Når selv dine “modstandere” priser dig..

Så kan det vist ikke være helt forkert. Det er et af de stærkeste kildekritiske kriterier for historieforskningen. Det virker derfor stærkt på mig at læse følgende ord fra en fremstående erklæret ateist, Oriana Fallaci:

Jeg kan ikke acceptere kristendommens princip om tilgivelse. Når jeg får en på hovedet, så slår jeg igen. Jeg bryder mig heller ikke om kirker og præster, jeg mener, at gud blev opfundet af mennesker for at tackle livets smerte og udfordringer, vi har opfundet gud som svar på vores svaghed og magtesløshed, det er jo svært at leve, og det er altid sørgeligt at skulle dø. Så selve gudstroen bryder jeg mig ikke om. Jeg føler mig ikke fristet. Jeg ved, at jeg dør for altid, når det er slut, gud findes ikke, men jeg kan godt lide fortællingen om Jesus, som ligger til grund for kristendommen. Den forfører mig i en grad, at at jeg ikke finder nogen konflikt med min ateisme og sekularisme, Jesu fortælling, som tillader en fri vilje, som insisterer på den menneskelige samvittighed og gør os ansvarlige for vores handlinger. Jeg ser en hyldest til fornuften i det. Ideen om gud, der bliver menneske, og mennesket, der bliver gud, i modsætningen til tyranner som Allah, Zeus og Jehovah. Før Jesus var der ingen, der havde vendt sig konsekvent mod slaveri. Uden kristendommen havde vi ikke haft renæssancen, oplysningstiden eller Den franske Revolution, som trods sine forbrydelser byggede på respekt for mennesket. Og ingen liberalisme uden kristendom. Og heller ikke den nuværende opvågning af kvinder.

For mig er renæssansen, oplysningstiden og Den franske Revolution, så sandelig ikke lutter lagkage. Der er en masse skidt og antikristent i det, men der er så sandelig også en masse skønt (måske ikke lige i den franske revolution) At der i dag er rum for ateister er noget de kan takke folk for, der tog de aspekter af kristendommen alvorligt der forpligter sig på: sandhed og friheden til at jagte denne kun bundet af sin samvittighed. Uden disse havde der ikke været plads til ateister. I et Islamisk samfund bliver de jo slået ned.

Share on Facebook

Hume afvist

Hume betragtes tit som den der gjorde det af med ideen om mirakler, men dette er en ubegrundet konklusion. Dette er John Earmans konklusion i bogen “Hume’s Abject Failure”. I denne viser han:

I contend that “Of Miracles” is an abject failure. It is not simply that Hume’s essay does not achieve its goals, but that his goals are ambiguous and confused. Most of Hume’s considerations are unoriginal, warmed over versions of arguments that are found in the writings of predecessors and contemporaries. And the parts of “Of Miracles” that set Hume apart do not stand up to scrutiny. Worse still, the essay reveals the weakness and the poverty of Hume’s own account of induction and probabilistic reasoning. And to cap it all off, the essay represents the kind of overraching that gives philosophy a bad name.

Da jeg læste dette tænkte jeg – nå han må da være kristen, og det er jeg åbenbart ikke den første der har gjort. Han føler sig åbenbart forpligtiget på at besvare denne “anklage” i sin introduktion og siger:

In criticizing Hume’s argument against miracles. I have occasionally been subjected to a kind of reverse inquisition: since I attack Hume, must I not have some hidden agenda of Christian apologetics? I find such inquisitions profoundly distasteful since they deflect attention from the real issues. I am not averse, however, to laying my cards on the table. I find much that is valuable in the Judeo-Christian heritage, but I find nothing attractive, either intellectually or emotionally, in the theological doctrines of Christianity. If I had need of Gods, they would be the Gods of the Greeks and the Romans. The attack on Hume is motivated purely by a desire to set the record straight and frame the issues in a way that makes discussion of them more fruitful— but I must admit, after a bit of soul searching, that the sharpness of the attack is in part a reaction to what I see as pretentious sneering.

Hans behandling af Hume viser at der ikke findes en let afvisning af mirakler, selv om sådan måtte ønskes. Der er intet i vejen for at videnskaben skal kunne beskæftige sig med mirakuløse begivenheder på basis af vidnesbyrd som fx. Jesu opstandelse. En typisk måde Hume, ifølge Earman fejlagtigt, bruges på er at sætte den troende i et dilemma der udspringer af selve definitionen på hvad et mirakel er. Skeptikeren påstår at mirakler umuligt kan rationelt overbevise nogen til at acceptere teisme, hvis personen på forhånd er neutralt indstillet til spørgsmålet. Grunden til dette er at et mirakel enten er defineret som en brud på en af naturens love hvilket gør det til en logisk umulighed og derfor ikke er rationelt acceptabelt, eller også involverer definitionen et element af Guddommelig kausalitet, og dermed er det ikke muligt at retfærdiggøre den mirakuløse begivenhed uden først at acceptere teisme.
Earman kommenterer om denne strategi at den, for det første, intet har med Hume at gøre, selv om den måske nok har et Humeansk præg. Det var ikke Hume’s position i “Of Miracles”. Ydermere så findes der en vej mellem hornene i dilemmaet. En opstandelse fx er ikke en konceptuel selvmodsigelse, og man kan godt tro på forekomsten af en sådan begivenhed uden at først tro på teisme.

Further, once it is rendered credible, such a miracle (en opstandelse) can serve as inductive evidence for theism. (John Earman: Hume’s Abject Failure)

I kapitel 22 gennemløber han så et eksempel på hvordan en sandsynliggørelse af et mirakel kan se ud. Problemet er ikke den intrinsiske usandsynlighed ved et mirakel, da denne skal ses i lyset af alternative hypoteser. Hypoteser der skal redegøre for de samme Fakta og baggrundsinformation som Mirakel Hypotesen skal. Dette gør det principielt muligt at sammenligne disse hypoteser for at se hvilken af dem der opnår en størst sandsynlighed. Den store pointe Earman sigter imod er ikke at løse teisternes problemer med at sandsynliggøre Jesus opstandelse, denne opgave er der andre der har søgt at løse, men at påpege at hvis den Humeanske skepsis radikalt skal præge videnskabens måde at arbejde med usandsynlige begivenheder, så vil det ødelægge videnskaben. Han påpeger således:

I do not presume to say how these issues are to be resolved. I insist only that, first, they are paralleled by similar issues in the assessment of how, say, low probability events in a cloud chamber serve to probabilify theoretical hypotheses in elementary particle physics and, second, that there are no in principle obstacles to a positive outcome in either science or religion.(Earman, pp. 67)

Andre har påpeget noget lignende:

Upon a correct understanding of the methodology of science, it should become evident that Theism is in principle confirmable by all sorts of possible observations and is in fact confirmed by some actual observations. (George Schlessinger – Religion and Scientific Method)

Se også:
Public Theology and Scientific Method: Formulating Reasons That Count Across Worldviews Hugh G. Gauch, Jr., John A. Bloom, and Robert C. Newman.

Dette påpeger et vigtigt forhold i forbindelse med teismen og videnskaben. Flere siger at hvis Intelligent Design kommer ind (hvilket de fejlagtigt underforstår som at Gud kommer ind) så vil det ødelægge videnskaben – fordi Gud kan blive en forklaring på det hele. Dette er forkert og er meget fint påvist gennem Earmans arbejde. Videnskaben er i stand til, gennem en renselse af antagelser i forhold til hypotesedannelser, at komme med robuste konklussioner der gælder på tværs af verdensbilleder. Men hvis man principielt vil forhindre fx teistiske konklusioner, så skal dette foretages i antagelser, men det vil medføre ødelæggende konsekvenser for videnskaben. Denne må principielt være åben for teistiske konklusioner – ellers smider man bolden over på antirealisternes og skeptikernes bane. (Var der nogen der sagde postmodernisme???)

Share on Facebook

Jay Richards kommer til Danmark

Jay Richards vil være at finde d 15 maj på Mariager Højskole, til et arrangement omkring filmen The Privileged Planet. Herefter vil han svare på spørgsmål og uddybe tankerne bag intelligent design. Arrangementet er åbent for alle, og tilmelding kan ske ved en mail til: kursus@apologetik.dk.
Aalborg Universitet afholder d. 16 Maj en konference om Intelligent Design og It etik, og så er Jay Richards lige den rette mand. Han har skrevet om begge ting. Med udgivelsen af bogen, der også er filmatiseret – The Privileged Planet – som han skrev med Guillermo Gonzalez, har Jay Richards kastet nogle stærke kort ind i debatten omkring et Intelligent Design af kosmos. Argumentet der udvikles i bogen går på at de faktorer der muliggør liv på jorden, ikke blot er højest usandsynlige, men er samtidig faktorer der muliggør den videnskabelige opdagelse af at det forholder sig på denne måde. Det store eksempel er totale solformørkelser der ikke blot er en ufattelig usandsynlig forekomst i vores solsystem – men er samtidig det forhold der har muliggjort utallige videnskabelige opdagelser omkring vores sol, der igen har givet os viden om andre stjerneforhold i universet. Solen er ca 400 gange så stor som månen, men også 400 gange så langt væk – et tilfælde?
Et fyldigt program for dagen i Aalborg kan ses her..

I forhold til IT etik er Jay Richards også en spændende mand. Sammen med har han udgivet en debatbog omkring Ray Kurzweils syn på kunstig intelligens. Ray Kurzweil har gjort sig bemærket som manden der forudsagde mennesket nederlag til en skakcomputer – og det endda 8 år før det skete. Da han sagde det var der ikke mange der mente at han ville få ret – men det fik han. Nu har han lavet nye forudsigelser, blot på en endnu større skala. Kurzweil påstår med udgangspunkt i en tillempelse af Moores teori om en eksponentiel vækst af computeres kraft i forhold til deres størrelse – at en kontinuerlig ekspoentiel vækst præger IT udviklingen. Denne vil medføre at computere i en nær fremtid vil overgå den menneskelige intelligens, og efter denne overhaling så vil fortsætte med at få et eget liv. Dette rejser fundamentale spørgsmål af metafysisk og moralsk karakter. Hvad er et menneske? Hvad er intelligens og hvis en computer kan tænke, må man så slukke for den.
Flere af disse spørgsmål vil blive behandlet i Aalborg d 16 maj – hvor Søren Holm også vil deltage med foredraget:
Intelligent implants, cyborgs and the end(s) of humanity. Læs mere om dette arrangement her..

Share on Facebook

3 løgne i Da Vinci Mysteriet

Aldrig før har Paulus’ advarsel til disciplen Timotheus været mere aktuel: ”…du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan…” (1. Tim 1:4)

Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet og dens forgænger Helligt blod, Hellig gral af Baigent, Leigh og Lincoln, er netop myter og spekulationer over endeløse stamtavler. Kejser Konstantin og Den katolske Kirke skulle angiveligt have manipuleret med sammensætningen af Det Nye Testamente for at skjule sandheden om Jesu menneskelighed, ægteskab med Maria Magdalene og en deraf følgende slægt, der lever helt op til vor tid som Jesu efterkommere.

Læs mere hos frikirkenet…

Share on Facebook

Hans Hauge om Religionskritik

Hvem havde forestillet sig antropologen som racist. Ikke desto mindre er det hvad han i virkeligheden er og det kan ses måden Islam behandles på af “Religionskritikere” i Danmark. Det er bemærkelsesværdigt siger Hauge og undrer sig:

Hvorfor denne selektive religionskritik? Hvorfor hader de evangelisk-luthersk kristendom, som de intet kender til, og forsvarer Islam?

Svaret er at de opfører sig som de vestlige antropologer, der rejser ud for at studere eksotiske religioner som de priser og har stor respekt for, for derefter at vende hjem til kristendommen som de vender sig kraftigt imod.
Hvorfor respekterer de primitive religioner og vender sig mod deres egen?
Hans Hauge svarer meget rammende:

Her kommer det, som jeg advarede mod: Det er, fordi de var en slags racister. Primitive mennesker er som børn, mente de. Børn vil man jo ikke tage troen fra, vel? Hvem kan få sig til at sige at julemanden ikke findes? Man kritiserer ikke børns religion. Og derfor heller ikke muslimers: De er ikke nået vores rationelle niveau endnu. Lad dem dog gå med deres barnlige tørklæder, og lad dem da have deres religion i fred. Den må i i ikke kritisere. Ja, sådan tænker de om om muslimer… Vorherre bevare os. Det er jo en slags racisme.

Read more

Share on Facebook

Jesus gik på isen – der var en naturlig årsag..

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Sjovt er det i hvert fald at Jyllandsposten har leveret et glimrende eksempel på hvordan nogen forskere forsøger at “naturalisere” mirakler. Nu har en forsker nemlig undersøgt om det mon ikke var is Jesus gik på da han gik på vandet? Jo mon ikke…
Fra Jyllandsposten:

Det er oceanografen Doron Nof, professor på Florida State University, som mener at have fundet bevis for, at det ikke var vand, som Jesus vandrede på.
Ifølge Doron Nof var der på det tidspunkt, i det som i dag er det nordlige Israel, nogle usædvanlige vejrforhold, som betyder, at Genesaret Sø kan have været delvist dækket af is.

Doron Nof har brugt materiale om vandtemperaturer i Middelhavet og diverse statistiske modeller som dokumentation for sin påstand om overfladen på Genesaret Sø.

Læs denne post for at læse mere om naturalisering af mirakler…

Share on Facebook

Profetier som mirakler

At mirakler ikke kategorisk bør afvises, kan ses i et meget fornuftigt udsagn af den, nu afdøde ateist, J.L. Mackie:

It is worth noting that successful prophecy could be regarded as a form of miracle for which there could in principle be good evidence. If someone is reliably recorded as having prophesied at t1 an event at t2 which could not be predicted at t1 on any natural grounds, and the event occurs at t2 , then at any later time t3 we can assess the evidence for the claims both that the prophecy was made at t1 and that its accuracy cannot be explained either causally (for example, on the ground that it brought about its own fulfilment) or as accidental, and hence that it was probably miraculous.

Den gode egenskab ved profetier som et bevis på at et mirakel har fundet sted er at selv om de er svære at lave, så er de relativt lette at undersøge.
Read more

Share on Facebook

Mirakler på skeptisk grund

I det næste stykke tid vil der komme flere indlæg under denne kategori. Ønsker du at få en mail når disse bliver postet, så kan du tilmelde dig en sådan her.

 

Et af de første problemer i forhold til at anvende mirakler for et forsvar af kristendommen, er at en del kristne har solgt sådanne, for at få noget andet til gengæld. I de sidste 4 hundrede år siden oplysningstiden, har mirakler haft et dårligt renomme og af de fire verdensbilleder der har præget filosofien siden: Naturalisme (som den i dag stærkeste) Deisme, Panteisme og Teisme, er det kun sidstnævnte der tror på at mirakler virkelig kan finde sted. Alle fire verdensbilleder er altså skeptiske overfor partikulære mirakler, men kun det teistiske verdensbilleder rummer ikke en kategorisk afvisning, eller universel skepsis i forhold til forekomsten af mirakler. Teismen er derimod ikke det herskende verdensbillede – det er naturalismen. I lyset af dette har kristne begået mange fejl i deres syn på mirakler. Den første er et forsøg på at imødekomme den universelle skepsis i forhold til partikulære mirakler som fx Jonas i “hvalen.” Read more

Share on Facebook

Michael Wandt Laursen – Del (7) Kapitel 11 Johannesevangeliet

Fri kopieringsret med kildeangivelse: “bibelen fordrejet, forfalsket eller fantastisk” af Mikael Wandt Laursen.

KAP. 11 JOHANNES EVANGELIET

Johannes evangeliet adskiller sig væsentligt fra de tre synoptiske evangelieberetninger.
Evangeliets stil og indhold er så forskellig fra de andre tre, at det har fået nogle til at tvivle på dets ægthed. Andre ser i forskelligheden et velkomment supplement til synopsen, så de tilsammen danner et smukt og levende billede af Kristus Guds søn.
Det store bibelkritiske angreb mod Johannes Evangeliet har handlet om forfatterskab.Evangeliet angiver selv, at forfatteren var et øjenvidne til de begivenheder han nedskrev92. Kritikerne hævder derimod, at det er skrevet senere, efter Johannes’ død,
muligvis af en mand af samme navn, som var en af lederne i kirken i Efesos.

Read more

Share on Facebook