Hans Kirk: Kan Danmark Afkristnes

Hans Kirk

Hans Kirk er kanoniseret med værket “Fiskerne.” Hvad de færreste måske tænker på er hvor indædt en modstander han var af kristendommen. I hans lille essay Kan Danmark Afkristnes anvender han et typisk Freudiansk inspireret angreb på kristendommen. I sit essay søger han at udstikke en måde hvorpå kristendommens greb om den danske kultur kan svækkes. Der er meget der er typisk for den tids ateisme i det lille essay, og som sjovt nok ikke i dag betragtes som noget synderlig godt angreb på kristendommen – hvilket er et studie værd. På den anden side er der også tråde til de moderne angreb ateister laver på kristendommen. Men vigtigst af alt så kaster det lille skrift lys ind over den udvikling, især den seksualmoralske, der har tjent til at svække kristendommens greb over Danmark. Derfor vil jeg beskæftige mig med hans essay her.

Det var det smukke ved Georg Brandes, at han hadede kristendommen fra sin første ungdom til sin sidste time og tog den upopularitet, som følger en hedning i et kristent land. ¹

Hvis man skulle være i tvivl om Hans Kirks ståsted så er det hermed afsløret. At hade kristendommen er rosværdigt hos en tænker, ifølge Kirk. Han er dog ikke helt tilfreds med Brandes, ikke i hans synspunkt, men med hans forsøg på at ordne sagen “med et spark, som man behandler tåber, uden nogen sinde at undersøge, hvoraf tåbeligheden kom.” Det er denne fejl ved Brandes, som Kirk vil udbedre. For at kunne afkristne Danmark er det vigtigt at forstå dens indre logik og sammenhæng. Kirk beskriver det således, med ord der ikke ville overleve vor tids racismeparagraf:

Skal man udrydde rotter, må man vide besked om rottens biologi. Det er ikke nok at påvise, at det er et grimt og skadeligt dyr. Vor tids kamp mod kristendommen må føres på en anden måde. Vi må se den folkelige, religiøse kultur i dens sammenhæng med og afhængighed af de materielle livsvilkår.. ²

For at gøre dette laver Kirk en hurtig og noget overfladig analyse af hvad Kristendommen i DK egentlig handler om – hvad den faktisk går ud på. Han koger religionens funktion ned til 2 ting, og hans analyse viser hans marxistiske og freudianske tilgang til problemet.
1) Hårde vilkår (tænk på fiskerne) fører til en streng moral. For den organiserede arbejder medfører dette en solidarisk kamp mod kapitalisme. Istedet for at bruge sin energi til klassekamp for social retfærdighed, der giver den undertrykte den sande tryghed i et tilhørsforhold til sin klasse, så bruges den på religionsdyrkelse, der giver omend en falsk tryghed, så dog en tryghed.
2) Den begrunder kravet til andre om erotisk afholdenhed.

På trods af Kirk totale hengivelse til socialismen, så erkender han at den ikke er så effektiv mod religion. Det der dog kan gøre det er ændrede livsvilkår.

Det eneste, der virker, er ændrede livsvilkår. Gan på gang ser man unge folk, der stammer fra indremissionske hjem og har været ude for den skarpeste religiøse påvirkning, efter få års ophold i byen slippe alle religiøse forestillinger, og behøver ikke længere den strenge moral, som er religionens forudsætning.

Kirks freudianske beviser for at det forholder sig på denne måde er nerven i hans argument, og så hans generelle marxistiske analyse af de forhold der har skabt grobunden for religionen. Det er dog så som så med hans beviser. Da jeg udleverede denne tekst til mine elever undrede de sig over hvor meget han talte om seksualitet i forhold til religion – og dette lille pudsige forhold viser hvor langt væk vi er kommet fra Freudianske projektionsteorier på kristendommen – og det er netop disse der er nerven i Kirks analyse. Han nævner en historie om en mand der i et sogn på Vestkysten var “vakt”, men endnu ikke “frelst”. Denne mand drømte at han faldt ned mellem to stenpramme og blev knust. Til dette siger Hans Kirk:

Manden, jeg hørte historien af, var klar over at Herren havde givet karlen den sidste varsel om at søge frelse. Drømmen var rimeligvis en seksuel ønskedrøm. Karlen levede i meget snævre, moralske omgivelser, han har selv været religiøst grebet og har ikke tilladt nogen erotisk forestilling at passere bevidstheden, og langt mindre har han givet efter for sin naturlige drift. Hans hæmmede erotiske ønsker har da givet sig udslag i en forklædt samlejedrøm, og drømmen har været så ladet med impuls, at den har taget magten fra ham. Da han stod på prammen i en situation, som mindede om drømmen, har han måttet udføre symbolhandlingen. ³

Nøgleordet er her – rimeligvis. For hvordan i alverden skulle vi være i stand til at sige at Kirks forklaring er mere sand, end den der blev givet til Hans Kirk i første omgang? Kirk giver intet argument for dette, men antager det blot – eller rettere påstår det frimodigt. Der er i dag meget få der har ret meget tillid til freudianske tolkning af den her slags. Richard Webster siger i “Why Freud was wrong (1995)”

Freud made no substantial intellectual discoveries. He was the creator of a complex pseudo-science which should be recognized as one of the great follies of Western civilisation. In creating his particular pseudo-science, Freud developed an autocratic, anti-empirical intellectual style which has contributed immeasurably to the intellectual ills of our own era. His original theoretical system, his habits of thought and his entire attitude to scientific research are so far removed from any responsible method of inquiry that no intellectual approach basing itself upon these is likely to endure. ⁴

En newsweek artikel kaldte i 2006 Freud for historiens mest tilbageviste doktor. Det er derfor mærkelig fjernt at læse Kirks analyse og kritik af kristendommen.

Plantingas behandling af Freuds religionskritik i Warranted Christian Belief er en glimrende afvisning af selve grundnerven i argumentet, der netop går igen i megen moderne afvisning af rationaliteten af den kristne tro. Freuds grundholdning er at kristendommen – om den er sand, eller ej, ikke er noget vi er berettigede i at tro på. Det kan ikke konstituere viden for os – da de kognitive fakulteter der er involverede i trosdannelsen – ikke er rettet mod sandhed, når de fortæller os at Gud findes, men derimod blot en forsvarsmekanisme der skal beskytte os mod den farlige verden ved at indgyde os en falsk tryghed. Fra denne analyse viser Plantinga dog at den kristnes tro, selv hvis dette var sandt, sagtens kunne være rationel viden for den troende. Den eneste måde hvorpå ateisten kan påvise at troen ikke er rationel er ved at VISE at Gud ikke findes. For hvis Gud ikke findes, så kan han ikke have skabt menneskers kognitive fakulteter således, at de i de rette omstændigheder indgyder mennesket de rette overbevisninger om Guds eksistens.
Det er således uden brod når ateisten bruger Freud og laver “just so” alternative forklaringer til hvad det virkelig er der sker når der dannes en overbevisning om Guds eksistens, som den Kirk giver på Karlens overbevisning om at Gud talte til den stakkels mand der endte med at dø. Nu kunne en naturalist så indvende, jamen der er intet evidens for denne viden. Men hvorfor skulle det ryste den kristne? For det første vil mange kristne mene at der er masser af evidens for Guds eksistens der skal tages i betragtning her. For det andet er der mængder af problemer med at fundamentere et videnssyn der går på at vi kun vide det vi har evidens for. Der er masser af ting vi absolut ingen evidens har for, men som vi dog stadig ved. At jeg spiste morgenmad i morges fx, at jeg kan stole på mine sanser, at der findes andre mentale entiteter end mig selv, at jeg kan stole på erfaring, så hvordan skal et sådan videnssyn fundamenteres?? Men vigtigst af alt, så har den kristne adgang til det rationalitetsgørende forhold – at hans tro har hjemmel som et produkt af rigtigt fungerende kognitive fakulteter der er rettet mod sandhed i henhold til en designplan.
Derfor virker den rationelle del af Kirks argument ikke. Han har på ingen måder vist at hans freudianske bortforklaringer er hele sandheden om den kristnes viden om Gud. Ja det giver tryghed, men Gud kunne sagtens have brugt netop denne funktion til at lede os til erkendelse af ham. Ja selv givet at det tjener til en undertrykkelse, eller kanalisering af den seksuelle energi, så kunne det også have været Guds vej. Hvad Kirk skal vise er at det er ALT hvad der er at sige om denne sag.
Når dette er sagt så er der noget om Hans Kirks metode til selve afkristningen. Det bør få øjnene op hos kristne der synger med på den kulturradikale anklage mod den katolske kirkes uddeling af kondomer til afrika, at deres modstandere historisk netop har set dette træk – præventionsmidler som et led i et afkristningsprojekt. Dette sætter 60′erne seksuelle frigørelse, feminismens kamp for retten til abort, og de homoseksuelles “rettighedskamp” i et ateistisk perspektiv. Styrken er her for ateisten at han kan kæmpe en befrielseskamp, der for ham, har ønskede effekter for kristendommen, uden ateisten behøver hverken at vide dette, eller hvis han ved det, så inddrage det i sin “befrielseskamp.” Hans Kirk får det sidste ord:

Skal det lykkes at befri landproletariatet for religionen, kan det kun ske gennem et seksuelt frigørelsesarbejde. Den strenge kønsmoral er religionens livsbetingelse, og religionene er uløseligt forbundet med politisk reaktion. Den strenge kønsmoral var rimelig på en tid, hvor der var stor sandsynlighed for, at et erotisk forhold fik følger, og hvor det uægte barn blev betragtet som en kasteløs. Med den moderne præventionsteknik stiller sagen sig helt anderledes… Selv frisindede mennesker møder det seksuelle oplysningsarbejde med et skuldertræk. Det anses for en noget snusket virksomhed. De samme mennesker nærer en dyb foragt for missionen og dens tilhængere. Det er forkert. Missionene er konsekvensen af et seksuelt moralsystem, som kun kan ændres gennem oplysning om præventionsteknikken.

Share on Facebook

1. Hans Kirk: Kan Danmark Afkristnes? (1928) |tilbage|
2. Ibid |tilbage|
3. Ibid |tilbage|
4. http://en.wikipedia.org/wiki/Sigmund_Freud#Critical_reactions |tilbage|

Godt kirketræ

Kristendom.dk har fremstillet et glimrende kirketræ til at se de forskellige forgreninger der er inden for kristendommen. Se det her.

Share on Facebook

Apologetik weekend på PVE 4. lektion – GT’s sprog

I denne fjerde lektion viser Jens Bruun Kofoed, hvordan det gamle testamentes troværdighed bekræftes af det kendskab vi har til sproget i den periode som skrifterne i GT udgiver sig for at være skrevet i. Ligesom det sprog vi i dag taler og skriver er meget forskelligt fra det vi talte og skrev for 400 år siden, således gør det sig også gældende for skrifter i GT. Hvis der i skrifter tales et sprog der andre steder kan genkendes som et der hører hjemme i en speciel periode, så giver det os en umiddelbar berettigelse i at tro at skriftet netop er skrevet i den periode. Dette forhold viser Jens Kofoed gør sig gældende i forhold til kongebøgerne og krønikebøgerne, hvilket giver os grund til at tro at kongebøgerne er skrevet i den de udgiver sig for. Derefter kaster han sig ud i en spændende analyse af beretninger i GT i forhold til beretninger vi kender fra andre skrifter som Gilgamesh.

Share on Facebook

 

 Standard Podcast: Play Now | Play in Popup | Download