Bør man forbyde sex med dyr?

Ja – selvfølgelig bør man det. Ikke bare fordi det ikke er “humant” overfor dyrene at gøre dem til genstande for menneskers mærkelige trang til tilfredsstillelse. Men også fordi det forurener det moralske miljø mennesker imellem. At sådanne begivenheder kan foregå imellem os mennesker uden at vi kalder det for hvad det er – er inhumant over for os selv. Vi er ikke sådanne. Det fornedrer et skønt helt biologisk forhold ved mennesket. At det er udrustet med en krop der passer til en andens på en sådan måde at de kan blive til et. Det er dette bånd vi fejrer, taler godt om, velsigner og værner om under navnet ægteskab. Den biologiske kerne ved dette forhold er truet af folks villighed til at gøre sig selv til instrumenter for uretfærdighed. Det er med til at forvirre mennesker – på et område der er sårbart og har behov for vores værn og beskyttelse. Man kan da godt grine af dette – men “den der ler sidst og bedst her,” er det samfund der ,pga dets evne til at værne om dette essentielle vilkår for ægteskabet, ender med at lave sunde og stærke familier. For disse er hjørnestenen i ethvert samfund. De vil have højere fødselsrater – mere stabile hjem og derfor vinde på langt sigt. Kig dig om i det samfund du er en del af, og de der har den højeste fødselsrate er nok de der alt andet end lige skaber morgendagens samfund. Et samfund der har tavshed tilovers for folk der kaster noget så dyrebart som meningen med sex i gruset – bringer det ned på et dyrisk selvtilfredsstillelsesniveau, er ikke et samfund der tænker på imorgen – men kun på i dag. Det er ikke et bæredygtigt moralsk miljø de giver videre.

Share on Facebook

Anselm og viden om Gud

Det ontologiske Gudsbevis har en lang historie helt tilbage til Anselm i det 11 århundrede. Anselm ledte efter et enkelt bevis for Guds eksistens der kunne gøre hele arbejdet. Et bevis hvor man ikke skulle ud og diskutere omkring de forskellige empiriske data. Og han fandt det i det ontologiske bevis for Guds eksistens. Han skriver om dette bevis i skriftet ¹. Han starter sit bevis, som er skrevet som en lovprisning af Gud, med at give en defination på Gud:

And indeed we believe you are something greater than which cannot be thought. ²

Det er værd at bemærke at Anselm erkender at troen er hos ham – før han søger forståelse. Det er ikke en rationaliseren sig frem til tilstrækkelige beviser – før han så placerer sin tro på Gud. Troen kommer først:

I acknowledge, Lord, and I give thanks that you have created in me this your image, so that I can remember you, think about you and love you. But it is so worn away by sins, so smudged over by the smoke of sins, that it cannot do what it was created to do unless you renew and reform it. I do not even try, Lord, to rise up to your heights, because my intellect does not measure up to that task; but I do want to understand in some small measure your truth, which my heart believes in and loved. Nor do I seek to understand so that I can believe, but rather I believe so that I can understand. For I believe this too, that “unless I believe I shall not understand” [Is. vii.9]. ³

Ifølge Anselm er det en del af at være skabt i Guds billede at være i stand til at huske på, tænke på og elske Gud. Vi er skabt til det fra starten af siger Anselm. Men på grund af synden er dette billede mere eller mindre sløret og ødelagt – så: “det ikke kan gøre hvad det var lavet til at gøre.” Disse er væsentlige epistemiske forhold. Forhold der har klar konsekvens for hvad det vil sige at have viden om Gud.

Hvad er viden
Siden Platon har viden som standard været defineret som: Justified, true, belief. Jeg er ikke helt klar over hvad den danske variant er for dette, så jeg holder mig til den engelske. At sige om X at det er noget man ved er for det første at: tro på X – (belief). Derudover må X være sand. Er det ikke sandt er det ikke viden. Men derudover så må der også være noget der kan kæde disse to størrelser sammen. Noget der berettiger dig i at have denne tro på X – det kalder man justification. Lad os tage nogle eksempler på disse for at forstå det. Hvis jeg siger: Vand koger ved 100 grader. Så må dette være sandt, noget jeg tror og nogle berettigede grunde til at tro på dette. Disse berettigelser kan være forsøg udført. Andre ting har jeg viden om – bare ved at forstå hvad de handler om. Fx “Alle ungkarle er ugifte” – hvis jeg forstår hvad de to elementer involveret i dette udsagn handler om, så forstår jeg også at det er sandt og ikke kunne være andet end sandt. Et andet udsagn kunne være: “Ingen cirkler er trekanter” – min berettigelse for at tro disse ting er at de er nødvendige sandheder. De kunne ikke være andet end sande. Det øjeblik jeg “ser” dem – er det øjeblik jeg “ved” dem. Hvis jeg dog på anden side står i en butik og oddser på at Brøndby vil blive Danmarks mestre i år – og så siger “Brøndby bliver Danmarksmestre.” Så kan jeg ikke sige at jeg ved det – også selvom det viser sig at være sandt. Fordi det var et tilfælde at det er sandt. Hvis det jeg tror på viser sig at være sandt ved et tilfælde – så kan man ikke sige at det er viden.
Mange – eller de fleste ateister har denne indvending mod Gud. En indvendning der kaldes en de jure indvending. “Selv hvis kristendommen er sand, så er det ikke viden.” Julemandseksemplet og Spaghettimonstret er lavet for at have netop denne pointe. Der er ingen evidens for Guds eksistens – så hvis Han skulle vise sig at findes, så vil det være et tilfælde – noget vi ikke vidste, fordi vi ikke havde den tilstrækkelige berettigelse til det. Richards Dawkins anklage mod kristendommen handler netop om dette forhold. I sin debat mod David Quinn sagde han:

Dawkins: Well I think He’s just as probable to exist, yes, and I do discuss all those things especially the imaginary friend which I think is an interesting psychological phenomenon in childhood and that may possibly have something to do with the appeal of religion.

Tubridy: So take us through that little bit about the imaginary friend factor.

Dawkins: Many young children have an imaginary friend. Christopher Robin had Binker. A little girl who wrote to me had a little purple man. And the girl with the little purple man actually saw him. She seemed to hallucinate him. He appeared with a little tinkling bell. And, he was very, very real to her although in a sense she knew he wasn’t real. I suspect that something like that is going on with people who claim to have heard God or seen God or hear the voice of God.

Ifølge Dawkins er Gud et produkt af et interessant psykologisk fænomen, der giver mening for børn, og da vi ingen evidens har for Guds eksistens, så kan vi på det grundlag at vi kender den psykologiske mekanisme involveret, som handler om at opfinde usynlige venner, forkaste troen på Gud som blot et produkt af en hjerne der ikke er modnet rigtigt.

David Quinn tager Dawkins ved halsen og ryster ham i debatten – og viser at der er evidens for at tro på at Gud findes. Hans umiddelbare svar på Dawkins oprindelsesspekulation er:

Well you know children stop believing in fairies when they stop being children, but they usually don’t’ stop believing in God because belief in God to my mind is a much more rational proposition than believing in fairies and Santa Claus.

Men David Quinns tilgang er den evidentialistiske – han givet det Dawkins beder om evidens.
For Anselm er det vigtigt at understrege at viden ikke kommer før tro. Og for ham ville evidens derfor ikke være noget der førsts skulle være mentalt på plads for et menneske, før det kunne tro.

I do not even try, Lord, to rise up to your heights, because my intellect does not measure up to that task; but I do want to understand in some small measure your truth, which my heart believes in and loved. Nor do I seek to understand so that I can believe, but rather I believe so that I can understand. For I believe this too, that “unless I believe I shall not understand” [Is. vii.9]. ⁴

Men er dette forhold noget der kan passe ind i hvad viden er? Kan den kristne, med en Anselm attitude være berettiget i at tro på Guds eksistens? Man kunne svare – ja, selvfølgelig. Han kunne have endevendt alle argumenter for og imod, og så alligevel opdage at den tro han er kommet til tro på er berettiget evidentielt. At han har opfyldt alle de krav der måtte ligge bag dette “justification” ellement – hvad det nu end må være. (Her er epistemologer langt fra enige.) Men kan han være berettiget i at tro uden alt dette? Jeg mener at Alvin Plantinga har vist at dette er muligt i Warranted Christian Belief, og ikke bare det, men at det er måden hvorpå kristne faktisk har deres berettigede viden om Gud. Det er, som Plantinga siger: A product of a proper functioning faculty in the right circumstances according to a design plan succesfully aimed at truth. Eller med Anselms ord: that it cannot do what it was created to do unless you renew and reform it.
Som væsener skabte i Guds billede er mennesket skabt til at have viden om Gud. Huske ham, tænke på ham og elske ham. Det er derfor en del af menneskets make-up at tro på Gud. Det er dette forhold Plantinga bruger til at vise at troen på Gud har berettigelse – også uden nogen andre beviser end den overbevisning troen er i sig selv. Det eneste ateisten kan gøre ved det, for at sige at den kristne ikke har berettigelse i at tro dette, er enten at vise at denne måde at tænke på om viden ikke er sand, eller at vise at Gud ikke eksisterer. Hvis han kunne det – så ville han kunne kigge sig om efter “gode forklaringer” på hvad det er der skaber disse God delusions i hjernen. Noget af det gode ved Plantingas argument er at det viser at alle disse ateistiske forsøg på at “forklare” den kristne tro – lige fra Freuds ide om, at Gud er et produkt af nogle psykiske mekanismer, eller Dawkins og Dennets lignende forsøg – KUN er sande – hvis de kan bevise at Gud FAKTISK ikke eksisterer. For hvis Gud eksisterede – så ville den kristnes overbevisning om Guds eksistens – være et produkt af kognitive fakulteter der er RETTET imod – eller hvis HENSIGT det er at netop bringe mennesker til Gud. Så de virker altså efter hensigten når de tror. Derfor har kristne berettigelse for deres tro på Gud – selv uden nogle beviser for hans eksistens. De finder sig selv overbeviste om at det er sandt, og hvad kan de ellers gøre ved det. Denne overbevisning er jo et produkt af kognitive fakulteter der er designede til at lave sande overbevisninger om Gud i de rette situationer.

Så langt er Anselm slet ikke med disse overvejelser – men han har det væsentlige ellement med der er essentielt for Plantingas religions epistemologi – proper function.

Dernæst launcher Anselm ind i det ontologiske argument for Guds eksistens.
I dette argument viser han at Gud, ifølge den definition han har givet, ikke kan ikke-eksistere. Men mere end det – at Han ikke engang kan tænkes på som ikke-eksisterende. Han er en ting der ikke kan tænkes ikke at eksistere.

In fact, it so undoubtedly exists that it cannot be thought of as not existing. ⁵

Argumentet går sådan:

For one can think there exists something that cannot be thought of as not existing, and that would be greater than something which can be thought of as not existing. For if that greater than which cannot be thought can be thought of as not existing, then that greater than which cannot be thought is not that greater than which cannot be thought, which does not make sense. Thus that than which nothing can be thought so undoubtedly exists that it cannot even be thought of as not existing.

Det efterlader Anselm i den situation at han må kontemplere hvordan det så i det hele taget kan være at tåben kan sige i sit hjerte at Gud ikke er til? Hvis det ikke kan tænkes, hvordan kan det så siges i hjertet? Han siger:

How in the world could he have said in his heart what he could not think? Or how indeed could he not have thought what he said in his heart, since saying it in his heart is the same as thinking it? But if he really thought it because he said it in his heart, and did not say it in his heart because he could not possibly have thought it – and that seems to be precisely what happened – then there must be more than one way in which something can be said in one’s heart or thought. For a thing is thought in one way when the words signifying it are thought, and it is thought in quite another way when the thing signified is understood. God can be thought not to exist in the first way but not in the second. For no one who understands what God is can think that he does not exist. Even though he may say those words in his heart he will give them some other meaning or no meaning at all. For God is that greater than which cannot be thought. Whoever understands this also understands that God exists in such a way that one cannot even think of him as not existing.

Løsningen er altså at skelne mellem at sige noget i hjertet og i tankerne. Der må være en måde at sige noget på så det endnu ikke er forstået – hvad det er man taler om. Anselms position er at i det øjeblik at tåben kommer til en rigtig forståelse af hvem Gud er – i det øjeblik må han også forstå at Gud eksisterer. Denne skelnen er meget vigtig for det ontologiske argument. Det er en skelnen mellem hvad der er ontologisk – eller logisk muligt – og hvad der epistemologisk muligt. Noget kan være muligt at kontemplerere, der ikke er muligt kontingent – altså der er nødvendigt sandt – eller eksisterende. Tag fx et kompliceret matematisk regnestykke: Er 232+222*0.3=238.23?? Det er ikke indlysende som fx 2+2=4 er. Men begge er sande med nødvendighed. Begge er sande i alle mulige verdener – de kunne ikke være andet. Men derfor kan man stadig om det første stykke sige – måske er det sandt – det er da muligt. Det er hvad der foregår omkring Gud siger Anselm. Alle burde tro på ham – både fordi de er skabt til at gøre det. Men også fordi at det er selv-indlysende i det øjeblik man forstår selve konceptet. Konceptet bag definitionen på Gud:

God is something greater than which cannot be thought.

Det spændende ved det ontologiske argument er at det giver os et argument for Guds eksistens der leverer os en nødvendig Gud. Heri synes det at ramme en vigtig intuition omkring Den Almægtige. At ingen er som Han, eller kunne blot muligvis være større end Han. Han er den om hvem intet eller ingen større kunne tænkes.

Share on Facebook

1. Proslogion |tilbage|
2. Kapitel 2 |tilbage|
3. Kapitel 1 |tilbage|
4. Kapitel 1 |tilbage|
5. Kapitel 3 |tilbage|

Kunstig intelligens, gnosticisme og Guds død..

Det er efterhånden en gammel sandhed at filmen Matrix er en glimrende præsentation af hvordan gnosticismen fungerede. Et ældgammelt syn på verden hvis typiske kendetegn var en ultradualisme. En verden opdelt i det fysiske og de sjælelige. En verden opdelt i det gode og det onde. I denne verden skulle det fysiske forkastes til fordel for det sjælelige. Og Matrix illustrerer dette forhold fuldstændigt. Pillen sluges og straks kan den hemmelige viden, den specielle viden opdages – og vi ser gennem gåden. Vi bryder de lænker vi er lagt i – og gennemskuer den fysiske verdens bedrag. Et forhold der ikke så tit nævnes er at dette er fuldstændig indbegrebet af hvad kunstig intelligens er. I Matrix lægger man måske ikke mærke til det, da filmen har det dystopisk syn på kunstig intelligens. Det dystopiske syn definerer den store KI guru: Ray Kurzweil som:

A view of an imaginary or future place in which people lead dehumanized, fearful and unpleasant lives.

Derfor tænker man måske ikke over den sammenhæng der er mellem selve KI tanken, der jo er ond, og så den fede verden man slippes ind i. At KI tanken er fuldstændig gnostisk ligger i at det er ultra-dualistisk. Hvad for noget, tænker du måske. Jeg troede at de var materialister? Hvordan kan de så være dualister? Men så har man ikke læst ordentligt. De er ikke substansdualister – men blot dualister. Ray Kurzweil er faktisk substansdualist. I hvert fald mener han at det mentale supervenerer på fysiske mønstre. Men det dualistiske ses i det forhold de har til legemet. Det menneskelige legeme er for folk der jubler over stærk kunstig intelligens blot noget hardware. En ting der kan forkastes, eller skiftes ud når man ikke længere har lyst til at have det mere. Lyt blot til Kurzweil:

Within a few decades, machine intelligence will surpass human intelligence, leading to The Singularity — technological change so rapid and profound it represents a rupture in the fabric of human history. The implications include the merger of biological and nonbiological intelligence, immortal software-based humans, and ultra-high levels of intelligence that expand outward in the universe at the speed of light. [LINK]

Andre steder taler han om at downloade menneskets hjerne. Og uploade sig på andet hardware. Hvis dette skal være muligt, og det skal være mig og ikke et kopi af mig der uploades, så må jeg være i stand til at eksistere under selve transporten af det der uploades. Altså kan jeg befinde mig i “luften” som den streng af data der overføres. Mit hardware er ligegyldigt – jeg er ikke min krop, men noget data – der er min menneskelighed. I Ray Kurzweil’s analyse af Steven Spielbergs film KI, ses dette forhold også. Det der ifølge Kurzweil gør hoved”personen” David til et menneske er noget andet end hans krop. Den er blot noget der distraherer folk i at se hvad han virkelig er. Igennem den ultimative Turing Test døbes David som menneske – som mere menneske end de bødler, der mener at menneskelighed er noget der ikke kan løsrives fra menneskets fysiske natur. Dette foregår på et “flesh fair.” Dette er et sted hvor disse, der sjovt nok ligner typiske Amerikanere som man ser til Rodeosjovs. Var der nogen der sagde Rednecks. Her morer disse umennesker sig med at smadre robotter. En leg man helt klart ville stoppe sine børn i, men som disse udøver som en form for religiøs udøvelse der skal understrege hvad det er der gør os til mennesker. Udryd det unaturlige råber disse inden de hælder syre eller totalsmadrer de kunstige robotter. Således viser Spielberg os gennem filmen at maskiner kan være lige så meget mennesker og endda bedre end os:

Spielberg makes the point that it’s not the machine-like quality of the machines that is threatening, as we have become quite comfortable with machine-like machines. It’s the potential for amplifying our human nature that is the most menacing, at least those aspects of human nature displayed by many of the humans in the film: the cruelty of the purveyor of the Flesh Fair, the betrayal by the human who frames the Gigolo Joe android for murder, and the greed of the William Hurt character who creates David but attempts to rob him of his individuality.

Den vigtigste pointe som filmen ifølge Kurzweil bringer frem, og som Spielberg åbenbart lykkes i er at vise hvad det er der vil være det transitionelle punkt for maskiner i deres vej mod menneskelighed – at kunne besidde den højeste rang af følelser.

But on the important questions, I feel that Spielberg, armed with Kubrick’s decade of notes, got it right, particularly in the idea of the mastery of our higher order emotions as the defining challenge of AI, and the ultimate definition of humanness.

Igennem alt dette kan man se hvorledes et gnostisk verdenssyn pludselig har fået en moderne stemme. Vi er igen på vej mod forkastelsen af vores natur – og løsningen er at transitionere over i det kunstige. Og der er flere aspekter ved moderniteten der lægger op til dette. For det første er man ikke godt stillet med naturlighedsargumenter i etiske sager i dag. Tænk blot på debatten omkring kunstig befrugtning. Det vi her gør er at vi kunstigt skjuler et naturligt forhold. Nemlig at reproduktion er en biologisk funktion hvori manden er en part, og kvinden en anden. Man kan således ikke behandle en lesbisk kvinde for ikke at kunne få børn med sin kvindlige partner. Men det gør vi ikke desto mindre. Det kunstige hjælper os til det. At få børn har altså ingen forankring i vores menneskelige natur. Det er en tilfredsstillelse af et ønske.
Vi aborterer børn – og vi undskylder det med at de jo ikke er personer endnu, eller måske endnu stærkere er mennesker endnu. For dette har jo intet fysisk fundament – men er noget rent mentalt.
Vi ser heller ikke noget fysisk som værende forpligtende i forhold til hvem der kan gifte sig. Så for det moderne menneske er kunstig intelligens virkelig en drøm der kommer i opfyldelse. Vi kan skille os af med vores fysiske bundethed til en natur, der fortæller os hvad hensigten er. Heri kan man virkelig spore Paulus ord i Romerbrevet om at syndens natur er at undertrykke sandheden med uretfærdighed. Sandheden om seks er at den hører hjemme i forhold hvor den aktualiserer dette gennem handlinger der er reproduktive af type. Vi kan ikke løbe fra vores fysiske hensigt. Men vi kan undertrykke det. Sandheden om et foster er at det er et menneske og at myrde det er forkert, og dette kan vi ikke løbe fra. Men vi kan undertrykke det. Den ultimative undertrykkelse ligger rundt om hjørnet når vi kan være en mand når vi vil, og en kvinde bagefter. Når vi er helt løst fra vores krop. Og vi behøver heller ikke reproducere menneskeheden – for den er jo digitaliseret, og vi kan leve evigt – evigt sådan som vi vil. Og synderens mål er noget – at detronisere Gud fuldstændigt. Her kan man have så meget lyst til at citere Nietzsche. Han så det komme – men tog dog fejl i en ting. Den tilstand han omtaler vil indtræffe når Gud er død – indtræffer ikke fordi vi siger han er død – men først når vi undertrykker den natur der nat og dag bærer bud om at han lever og har en plan for os. Læs ham og så ved du hvad der måske venter rundt om hjørnet. Stanken af død Gud…

THE MADMAN—-Have you not heard of that madman who lit a lantern in the bright morning hours, ran to the market place, and cried incessantly: “I seek God! I seek God!”—As many of those who did not believe in God were standing around just then, he provoked much laughter. Has he got lost? asked one. Did he lose his way like a child? asked another. Or is he hiding? Is he afraid of us? Has he gone on a voyage? emigrated?—Thus they yelled and laughed

The madman jumped into their midst and pierced them with his eyes. “Whither is God?” he cried; “I will tell you. We have killed him—you and I. All of us are his murderers. But how did we do this? How could we drink up the sea? Who gave us the sponge to wipe away the entire horizon? What were we doing when we unchained this earth from its sun? Whither is it moving now? Whither are we moving? Away from all suns? Are we not plunging continually? Backward, sideward, forward, in all directions? Is there still any up or down? Are we not straying, as through an infinite nothing? Do we not feel the breath of empty space? Has it not become colder? Is not night continually closing in on us? Do we not need to light lanterns in the morning? Do we hear nothing as yet of the noise of the gravediggers who are burying God? Do we smell nothing as yet of the divine decomposition? Gods, too, decompose. God is dead. God remains dead. And we have killed him.

“How shall we comfort ourselves, the murderers of all murderers? What was holiest and mightiest of all that the world has yet owned has bled to death under our knives: who will wipe this blood off us? What water is there for us to clean ourselves? What festivals of atonement, what sacred games shall we have to invent? Is not the greatness of this deed too great for us? Must we ourselves not become gods simply to appear worthy of it? There has never been a greater deed; and whoever is born after us—for the sake of this deed he will belong to a higher history than all history hitherto.”

Here the madman fell silent and looked again at his listeners; and they, too, were silent and stared at him in astonishment. At last he threw his lantern on the ground, and it broke into pieces and went out. “I have come too early,” he said then; “my time is not yet. This tremendous event is still on its way, still wandering; it has not yet reached the ears of men. Lightning and thunder require time; the light of the stars requires time; deeds, though done, still require time to be seen and heard. This deed is still more distant from them than most distant stars—and yet they have done it themselves.

Share on Facebook

Julemanden, Spaghettimonstret og Gud

I det famøse radiointerview på Odense studenterradio, der kan høres her på siden blev julemanden også trukket op af posen. Hvorfor kunne man ikke tro på ham – eller hvad er forskellen på at tro på julemanden, spaghettimonstret eller Gud? Hvad der ligger skjult i dette, er tanken om at der ikke er nogen objektiv evidens for nogen af disse tre og at vi derfor ikke skal tro på hverken julemanden, spaghettimonstret eller Gud. Min respons var umiddelbart at sige at jeg intet problem havde med at folk troede på julemanden, bare de gjorde ham stor nok. Det lyder lidt mærkeligt og blev slet ikke diskuteret færdigt i interviewet – men det jeg mener er: Gud er det størst tænkelige væsen. Eller som Anselm sagde: Det væsen om hvilket der ikke kan tænkes noget større. For kristne er Gud ikke bare hvem som helst – Han er den der har skabt universet, ham der har fintunet det til at være venligt for liv – og ordnet de nødvendige parametre der måtte være på plads for at der kunne være liv på jorden. Det er også ham der har skabt os til at bo ikke bare på en liv-venlig jord, men på et sådant sted at vi kan opdage at det forholder sig på denne måde. Einstein har sagt at det største ved universet er at det fatteligt. En anden har sagt at de største af vores fysiske teorier om universet og livet kan alle skrives ned på et enkelt stykke papir – så enkelt og smukt er det. Denne Gud har skabt os til at lære ham at kende. Vi som kristne vil derfor forvente at der vil være objektiv evidens for:
At universet har en begyndelse.
At det vil være fintunet til liv.
At vi kan opdage at det forholder sig på den måde.
Så når Gud skal sammenlignes med disse andre størrelser så må de også først ændres til at ligne ham vi kalder Gud. Altså må julemanden være immateriel for han skal være i stand til at eksisterer før der var noget rum at eksistere i. Han skal være noget nær almægtig, noget nær altvidende. Og også noget nær moralsk-perfekt. Hvorfor det? Jo for ellers kan vi ikke stole på at vores kognitive fakulteter der har deres oprindelse i denne “julemand” skulle være pålidelige til at opdage alt dette. Men hvis du er villig til at ændre din julemand eller spaghettimonster til dette – så vil jeg blot spørge: Hvad er så forskellen på din julemand og Gud?
I virkeligheden så er denne julemand eller spaghetti tanke jo et forsøg på at undgå at behandle emnet analytisk og troværdigt. Der er idag ikke meget andet tilbage ved populærateisme end attitude.
Hvor er naturalisternes, eller ateistens objektive evidens? Enten for hans sag imod Gud (som han aldrig rigtig kommer ind på) eller for de epistemologiske præmisser hvorpå han forkaster at der nogensinde kunne blive tale om et bevis for Gud?
Nogen gange synes jeg ateister ligner de børn Jesus taler om. Der sidder og brokker sig over at folk ikke danser efter deres pibe:
Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. (Matt 11:16)

Enten brokker de sig over at de ingen objektiv evidens får – på trods af at kristne spytter dem ud til dem. Et af de bedste eksempler i dag på dette er nok Richard Swinburne’s bog: The Existence of God. Dette er denne bog som den nu tidligere ateist Antony Flew har inkluderet en henvisning til i sin revidere udgave af God and Philosophy. Han siger at debatten nu fremover bør tage stilling til det arbejde Swinburne har lavet. Der kunne nævnes mange andre. Fx The Privileged Planet af Jay Ricards og Guillermo Gonzalles. Eller Gary Habermas, William L. Craig og N.T. Wright der alle har skrevet overbevisende om Jesus opstandelse. Eller også så forkaster de selve tanken om at der kunne være objektive evidens for Guds eksistens på nogle epistemiske kriterier der ikke har nogen som helst mulighed for at holde vand – og som i de fleste tilfælde er selvgendrivende. Vender man så sagen om til dem – så beskæftiger de sig sjældent med objektiv evidens for at Gud ikke skulle eksistere. Det er som om de forventer, at de kristnes argumenter KUN er gode nok hvis de kan vride armen om på dem og OVER-bevise dem.
Og her er hvad Julemanden og Spaghetti monstret virkelig handler om – det er blot endnu et attitude udspil fra ateister. Det er vagt – siger intet konkret. Opstiller intet man bør rette sig efter og kan bygge videre på – og det tjener kun til at gøre grin af kristendommen. Og det er alt hvad de har – men sørgeligt er det, at det tit er nok til at skræmme folk væk fra kristendommen, eller skræmme kristne til ikke at bruge deres viden om Gud i skoler, på arbejdet og i det offenlige rum. Og her ligner de virkelig farisærerne. De havde intet af tyngde mod Jesus – andet end deres uvilje til at bøje deres hjerter. Men visdommen får ret ved sine gerninger siger Jesus. Og her kan jeg ikke lade være med at lave et link til en kommentar som Uffe har skrevet her på siden:

Mirakler finder sted, uanset om man er troende eller ej, jeg har set og oplevet rigtig mange af slagsen. Jeg er selv blevet sat fri af en mangeårig erotisk besættelse, hvor jeg var sammen med alle de kvinder og mænd jeg fik lyst til, og ved samme lejlighed blev jeg også mirakuløst helbredt efter et smertefuldt blandingsmisbrug, der havde varet i mere end 13 år, med kriminalitet, hash, pornografi, cigaretter, øl, vin, spiritus, ecstasy, svampe, LSD, amfetamin, kokain, sovepiller, psykofarmika, opium, you name it..

Det eneste jeg gjorde for at tage imod mit mirakel, var at overgive herredømmet over mit liv, til den vidunderlige Gud der har skabt os alle sammen. Jeg kendte ikke til at være kristen, men det var en sand forkyndelse af Jesus Kristus, som satte mig i frihed. Jeg omvendte mig fra alle mine synder, og blev velsignet med en åbenbaring af Guds kærlighed.

Jeg har mødt mange mennesker som er blevet helbredt, og set mange mennesker blive helbredt, i Jesu Kristi navn. Jeg ved at mirakler findes. Det er der ingen der kan argumentere imod, for jeg har selv oplevet det, på min egen krop. [LINK]

Jesus Kristus er den samme i går, i dag og til evig tid. (Hebr 13:8) Farisæerne fik ikke held til at stoppe Jesus dengang hvor han gik på jorden – hvor meget mindre skal ateister få lov til at stoppe Jesus nu hvor Han sidder ved Faderens højre hånd? Visdommen vil få ret ved sine gerninger.

Share on Facebook

Homoseksualitet og pædofili

Det er et tabu i hvort “åbne” samfund at sammenligne disse to umoralske forhold – men at der er ligheder burde være indlysende. Det er i det i hvert fald for de pædofile. Hvis man kan bære det så kan man læse deres egne argumenter for hvorfor voksne og børn skal have lov til at elske hinanden på www.nambla.org. Det er uhyggeligt – men argumenterne er designede til at ligge i kølvandet på den medgang de homoseksuelle nyder i vores “åbne” samfund.
De afviser også at der skulle være naturlige forhold der dikterer hvad der er moralsk og umoralsk sexuel adfærd. De mener også at det udelukkende er et spørgsmål om at tillade to der elsker hinanden at være sammen med hinanden. De har også deres egen “homofobi” de kaster deres modstandere i hovedet: det hedder ageism. De opererer også med gensidig samtykke som eneste ramme. Ja de er virkelig de homoseksuelles reductio ad absurdum – men når nu de homoseksuelle kan få lov, gad vide om de pædofile så ikke også følger trop.
Men hvis man mener at de ikke har ret til det – hvilke argumenter kan man så bruge – hvis man altså ikke kan bruge naturligheds argumenter? Man kan ikke tale om at en voksen og et barns krop ikke passer sammen – det er et naturlighedsargument. Man kan ikke tale om at barnets krop ikke kan tåle det – at voksnes heller ikke kan det i forhold til homoseksualitet kan læses om på netdoktor.dk – eller her: Imod hensigten. Og i sidste ende er det også et naturlighedsargument – et argument der bygger på hvad en sund krop er og hvad en usund er. Hvis grænsen er gensidigt samtykke – så er døren åben og rutchebaneturen kan begynde. Det der også fremgår af folk som NAMBLA’s retfærdiggørelsesforsøg er at de helte de homoseksuelle påberåber sig også er helte for de pædofile – som fx. Oscar Wilde. Det er dog indlysende at pædofili er ondsindet og dybt, dybt umoralsk. At det ikke er nogen en kultur bestemmer, men noget der ER sådan – et forhold ved naturen. Det lider af præcis de samme symptomer homofili lider af – en pervasion af den seksuelle orientering. Væk fra dets naturlige forhold og placering imellem en mand og en kvinde – der har kroppe der er indrettet efter denne ide. Og hen imod en lysttilfredsstillelse og trangsforløsning og en genstandsgørelse af sin egen og en andens krop mod dette sigte. Det ligger så tydeligt i deres ordvalg:

NAMBLA is strongly opposed to age-of-consent laws and all other restrictions which deny men and boys the full enjoyment of their bodies and control over their own lives. ¹

Lige som for homoseksuelle er kroppen noget vi har for at nyde – en genstand til fornøjelse. Uden andet formål end den jeg giver den – og livet er hvad jeg vil have at det skal være. Det er ikke bare pervest (det korrekte ord) men også fuldstændig uvidenskabeligt. Der er intet vi er mere sikre på end at en mand og en kvinde er fra naturens side udviklet til at passe sammen i det forhold der gør reproduktion muligt imellem dem. De dertil relevante gener, drifter, tanker, følelser og holdninger er udvalgt efter dette sigte. Det er heri vi finder ud af hvad meningen med sex er. Vågn dog op!!

Share on Facebook

1. jeg kan ikke klare at linke direkte |tilbage|

En ny kirke i Frankrig hver niende dag!

Det er Mission France’s rapport om hvordan det går med kirkeplantningen i Europas mest sekulariserede land. Et land der har givet fødsel til nogle af de største modstandere af den kristne tro – som fx Voltaire. Han spåede i sin tid, at kristendommen ikke ville findes om 100 år. 100 år efter fandtes den stadig og vokser stadig – selv i Frankrig. Her er det nok vigtigt at sige, at historien om at der 100 eller 25 år efter stod en trykpresse i hans hjem der trykkede bibeler er nok en myte. ¹
Kansas City Star har en artikel om kirkevæksten i Frankrig, heri siger de:

France alone has witnessed an eightfold increase in evangelicals over the last half-century — from 50,000 to 400,000. Those numbers are small in absolute terms; evangelicals represent less than 2 percent of the European population. But their influence is growing, as Roman Catholic and traditional Protestant churches increasingly borrow from their hands-on and inclusive doctrine.

Perhaps most significantly, the evangelicals attest that spirituality is not dying out in Europe.

“Non-belief, doubt and secularization continue to progress, but increasingly we’re witnessing a spiritual turning in recent years,” said Christopher Sinclair, an expert on evangelical movements at the University of Strasbourg. “What’s striking about the evangelical movement is that it’s growing. You can see this throughout Europe. It’s answering a spiritual need.”

Mission France vidner også om en betydelig vækst og fremgang i arbejdet i Frankrig:

France Mission’s own growth is mirrored across France as a whole. Since the 1970s, when there were around 1,100 evangelical congregations, church growth in France has been spectacular, with over 1,200 new churches being added in the last 30 years. A new evangelical church is now planted somewhere in France every nine days! ²

Det er vigtigt at tænke på at den mand disse mennesker tror på har sagt: “Jeg vil bygge min kirke – og helvedes porte skal ikke få magten over den.” og “Mig er givet al magt i himmelen og på jorden, gå derfor ud og gør alle folkeslag til mine disciple, idet i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og se jer er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Det bør opmuntre os bibeltro kristne i Danmark, når vi ser det mest sekulariserede land i Europa åbne sig op for Kristendommen, på trods af alt den modstand de kristne møder fra en regering der gør alt hvad den kan for at bekæmpe religiøsitet i det offentlige rum. I forhold til den intellektuelle udfordring kristendommen har stået overfor i det 20. århundrede er vi ved at komme ud i lyset igen. Kristne kan i dag give meget stærke argumenter for at universet har en begyndelse i Gud, at det er fintunet af ham til at leve i, at han er ophavet for vores absolutte moralske værdier, at han er giveren af vores frie vilje og at Han oprejste sin søn fra de døde. Langt fra at forvente at Europa bliver mere og mere sekulariseret bør vi forvente at se det vende tilbage til den kristendom den troede ville dø efter videnskaben dukkede op. At dette er et helt, helt andet billede ses tydeligt i følgende citat fra Robert Jastrows bog God and the Astronomers:

“For the scientist who has lived by faith in the power of reason, the story ends like a bad dream. He has scaled the mountains of ignorance; he is about to conquer the highest peak; as he pulls himself over the final rock, he is greeted by a band of theologians who have been sitting there for centuries.”

Eller i Ateisten Quintin Smiths ord:

If each naturalist who does not specialize in the philosophy of religion (i.e., over ninety-nine percent of naturalists) were locked in a room with theists who do specialize in the philosophy of religion, and if the ensuing debates were refereed by a naturalist who had a specialization in the philosophy of religion, the naturalist referee could at most hope the outcome would be that “no definite conclusion can be drawn regarding the rationality of faith,” although I expect the most probable outcome is that the naturalist, wanting to be a fair and objective referee, would have to conclude that the theists definitely had the upper hand in every single argument or debate. ³

Mange dage er gået siden deisten Voltaire sagde sin spådom, færre siden Nietzsche erklærede Gud død. Begge er og bliver hver dag gjort til skamme. Og det er fordi at de intet formåede imod sandheden. De havde simpelthen ikke ret. Gud er ikke død – han lever i bedste velgående, også i Frankrig.

Share on Facebook

1. http://www.nzarh.org.nz/journal/2004v77n1aut.pdf |tilbage|
2. http://www.france-mission.org/files/content.cfm?PageMenuId=36 |tilbage|
3. I tidsskriftet (Philo: The Metaphilosophy of Naturalism |tilbage|

Karin Høgh om apologetik.dk

Karin Høgh er helt klart en af de førende podcastere i Danmark. Hun har lavet et godt podcast om godcasting. Det må høres og det kan høres her: http://podblog.dk/2006/11/10/podjournalen_5/
Hun giver en meget pæn og god beskrivelse af apologetik.dk..

Share on Facebook

Gud, tro og homoseksualitet

Jeg blev ringet op for ca en uge siden og havde en ½ times diskussion med Lasse fra Odense Studenterradio. Som det fremgår af interviewet kan det nok døbes et fjendtligt interview. Det er i forbindelse med den presseomtale der har været af Center for Moralsk Klarsyn at Lasse gerne ville interviewe os, især omkring vores holdninger til homoseksualitet. Jeg var en smule advaret, men fik til sidst nok af useriøsiteten ved interviewet. Det bekræfter en af mine fordomme – at ateisme for manges vedkommende ikke handler om argumenter, men attitude. Alligevel er jeg rimelig glad for interviewet. For det førte er det jo billige lærepenge – til næste gang det sker. Men jeg mener faktisk at jeg fik god anledning til at sige ret meget omkring troen på Gud og beviser for Guds eksistens. Ligeledes kan man også gennem interviewet se at Lasse ikke rigtig har gjort sig nogle mere præcise ideer om hvad der helt præcist er galt med at tro på bibelen. Det har noget med usandsynlighed at gøre – men det skal han ret kraftigt hjælpes til at formulere ordentligt. Den sidste del af diskussionen handler om homoseksualitet – og her bliver argumentationen så ophedet at han ender med at sige at jeg taler ud af mit røvhul, hvilket bliver mit cue til at sige tak for i dag. Der er et aspekt der kommer til at hænge i luften i forhold til denne afslutning og det er sammenligningen mellem homoseksualitet og pædofili.
Interviewer: “Du mener ikke Gud har skabt homoseksuelle, de har ligesom bare besluttet at det vil de være eller hvad? For hvorfor skulle han så have gjort det?”
David: “Det kan der være tusind af svar på.”
Interviewer: “Er det for at vi skal forsage djævelen, og det er sådan en ekstra udfordring til fx en eller anden homoseksuel.”
“Han skal forsage alt det der og imod enhver følelse i hans krop være sammen med en han ikke elsker.”
David: “Nej, hvorfor skulle han det, han kan da lade være med at være sammen med nogen..(afbrydes igen…)
…”Ligesom jeg mener at pædofile mennesker ikke…”
Interviewer: “Så du sammenligner homoseksuelle med pædofile” (Jeg prøver at svare…)
“Der er ingen forskel, ingen forskel..”
David: “Nej, det har jeg ikke sagt – jeg synes i fortegner sagen.”
“Det jeg siger det er: pædofile mennesker har en trang i sig, til at gøre noget der er forkert, derfor bør de ikke gøre det.”
“Du siger at hvis homoseksuelle mennesker er skabt på denne her måde, så skal de have ret til at gøre det, fordi de har trangen til at gøre det. Og det synes jeg er et dårligt argument.”

Til dette spørger Lasse om jeg ikke kan se en forskel (hvorefter han nævner noget jeg ikke har lyst til at gentage) Óg da jeg selvfølgelig mener at der er en forskel siger jeg dette. Hertil siger han at jeg derfor ikke må have lov til at lave en sammenligning. For der er forskel. Han underforstår at hvis der er forskel må man ikke sammenligne – hvilket er et lidt sjovt argument – da det jo netop kun giver mening at sammenligne ting der er forskellige og ikke ting der er identiske. Ví sammenligner forskellige aspekter ved ting der selv om de er forskellige har visse lighedspunkter. Og dette har pædofili og homoseksualitet I FORHOLD til det spørgsmål jeg bliver bedt om at tage stilling til. Hvis det der retfærdiggør at X må have sex med Y er at han har en trang. Så kan X godt være pædofil og Y være et barn. Det stykke transskript jeg her har vedlagt viser klart at jeg er i min gode ret til at drage denne sammenligning – da den netop viser at interviewerens holdning til homoseksuelles ret til at udføre deres handlinger også kan overføres til pædofili og reductio ad absurdum derfor ikke kan være rigtig.
Men lyt selv her:

Share on Facebook

Tom og Jerry er en jødisk konspiration..

Det er måske lidt svært at se – men ikke for den Iranske Professor Prof. Hasan Bolkhari. Han ser det hele meget klart. Jøderne blev under Hitler kaldt for beskidte mus – og det forklarer hvorfor de har øvet indflydelse på Disney og gennem Tom og Jerry har forsøgt at vaske billedet af mus rent. Dette er ikke en joke – det er sandelig dyb alvor. Prøv engang at se her. Manden er ikke hvem som helst – han er rådgiver for det Iranske undervisningsministerium.

Share on Facebook

Ballance på en knivsæg – et ping til bioetik.blogspot.com

På den relativt nye blog – hvor bioetiske spørgsmål behandles ud fra et liberalt perspektiv er der et indlæg omkring abort og hykleri der er værd at kommentere fra et kristent konservativt perspektiv. Det der har sat indlægget igang er opdagelsen af at aborter kan bestilles i Spanien til en periode hvor barnet sagtens kan overleve. Det er et mord vil man gerne sige – men det er jo svært hvis man allerede har accepteret at man godt må slå barnet ihjel tidligere. Men det er Kirsten Hansen ikke enig i – der er nemlig moralsk relevant forskel på et embryon og et barn, der er fuldt udviklet og levedygtigt uden for moderens livmoder uden hjælp.

Men der synes dog at være en væsentlig moralsk relevant forskel på et embryon og et barn, der er fuldt udviklet og levedygtigt uden for moderens livmoder uden hjælp. Og der synes også at være en moralsk relevant forskel på at abortere et foster på 7 uger og at abortere et foster på 32 uger. ¹

Denne forskel er så det der skal tillade os i at legatimere det ene, og fordømme det andet – uden at være dobbelmoralske. Hvad denne moralske relevante forskel så er oplyser Kirsten Hansen os ikke om. Måske ligger det i ordene: “fuld udviklet og levedygtigt uden for moderens livmoder uden hjælp.” Dette er jeg slet ikke enig i – men inden jeg kommenterer på dette vil jeg gerne påpege en slående lighed mellem embryonet og det udviklede barn: DE ER BEGGE MENNESKER!
Der er tale om to forskellige udviklingsstadier – det ene kalder vi embryo og det andet for et barn. Senere kalder vi det teenager, så ung, senere voksen og til sidst gammel. Disse er ikke navne på forskellige ting – men på udviklingsstadier af den samme substans – et menneske. Dette har Kirsten Hansen måske ikke helt forstået. Hun laver nemlig et billede senere på denne moralske relevante forskel og bruger en flue og en hund som eksempel:

bliver foretaget. De fleste mener jo også, at der forskel på at slå en flue ihjel med fluesmækkeren, og på at torturere en hund. At mene, at sidstnævnte er forkert og samtidigt glad købe en fluesmækker er vel heller ikke dobbeltmoralsk. ²

Men det er et dårligt billede – der er jo tale om to forskellige ting – en hund og en flue – men i forhold til embryonet og barnet så gælder det jo at der på intet tidspunkt fra befrugtningen af ægget til barnet fødes sker en ændring i selve substansen – det rigtige svar på spørgsmålet: hvilket slags foster er der i en kvindes mave er – et menneske. Der er tale om et lille menneske – et menneske der har behov for at være i den omgivelse det er i lidt endnu. Har behov for vores hjælp og omsorg. Når vi går ind og fjerner barnet – så slår vi det ihjel – vi slår et menneske ihjel – andet kan der ikke siges. Men måske er Kirsten ikke enig – måske er hun ikke enig i at det er samme substans – og så er det hun får problemer. For hvad er det så? At sige et embryon er et forkert svar – det vil væres svaret på hvilket stadie substansen var i. Der findes ikke væsener der hedder embryoner. Men det er kun det første problem, eller måske andet – det første starter med at man i det hele taget begynder på at lave aborter – alt det vi her har gang i er rationaliseringer af noget der indlysende er forkert. Det 2. eller om vi vil 3. problem er at der sker et eller andet, der tilføjes noget, og så er der tale om et menneske. Hvad er det? Er det en funktion? Er det bevidsthed? Er det en fysisk tilstand? Hvis det er det, så har vi gjort noget drastisk med menneskets værdi. Vi har gjort det til afhængigt af noget der kan komme i grader. Noget man kan have mere eller mindre af. Bevidsthed er noget der forsvinder når vi sover fx – eller i hvert fald noget vi der har mindre af. Når vi er bevidst-løse mangler vi det. Men er vi så ikke længere i den kategori man ikke må slå íhjel?
Det andet problem er at vi har indført en mærkelig radikal dualisme – hvor mennesket er sin “bevidsthed” men ikke sin krop. Hvor der ikke er samhørrighed mellem det biologiske liv jeg er – og den bevidsthed om mit biologiske liv jeg har. Det er den selv samme mærkelige uvidenskabelige og gnostiske dualisme der dukker op igen. Hvor legemet er et instrument for en indre sjæl eller bevidsthed. Den findes i andre afskygninger – også i forhold til aktiv dødshjælp – hvor det er min bevidsthed der afgør hvornår mit liv skal ophøre. Hvornår “jeg” ikke længere er jeg. Det er også denne dualisme der styrer ideerne bag homoseksualitet. Og det er altså denne der afgør hvornår vi må slå noget ihjel.
Kirstens Hansens skelnen er dog arbitrær og derfor kan den ikke redde hende fra hykleri. Hvis hun mener at sene aborter er mord på et menneske og derfor forkert – så må hun også mene at aborter er mord på et menneske når det foretages nogle få uger før. Hvis hun ikke er enig må hun give os nogle grunde til at tro at tidlige aborter ikke er mord på et menneske. Og denne skelnen ikke kan opnås ved blot at benævne de forskellige udviklingsstadier de to mennsker befinder sig på – ellers kunne man jo også argumentere for at man må slå teenagere ihjel (man kan være fristet) fordi de ikke er voksne. Der er jo ikke tale om et menneske – men en teenager.

Share on Facebook

1. http://bioetik.blogspot.com/2006/11/sene-aborter-og-dobbeltmoral.html |tilbage|
2. http://bioetik.blogspot.com/2006/11/sene-aborter-og-dobbeltmoral.html |tilbage|

Etisk råd ikke længere enige om aktiv dødshjælp

Et par nye blogs har set dagens lys her i efteråret. Begge er interessante, og især fordi Klemens Kappel fra Etisk råd ser ud til at have meldt sin ankomst til blogger scenen for alvor. I en kommentar på hjemmesiden: www.eutanasi.blogspot.com har han også sagt at han ikke længere er imod aktiv dødshjælp, og at etisk råd dermed ikke længere er enige om spørgsmålet.
Klemens egen blog: http://klemenskappelsblog.blogspot.com/
Og så en blog om bioetik han også er medforfatter på: http://bioetik.blogspot.com/

Share on Facebook

Evangelisk feminisme – et skridt mod teologisk liberalisme?

Det mener Wayne Grudem. En teolog jeg virkelig glæder mig til at høre i næste uge til Evangelical Theological Society’s årlige konference. Han har netop udgivet en bog ¹ der karakteriserer syv skridt som kirker, skoler og institutioner tager hen mod at tillade ordination af homoseksuelle til præster. ² Vejen går hen over evangelisk feminisme som et punkt. Jeg er langt fra afklaret i forhold til dette emne, og oplever mig ikke så overbevist af det jeg har fra Grudem om dette – men jeg er bekymret over flere ting i menigheder i Danmark. Bekymret over den pladsering Guds ord har i forkyndelsen – eller manglen på samme. Bekymret over at den megen prædiken over emner og tanker man syntes er vigtige, relevante og spændende, men den klare mangel på skriftudlægning. Dette er problem der kaster sin skygge over den måde vi løser problemer på. Den måde hvorpå vi drager beslutninger med teologiske implikationer. I dag drikker mange kristne alkohol, kristne der før ikke ville røre ved det. Det er ikke et bibelstudie, eller bibelundervisning der for manges vedkommende har ændret dette – men snarere at man flyder med strømmen. Det samme gør sig måske gældende omkring kvindelige præster og undervisere? Jeg er langt fra sikker – men bekymret nok til at jeg må kigge nærmere på Wayne Grudems arbejde. Jeg tør slet ikke tænke på de omkostninger det kunne have at skulle blive overbevist af hans arbejde på dette felt – men som Paulus sagde: Vi formår intet mod sandheden – kun for den. 2Kor 13:8 – så er der kun en ting at gøre – følge sandheden, hvorend Han går.

Share on Facebook

1. http://www.amazon.com/exec/obidos/ASIN/1581347340/pricegrabber-books-20/ref=nosim |tilbage|
2. Al Mohler har lavet et interview med Grudem, der kan høres her: http://www.almohler.com/radio_show.php?cdate=2006-10-24 |tilbage|