Indvendinger mod det kosmologiske argument

To court theism, is to entertain the thesis that there is a being whose properties of omniscience, omnipotence, goodness and aseity are not derived from some other agency. ¹

Kosmologiske argumenter der søger at fastslå en første bevæger for al bevægelse, synes at rende ind i et grundlæggende problem som dets modstandere opfatter som en selvmodsigelse. De lægger ud med at fastslå at der må være en årsag til den bevægelse der observeres i kosmos, men når denne nødvendighed er fastslået, så postuleres der at der derfor må eksistere en ting/nogen, for hvem dette ikke gælder, så dette/denne kan fungere som en første årsag, til kæden af bevælgeser.
Bevægelse skal her forstås ud fra Aristoteles opfattelse og brug af ordet Energeia. I nyoversættelsen af Aristoteles etikken, forklarer Søren Porsborg Aristoteles brug af ordet således:

(egt. i-værksættelse, virksomhed, virkelighed) oversættes her især med aktivitet. I den teoretiske filosofi gengives ordet med “aktualitet”. Det baserer sig på Aristoteles’ grundlæggende analyse af bevægelsen i alle dens afskygninger af tilblivelse, vækst, forandring osv. At intet er aktuelt (energiea), i virkeligheden uden først at have været til potentielt (dynamei), som mulighed. Enhver bevægelse, i Aristoteles’ brede betydning af dette ord, er en aktualisering af en potentialitet, en virkeliggørelse af en mulighed. Denne aktualitet kan så selv være potentiale for endnu en aktualisering osv. ²

Det er let at se hvordan det kosmologiske argument nærmest opstår ud fra denne defination af bevægelse. Spørgsmålet der efterlades hos en er – hvis al bevægelse engang ikke var bevægelse, men potentiel bevægelse, hvorfor er der så bevægelse?

Det er let at se hvorfor et sådant spørgsmål kun bliver mere larmende ved at påstå at universet er opstået ud af ingenting. Det er unægteligt ret svært at forestille sig hvordan intet kan have potentialitet, og ikke bare det, men gå fra at have potentialitet til at blive en aktualitet. Aristoteles udtrykker de basale strenge det kosmologiske argument spiller på for menneskets fornuft således:

it is owing to their wonder that men both now begin and at first began to philosophize; they wondered originally at the obvious difficulties, then advanced little by little and stated difficulties about the greater matters, e.g. about the phenomena of the moon and those of the sun and the stars, and about the origin of the universe. ³

Det kosmologiske argument mener dog ikke, at det kan forholde sig sådan om alting. Et eller andet sted må det stoppe, for ellers ville man slet ikke kunne forklare at der er bevægelse. En evig kæde af begivenheder der må aktualiseres, før de kæder af begivenheder vi observer kan gå fra at være potentialitet til aktualitet, kan ikke gøre det. En sådan kan jo ikke gennemløbes, så selv hvis den eksisterede ville den ikke kunne fungere som en forklaring. Vi er altså nødt til at opperere med to forskellige intuitioner – et der forklarer hvorfor der er bevægelse, og et der anerkender at det må stoppe et sted. Og til dette spurgte Bertrand Russel: Hvorfor kan det ikke være universet der bare altid har været der?

Spørgsmålet er om universet er en god kandidat til denne position – som en ubevægelig bevæger? Og i dette forhold er det vigtigt at bemærke at Russel lod sine ord falde i tiden før opdagelsen af universet oprindelse – the big bang. Universet er ikke en ting der er ser ud til at være evig. Hvilket gør det til en dårlig kandidat til rollen som en ubevægelig bevæger. Dette problem er dog søgt løst ved forskellige kosmologiske modeller, der kan fjerne det endelige ved big-bang-matematikken og introducere noget uendeligt i regnestykket. ⁴ Problemet er at hvis det uendelige kommer ind igen, så ser det ud som om vi stadig står i samme situation – med spørgsmålet: hvorfor er der bevægelse? Det er dette spørgsmål – opdagelsen, og forståelsen af bevægelse der leder os til at se at “et eller andet sted” må det stoppe. At der må være en ubevægelig bevæger et sted. Som sådan er problemet ikke et selvmodsigende et. Det er ikke to principper der er selvmodsigende, som fx. “Alting har en årsag til hvorfor det er”, “nogle ting har ikke en årsag til hvorfor det er.” – Men snarere: At der er bevægelse, viser at der er noget der ikke må bevæges for at kunne bevæge. Denne intuition kommer frem i kalaam’s kosmologiske gudsbevis. Heri er det ikke “alting”, eller “al” bevægelse der er fokus for vores opmærksomhed, men “kun” universet. Som William L. Craig bruger argumentet lyder det:
1) Everything that begins to exist, has a cause.
2) The universe began to exist.
3) Therefore the universe has a cause.

Således må man hvis man accepterer argumentet mene at universet, hvilket inkluderer tid og rum, må have en årsag. Dette kommer tydeligt frem hos astrofysikeren Paul Davies når han siger:

‘What caused the big bang?’ . . . One might consider some supernatural force, some agency beyond space and time as being responsible for the big bang, or one might prefer to regard the big bang as an event without a cause. It seems to me that we don’t have too much choice. Either . . . something outside of the physical world . . . or . . . an event without a cause. ⁵

Succen ved dette argument er, at det giver os en god grund til at fjerne universet på listen over ting der kan være fundamentet for al bevægelse. Hvilket styrker Gud som en forklaring på universets ophav.

Share on Facebook

1. Charles Talifiaferro |tilbage|
2. Søren Porsborg, indledning pp. 24 |tilbage|
3. Metaphysics A. 2. 982b10-15. |tilbage|
4. Se en artikel om dette her: http://www.leaderu.com/offices/billcraig/docs/theism-origin.html#ref1 |tilbage|
5. Paul Davies, “The Birth of the Cosmos,” in God, Cosmos, Nature and Creativity, ed. Jill Gready (Edinburgh: Scottish Academic Press, 1995), pp. 8-9. |tilbage|

Thomas Reid’s epistemologi – og videnskabens rolle

Thomas Reid skriver i et brev til Lord Kames:

“Efficient causes, properly so called, are not within the sphere of natural philosophy. Its business is, from particular facts in the material world, to collect, by just induction, the laws that are general, and from these the more general, as far as we can go. And when this is done, natural philosophy has no more to do. It exhibits to our veiw the grand machine of the material world, analysed, as it were, and taken to pieces, with the connexions and dependencies of its several parts, and the laws of its several movemens. It belongs to another branch of philosophy to consider whether this machine is the work of chance or of design…”

Nicholas Woltersdorff tilføjer at dette præcis var Newtons måde at tænke omkring “natural philosophy”.
Efficient causes – kan oversættes som effektive årsager. Sådanne kan videnskaben ikke beskæftige sig med, givet dens induktive karakter. Derfor kan den aldrig nogensinde blive til forklaringer på hvorfor noget sker. Den kan blot registere at det sker, og at der er lovmæssigheder omkring det at det sker. Videnskaben ville aldrig kunne bruges til at fortælle os om der findes en sjæl fx. Men blot registere alt hvad der sker i vores hjerne mens vi tænker. Videnskaben bliver i dag bedt om nogen gange at finde sjælen for os. Greg Koukl fra STR, har sammenlignet det med at veje en kanin med en lineal, eller sige at man ikke tror på at der findes en usynlig kanin i et hus, fordi man har kigget overalt og ikke fundet den.
I det øjeblik “videnskaben” tager endnu et skridt videre og fx fortæller os at evolutionsteorien er en blind process der ikke har nogen mål og mening, så har den overskredet sine beføjelser, ville Reid have sagt, og har forsøgt sig med et gæt på den effektive årsag til hvorfor livet er som det er i dag. Det der virkelig sker er at et speciel metafysisk position giver et bud på hvordan induktive resultater skal forstås og fortolkes. Dette er intet problem siger Reid, man skal bare ikke kalde det for videnskab.

It belongs to another branch of philosophy to consider whether this machine is the work of chance or of design

Men det er tydeligt at dette aspekt er vævet ind i tænkningen omkring evolutionsteorien. I Darwinismen metafysiske balast citerer jeg en biologi lærebog for at sige:

“Darwin knew that accepting his theory required believing in philosophical materialism, the conviction that matter is the stuff of all existence and that all mental and spiritual phenomena are its by-products. Darwinian evolution was not only purposeless but also heartless–a process in which the rigors of nature ruthlessly eliminate the unfit. Suddenly, humanity was reduced to just one more species in a world that cared nothing for us. The great human mind was no more than a mass of evolving neurons. Worst of all, there was no divine plan to guide us.” ¹

Hvis Reid har ret, så ville Darwin (givet af forfatterne har ret) ikke være på videnskabelig grund med en sådan mening, men “overskride” dennes rammer og være metafysiker, hvis han mener at hans teori nødvendiggjorde en filosofisk materialisme. Det er præcist dette aspekt ved evolutionsteorien som Intelligent Design har kastet sin kritik ind på. Den underskriftindsamling de har startet, og som pt. tæller mere end 600 videnskabsmænd, er netop vendt imod ideen om at naturlig udvælgelse og tilfældig mutation alene, kan redegøre for livets kompleksitet. Og ifølge Reid ville dette være et hypotetisk bud på noget videnskaben aldrig kunne bevise – nemlig en efffektiv årsag.

Har han så ret i en så radikal indesnævring af videnskabens beføjelser? Det mener jeg ikke. Som jeg ser det, ville dette være et principielt forbud mod at videnskaben kunne arbejde med hypoteser. Selv om der er problematiske aspekter involveret med hypoteser, så kan man konstruere ret indlysende eksempler, hvilket Hugh Gauch Jr., har gjort der viser hvilken bevisstyrke hypotesetestning kan have. Alligevel mener jeg at Reid har fat i et vigtigt aspekt i forhold til nogle af de problemer – nemlig at hvis man ikke opdager at en metafysisk filosofisk position har sneget sig ind i videnskabens arbejde, uden at være blevet testet og arbejdet med i forhold til modstillende hypoteser, så kan videnskaben vildlede i stedet for at vejlede. (Det sidste er min måde at bruge Reid på, og ikke noget han selv siger.)

Share on Facebook

1. Biology: Discovering Life by Joseph S. Levine & Kenneth R. Miller (1st ed., D.C. Heath and Co., 1992), pg. 152; (2nd ed.. D.C. Heath and Co., 1994), p. 161; emphases in original. |tilbage|

Imod hensigten

To mænd kan ikke indgå i handlinger der er reproduktive af type. De kønsorganer og kropsåbninger de har er ikke skabt til hinanden. At hensigten med anus ikke er indtrængen turde være indlysende – er man i tvivl så læs på netdoktor.dk
Her stilles spørgsmålet: Jeg bløder lidt efter analsex.

Spørgsmål:

Min kæreste og jeg har eksperimenteret med analsex, og det er gået fint. Mit spørgsmål er : Sidste gang vi prøvede det opdagede jeg en lille smule blod efterfølgende da jeg var i bad. Det gør en lille smule ondt når han trænger ind i mig, men det er ikke en stor smerte. Vi er begge AIDS testede og har været i dette parforhold i fem år. Kan det gøre nogen skade; at der er lidt blod bagefter ?

På forhånd tak !!

Svaret kan ikke undgå at berette om at denne handling er imod hensigten. Den er ikke passende og naturlig – men en unaturlig ting. Doktoren prøver ellers at være rigtig positiv – politisk korrekt:

Hvis de rette omstændigheder er til stede og de involverede begge er tændte på tanken om analsex, kan det være en berigende oplevelse for begge parter.

Så kommer realiten dog ind i billedet – den kommer ind under ord som nænsom og skånsom. Disse ord dækker over handlinger der skal foretages, fordi de involverede kroppe ikke på nogen naturlig måde selv sørger for dette.

..smurt rigeligt ind i vaseline

..indsmurt i glidecreme/vaseline – ved brug af kondom skal det være vandbaseret olie / creme, da det ellers ødelægger kondomet

Men disse tekniske hjælpemidler er ikke nok – der er også vigtigt at man er opmærksom på tegn på ubehag og smerte.

Dette bør ligeledes foregå i en takt, så den modtagende part hele tiden er med. Det vil sige, at indtrængeren må være lydhør overfor evt. tilkendegivelser over ubehag eller smerter.

Men selv det er ikke nok – det kan vise sig at være umuligt.

Faktorer som størrelsen af penis, kombineret med en stram ringmuskel, kan dog godt umuliggøre en vellykket og smertefri oplevelse.

Det er indlysende – og træls og pinligt at man er nødt til at påpege dette. The plumming doesn’t fit!!

Så ligesom jeg ville sige til en der sniffede lim at han behandler sine lunger imod hensigten, så ville jeg også sige til denne kvinde – at det bløder, gør ondt, vækker ubehag og smerte – at i skal bruge glidecrem, vaseline og olie. Og at det så alligevel kan vise sig at være fysisk umuligt – vidner om at det nok ikke er meningen – SÅ STOP DET!

Denne situation er en kvinde. Hun behøver ikke gøre sådan noget. Hendes krop har åbninger der er indrettet med henblik på at modtage indtrægning af det objekt vi her taler om. Men hvad så med to mænd. De har ikke, den objektive, fysiske og naturlige indretning der skal til – hvilket vidner om at de ikke kan være genstande for de samme forhold vi har mellem en mand og en kvinde. Det var aldrig meningen. Forholdet mellem en mand og en kvinde har et fysisk, objektivt – åbenlyst for alle, naturligt forhold som en kerne. Nemlig at deres forhold stadfæstes, aktualiseres gennem handlinger der er reproduktive af type. Det er heri vi ser hensigten med sex – at binde to mennesker sammen i et reproduktivt bånd. Det reproduktive er den helt specielle biologiske funktion der er et matrix i deres forhold. Filosoffen J. Budziszewski siger det på denne måde:

What Is Sex For?

Now that I have warded off the two inevitable objections, let us return to the question of the purpose or purposes of the sexual powers. Common sense tells us that their main purpose is procreation. Since common sense is no longer trusted these days, I’ll give an explanation too. Forgive me for sounding like a philosopher, but the explanation is clearer if I use letters as placeholders.

Two conditions must be satisfied before you can say that the purpose of P is to bring about Q, and our answer satisfies both of them. First, it must be the case that P actually does bring about Q. This condition is satisfied because the sexual powers actually do bring about procreation; that’s just birds and bees stuff. Second, it must be the case that the fact that P does bring about Q is necessary to explaining why P has come to be—why P exists in the first place. This condition is also satisfied, because the fact that the sexual powers bring about procreation is a necessary part of explaining why we have such powers.

To put this another way, if it weren’t for the birds and bees stuff, then it would be mighty hard to understand why we have sexual powers at all. Even a Darwinist must concede the point. (By the way, if you have been worrying about a population explosion, you can stop. In the developed countries, the net reproduction rate is 0.7 and dropping, which means that the next generation will be only 70 percent as large as this one. Demographers are beginning to realize that the looming threat throughout most of the world is not explosion, but implosion.)

Besides procreation, two other purposes are also commonly proposed as the inbuilt purpose of the sexual powers, so let’s consider each one. The first suggestion is that the purpose of the sexual powers is pleasure. That their exercise is pleasurable can hardly be doubted, but to call pleasure their purpose does not follow and is deeply misleading.

To see why, consider an analogy between sex and eating. The purpose of eating is to take in nutrition. But eating is pleasurable too. Suppose we were to say, then, that the purpose of eating, too, is pleasure. Then it would seem that any way of eating that gives pleasure is good, whether it is suitable for nutrition or not. Certain ancient Romans are said to have thought this way. To prolong the pleasure of their feasts, they purged between courses. I hope it is not difficult to recognize that such behavior is disordered.

The more general point I am trying to make is that although pleasure accompanies the exercise of every voluntary power, not just sex, it is never the purpose of the power. It only provides a motive for using it—and a dangerous motive, too, which may often be in conflict with the purpose and steer us wrong.

http://touchstonemag.com/archives/article.php?id=18-06-022-f

Share on Facebook

At elske Guds ord

Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

Det er i Guds ord at vi møder Jesus. Når vi har hans bud og holder dem – så vil han komme og give sig selv til kende for os. Det er netop i forholdet til Jesu ord at disciplene af Jesus skiller sig ud fra verden. Judas spurgte Jesus efter dette om hvordan det kunne være at han ikke vil give sig til kende for verden, men kun for dem. Og igen trækker Jesus dette tilbage til forholdet til hans ord.

Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

På en og samme tid er Jesus en sten til anstød og forargelse, og en hovedhjørnesten.
Lyt til en prædiken om dette her:

Share on Facebook

Dawkins and Quinn in debat – a commentary to P.Z. Myers.

P.Z.Myers has made a commentary ¹ on the Dawkins and Quinn debate. I find it is a rather harsh treatment of Quinn’s take on Dawkins wild and rather ungentle view on religion and believers in a personal God. Myers doesn’t believe the rumours out there, that Quinn won the argument. Well I surely think he did, and this is an attempt to show it. My claim is that while I don’t think Quinn managed to supply conclusive evidence for God’s existence in this debate, his arguments was more than strong enough for the sake of this debate.
Myers begins his commentary by quoting the section where the ball is tossed into the lab of Quinn, after Dawkins has given his views on why he calls his book: “The God delusion.” Dawkins has compared faith in God with faith in fairies and invisible friends – exempted those with a faith in something like Einstein’s deistic god, or those who merely believes in a classical deistic God. The moderator asks Dawkins whether he believes believers are a bit dim – to which he answers ²:

Dawkins: No, because many of them clearly are highly educated and score highly on IQ tests and things, so I can’t say . . .

Moderator: Why do they believe in something you think doesn’t exist?

Dawkins: Well, I think that people are sometimes remarkably adept at compartmentalizing their mind, separating their mind into two separate parts. There are some people who even manage to combine being apparently good working scientists with believing that the Book of Genesis is literally true and that the world is only 6,000 years old. If you can perform that level of double-think, then you can do anything.

So to sum up before we go to the quote Meyer starts with. Dawkins compares believers with people who believe in fairies. They are not stupid or dim, but in order to keep believing and still be clever, they have compartmentalized their mind – devoted themselves to double-thinking.

And then the rather lengthy quote where the moderator turns his attention to Quinn for the first time:

Moderator: David Quinn, columnist at the Irish Independent, show us some evidence, please.

Quinn: Well, I mean the first thing I’d say is that Richard Dawkins is doing what he commonly does, which is he’s setting up strawmen. So he puts God, he puts believing God in the same category as believing in fairies. Well, you know, children stop believing in fairies when they stop being children, but they usually don’t stop believing in God, because belief in God, to my mind, is a much more rational proposition than to believe in fairies or Santa Claus.

Moderator: Do we have more proof that God exists than we do for fairies?

Quinn: I’ll come to that in a second, okay? I mean the second thing is about compartmentalizing yourself, and he uses examples of well, you’ve got intelligent people who somehow also believe the world is only 6,000 years old, and we have a young earth and we don’t believe in evolution. But again, that’s too stark and either/or, I mean there are many people who believe in God, but also believe in evolution and believe the world is 20 billion years old and believe fully in Darwinian evolution or whatever the case may be. Now, in all arguments about the existence or non-existence of God, I mean, often these things don’t even get off the launch pad because the two people debating can’t even agree on where the burden of proof rests – does it rest with those who are trying to proof the existence of God, or does it rest with those who are trying to disproof the existence of God. But I suppose if I bring this onto Richard Dawkins turf and we talk about the theory of evolution, the theory of evolution explains how matter, which we’re all made from, organized itself into, for example, highly complex beings like Richard Dawkins and Ryan Tubridy and other human beings, but what it doesn’t explain to give just one example is how matter came into being in the first place. That, in scientific terms, is a question that cannot be answered, and can only be answered, if it can be answered fully at all, by philosophers and theologians. It certainly can’t be answered by science. And the question of whether God exists or not cannot be answered fully by science either. And commonly, and a common mistake people can believe is, the scientist who speaks about evolution with all the authority of science can also speak about the existence of God with all the authority of science and of course he can. The scientist speaking about the existence of God, is actually engaged in philosophy and theology, but he certainly isn’t bringing to it the authority of science.

Moderator: Answer the original question — have you any evidence for it?

Quinn: Well, I would say the existence of matter itself. I would say the existence of morality. Myself and Richard Dawkins have a really different understanding of the origins of morality. I would say, free will. If you are an atheist, if you are an atheist, logically speaking, you cannot believe in objective morality. You cannot believe in free will. These are two things that the vast majority of humankind implicitly believe in. We believe, for example, that if a person carries out a bad action, we can call that person “bad” because we believe they are freely choosing those actions.

Quinn finds it important to clear up some things prior to answering the moderators demand for evidence. (1)He points out that it is a straw man to compare faith in God, with children’s faith in fairies – and says that “belief in God, to my mind, is a much more rational proposition than to believe in fairies or Santa Claus.” And when further pushed, (2) that the idea of being compartmentalized doesn’t hold since a lot of people don’t have any problem believing in an old earth and in evolution together with faith in God. What that amounts to is a lot in this debate. Since if Dawkins should back up on his “compartmentalize” argument, he would be standing in a position where he would have to call very, very capable professors and scientists dim. These people, far from doing double-thinking have made a virtue out of “loving God with their mind”, by thinking through hard questions about God and evil, trinity, incarnation and evolution.
Then Quinn tries to bring the question to Dawkins turf – by pointing out that the whole question of where matter in the first place came from, cannot be answered by scientist’s, but only by philosophers and theologians – and if the scientist takes a whack at it, then he is not doing science.
The moderator then pushes Quinn once more to supply evidence, and this is a point that Meyers sees fit to comment on.

He claims that god is a more rational proposition than Santa Claus, yet he offers no rational support…in fact, the moderator repeatedly asked him to answer the question. When he finally gets down to it, he offers the same two shallow assertions as evidence that Francis Collins did: morality exists (or rather, that atheists cannot believe in morality and free will), and matter exists.

Myers’ comment “when he finally gets down to it..” shows that he completely has missed the importance of Quinn’s earlier comment.
The first thing to notice is that according to the moderators demand, and in line with Dawkins claims, Quinn needs to prove that, “Believe in God is a much more rational proposition than to believe in fairies or Santa Claus.” Not that God exists. Dawkins has compared faith with this, a therefore called faith in God a delusion. With this in mind one must grant that believe in God has much more to offer rationally speaking, than believe in fairies, when it comes to these two evidences: the existence of matter, and the existence of morality.
Dawkins could have pushed this point with Quinn, and asked him just what that difference is, but he didn’t – so on this account Quinn is one or two up at this point. He has answered very aptly the charges Dawkins has made, taken the question to Dawkins turf with the challenge that science can’t help us, with knowing where matter came from. Let’s look on the proposed evidences for theism. One could disagree with these as evidences for theism, but then one has to supply us with reasons for this. And this is exactly from this point on that everything goes wrong for Dawkins.

Moderator: What evidence do you have, Richard Dawkins, that you’re right?

To this Dawkins simply doesn’t do anything of either argumentative of rhetorical importance.

Dawkins: I certainly don’t believe a word of that. I do not believe we’re controlled wholly by our genes. Let me go back to the really important thing Mr. Quinn said.
Quinn: How are we independent of our genes by your reckoning? What allows us to be independent of our genes? Where is this coming from?
Dawkins: Environment, for a start.
Quinn: But no, hang on, that also is a product of, if you like, matter, okay?
Dawkins: Yes, but it’s not genes.
Quinn: Yes, okay. But what part of us allows us to have free will?
Dawkins: Free will is a very difficult philosophical question and it’s not one that has anything to do with religion, contrary to what Mr. Quinn says.
Quinn: It has an awful lot to do with religion, because if there is no God there is no free will, because we are completely phenomenon.
Dawkins: Who says there is no free will if there’s no God? What a ridiculous thing to say.
Quinn: William Provine, for one, who you quote in your book. I have a quote here from him. Other scientists as well believe the same thing, that everything that goes on in our heads is a product of genes and, as you say, environment and chemical reactions. But there is no room for free will. And Richard, if you haven’t got to grips with that, and you seriously need to as many of your colleagues have, and they deny outright the existence of free will and they are hardened materialists like yourself.
Moderator: Okay, Richard Dawkins, rebut to that now, as you wish.
Dawkins: I’m not interested in free will. What I am interested in is the ridiculous suggestion that if science can’t say where the origin of matter came from, theology can. The origin of matter – the origin of the whole universe — is a very difficult matter. It’s one that scientists are working on, it’s one that they hope, eventually, to solve. Just as before Darwin, biology was a mystery, Darwin solved that, now cosmology is a mystery. The origin of the universe is a mystery. It’s a mystery to everyone. Physicists are working on it, they have theories, but if science can’t answer that question then as sure as hell theology can’t either.

Richard Dawkins informs us that he doesn’t believe a word of what Quinn says (about the genes being what we are wholly controlled by) which sound like denying one of Quinn’s premises in his free will argument. When pushed he supplies another aspect of the universe outside of humans control – the environment. When further pushed, now by the moderator, he simply just backs out on the question.
“Free will is a very difficult philosophical question and it’s not one that has anything to do with religion, contrary to what Mr. Quinn says.” He doesn’t give an argument for this, but Quinn does – “because if there is no God there is no free will, because we are completely phenomenon.”
And now it is evident that Dawkins hasn’t got anything more to give, but calling Quinn’s argument names: “what a ridiculous thing to say,” and then postulate that no one claims such a thing. Instead of shutting Quinn up, it gives him a platform for quoting someone that Dawkins himself quote in his book. ³

I think this piece is enough to show why Quinn has the upper hand in this discussion. He succeeds in addressing the underlying structure of Dawkins way of thinking about God as a delusion: the “believe in God=believe in fairies” thing. All he has to prove, is that believing in God is more rational than believing in fairies. (When I say this I don’t think ultimately of course, but for the sake of winning this argument) He points out a rather important epistemic aspect of explaining the existence of matter – namely that it can’t be done by scientists, doing science. Then he points out that the existence of matter, morality and the free will, implies that God must exist, or at least that a materialistic worldview can’t be true.
Instead of also running through the “origin of matter” argument, it is enough to quote Quinn, who nicely sums up the situation:

Quinn: It won’t come up with an answer. And you came up with the mystery argument that you accuse religious believers of doing all the time. You invoke the very first and most fundamental question about reality. You do not know where matter came from.

And this shows easily how Dawkins fails in his attempt to show that believe in God is a delusion, which is more than enough for this argument. It is very important to see that Dawkins tries to put away with faith in God, not by disproving God’s existence, but by disqualifying the reasoning behind this faith. It is not a de facto attach, but a de jure. But in this argument with David Quinn he hasn’t answered the claim that he makes a straw man. He hasn’t told us how it is, that science could tell us where matter comes from, he hasn’t been able to rebut Quinn’s free will argument – all he has done, is what P.Z. Myers calls shouting dogma – “science will tell, science will tell” and called Quinn’s argument ridiculous.

Share on Facebook

1. http://scienceblogs.com/pharyngula/2006/10/dawkins_vs_quinn.php#more |tilbage|
2. all quotes from the debate are taken from – http://ravingatheist.com/archives/2006/10/embarrassed.php |tilbage|
3. Quinn: William Provine, for one, who you quote in your book. I have a quote here from him. Other scientists as well believe the same thing, that everything that goes on in our heads is a product of genes and, as you say, environment and chemical reactions. But there is no room for free will. And Richard, if you haven’t got to grips with that, and you seriously need to as many of your colleagues have, and they deny outright the existence of free will and they are hardened materialists like yourself. |tilbage|

Darwinismens metafysiske balast

Hvis man er i tvivl om den metafysiske balast Darwinismen bærer rundt på. Så denne post fra uncommen descent.
http://www.uncommondescent.com/archives/1724

Det er naturalisme i forklædning. Kun via dette livssyn – denne ubegrundende metafysiske påstand – kan man mene fx:

“Darwin knew that accepting his theory required believing in philosophical materialism, the conviction that matter is the stuff of all existence and that all mental and spiritual phenomena are its by-products. Darwinian evolution was not only purposeless but also heartless–a process in which the rigors of nature ruthlessly eliminate the unfit. Suddenly, humanity was reduced to just one more species in a world that cared nothing for us. The great human mind was no more than a mass of evolving neurons. Worst of all, there was no divine plan to guide us.” ¹

Share on Facebook

1. Biology: Discovering Life by Joseph S. Levine & Kenneth R. Miller (1st ed., D.C. Heath and Co., 1992), pg. 152; (2nd ed.. D.C. Heath and Co., 1994), p. 161; emphases in original. |tilbage|

Dawkins i debat.

Dawkins og David Quine har en god lille debat omkring hans bog. Det er utroligt at høre på hvordan Dawkins prædiker en ateisme, kaster om sig med beviser – beviser der dog smuldrer mellem fingrene på ham, når de bliver stillet til ansvar. Den frie vilje er et mysterie for ham – men Gud kan ikke være et svar. Hvor stof i det hele taget kom fra er et mysterium, men Gud kan ikke være et svar.
“I’m not just interested in the free will. Its not a big question for me.”(Dawkins) Nej så er det nok heller ikke et vigtigt spørgsmål.
Bagefter tages debatten hen på spørgsmålet omkring religion og krig. Det viser klart at Dawkins oppererer med forskellige standarter for teister og ateister. Man må ikke regne med Stalin som et eksempel på at ateisme fører til vold og krig – bare fordi han er ateist, men alligevel gør han det selv samme med kristne.

Lyt til det her:
http://origins.swau.edu/misc/Dawkins2.mp3

Tak til Morten Magelssen fra http://norvegicus.blogspot.com/ for at lægge et godt link til et review af Dawkins bøger. Her er et par citater fra et dette

Nagel is not impressed by Dawkins’ “attempts at philosophy.” One of Dawkins’ pet arguments against God as an explanation of design in the world is that it leads to an infinite regress: “A designer God cannot be used to explain organized complexity because any God capable of designing anything would have to be complex enough to demand the same kind of explanation in his own right.” As Nagel points out, this argument would only have force if theists conceived of God as a complicated brain rather than as an incorporeal being.

As one moves deeper into nature—to levels about which the natural historian and zoologist can tell us nothing—one encounters not less and less form but increasingly magnificent mathematical structures, structures so profound that even the greatest mathematicians are having difficulty understanding them. This is what Pope Benedict was referring to in his Regensburg lecture when he spoke of “the mathematical structure of matter, its intrinsic rationality, . . . the Platonic element in the modern understanding of nature.” It is what the great mathematician Hermann Weyl meant when he said, “[I]n our knowledge of physical nature we have penetrated so far that we can obtain a vision of the flawless harmony which is in conformity with sublime reason.” It is what the great astrophysicist James Jeans meant when he said, “The universe begins to look more like a great thought than a great machine.”

Læs det her http://www.firstthings.com/onthesquare/?p=506

Share on Facebook

Thomas Reid’s epistemologi – første angreb på The Way of Ideas

Thomas Reid’s kritik af TWI teoretikerne er først og fremmest at det de skulle give en forklaring på, ikke er forklaret. Det er ikke at de har givet en falsk forklaring, men at deres forklaring, slet ikke er en forklaring. For at uddybe dette må vi lige huske på hvad det var TWI mente. De søgte at give en kausal forklaring på perception. Denne kausale forklaring var motiveret af to principper – hvoraf det problematiske ifølge Reid var at det umiddelbare objekt for min forståelseshandling er identisk med den umiddelbare årsag til min forståelseshandling. Dette ledte dem til at postulere eksistensen af et ekstra objekt for perception end den ydre verden. En indre præsentation af den ydre. De kunne så diskutere med hinanden om hvorvidt dette var en hjernetilstand forårsaget af det ydre og perceptionen var en perception af denne, eller om det var en mental tilstand – en ide, et indtryk på sindet forårsaget af det ydre, om perceptionen var en perception af denne mentale tilstand. Ingen af disse er gode hypoteser siger Reid – ikke fordi de er falske, men fordi de slet ikke forklarer noget. Det essentielle punkt der skal forklares er netop ikke forklaret. Projektet handlede om at give en forklaring på hvordan en serie fysiske og psykologiske begivenheder kan forårsage perception som en mental handling. Analyse er ikke forklaring. (Woltersdorff)

There’s just no explanation here at all. None. The point is not that the explanation offered is false, or ungrounded. What’s offered is simply not an explanation. To recognize this we don’t need some theory of explanation. Quite to the contrary: Any theory of explanation that has as its consequence that this is an explanation is for that reason an unacceptable theory of explanation. ¹

Vi er således ikke kommet tættere på ved at spekulere over den påståede hypotese TWI giver os. At opfinde endnu en genstand for perception har slet ikke hjulpet os, tværtimod nu står vi også med problemet at redegøre for hvordan denne stemmer overens med den ydre verden.
Et essentielt punkt for Reid er at naturen ikke besidder nogen kausal virkekraft. Woltersdorff viser hvordan Reid provokerende fremsætter dette synspunkt i forhold til perception:

When I look upon the wall of my room, the wall does not act at all, nor is capable of acting; the perceiving it is an act or operation in me. ²

I forhold til en mur virker dette nærmest banalt og indlysende – men hvad er der lige ændret ved at rykke forklaringen “tættere” på – til en række hjerne-tilstande I mit hoved? Hvorledes skulle de have virkekræfter i denne boldgade? Hans andet angreb på TWI er at der i naturen slet ikke findes de kausale kræfter der nødvendigvis må være der for at perception kan opstå. Det eneste sted sådanne findes er i os.

All that we know about the mind, says Reid, ”shows it to be in its nature living and active, and to have the power of perception in its constitution, but still within those limits to which it is confined by the laws of nature” ³

Reid var altid selv, ifølge Woltersdorff uvillig til at fremsætte spekulationer, hypoteser om hvordan perception opstod, men fandt det nok at beholde dem som umiddelbare, og forstod det vigtigste arbejde som værende at sortere mellem originale og uorginale erkendelsesforhold. Perception havde sin virkningskraftige årsag, men hvad denne var gav han ikke mange bud om. Ultimativt var det Gud.
Så the way of ideas teoretikkernes forsøg på at give en kausal forklaring på erkendelse er forfejlet. Intet er forklaret – og de entiteter der ifølge Reid skal stå for arbejdet har ikke de kræfter de må have for at erkendelse kan finde sted.

Share on Facebook

1. Woltersdorff: “Thomas Reid and the story of epistemology pp.47 |tilbage|
2. Ibid. pp.54 |tilbage|
3. Ibid. pp. 75 |tilbage|

“homo”seksualitet hos dyr

Nyhedsavisen ser ud til have en bevidst strategi for hvordan de får plads til sig selv i gratisavisernes kamp om overlevelse. Gå efter det kontroversielle. Find ekstreme grupper og promover dem – eksponer dem og få nogle eksperter til at sige noget om det. I det sidste stykke tid har det handlet om homoseksualitet. Et emne man kun kan bakke op om, hvis man vil vinde popularitet. Således en lille “artikel” om at svaner er lesbiske. Og hvis man ikke kan se hvordan sandheden dør i de gamle medieformer så må man være blind. Der er selvfølgelig kritikere inde på hele ideen. Men disse er så latterlige i deres udtalelser at kun folk der er totalt solgte til den homoherliggørelse vi i dag lever i, eller folk uden særlig omtanke kan se at disse ikke er valgt fordi de har noget godt at sige, men fordi de fungerer glimrende som et par nemme stråmænd. Sandhed er ikke målet – men salg. Føj. Det er på høje tid at en ny medierevolution griber fat i sindene – og den er på vej – bloggen og podcasten. Det decentrale medie – hvor meninger er nødt til at være så vederhæftige at de kan tåle kommentarer og påpegelser. Således kunne man punke mig for denne kommentar ved enten at pinge den med et trackback fra sin egen side – eller man kan lægge en kommentar. Jeg skal således prøve at linke til de jeg gerne vil citere og gøre dette så godt som muligt. Prøv fx at lytte til de kritikere nyhedsavisen omtaler:

Udstillingen har skabt masser af debat i Norge, hvor en enkelt præst har tordnet, at arrangørerne »kommer til at brænde i Helvede«, mens andre har udtalt, at hvis der virkelig er så mange homo-dyr, så skal de hjælpes.

Præcis den holdning gør udstillingen så meget desto mere vigtig, mener udstillingslederen:

»Mange vil ikke acceptere homoseksualitet, fordi de mener, at det strider med naturens orden. Det kan vi modbevise,« siger Geir Søli.

Læg mærke til hvor uspecificerede de er:
“masser af debat”. Hvorhenne? Hvilke medier og blandt hvem?
“en enkelt præst har tordnet” – UDEN KILDEHENGIVELSE – Hvem er han? Det er for nyhedsavisen totalt ligemeget. Den har ET mål. Sælge annonceplads. Og journalisten har heller ikke mange: Skriv noget folk kan læse og forholde sig til i farten. Deraf følger at det ikke må være kompliceret – og således forenklet er der ikke plads til saglig kritik. Den kritik der er plads til usaglig og tjener kun som en nem stråmand der hurtigt kan skydes ned. Hvilket leder frem til hovedpointen med den norske udstilling – det giver en “platform” for at levere budskabet:

»Mange vil ikke acceptere homoseksualitet, fordi de mener, at det strider med naturens orden. Det kan vi modbevise,« siger Geir Søli.

Det uhyggelige er at dette er så latterligt et argument at kun manglen på seriøs modstand kan gøre at det kan overleve i et moderne samfund. For det første er det vigtigt at påpege at argumentet ikke på nogen måde kan retfærdiggøre homoseksualitet – heller ikke hvis det var sandt. Det er rettet imod argumentet: Homoseksualitet er unaturligt. Hvis dette kan blive til et argument for homoseksualitet så kan følgende andre også:

At spise sine egne børn er i orden det gør flere dyr.
At æde sin ægtefælle er i orden, det gør visse dyr.
At tækse sine rivaler er i orden, det gør visse dyr. Find selv på flere – de er utallige.

Det er altså indlysende at dette ikke kan bruges som et argument for homoseksualitet. Vi vil ikke ligne dyr – og det er vist ret indlysende. Vi ønsker ikke at behandles som dyr behandler hinanden. Vi er over dem. Og et af de punkter hvorpå vi adskiller os fra dyrene på – er netop på det punkt som det dyresex argumentet søger at underminere. Vi forholder os til vores passioner ud fra fornuften. Vi søger at finde principielle grunde der kan lede og styre vores adfærd, handlinger og meninger. Der skal styre det vi riser og det vi roser. Og lige præcis her skiller vandene mellem en sekularistet ortodoksi og en kristen ortodoksi. Den sekulariserede kultur følger David Hume, der sagde:

Reason is and ought only to be the slave of the passions, and may never pretend to any office other than to serve and obey them.(A treatise of Human Nature (1749) Bog 2)

Den kristne derimod søger at finde principielle grunde – naturlige grunde der i omvendt rækkefølge kan søge at dikterere og styre passionerne. Det er i denne ånd at Thomas Aquinas sagde:

Law is nothing other than a certain ordinance of reason for the common good, promulgated by the person who has the care of the community.

Spørgsmålet er så om der er en natur for seksualitet? Og det er der. Der er en natur og måden vi finder denne på er ikke ved at lede efter eksempler hos dyrene for hvordan vi skal leve vores liv. Men det ved at kigge på naturen af de ting der er involveret. Mennesket er således indrettet at det for at reproducere – altså reproducere sig selv. (læg mærke til entalet) må og skal være to. En mand og en kvinde. Så kan mennesket reproducere sig selv. Dette er kernen i hvad seksualitet omhandler. Dette er formålet med den måde de to væsener er indrettet på. At opdrage en dreng efter hensigten er at lære ham at passe ind i den natur han har. At vildlede ham er at bilde ham ind at han er den han selv synes han er. Men der er vi henne i dag. En syg og forvirret kultur bilder os ind at alt hvad der findes er det fysiske – den krop og den hjerne vi er og har. Men at vi derimod selv kan bestemme os for hvad vi vil bruge “det” til. Som om vi også er noget andet end det. Som om vi sidder inden i og kan vælge for “os” selv. Det er denne syge ide – det oprør imod skaberen der kendetegner den kultur hvori homoseksualitet i dag er et symptom – et symptom på den her omtalte dualisme.

Så 1. argument mod “dyr er også lesbiske” argumentet er: at det misforstår hvad der menes med at heteroseksualitet er naturligt. At heteroseksualitet er naturligt kan du opdage ved at tage alt dit tøj af, stille dig foran et spejl og spørge dig selv: hvilken krop passer til min?
2. Argumentet rammer ikke et naturargument, pga den flertydigheden i ordet natur. Den natur vi i forhold til seksualitet taler om er essens. Et sine qua none – der må være der for at der er tale om seksualitet. Således er der faktisk strengt taget ikke tale om seksualitet når homoseksuelle gør det man med rette skammer sig over blot at nævne. Der er tale om sodomi. Om handlinger der ikke er reproduktive af type. Om handlinger der ikke aktualiserer det design, den hensigt kroppen har – men som instrumentaliserer kroppen. Gør den til en genstand for ens indre trang til tilfredsstillelse – og den disintegration der følger af dette er sikkert en af grundene til at homoseksualitet blev betegnet som en sindsygdom indtil 1973.
3. Hvis argumentet virker, så er det kun ved at benægte eksistensen af nogen som helst form for essens. Ved at sige at alle sådanne ting blot er konstruktioner, der kan omkonstrueres efter vores passioner – altså ved at følge Hume. Men hvis man vælger dette så har man heller intet principielt argument mod fx pædofili, flerkoneri, voldtægt, incest og andet ondt.

Dette er der dog slet ikke plads til i en avis der kun leder efter kritikere der kan indgå i en salgsstrategi.

Share on Facebook

Profeti som argument for Guds eksistens

Et emne selv en ateist som J.L. Mackie så som et muligt bevis på Guds eksistens, var opfyldt profeti. Hugh Gauch Jr. Har offentliggjort et par artikler omkring selve tænkningen bag ved argumentet – der redegør hvorledes det kunne være et bevis. Disse kan downloades i pdf format her fra siden.
Lars Dorland har skrevet et glimrende indlæg omkring Daniel 9 som et, om ikke bevis, så en bekræftelse på at bibelen forudsiger fremtiden.

Kunne det ikke være fedt, hvis Gud på gammeltestamentlig tid havde forudsagt præcis, hvornår hans søn ville komme og dø på korset? Sådan at man ville kunne se, at årene passede præcist, sådan som Gud havde forudsagt? Indrømmet, troen behøver ingen beviser, men derfor føler man da stadig en vis glæde ved bekræftelser, og den historicistiske tolkning af profetien om de 70 uger giver en sådan bekræftelse, ja, man fristes vel til at sige et bevis. Den bekræfter, at Gud er herre over historiens gang, at han derfor kender fremtiden, og at han holder sine løfter, og at Jesus Kristus var hans løfte.

Læs resten her:

http://dorlandmind.wordpress.com/2006/10/11/kristus-forudsagt-i-daniel-9/

Share on Facebook

Godcasting

Skulle det hedde istedet for podcasting, ifølge www.podcastingnews.com

It’s sometimes said that technology adoption is driven by pornography. In this case, it looks like the combination of frequently updated audio content and dedicated listeners is making religious broadcasting one of podcasting’s first killer apps.

Ja podcasting, blogging burde virkelig være kristnes favorit medie. Det er decentralt – hvorved vi omgås den flaskehals der tit enten frasorterer sandheden om Gud, videnskab og tro, eller det filter der skaber et vrangbillede af det samme. Det er vigtigt for kristne at vi tager dette medie i brug. Et godt sted på dansk er www.katpod.dk hvor Erling Tiedemann har et glimrende podcast ud fra en katolsk vinkel – en vinkel der netop frasorteres eller forvrænges i et sekulariseret land, der for manges vedkommende er post-kristent, og for de troendes vedkommende er luthersk.

Share on Facebook

CeKeM om det nye netværk oprettet i folketinget

Der er oprettet et nyt netværk i folketinget der skal bekæmpe religiøs fundamentalisme i forhold til at sprede Danmarks velsignede holdninger omkring prævention og abort. Vi har løsningen og alt hvad der er tilbage er at bekæmpe de religiøse fundamentalisters forsøg på at forhindre dette. En typisk holdning der skjuler et uligevægtigt forhold når det drejer sig om etisk om moralsk argumentation i det sekularisede samfund vi lever i. Argumenter “vejer” ikke det samme. Sekularisedes argumenter er “the only game in town.” Andres er de religiøses der skal bekæmpe politisk og ikke ved rationel argumentation. Det er således ligegyldigt om abort er mord på et menneske – for dette kan man kun mene ud fra et religiøst standpunkt og derfor er det ikke et legitimt standpunkt.
Læs mere på CeKems blog.

Share on Facebook

Helt enig!!

Domino har en god artikel om hvorfor kristne har behov for at bruge nettet meget mere. Det er ikke uden grund at Hugh Hewitt kalder blogs for den fjerde medierevolution. Alle de tre tidligere revolutioner: bogtrykken, radioen og tv’et er kendetegnet ved en decentral strukter – der nærmest fungerede som en flaskehals for nyheder – et filter for offentligheden. Nu er nyhederne ude i skødet på folk – og ikke fra et centralt sted – men fra alle og enhver der er villige til at sætte et par timer om ugen af til at blogge eller podcaste. Prøv engang for sjov skyld at kigge på www.weblogs.com under podcast – der publiceres et pod næsten hvert sekund – og meget af det har verdensbillederelevans. Og dette burde kirker og kristne tage meget mere til sig.. Læs artiklen hos domino: http://www.frikirkenet.dk/domino/6138/19041/

Højsgaard mener, at både penge og ressourcer bør prioriteres til dette arbejde – også selv om det bliver på bekostning af andre stillinger i kirken.

- Det bør man overveje. Det er vigtigt at huske på, at det, som sker på internettet, er lige så virkeligt som det, der ellers sker. Folk blogger, sender mails og deltager i debatfora. Vi kan lige så godt møde dem der, som vi kan trække dem med til møde, siger Højsgaard.

Han understreger, at han ikke ønsker at ændre hele kirkestrukturen, men at der må ske en gradvis tilrettelæggelse.

- Hvad med, at præsterne hver uge sætter tre eller fire timer af til at være på nettet? Det vil være en realistisk og nyttig brug af ressourcerne i første omgang, siger han.

Så kom igang!!

Share on Facebook

Pædofili i den katolske kirke

DR har i aftenens udgave af horisont fokus på mishandling af børn på katolske skoler – og den fortielse af disse forhold der har fundet sted. Det er et forhold der påkalder en kedelig opmærksomhed på kristendommen der kastes i et dårligt lys. Hvordan skulle kirken være en sandhedens søjle – når den samtidig rummer mennesker der begår så forfærdelige ting. Selv om skaden nok sker på et følelsesmæssigt plan og ikke så meget på et rationelt, så er der alligevel nogle forhold der er vigtige at tænke over, for at få hele billedet med. Jesus har for det første aldrig lovet at hans menighed vil være fuld af perfekte mennesker – tværtimod har han sagt at der lige indtil enden vil være mennesker i kirken der ikke burde være der. I lignelser, udtalelser og advarsler udtaler Jesus sig om dette forhold i NT. Her er nogle af de skriftsteder med kommentarer til:

Matt 13: Ukrudtet i hveden
v24 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. v25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. v26 Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. v27 Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? v28 Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? v29 Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. v30 Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«

Jesus giver senere en direkte fortolkning til sine disciple da de endelig var alene:

Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« v37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, v39 og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. v40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: v41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. v43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!

Det vi kan lære fra denne lignelse er at der lige indtil enden vil være “ukrudt” selv i kirken. Det er et fremmede element – ikke noget der er der med Guds direkte intention – men noget han finder sig i. De er ikke sået af Gud, men af fjenden – og de kendetegnes senere som “det der fører til frafald, og som “dem der begår lovbrud.” De skal fortabes!
Jesus taler også andre steder om at føre til frafald og om at begå lovbrud. Om det sidste siger han i Matthæus 7,21-23:

v21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Det der går forud for disse vers er en advarsel omkring ulve i fåreklæder – falske profeter. Det er ikke på deres mægtige gerninger de kendetegnes, men på frugterne. Der kommer en dag hvor Jesus skal strippe de falske fåreklæder af disse mennesker – og de skal afsløres som de ulve de er. Som børn af den onde – noget der var sået af ham i Guds rige. For at lede til frafald. Dette er også lige præcis hvad de er med til at gøre. Ved deres handlinger forarges mennesker på Gud og kirkens budskab – og man fristes til at sige: med rette! Der er mennesker der har kendt til frugten af forskellige præsters liv – mennesker der kendte til deres skyggeside. En side resten ikke så – måske fordi forestilling var vigtigere end sandhed. Jesus har også en advarsel mod de der er skyld i “at bringe de små til fald”

Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. (Mark 9:42)

Indtil enden vil der være folk der leder til frafald – folk der øver lovbrud og kun har et skin af Gudsfrygt over deres liv. Det tragiske forhold omkring de pædofilisager der har været i forhold til den katolske kirke er IKKE et udtryk for sand kristendom, denne lover os ligefrem at der indtil enden vil blive foretaget lovbrud og ledt til frafald af mennesker inden for kirken. Gud finder sig i det – men der kommer en dag..

Share on Facebook

Deltag i debatten

Der er ikke noget bedre end at debattere de største og vigtigste ting i livet – Gud, den ultimative virkelighed, hvad viden er, hvordan vi bør leve, oprindelsen af universet osv.. Det har vi altid gjort som mennesker, eller som Aristoteles sagde:

it is owing to their wonder that men both now begin and at first began to philosophize; they wondered originally at the obvious difficulties, then advanced little by little and stated difficulties about the greater matters, e.g. about the phenomena of the moon and those of the sun and the stars, and about the origin of the universe.

På denne side finder du de mest kommenterede indlæg, og et link til de sidste 100 indlæg på siden. Hvis det du søger ikke kan findes her, så prøv i søgebjælken. Alle debatter der har været er linket til det indlæg under hvilket det blev debatteret.

Share on Facebook

Fransk filosof om forholdet mellem kristendommen og Islam

Robert Redeker er det offer for Islamiske trusler pga hans mod til at sige nogle sandheder omkring Islam. På Uriasposten linker de til hele artiklen skrevet af ham – så de fortjener også at blive linket til her. Hele artiklen kan også læses der.
Robert Redeker siger bla:

..Men det som adskiller kristendommen fra islam er tilsyneladende: Det er altid muligt at hente de evangeliske ideer tilbage, Jesu milde person mod kirkens udskejelser. Ingen af kirkens fejl har sine rødder i evangeliet. Jesus er ikke-voldelig. Tilbagevenden til Jesus er et middel mod den kirkelige institutions udskejelser. Tilbagevenden til Muhammed er tværtimod en styrkelse af hadet og volden. Jesus er en kærlighedens mester, Muhammed en hadets mester.

Nu må Robert Redeker så desværre leve under jorden.

Share on Facebook

Thomas Reid’s epistemologi – kritik af The Way of Ideas

Thomas Reid’s er meget interessant her fordi han er den stærkeste kritiker af det der nok er blevet nerven i den moderne epistemologi – som han kalder for “The way of Ideas.” At forstå hans syn på dette – er frugtbart for apologetik generelt, og en vigtig lektion i at se hvor meget der i en debat mellem forskellige verdensbilleder faktisk afgøres på et epistemologisk niveau. Alvin Plantinga’s forsvar for kristendommens rationalitet er meget inspireret af Thomas Reid og derfor er det også en god ide at “bladre” tilbage i idehistorien for at se på denne kæmpe af en tænker. Denne post og de efterfølgende er reflektioner der udspringer af en læsning af “Thomas Reid and the story of epistemology – af Nicholas Wolterstorff.” Jeg har nogle steder nærmest oversat Woltersdorff omkring Reid, andre steder direkte citeret Reid, eller Woltersdorff.

Thomas Reid and the story of epistemology – The Way of Ideas
For at forstå Reids angreb på The Way of Ideas og hans alternativ til dette må vi forstå teoriens struktur og motivationerne bag denne ide.
Det første sted at starte er idehistorisk. I det 17. århundrede var de centrale elementer af “et kausalt billede på perception” ved at fremtræde. I forhold til syn gik det sådan her: lys reflekteres fra fysiske objekter og rejser i lige linjer til øjet, hvor det producerer et billede på retina; dette påvirker synsnerven, der transmiteterer et “budskab” fra retina til hjernen. Og resultatet af dette var at der opstod en visuel oplevelse. Filosoffer har ikke været tilfredse ifølge Reid, med at kombinere en beskrivelse af hvordan sindet virker, ved perception, med hvad dette kausale billede fortæller os omkring de fysiske betingelser under hvilke dette virke opstår. De har også ønsket at tage et skridt videre – hen imod at forklare perception – give en kausal beskrivelse af det. Det er dette sidste og ekstra skridt som har affødt teorien som Reid kalder: “The Way of Ideas.”
Dette sidste skridt er det dog meget vigtigt at påpege at det ikke er noget “The Way of Ideas” på nogen måde har observeret. Det er en hypotese der tilbyder sig selv som en forklaring på dette forhold – ud fra en formodning at det er korrekt beskrevet.

The Way of Ideas theorists have not made any new and striking observations. They have not observed that external objects are not immedeately perceived, they have not observed that sense data caused by external objects are the only things really perceived (in the act that we ordinarily call “perception”), they have not observed that these sense data resemble the external objects that cause them, they have not observed that perceptual beliefs are inferred from beliefs about these sense data. These are not facts they have discovered, to be added to those discovered by natural scientists. But neither are they logical implications of the facts discovered by scientists. The causal picture of perception informs us about the physical conditions under which perception occurs; that’s all it does. (pp. 36)

Selve dette kausale forhold – hvis understruktur indeholder ideen om at det i perception ikke er selve objektet vi observerer – men en repræsentation af denne/dette – er et postuleret forhold – en hypotese. En tilbudt forklaring og IKKE en induktiv generalisering af observerede fakta.
Det er essensen af denne understruktur og manglen på beviser for dette forhold Thomas Reid ifølge Nicholas Woltersdorff vender sit skyts imod. Han giver til dette et citat af Reid – hvori han siger:

The most uninstructed peasant has as distinct a conception, and as firm a belief of the immediate objects of his senses, as the greatest philosopher; and with this he rests satisfied, giving himself no concern how he came by his conception of external objects, and his belief of their existence, is produced. This, I am afraid, is hid in impenetrable darkness. But where there is no knowledge, there is the more room for conjecture: and of this philosopher have always been very liberal.
The dark cave and shadows of Plato, the species of Aristoteles, the films of Epicurus, and the ideas and impressions of modern philosophers, are the production of human fancy, successively invented to satisfy the eager desire of knowing how we perceive external objects; but they are all deficient in the two essential characters of a true and philosophical account of the phenomenon: for we neither have any evidence of their existence; nor, if they did exist, can it be shown how they would produce perception. (EIP II, xx [326b]) (pp. 38)

Thomas Reid ser denne hypotese drevet frem af to underliggende principper – og det er disse principper der er den virkelige “synder” for “The Way of Ideas.”
1. I alle operationer ved forståelse må der være et umiddelbart samspil mellem sindet og dets objekt, sådan at den ene kan virke på den anden.
2. I alle operationer ved forståelse må der være et objekt for tanken der virkelig eksisterer mens vi tænker på det. “or, as some philosophers have expressed it, that which is not, cannot be intelligible..

Det er ud fra disse principper at filosoffer er blevet ledt til at tænke at der i enhver hukommelses-handling eller konceptions handling, en handling hvori vi begriber koncepter, såvel som i perception, er to objekter. Det ene er det umiddelbare objekt – ideen, eller formen, eller arten og så det middelbare objekt – eller det ydre objekt som det andet.
Thomas Reid siger at disse principper ikke bare har ledt filosoffer til at splitte objekter ud i to, men de har ligeledes reduceret disse tre operationer: hukommelse, konception og perception til ét: perception af ideer.

Anklagen om Sollipsisme – tanken om at det kun er en selv der eksisterer og der ikke findes en ydre verden – springer naturligt ud af dette mener Reid. Det udspringer af en skepsis om hvorfra vi kan vide at disse to objekter stemmer overens med hinanden. Her mener Reid at det er David Hume og Berkeley der har de bedste argumenter – at opgive den ydre verden – for der er ingen garanti for at disse to stemmer overens.
De der mener at det forholder sig på den måde med vores begribelse af verden – må underforstå at der på en eller anden må findes et dybt forankret forhold mellem den oplevede verden og den virkelige verden – et forhold der på ingen måde kan sikres af os oplevende subjekter – hvis vi køber ind i denne måde at tænke på. For Descarte var dette et problem der kunne løses ved tillid til Gud. Han findes og Han sikrer dette forhold. Dette kunne han fastslå på fornuftens grund – ved først at finde fast fod under sine fødder for videre tænkning, startende med det sikre grundlag i at “jeg tænker derfor er jeg.” Men udvider du din skepsis til at gælde vores rationalitet også – fordi du fx mener at den i bund og grund bygger på perceptioner – empiriske oplevelser af verden – så har du intet grundlag til at sikre denne forankring – og alt hvad der bliver tilbage hvis du vil beholde en ydre verden er en påstand om at den blot findes, og der er korrespondance mellem vores oplevelse af den og selve verden. Og her har sollipsisten de bedste kort mener Reid – givet at disse underliggende principper er rigtige – og det er netop disse Reid vender sig imod.
Reid syn var derimod det der senere er døbt naiv realisme at vi ummiddelbart oplever verden som den er. Altså at fjerne selve opsplittelsen af objektet for vores forståelse – og dermed også den reducering af vores forskellige måder at begribe noget på.

To principper underforstået af The Way af Idea folkene førte til at katte, hunde, træer og søer ikke kan være umiddelbare objekter for erkendelse. Nemlig først det indlysende at intet kan udføre en umiddelbar effekt på noget, der hvor det ikke er. En agent kan ikke udføre nogen effekt på noget, være en årsag til en effekt, der hvor agenten ikke er. En ide om tilstødelighed er nødvendig for at noget kan være en agent. A kan påvirke B, der så påvirker C, men hvis A og C ikke er tilstødelige kan A ikke påvirke C. Det andet principer er at det umiddelbare objekt for min forståelseshandling er identisk med den umiddelbare årsag til min forståelseshandling.
Vi lærer fra fysikken at når jeg perciperer et træ så sker der en hel kæde af kasule medieren mellem træet og min mentale handling. Lys stråler transmitteret fra træet til mit øje, hvorfra der sker en transmitteren af neurale impulser fra mit øje til min hjerne, hvorfra der så forekommer en forandring i min hjerne. Dette er den umiddelbare kausale kæde af begivenheder der finder sted mens jeg perciperer et træ – og The Way of Ideas filosofferne mente så, og mener i dag, at dette umiddelbare kausale forhold er identisk med det umiddelbare objekt for min forståelseshandling. I denne umiddelbare kausale kæde medieres objektet dog – og er ikke længere umiddelbart – derfor følger det at hvis vi forstår kausalitet som værende afhængig af en ide om contiguitet – tilstødelighed, så kan vi ikke have “umiddelbare begribelse på afstand.” Vi har derfor behov for at postulere et andet objekt der så kan fremstå umiddelbart for os – og det er dette vi begriber.

Philosophers, ancient and modern, have maintained, that the operations of the mind, like the tools of an artifacer, can only be employed upon objects that are present in the mind, or in the brain, where the mind is supposed to reside. Therefore, objects that are distant, in time or place, must have a representative in the mind, or in the brain; some image or picture of them, which is the object that the mind contemplates” (EIP II, ix [277b] (pp. 41)

Share on Facebook

Danmark – Plej din Bibel!

I alt for lang tid har der i Danmark floureret en debat om hvorvidt homoseksuelle parforhold må få kirkens velsignelse. Og allerede der må man stoppe op og sige, der er noget galt! Fordi det her handler ikke om hvorvidt de må eller ej, det handler om hvordan bibelen og Gud forholder sig til homoseksualitet. Det har aldrig været spørgsmålet om man må få kirkens velsignelse. Det handler om man kan få kirkens velsignelse. Ingen af de argumenter der er blevet givet for at homoseksuelle skulle kunne få kirkens og guds velsignelse til deres parforhold er gyldige! Og jeg vil nu tage fat i nogle af de mest fremtrædende og simpelt redegøre for hvorfor at kirken ikke kan give dens velsignelse til et homoseksuelt par.

En af de mest diskuterede ting, er diskussionen om de steder i bibelen der bliver fortalt om at homoseksualitet er en synd. Og inde på LBL’s hjemmeside har man oversat et åbent brev til en radiovært i USA, hvilket fremgår mere fornemt af titlen, og har stillet sig tilfredse med at lade det stå som et modargument for at bruge 3 mosebog som et bevis for at redegøre for at homoseksualitet er en synd. Og umiddelbart ville mange nok også stille sig tilfredse med dette, dog er det mere eller mindre ligegyldigt, da man uden problemer kan argumentere stensikkert for at homoseksuelle ikke kan få kirkens velsignelse, uden at bruge 3 mosebog.

1 mosebog 19

v4 Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. v5 De råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!« v6 Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, v7 sagde han: »Nej, brødre, I må ikke handle ondt! v8 Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.« v9 »Flyt dig!« sagde de og føjede til: »Her kommer han som fremmed og vil bestemme! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!« De trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren. v10 Da rakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. v11 Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren.

Hvad man vi ud fra dette citat se som har relevans for denne diskussion?

1: Sodoma og Gomorra levede i synd
2: Det var en ond handling at lade mændene i byen have omgang med hans mandlige gæster
3: Byen blev optæret af ild fordi Gud havde fået nok af deres syndlige liv

Dette er dog ikke det eneste bibelvers jeg kommer til at bruge, så jeg vil nu blot citere alle de bibelvers jeg vil bruge, og referere til dem bagefter:

Jakob 1: 16-18

v16 Far ikke vild, mine kære brødre! v17 Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. v18 Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.

1 kor. 6:9-11

v9 Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, v10 eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. v11 Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

Galaterbrevet 5:19-21

v19 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, v20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, v21 nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.

Efeserbrevet 5:5

For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige.

Romerbrevet 1:26

v26 Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, v27 og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Apostlernes Gerninger, 15:29

v29 at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!«

Det eneste spørgsmål man behøver at stille i forhold til om homoseksuelle kan få kirkens velsignelse er: “Hvad siger bibelen, Guds ord, omkring homoseksualitet?”
Man skulle tro at disse bibelvers i sig selv gav svaret, men mange mennesker pointerer rigtigt nok at det er enten Paulus der har skrevet dem, pånær det fra Jakobs bog, og hvad så? Til det ville mange sige at Paulus jo ikke havde mødt den rigtige Jesus, og at han derfor ikke besad den samme kundskab som de oprindelige 12 disciple. Dertil påpeges der Paulus strenge regler omkring kvinder i forhold til kirken, og udseende. Men det er egentlig ret ligegyldigt hvordan Paulus forholder sig til homoseksualitet, derimod er det kun vigtigt hvordan Gud forholder sig til det. Og set i lyset af at han til sit folk i det gamle testamente befaler at homoseksualitet skal straffes med døden, ved vi nu at Gud i det gamle testamente forholder sig negativt omkring homoseksualitet.
For at vænne tilbage til de tre punkter omkring Sodoma og Gomorra; Ud fra punkt 2 ser vi at der var bl.a. homoseksualitet i Sodoma og Gomorra og i punkt 3 at Gud fortærede byen med ild. Nu hvor at der både i det gamle testamente og det nye testamente bliver advaret imod utugt og seksuel udskejelse, ikke kun af Paulus i det nye testamente men også af guds oprindelige disciple, finder jeg det meget svært at finde belæg for at Gud skulle have ændret holdning til homoseksualitet, fordi at Jesus døde på korset og den nye pagt trådte i kraft.
Og det er netop for at endegyldigt bekræfte den påstand at Gud ikke har ændret holdning til homoseksualitet, at jeg citerer Jakob 1:17, fordi at Gud netop ikke ændrer holdning til ting. Rigtigt nok begræder han ting han har gjort, for eksempel da han efter syndfloden lover aldrig at lave en ny syndflod. MEN! Dette er på ingen måde en ændring af holdning til den synd de levede i. Synd er synd, og synden kan ikke velsignes, i det den er dimentraliteten for det rene og det som ind for Guds åsyn kan velsignes.
Med disse ord håber jeg at det nu står klart for enhver, at der ikke er nogen diskussion omkring dette emne. Debatten vil nok aldrig stoppe, men det er fordi at folk nægter at godtage sandheden, men hellere boltrer sig i ting som Guds kærlighed til alle, og at vi alle er lige for Guds øjne.
Kan man ikke elske sit barn og unddrage det ting? Kan man ikke elske sit barn og forbyde det ting? Kan man ikke elske sit barn og nægte at give sin velsignelse til dets forkerte handlinger?
JO, JO, JO!

Mange vil nok klantre mig for at være homofob og hade homosekuelle efter at have læst dette, men hvis det er tilfældet burde de måske overveje at læse de tre spørgsmål omkring kærligheden til ens barn.
Homoseksuelle er i mine øjne lige så meget værd som alle andre, og det her handler på ingen måde om dem, det handler om homoseksualiteten, og om det absurde i at en kirke der bygger på en skrift som tydeligt taler imod homoseksuliatet, og en Gud som tydeligt ser homoseksualitet som en synd, stadig skulle kunne give sin velsignelse til et sådant syndigt forhold?

Share on Facebook

Big Bang og begyndelsen

Politiken.dk har en spændende serie om universet, big bang og kosmologi. Igen og igen består den traditionelle big bang forklaring test og undersøgelser. Den kosmiske baggrundsbestråling – bekræfter den:

“Jeg var ikke umiddelbart solgt til kosmologi”, husker Wilson. Men et ufrugtbart år med søgen efter andre kilder til strålingen overbeviste ham til sidst. Mikrobølgestrålingen forbliver et af de vigtigste vidnesbyrd til fordel for teorien om, at universet begyndte som en ubegribelig varm, kompakt masse.[LINK]

At teorien ikke altid har været et ønsket faktum ved universet vidner fx Einstein om:

Einstein tried to avoid such a beginning by creating and holding onto his cosmological “fudge factor” in his equations until 1931, when Hubble’s astronomical observations caused him to grudgingly accept “the necessity for a beginning.”
(“Forty Minutes With Einstein”) A. Vibert Douglas

Hvilket godt kan forstås da det netop ikke var hvad et naturalistisk verdensbillede forventede – det havde passet meget bedre hvis universet havde været evigt. Uden en begyndelse. En begyndelse der synes at kalde på en skaber. Således Fred Hoyle:

“The big bang theory requires a recent origin of the Universe that openly invites the concept of creation.”(The Intelligent Universe)

Eller Edmund Whittaker:

Compared to the alternative of supposing that matter and energy somehow always existed, British physicist Edmund Whittaker says, “It is simpler to postulate creation ex nihilo—Divine will constituting Nature from nothingness.”

Einsteins fejl – var dog også en fejl der fik konsekvenser for hans verdensbillede – da den skulle rettes op:

Einstein later chided himself for introducing his famous fudge factor in order to make his theory fit. He called the addition of his cosmological constant “the greatest blunder of my life.” (cited by Richard Morris, The Fate of the Universe, New York: Playboy Press, 1982, p. 28) He wrote: “The mathematician Friedmann found a way out of the dilemma. His results then found a surprising confirmation by Hubble’s discovery of the expansion (of the universe).” (cited by Barry Parker, Creation—the Story of the Origin and Evolution of the Universe, New York & London: Plenum Press, 1988, pp. 53-54). After this Einstein wrote not only of the necessity for a beginning, but of his desire “to know how God created this world. I am not interested in this or that phenomenon, in the spectrum of this or that element. I want to know His thought, the rest are details.” (cited by Nick Herbert, Quantum Reality—Beyond the New Physics, Garden City, New York: Anchor Press/Doubleday, 1985, p. 177).

Kosmologien er således ved at blive den baggrund evolutionsteorien og alt andet skal ses i lyset af. Vi er væsener der rider på en eksplotion der foregik for ca 15 milliarder år siden. Et ufatteligt fintunet forhold ved dette univers gør at vi i dag findes. En fintuning der beskrives af flere fysikere:

Theoretical physicist Stephen Hawking mentions the ratio between the masses of the proton and the electron as one of the many fundamental numbers in nature, and comments, “The remarkable fact is that the values of these numbers seem to have been very finely adjusted to make possible the development of life.”
(A Brief History of Time—From the Big Bang to Black Holes)

Og:

“The laws of science, as we know them at present, contain many fundamental numbers, like the size of the electric charge of the electron and the ratio of the masses of the proton and the electron …. The remarkable fact is that the values of these numbers seem to have been finely adjusted to make possible the development of life.”

Eller Richard Morris:

“Every one of these forces must have just the right strength if there is to be any possibility of life. For example, if electrical forces were much stronger than they are, then no element heavier than hydrogen could form … But electrical repulsion cannot be too weak. if it were, protons would combine too easily, and the sun …(assuming that it had somehow managed to exist up to now) would explode like a thermonuclear bomb.”
(The Fate of the Universe)

Et kæmpe tilfælde siger naturalisterne – ud af intet ved intet og af intet formål er vi her i dag. Og ikke bare det – vi har endda udviklet kognitive fakulteter der er i stand til at opdage alt dette. Et forhold der bemærkelsesværdigt også afhænger af vores unikke placering i vores galaxe – så vi kan se andet end mælkevejsstjerne i rummet. Og det forhold at månen ved måneformørkelse præcis laver en fuld solformørkelse – et forhold der har givet os viden om hvad stjerner er lavet af – ved spektralanalyse. Og alt dette uden mening og hensigt. Uden nogen omtanke. Og sjovt nok så er vi samtidig væsener der på trods af at sådan noget som mening og hensigt ikke beskriver et virkeligt forhold ved noget som helst – hele tiden forholder os til vores verden efter disse. Sjovt nok!!

Share on Facebook

Læs prædikanter.. læs! citat: john wesley

I et formanende brev til en prædikant som Wesley ikke var helt tilfreds med siger han:

What has exceedingly hurt you in time past, nay, and I fear to this day, is want of reading. I scarce ever knew a preacher read so little. And perhaps by neglecting it you have lost the taste for it. Hence your talent in preaching does not increase. It is just the same as it was seven years ago. It is lively, but not deep; there is little variety; there is no compass of thought. Reading only can supply this, with meditation and daily prayer. You wrong yourself greatly by omitting this. You can never be a deep preacher without it any more than a thorough Christian. O begin! Fix some part of every day for private exercises. You may acquire the taste which you have not; what is tedious at first will afterwards be pleasant. Whether you like it or no, read and pray daily. It is for your life; there is no other way: else you will be a trifler all your days, and a pretty, superficial preacher. Do justice to your own soul; give it time and means to grow. Do not starve yourself any longer. Take up your cross, and be a Christian altogether. Then will all the children of God rejoice (not grieve) over you

John Wesley, Letter to John Trembath, August 17, 1760; in The Letters of John Wesley, Volume 4, edited by John Telford (Epworth Press, 1931). Available on the web. Quoted in John Piper, The Pleasures of God, Revised and Expanded Edition, p. 295.

Det er virkelig et timeligt behov i dag også..

Share on Facebook