Benny and the jets

Jyllandsposten har i dag en artikel i Erhvervsmagasinet omkring “Det nye jetset”:

Det gamle jetset af rige arvinger, succesfulde erhversmænd og excentriske kunstnere er ved at blive skiftet ud med et nyt. Skuespillere, musikere, tv-kändiser er så småt ved at blande sig i flokken af virkeligt velhavende, og det er stadig jetflyet som binder de gyldne navne sammen. Men en forskel er der alligevel: Hvor det oprindelige jetset rejste med rutefly, har det nye adgang til private jetfly.

Sjovt nok havde Kristlig Dagblad også en artikel i fredags om en af disse fra det nye jetset – der også gerne vil have et jetfly – han vil dog ikke selv betale for det. Det arbejde vil han overlade til den flok han er hyrde for:

Benny Hinn fortæller, hvor enkelt det er at fortælle om Gud og kommer ind på sit møde med Vatikanet, Indonesiens præsident og ugudelige japanere. Talen drejes over på det nye privatfly, som gør det lettere for ham at nå hele verden med det gode budskab. Flyet skal bare lige betales, og det koster seks millioner dollar. “Enhver som vil donere 1000 dollar til mit fly, vil få sit navn skrevet på indersiden af flyet. Så vil i flyve med mig over hele verden, og hver gang jeg ser jeres navn, vil jeg bede for jer,” siger Benny Hinn. Han beder en bøn for alles økonomi, for sit nye fly og for verdens ufrelste.
Derefter markerer et par hundrede hænder, at de gerne vil give 1000 dollar. Vagterne giver dem en kuvert med et motiv af det flotte fly. Resten af salen får bare en kuvert. De hundrede mest gavmilde får en særlig velsignelse af Benny Hinn.

Sådan kan man også blive medlem af det nye jetset..
– Her er noget af fra samme skuffe, om end det er en efterhånden lidt gammel historie..
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/africa/4619733.stm

Share on Facebook

Den ultimative apologetik konference…

Kom med til dette års apologetik konference i Washington. Med et hav af anerkendte talere vil det værste blive at skulle vælge noget fra. Jeg var med sidste år og har ALDRIG oplevet en federe konference. Noget af det bedste var at kunne tale med dem bagefter, stille alle sine spørgsmål og afprøve sine tanker. Har du mulighed så tag med.
http://www.apologeticsconference.com/speakers.htm

Alle talerne er med til konferencen fordi de ser en mission med det. Konferencen lægges i umiddelbar forlængelse af Evangelical Philosophical Societys årlige konference – hvilket også er en jubel at være med til – og deres bogsalg… ja har du mulighed så tag med…

Share on Facebook

Det selviske kosmos

Disse tanker er baseret på læsningen af en artikel hos futuristen www.kurzweilai.net hjemmeside. Spændende læsning…

Selvisk er det nye buss-word der skal forklare alt. Richard Dawkins taler om selviske geners kampe der har drevet evolutionen.. Og nu er der så også en teori fremme om at Universets tilblivelse som et liv-venligt univers er drevet af et eller andet selvisk. Bogen hedder Biocosm og er skrevet af James N. Gardner og den skal forklare det der for ham og mange andre ifølge ham er det største problem i dag. Hvorfor er universet liv-venligt? Her citerer han flere kanoner og nævner igen en masse af de forskellige kosmologiske konstanter der MÅTTE være som de er, eller noget ufatteligt tæt på, for at universet er liv-venligt.

As scientists are now beginning to realize to their astonishment, the truly amazing thing about our universe is how strangely and improbably life-friendly or anthropic it is. As Cambridge evolutionary biologist Simon Conway Morris puts it in his new book Life’s Solution, “On a cosmic scale, it is now widely appreciated that even trivial differences in the starting conditions [of the cosmos] would lead to an unrecognizable and uninhabitable universe.”[LINK]

Collectively, this stunning set of coincidences render the universe eerily fit for life and intelligence. And the coincidences are built into the fundamental fabric of our reality. As British Astronomer Royal Sir Martin Rees says, “There are deep connections between stars and atoms, between the cosmos and the microworld . . . . Our emergence and survival depend on very special ‘tuning’ of the cosmos.” Or, as the eminent Princeton physicist John Wheeler put it, “It is not only that man is adapted to the universe. The universe is adapted to man. Imagine a universe in which one or another of the fundamental dimensionless constants of physics is altered by a few percent one way or the other? Man could never come into being in such a universe.”[LINK]

Det ser ud til at dette problem kræve mere og mere opmærksomhed. De naturalistiske problemer var langt fra overstået med Darwin ser det ud til. Måske var de først begyndt. Hvis vi syntes at livets kompleksitet og mangfoldighed var svært at finde en naturlig forklaring på – så virker det endnu mere ufatteligt at skulle finde en forklaring på hvorfor der vi i det hele taget befinder os i et liv-venligt univers.

This really is, as Brian Greene says, the deepest problem in all of science. It really is, as Paul Davies says, the biggest of the Big Questions: why is the universe life-friendly?[LINK]

James A Gardner ser 3 muligheder her.
1 – Find en “teori for alting”
2 – En multivers teori – alle muligheder for universer er aktualiserede derfor er der intet usandsynligt ved at en af disse er et liv-venligt univers.
3 – Hans selviske kosmos hypotese – Her er livet et princip før konstanterne.

Hvad han siger for at afvise 2 er ret rammende:

Our universe was a big winner, of course, in the cosmic lottery. Our cosmos was dealt a royal flush. Here is how the eminent Nobel laureate Steve Weinberg explained this scenario in a New York Review of Books essay a couple of years ago: “The expanding cloud of billions of galaxies that we call the big bang may be just one fragment of a much larger universe in which big bangs go off all the time, each one with different values for the fundamental constants.” It is no more a mystery that our particular branch of the multiverse exhibits life-friendly characteristics, according to Weinberg, than that life evolved on the hospitable Earth “rather than some horrid place, like Mercury or Pluto.”

If you find this scenario unsatisfactory—the weak anthropic principle superimposed on Andrei Linde’s theory of eternal chaotic inflation—I can assure you that you are not alone. To most scientists, offering the tautological explanation that since human observers inhabit this particular universe, it must necessarily be life-friendly or else it would not contain any observers resembling ourselves is anathema. It just sounds like giving up.[LINK]

Hans egen teori kan opsummeres således:

The hypothesis asserts that life and intelligence are, in fact, the primary cosmological phenomena and that everything else—the constants of nature, the dimensionality of the universe, the origin of carbon and other elements in the hearts of giant supernovas, the pathway traced by biological evolution—is secondary and derivative. In the words of Martin Rees, my approach is based on the proposition that “what we call the fundamental constants—the numbers that matter to physicists—may be secondary consequences of the final theory, rather than direct manifestations of its deepest and most fundamental level.”[LINK]

Det der syntes ufatteligt for mig som kristen er at disse alternativer synes mere plausible end at Gud har skabt os.. Det får mig nærmest til at lede efter et gen hos mennesket der afviser Gud. Og hellere vil leve med de vildeste fantasier end med tanken om at der er en Gud der har skabt dem. James A Garder har dog lidt – ufatteligt lidt at sige om et teologisk alternativ:

If we put to one side theological approaches to this ultimate issue, what rational pathways forward are on offer from the scientific community?[LINK]

Sådan – så er Gud af vejen.. og det lyder næsten som om at han modstiller “rationelle veje” med teologiske tilgange.. det gør han ikke helt, men det ligger snublende nært. Pr. definition er teologiske alternativer udelukket.

Share on Facebook

Homoseksuelle ægteskaber

I dette foredrag argumenteres der mod homoseksuelle ægteskaber. Argumentet tager udgangspunkt i naturen af hvad et ægteskab er – og tager de typiske indvendinger op som de homoseksuelle har til denne argumentation. Det traditionelle syn på ægteskabet er:

Ægteskabet er et to-i-et kød forhold mellem to personer, der fuldbyrdes og aktualiseres ved handlinger der er reproduktive af type uanset om de også er det i effekt. (eller er motiveret af et ønske om reproduktion eller ej)

Og behandler indvendinger og argumenter for homoseksuelle ægteskaber – argumenter som Ronald E Long har givet udtryk for i en debat om emnet. Kontra det traditionelle syn så er ægteskabet ikke ifølge de homoseksuelle noget stabilt og uforanderligt, hvilket de appelerer til historien for at vise. Derudover så vil den traditionelle def. på ægteskabet ifølge R. E. Long udelukke sterile for ægteskabet, hvilket er absurd og derfor kan denne ikke være sand. Hvad der gælder for sterile gælder også for homoseksuelle argumenterer han. Endelig så vil det være moralsk forkert og uønsket for samfundet at udelukke homoseksuelle fra det gode som ægteskabet er.
Ingen af argumenterne er dog i stand til at underminere det traditionelle syn på ægteskabet, hvilket jeg mener er påvist af flere – men lyt og post din mening her….

Share on Facebook

Naturalister og viden..

Siden Morten fra naturalisme.dk har været så sød at skrive lidt om apologetik.dk og en debat han har haft med undertegnede, vil jeg gengælde gestussen. Her er så lidt om de overvejelser man sidder tilbage med efter debatter med naturalister (tit) og denne specifikke af slagsen. Jeg har haft en del debatter efterhånden med Morten omkring epistemologiske spørgsmål. Epistemologi betyder læren om viden. Grunden til dette er mange – så der er forskellige tilgangsvinkler til denne slags diskussioner. En af dem var problemet med scientisme. Denne post hed Naturalismens filosofiske fundament og den handlede i korte træk om at de fleste naturalister forholder sig til viden som noget videnskaben giver, og at denne form for viden er stærkere end den filosoffer kan give. At naturalismen så at sige kan undvære filosofferne i arbejdet med at finde et sted at stå epistemologisk – de kan selv klare det. Noget i den retning er synlig i følgende beskrivelse fra wikipedia.org:

W. V. Quine describes naturalism as the position that there is no higher tribunal for truth than natural science itself. There is no better method than the scientific method for judging the claims of science, and there is neither any need nor any place for a “first philosophy”, such as (abstract) metaphysics or epistemology, that could stand behind and justify science or the scientific method.

Dernæst citerer jeg nogle filosoffer for at påpege, hvad der er ret indlysende, nemlig, at videnskaben, inden den nogensinde kan komme igang allerede antager flere metafysiske forhold – forhold den af natur derfor ikke kan undersøge. Fordi i alle de undersøgelser den måtte søge at lave omkring disse – ville være nødt til at antage disse.
Disse forehold er derimod helt åbne for metafysiske overvejelser, hvor vi guidet af redskaber som logik kan undersøge deres robusthed og styrke – og tage dem som præmisser i argumenter. Og at dette forhold gør mig enig med John Kekes når han efter en lignende analyse siger:

Hence philosophy, and not science, is a stronger candidate for being the paradigm of rationality.

Men Morten tordner imod dette – videnskaben er med sin empiri alligevel det stærkeste vi har. Og som den ultimative løsning på problemet foreslår han derfor en test:

David, nu må vi have afgjort en gang for alle, om naturvidenskaben er bedre til at erkende verden end filosofien (eller religionen), altså om den har højere ”epistemisk status”. Lad os lave et lille eksperiment. I morgen ifører du dig høreværn og bind for øjnene, mens jeg holder øjne og ører åbne. Vi går så begge ud i myldretrafikken, men mens jeg bruger den naturvidenskabelige metode (indsamling af empiriske resultater v.h.a. øjne og ører) til at orientere mig i trafikken, må du kun filosofere dig til bilernes positioner og hastigheder (lad gå da: du må også godt spørge gud). Den af os, der overlever, vinder argumentet[LINK]

Problemet med en sådan test er dog at han ikke rigtig har forstået hvad det han læste gik ud på. Det gik ikke ud på en forkastelse eller forringelse af empirisk viden, hvilket han gentagende gange alligvel beskylder mig for. Men det går blot ud på at påpege – at inden vi nogensinde når til at give et stykke empiri en epistemisk værdi – eller bedre endnu: Hver gang empiri har epistemisk værdi – så følger der antagelser med – viden der er så indlysende rigtig at vi tit glemmer det, nogen letter end andre.
Disse antagelser kan videnskaben ikke vende sig om og undersøge – uden at antage dem igen mens den foretager undersøgelsen. Det er derfor at Mortens test intet vil udrette. Hvis Morten vandt – så ville “jeg” vinde. Hvis jeg dør ved at lukke øjnene, putte ørerpropper i ørerne osv, hvilket lyder ret sandsynligt, så vil jeg dø fordi jeg netop udelukker de kognitive fakulteter der bør give mig viden om bilers placering og hastighed. Disse fakulteter er også involveret i empiri – men denne empiri mister sin værdi, i forhold til rationalitet, hvis ikke den anderkender visse metafysiske antagelser – som fundamental og videnskabens sine qua none. Ergo har W.G Quinn ikke ret. Ergo er der noget galt med naturalismens forsøg på at “stå på egne ben” – den må og skal bede om hjælp af filosoffer, og teologer for den sags skyld, for at have epistemisk værdi i forhold til rationalitet.

At Morten tror at empirien alligevel har magt til at kaste lys ind over det, den er nødt til at antage for at kaste lys er indlysende fra udtalelser som denne:

Enhver erkendelse kræver en ”first philosophy” eller nogle grundlæggende metafysiske antagelser. Men ikke alle antagelser er lige rimelige eller lige sandsynlige. Og hvordan vurderer vi antagelsernes sandsynligheder? Det gør vi ved hjælp af empiri.[LINK]

Men lad os tage nogle af de eksempler frem som filosoffer mener at videnskaben må antage for i det hele taget at kunne lave empiri – fx at der findes en ydre verden. Hvor skal videnskabsmanden rette sit mikroskop hen? Hvad skal vi lytte til – for at afgøre dette? Det er indlysende at ethvert forsøg videnskabsmanden måtte udføre allerede antaget at denne ydre verden findes. Ligeledes antager han at den er uafhængig af vores teorier om den. Han antager også at den grundlæggende er forståelig og ikke arbitrær mystisk. Sådanne ting kan virke latterligt selvfølgelige – men det har de så sandelig ikke altid været, hvilket er en af grundene til at videnskaben er opstået så sent. Og det er heller ikke tilfældigt, ifølge Peter Øhrstrøm fra Aalborg Universitet, at videnskaben opstod i kristendommen. Denne underbyggede nemlig disse antagelser filosofisk og teologisk – hvilket satte gang i videnskabelige undersøgelser af den virkelige verden, som Gud havde skabt for at vi gennem en undersøgelse af denne kunne lære ham at kende. Et sådant ræssonement vil i dag blive forkastet af typer som Morten som latterligt, tåbeligt og irrationelt – men sjovt nok er det fundamentet for det han skatter højest — empiri.

Problemet med Morten er at han ved en masse om videnskabens mægtige resultater, men tilsyneladen ikke så meget om det epistemiske fundament der understøtter disse. Og det giver ham et problem med kristendommen, som han har åh så lidt til overs for. Den er irrationel. Kristne er tåbelige og det er nærmest umoralsk af dem at opdrage deres børn til at tro på Gud:

Derimod er man efter min mening moralsk på afveje, hvis man forsøger at pådutte andre sine fantasier. Og det gælder især, hvis der er tale om børn. Her er jeg fuldstændig kompromisløs: det er simpelthen børnemishandling!

Dette er også et syn han deler med andre Darwinistiske Fundamentalister som Daniel Dennett og Richard Dawkins. Og selvfølgelig også med en sadis som Stallin. Hvilket godt kan få det til at gyse i mig, tænk hvis disse fik magt som de har agt.. Men problemet opstår ved at dette spørgsmål netop skal afgøres på et andet og mere grundlæggende niveau end empiri. Ja jeg kan slet ikke se hvordan man via empiri ville afgøre om det er umoralsk at opdrage sine børn i troen.. Man kunne da udføre visse undersøgelser, der kunne give viden, i henhold til antagelser.. men hele spørgsmålet omkring kristendommens rationelle status skal afgøres af filosoffer i forhold til hvad rationalitet er. Jeg har selvfølgelig spurgt Morten om dette. Hvortil han bla svarer:

Med hensyn til min epistemologi, så er den (som du burde vide) meget enkel og helt fri for hokus pokus:
1) Vi kan i ganske høj grad stole på vores sanser (inklusive hjernens behandling af sanseinput). Det følger af, at vi ikke alene overlever og klarer os fint i dagligdagen, men desuden har opnået en fantastisk forståelse af den verden vi lever i, gennem brug af sanserne (empiri, naturvidenskabelig metode). Grunden til, at vores sanser er pålidelige, er, at de er udviklet i en vekselvirkning med omgivelserne igennem millioner af år.

Læg her venligst mærke til cirkulariteten i spørgsmålet omkring hvorfor vi kan stole på vores sanser. Vi kan stole på dem fordi vi overlever, klarer os fint i dagligdagen og har opnået en fantastisk forståelse af den verden vi lever i, gennem brug af sanserne. Her inkluderer han empiri og den naturvidenskabelige metode. Problemet er at alle de tegn Morten nævner på at vi i høj grad kan stole på vores sanser – ER NOGET vi kun kan vide noget om ved at bruge vores sanser. Hvilket svarer til at man på spørgsmålet om vi kan stole på vores erfaring svarer: Ja, det har jeg jo tit oplevet! Eller hukommelsen: Ja, det fandt jeg ud af her den anden dag!

Det er denne fuldstændige mangel på indsigt i disse grundlæggende forhold der gør Mortens torden om irrationalitet og tåbelighed til hul teatertorden. Hvilket blot bekræfter en generel oplevelse om at 90% af ateismen er attitude.

Share on Facebook

Flertallet afgør ikke sandhed, men alligevel..

Sådan er det i hvert fald ikke for Darwinister i forhold til USA. Et stort flertal ønsker at der undervises i både evolutionsteorien, men også i teorien om Intelligent Design. Alligevel har en aristokratisk elite intet problem med at belære masserne om hvad der er sandt, og hvad der er forkert. Dette ved de, og det har teenagere derfor ikke behov for at bryde deres små hoveder med i de forskellige high schools – over there…
Herhjemme er det sjovt nok anderledes. Ikke lige i forhold til Evolutionsteorien, men i forhold til aktiv dødshjælp. Et kæmpe flertal ønsker aktiv dødshjælp indført 86% – men enigt etisk råd er imod. Men hvor meget tæller det så herhjemme – at de mennesker vi har sat til at diskutere forskellige moralske spørgsmål igennem, fra de forskellige vinkler der nu er repræsenteret i folketinget – alle kan blive enige om at dette IKKE bør være noget vi indfører i Danmark? Man har en fornemmelse af at der nok ikke vil blive lyttet særlig meget til dem..
Hvad man så lige kan udlede af dette er lidt sjovt. Jeg mener det er forkert at forhindre adgangen til viden for teenagere. Teach the Controversy må være udgangspunktet. Og jo mere man er sikker på sin sag, desto mere bør man klappe i sine små hænder af at der er nogen der gerne vil udfordre en. Så det er forkert af USA at følge en elite på dette spørgsmål. Men gælder det samme så herhjemme? At det også er forkert for os at følge etisk råd som en elite der har afgjort et spørgsmål? Bør vi gå efter flertallet altid? Er der grænser for hvad et flertal kan få lov til at vedtage? Som jeg tænker på spørgsmålet fyldes jeg med en tvivl om holdbarheden af selve sammenligningen. I USA drejer det sig om en afvisning af unges tilgang til viden i undervisningen – viden der kommer fra forskere, der er kritiseret af andre forskere og endda i nogle tilfælde om en afvisning af kritisk viden af det standpunkt som eliten står fast på. (Som fx i sagen om Roger DeHart) I Danmark drejer det sig blot om at et ekspertråd efter modne overvejelser fra vidt forskellige tilgange til spørgsmålet alle kan blive enige om et standpunkt til et moralsk spørgsmål, til hvilket et flertal i landet er uenige.
Men et spørgsmål der bliver tilbage er hvorvidt den gængse dansker betragter dette som et spørgsmål hvor eksperters mening vejer tungere end den gængse dansker. Om moralske spørgsmål blot skal afgøres ved simpelt flertal? Jeg vil sige klart nej – og at dette felt ligesom videnskaben er et område hvor vi kan søge viden – virkelig objektiv viden. Vi kan virkelig tage fejl, eller have ret i spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Og derfor bør vi lytte til eksperter – især når de på trods af deres forskellige verdensbilleder alligevel er enige. Ligeledes kan vi tage fejl og have ret i spørgsmålet omkring vores oprindelse, og derfor bør vi lytte til eksperter, og især når de er enige – men disse eksperter kan aldrig forvente at vi holder kæft og makker ret med alternative synspunkter – hvad enten det drejer sig om livets oprindelse eller om aktiv dødshjælp. Det sjove er netop at eksperterne på ingen måde er enige omkring livets oprindelse. Der er mange eksperter der mener at naturlig udvælge og tilfældighed ikke er tilstrækkeligt til at redegøre for livets oprindelse. Der er blot nogen af eksperterne der gerne vil lukke munden på de andre – måske fordi de ikke er så sikre på deres sag – at de kan overbevise som man bør – gennem argumenter og beviser.

Share on Facebook

Flash video om skabelse og evolution

Se den med dine børn, og immuniser dem mod evolutionsteorien. Det er så indlysende – at ure ikke opstår af sig selv – og ligeledes gør celler heller ikke..
http://www.kids4truth.com/watchmaker/watch.html

Share on Facebook

Jyllanspostens Naturvidenskabelige Kanon

Jyllandsposten har præsteret en naturvidenskabs-kanon. Tillykke – flot arbejde. Der er ingen tvivl om at vi alle og derfor også vores lærings-ivrige børn bør kende til videnskabens ”syv” vidundere. Det er dog en tung byrde Jyllandsposten mener at denne skal løfte. At kanonen skal kunne bidrage til en redning af vores rationalitet i forhold til religiøs fundamentalisme er nok lidt naivt at forestille sig – og faktisk en del af problemet i forhold til den religiøse fundamentalisme.
Det er i hvert fald svært at se på religiøse fundamentalister som mennesker der mangler kendskab til den moderne videnskab. Al Quada fifler måske rundt beskidte atombomber, kan flyve højteknologiske fly ind i bygninger, kommunikerer over internettet og rekrutterer selvmordkandidater fra et vesten der omgiver sig med det bedste den moderne videnskab har givet os. Og i forhold til kreationisterne især i USA virker det også besynderligt at køre denne kanon-kanon i stilling. I skrivende stund har over 600 videnskabsmænd underskrevet en erklæring om at “De er skeptiske overfor påstanden om at tilfældig mutation og naturlig udvælgelse kan redegøre for livets kompleksitet, og at der (i undervisningen) bør opfordres til en nøje undersøgelse af beviserne for Darwins teori.”(www.dissentfromdarwin.org)
Sandt er det at ikke alle disse sikkert er tilhængere af Intelligent Design. Men de har samme problem som disse. Nemlig at Darwinismen ikke undervises som man underviser i alle andre videnskabelige teorier – men det forkyndes som et dogme. Darwin skal mere end blot fortælle noget om livets mangfoldighed og give et forsøg på en naturalistisk model for livets oprindelse. Darwin skal rede os for religionen. Det ser bare ikke ud som om at budskabet trænger igennem. Det er som om at det ikke rigtig kan overbevise masserne. Jyllandsposten og kulturelitens mantraagtige forsøg på at messe Darwins teori ned i halsen på masserne er måske en af grundene til at det ikke rigtig fænger? Det er lidt den samme form for skepsis der vækkes i en når CIA hårdnakket forsikrer at de intet kender til en eller anden sag. Jo mere de benægter, desto større bliver skepsisen.
Det er yderst tvivlsomt at denne kanon vil sende sønderlemmende skud af sted mod den religiøse fundamentalisme. Af den simple årsag at en oplyst troende anno 2006 simpelthen ikke længere er blind for den metafysiske materialisme og naturalisme der får visse videnskabsmænd til at se en direkte forbindelse mellem ”Niels Bohrs lære om atomerne og grundstofferne, der blev skabt direkte gennem ”Big Bang”, Darwins evolutionslære og den nyeste klarlægning af DNA-molekylets struktur,” om han så er muslim eller kristen. Det er ophøjelsen af denne metafysiske teori til dogme hun vender sig imod. Det er dens konsekvenser for de ting i livet der betyder langt mere for hende, der får hende til at ryste på skulderen og kigge som om efter alternative forklaringer. Før hun går op i molekyle struktur og kvantemekanisk indeterminens så er hun et moralsk, æstetisk og religiøst menneske og hun mener at hun i udøvelsen af disse aspekter af livet er rationel. Det er viden for hende at Gud elsker hende og har tilgivet hendes synder, det er viden for hende at mord på uskyldige mennesker er forkert, og det er viden for hende at dybest set så er livet meningsfuldt. Og derfor finder hun ikke den naturalistiske metafysik særlig overbevisende – selv om har læst sin Bohr, Darwin og Einstein.

Share on Facebook