer dedikeret en artikel til at behandle fintuning af kosmos:

Er universet skabt til liv?
Teorien om det såkaldte antropiske princip får flere og flere tilhængere på trods af dens dybt kontroversielle påstand om, at vores univers er forudbestemt til at rumme liv.

Share on Facebook

Overmennesket

Nietzsche har et berømt citat omkring mennesket som noget der må overvindes:

” Ich lehre euch den Übermenschen. Der Mensch ist Etwas, das überwunden werden soll. Was habt ihr gethan, ihn zu überwinden? Was ist der Affe für den Menschen? Ein Gelächter oder eine schmerzliche Scham. Und ebendas soll der Mensch für den Übermenschen sein: ein Gelächter oder eine schmerzliche Scham.”

Ligesom aben for mennsket er til latter eller en smertelig skam, sådan skal mennesket være det i fremtiden, sagde Nietzsche. Og han er ikke den eneste – en britisk futurist ser også mennesket som noget der i fremtiden må smelte sammen med teknologien – eller blive overhalet indenom af en ny race:

“It is certain that there will be strong reaction to this tinkering with the human species. Not everyone will welcome it, either for religious or ethical reasons, or simple preference. Many people will dissociate themselves from genetic manipulation or cybernetic technology. These people will remain as conventional Homo Sapiens (we will rename them Homo ludditus for obvious reasons). They would at best have to co-exist with these other human offshoots, who would dwarf them mentally and physically. They would not be able to compete, and they may have the same relationship to the human variants as pets do today. Knowing that they too could at any time accept the new technology and move onto the higher planes of existence would probably rapidly diminish the numbers of Homo ludditus. The race might just fizzle out due to lack of interest after a couple of centuries of stubborn resistance, say by 2200. Homo Sapiens would be the first species on Earth to have become voluntarily extinct.” http://www.btinternet.com/~ian.pearson/web/future/evolution.rtf

Det moderne projekt er båret frem af en drøm om at videnskaben vil bringe noget nyt og bedre på banen. Det vi her har er jo intet værd – noget der må overvindes. Nietzsche var ufattelig fremsynet og så det samme som Dostojevskij gjorde – hvis mennesket cuttede forbindelsen til Gud, så mistede det sin værdi. Gud er død – og mennesket må overvindes. Når moderne mennesker der ellers accepterer naturalismens livssyn i forhold til Gud alligevel kan bekræfte at mennesket er værdifuld i sig selv, så er det da en positiv ting, men de gør det som en inkonsekvens. Måske fordi det er for uhyggeligt at leve med. Alligevel venter hele situationen omkring dem dog på at en eller anden står op og får en god ide til hvordan man kan udnytte mennesker som resourcer. Og så har man ingen andre argumenter end en rygmarvsfornemmelse, der er alt for let at pille ned. Det er på grund af et sådant vilkår at videnskabsfreaks som Lone Frank får alt for meget at skulle have sagt.

Share on Facebook

Vi må være smartere!

Når ateisten slår fast, at skabelsen er en gammel opdigtet historie, at der ikke findes godt og ondt og at alt metafysisk er falsk, kunne jeg selv finde eksempler og skriftsteder i bibelen, som modsiger disse påstande, én efter én. Men er det klogt?

I en situation som denne, hvor ateisten direkte har angrebet min overbevisning, hvorefter jeg selv går i offensiven mod hans grundlag, må man antage, at vi begge har en tro på egene evner til at kunne overbevise hinanden, om hver vores synspunkter. Ellers ville det være for pinligt at stå der, påstand mod påstand, når ateisten alligevel ikke anerkender mit argument, bibelen som bevismateriale, mens jeg i min indsnævrethed har en fast og forankret tro på Guds ords ægthed og derfor ikke kan eller vil overbevises om noget modstridende. Det er indlysende, at grundlaget for diskussionen er, at opponenten skal kende ens holdninger og helst adoptere dem.

Lad os konkretisere situationen og sige ateisten påstår, at mennesket stammer fra aberne. Så kunne jeg som kristen vælge at hentyde til 1. Mos. 1:27, hvor der står: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem ” Med dette enkelte skriftsted kan jeg faktisk modbevise ateistens udsagn, men har jeg overbevist ham? Nej, jeg har kun ført et urokkeligt bevis. Jeg har bare det problem, at jeg bliver til grin efter en sådan diskussion. Min bevisførelse er som sådan god nok, hvis man diskuterer i kristne kredse, men når vi diskuterer usynlige ting med en empirist, så vil vi som udgangspunkt altid være på udebane, da diskussionen foregår på hans præmisser og i hans verden. Hvis vi havde levet før det moderne gennembrud, kunne vi sagtens have brugt denne form for bevisførelse, da kristendommen dengang ansås for, at være ”det sande”. I dag er menneskets eksplosions-teorier om jordens og menneskets opståen ”sandheden” og derfor er alt med Gud pr. definition falsk og det er enhver bekendt irrationelt, at bevise noget som helst, med falske beviser.

Konklusionen på disse tanker må være, at vi som kristne må være smarte og bruge en taktik, der ikke stiller os selv i en position som pauseklovne. Desuden er det ualmindeligt svært, for mig, at tro på ateistens alternativer til en skabende Gud. Det er heller ikke nemmere for ham, at smide abe-teorien over bord. Vi må derfor indse, at ”påstand mod påstand-diskussionerne” ikke nødvendigvis er den smarteste taktik og de bærer heller ikke noget godt med sig, selvom de er humoristiske.

Jeg vil derfor anbefale Colombo-taktikken. Her må modstanderen komme frem med sine, sandsynligvis højst usandsynlige, teorier og argumenter. Vi skal bare lytte og spørge kritisk. Så slipper vi også for at agere pauseklovne! Det bliver ateistens nye job.

- Tony

Share on Facebook

ID og videnskabelige forklaringer

Kan “Gud!” være et videnskabeligt svar på et spørgsmål af slagsen: “Hvorfor er x til?”
Nej vil en del sige – Richard Lewonting fx:

We take the side of science in spite of the patent absurdity of some of its constructs, in spite of its failure to fulfill many of its extravagant promises of health and life, in spite of the tolerance of the scientific community for unsubstantiated just-so stories, because we have a prior commitment, a commitment to materialism. It is not that the methods and institutions of science somehow compel us to accept a material explanation of the phenomenal world, but, on the contrary, that we are forced by our a priori adherence to material causes to create an apparatus of investigation and a set of concepts that produce material explanations, no matter how counter-intuitive, no matter how mystifying to the uninitiated. Moreover, that materialism is an absolute, for we cannot allow a Divine Foot in the door.

Gud må ikke lukkes indenfor – og derfor skal svarene være materialistiske af natur. Dette kan gøres hvis man spørger: hvad var årsagen til at universet blev til? Eller Hvad var årsagen til at livet blev til? Spurgte man med hvem, så kunne man jo lede op til at svaret kunne være Gud. Men det kunne jo også være rummænd. Er de gode nok? Ja, så længe det blot er noget der til syvende og sidst kan gøres til genstand for en materialistisk forklaring – så vil Lewontin være tilfreds.
Det er derfor ikke dødbringende for Michael Shermer at indrømme at Intelligent Design har en vis styrke så længe det beskæftiger sig med fintuning af kosmos. Men siger han, det er ikke gavnligt for en teists sag, for det Gud til en del af skabelsen. Til noget der kan gøres til genstand for materialistiske forklaringer. Hvorfor det? Jo fordi Michael Shermer også, ligesom Lewonting antager – at hvis noget kaldes for en videnskabelig forklaring, så er den materialistisk.

Men spørgsmålet er om dette i det hele taget er et fair, og intuitivt krav at lægge på videnskaben. Før vi kan svare på det, må vi først indse at en del af vores forklaringer skal være bort-forklaringer. Et andet ord for reduktionsime. Angus Menuge redegør i sin bog “Agents under fire” for 3 af denne slags (han bruger Churchlands artikel om reduktionisme til dette: Intertheoretic Reduction: A Neuroscientist’s Field Guide”):
1 Konservativ Reduktion

Perhaps the best known of all successful scientific reductions is the demonstration that, for gases, the macroscopic term temperature actually refers to the mean kinetic energy (MKE) af the gasses molecules. This example deserves to be called a xonservative reduction because the legitimacy of the concept temperature is not called into question.

(Agents under fire – side 3)

2Reformerende Reduktion

..which shows that an earlier theory had significantly misconceived the phenomena it covered. A classic example is the reduction of Newton’s three laws of motion to the special theory of relativity.

(Agents under fire – side 4)

3 Eliminativ Reduktion

Here the old conception is shown to be so wide of the mark that it just needs to be thrown out and replaced. The old idea is not modified but deleted.

(Angents under fire – side 5.)

Disse tre former for reduceringer har alle til formål at fjerne mysterier. Erstatte kroge i luften med kraner, som Angus Menuge siger. Problemet er blot når disse erstatninger ser ud til at give os problemer alla dem Lewontin jamrer over. Ting der virker kontrointuitive, patentligt absurde, “sådan er det bare agtigt”. Og så er det man skal begynde at se efter igen om de indsnævringer man gjorde i sin tid var for stramme. Om en Ochamske barbergrej måske var lidt for grådig, da den skulle fjerne overflødige entiteter.
Der har været en del fine reduktioner men Angus Menuge give også eksempler på hvordan videnskaben ikke er gået frem igennem sådanne, men tværtimod først er gået frem igen, efter man holdt op med at reducere. Aristoteles forsøg på at presse alting ned i essenser. Alkymisternes forsøg på at beskrive det fysiske så man kunne reducere sig frem til guld og sølv ved at reorganisere materie. På trods af at Newton reducerede Keplers teorier til noget ikke mekanisk var springet til hans paradigme dog godt alligevel, selv om han ikke kunne redegøre for hvilken maskine der stod bag planeternes bevægelse andet end en uanalyseret kraft: tyngdekraften, der stadig i dag er noget af et mysterie. (Agents under fire – 8-9)

Problemet er at fordi Gud ikke a priori må ingå i videnskabelige forklaringer, så kan ID pr. definition ikke godtages mener visse evolutionister. Men her vender man Lewontin om. For ham er materialisme en tilstrækkelig betingelse til at udelukke Gud, men er den nødvendig? Ikke nødvendigvis! Man kunne også lave ander betingelser der kunne udelukke Gud og fx stadig acceptere noget immaterielt. Men her vil det nok blive arbitrært, og siden materialismen er tilstrækkelig, så kan Lewontin åbenbart godt indfinde sig med nogle små hovedbrud.
Nogen kan brokke sig over at videnskaben skal presses ned i gamle middelalderlige former ved at tage ID ind, men det modsatte er faktisk tilfældet. Scoopet af mulige forklaringer bliver udvidet, og det uden at smidde tøjlerne, så alting kan videnskabeliggøres. Det er det som Demsbskis Design Inference går ud på. At give en videnskabelig metode til empirisk at teste for intelligent design. Men bliver Gud så en del af videnskaben, og dermed gjort til noget der ikke er Gud?
Det er en sjov bekymring. Det ligner noget af det der bekymrede David Hume, der mente at alle forsøg på Gudsbeviser led af det problem at de betragtede Gud antropomorfisk. De gjorde Gud til noget der kunne gøres til genstand for menneskers begrebsliggørelse. Men Gud måtte være fuldstændig uden for vores sfære. Fuldstændig uendelig og uafhængig af mennesker. En sådan bekymring kan en ateist ikke rigtig have, uden at antage Guds eksistens, så derfor kan han som Michael Shermer blot advare mod dette problem, og så håbe at ID folkene ser det som et problem, og går tilbage til en kreationisme, eller bliver naturalister. (Hans udtalelse kan høres her)
Men kan man som fx kristen teist komme uden om at Gud har rørt ved støvet? At hans ord er blev kød? Ligger der ikke i selve skabelsestanken dette paradox at Guds der er immateriel manifesterer sin vilje fysisk, gennem sit talte ord? En kristen teist kan således bruge ID og dermed blot bekræfte at ligesom vi selv på en eller anden mystisk måde kan materialisere vores egne indre intentioner og dermed bryde fysiske love, så kan Gud det også.
Dette vil have en opfriskende kraft på nogle af de problemer Lewontin jamrer over. ID kan muligvis gå ind og give svar på nogle af de ting han anser “videnskaben” som ude af stand til at give ander svar på end: kontrointuitive, patentligt absurde og “sådan er det bare agtigt”

Share on Facebook

Frihed – en instrumentel værdi

Der er forskelle på værdier. Der er værdier der har deres værdi fordi de blot er det de er, og så er der værdier som har deres værdi fordi de skal bruges til noget andet, er nødvendige for at kunne opnå en værdi der har værdi i sig selv.
Kærlighed er en værdi som er værdifuld i sig selv, Håb, integritet og autencitet er også værdier der har værdi i sig selv. De er ønskværdige for det de er. Men hvad med frihed? Kan man snakke om frihed uden at snakke om hvad det er man er fri for? Eller fri til? Er frihed en værdi i sig selv, eller som en nødvendig tilstand, for at kunne opnå andre værdier?
Det er enormt vigtigt at kunne finde ud af dette, da vi i det moderne samfund kun synes at kunne enes om at opdrage hen imod denne værdi. Emancipation er et nøgleord for det moderne projekt – men hvad skal det ende med? Hvad er det vi i sidste ende skal emanciperes fra? Og når dette så engang opnås hvad er vi så?
Hvis frihed nu er en instrumentel værdi – altså en værdi der er værdifuld for at kunne opnå noget andet som fx autencitet, så er dette jo værdien vi skal opdrage til – autencitet: At være autentisk – sig selv. Men hvad med andre værdier – retfærdighed, tillidsfuldhed, håb, kærlighed, ærlighed, trofasthed osv. Burde disse ikke også være værdier vi i det moderne samfund opdragede til? Spørger man til den pædagogiske skole så er svaret nej! Dette kan man ikke da vi mangler et grundlag at grundfæste disse på. De passer som fod i hose i et kristent verdensbillede, men i et naturalistisk orienteret verdensbillede, er der slet ingen grund til at mene at disse fremfor andre af vore instinkter burde fremelskes. Her er værdier subjektive, men så meget desto værre for dem. Et verdensbillede, der ikke kan redegøre for et virkelig godt opdragelsesprojekt er et forkvaklet verdensbillede. Der er ikke meget jeg er mere sikker på end at kærlighed – virkelig – er godt.
Når det moderne projekt kun kan redegøre for frihed, eller emancipation som en universel værdi, så hænger det sammen med naturen af projektet. Den handler om at blive fri – fri fra autoriters dikteren. Oplysningsfilosofferne var “fritænkere” – der hyldede den frie tanke. Og jeg er enig med dem et langt stykke hen ad vejen. Men jeg står af, når frihed bliver et mål i sig selv. Derfor har vi i dag problemer med at sætte en stopper for emancipationerne – de er grænseløse. Alle skal have lov til frihed, fra alt.

Share on Facebook

Lone Franks menneskesyn

I mandagen udgave af Jyllandsposten blev der igen bukket og skrabet for Lone Frank. Hun kan som en af de få i dag få lov til at stå fuldstændig uimodsagt i en af Danmarks største aviser. Her kunne hun slippe af sted med at revse os i DK for at være bange for fremtiden og ikke gribe den fagre nye biokemiske verden. Men – og puha – hun kan godt forstå vores angst! Men vi må godt nok til at tage os sammen – og vores største problem er at vi i det kristne vesten har en dum vane med at betragte livet som noget helligt. I stedet skulle vi betragte det som en ressource!
Hvor er det sjovt at sådanne videnskabselskere altid skal få deres kritikere til at være i en eller anden uvidenskabelig kategori! Som nogen der er bange og handler ud fra primitive instinkter. Men skulle vi vitterligt have vundet noget vigtigt, hvis vi vandt hele verdens biokemiske kapløb, men tabte menneskets objektive værdi i købet? En ressource er altid “kun” en ressource for nogen med henblik på noget. Det kan gradbøjes og det gøres du ud fra andre subjekters oplevelse af deres værdi. Ingen ressourcer på jorden har en objektiv værdi – nej heller ikke guld og olie. Kun fordi der er nogen der siger: det vil jeg have – og vil give så og så meget for det – har det en værdi. Men hvad med mennesket? Hvis det er en ressource har det en lignende værdi – det havde mennesket i Hitlers tyskland. Derfor kunne han udrense de værdiløse. Accepteres Lone Franks planer for DK, så vil mennesket miste sin objektive værdi – som værdifuld i sig selv, og ikke som et middel til et mål. Intet menneske må gøres til et middel – hvis man ikke mener det, har man intet godt argument imod slaveri og des lige. Om igen Lone!!

Share on Facebook

Oppe igen – og med video!!!

Siden har desværre været nede et par dage, men nu er vi oppe at køre igen. Tjek lige denne nyhed så – vi har nu fået lagt den første video ud på siden. En video omkring Columbo taktikken. Tjek den tidligere post om dette – her.
Få fat i videoen her – ikke så høj kvalitet.

Share on Facebook