Nazi hygge og moralske værdier

Mens SS officerene hyggede sig med hinanden eller familien blev tusinder af jøder slagtet bag dem. At kontemplere dette faktum bringer følelser af foragt og afsky frem i en, og med rette.. eller? Det afhænger jo af hvad man mener at sådanne følelser er. Findes der nogen måde hvorpå man kan berettige at det er med rette at vi føler sådan? Ja det mener jeg. Vi må stille os selv spørgsmålet om vi som mennesker har kognitive fakulteter der, når de virker efter hensigten, producerer de rette overbevisninger i os. Vi har mange overbevisninger. Fx fornemmelser for fortid. En fornemmelse af at man har hørt dette musiknummer i går. Eller at man spiste havregrød til morgenmad. Der er selvfølgelig ingen måde at bevise en sådan følelse på. Men vi har ikke desto mindre alle sammen sådanne følelser og fornemmelser, og deres berettigelse synes at stå og falde med de selvsamme forhold omkring vores kognitive fakulteter som moralske fornemmelser af den slag der opstår i en når man kontemplerer Auschwitzs forhold. Hvis vi kan stole på at vores kognitive fakulteter virker som de skal. Altså producerer de rette overbevisninger: Overbevisninger der stemmer overens med virkeligheden. Så er vi berettigede i at mene at det virkelig var moralsk forkert af Nazisisterne at udrydde jøder. Omvendt, hvis vi ikke kan stole på at sådanne overbevisninger er dannet i overensstemmelse med virkeligheden, hvorledes kan vi da i det hele taget stole på vores kognitive fakulteter? Men siger du måske. De er så sandelig dannet i henhold til en virkelighed, bare ikke en der handler om moralske værdiers sandhed, men i stedet handler om overlevelse og som Thor Nørretranders i en bog har skrevet om at gøre sig lækker for kvinder. Den proces i vores kognitive fakulteter der danner overbevisninger af moralsk karakter er af evolutionen udvalgt fordi den fx fremmer reproduktion, og ikke fordi disse overbevisninger er sande. Men denne overbevisning om evolutionen er jo selv dannet af vores kognitive fakulteter, og hvorfra ved vi om den så er sand? Hvad får os til at tro at evolutionen har tænkt på sandhed i det hele taget? Og så er vi tilbage ved starten igen. Enten stoler vi på vores kognitive fakulteter og tager ydmygt imod de overbevisninger den producerer i os – selvfølgelig alle sammen, også de der renser ud i dem der umiddelbart virkede rigtige. Eller også må vi finde os i at miste mange, rigtig mange af de overbevisninger vi render rundt og tror er viden lige nu. Disse er jo kun viden hvis de er berettigede, og denne berettigelse står og falder med om de er dannet af kognitive fakulteter der er til at stole på.
Dette svar imødegår den moralske skeptikker og spiller bolden over på hans banehalvdel igen. Vores moralske viden er ikke grundlagt i konstruerede sociale netværk eller subkulturer. Hvis de var så ville det jo ikke være objektivt forkert at slagte jøderne og stå og hygge sig med det, og det ved vi jo alle sammen godt at det er. Vores moralske viden er derimod grundlag i vores menneskelige natur. I de kognitive fakulteter vi er skabt med. Hvis ens andre ideer har et problem med det faktum. Fx fordi man mener at disses udvikling skal forklares gennem en blind evolution der hverken har formål eller hensigt, ja så har man hermed fået en god grund til at ændre dette synspunkt, eller om man kan. Leve med at man på dette punkt lignede de nazister der morede sig med at udrydde jøder. De mente også at dette ikke var et spørgsmål der var objektive og sande svar på. I Nürnberg retssagen slog de netop på en moralsk relativisme som en vigtig del af deres forsvar.

Share on Facebook

En ateists tankegang

Her er et lille svar til en post på naturalisme.dk, hvori Morten forsøger sig med en analyse af den religiøse tankegang, som den er kommet til udtryk i denne post på apologetik.dk.
Morten mener at følgende citat viser hvor uhyggelig og bizar den religiøse tankegang er:

”Jesus sagde at ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner. Det giver så meget mening for en der tror på et efterliv hvor det gode hyldes, retfærdigheden sejrer og det onde straffes. Men hvad nu hvis man slet ikke tror på et efterliv. Hvilken forskel er der for denne person i at dø og tage hele verden med sig i døden, eller dø og frelse hele verden? Der er ingen, og slet ingen hvis der ingen pris og hæder kommer personen til gode inden han udfører handlingen.”

I dette citat mener Morten at kunne opdage at undertegnedes religiøse tankegang er at:
1) Det giver altså kun mening for den religiøse at ofre sig for sine venner, FORDI han så kan forvente at blive hyldet og belønnet i det hinsides, mens
2)det er meningsløst for den, der ikke tror på den evige paradisiske festivitas, at ofre sig (medmindre han kan blive hædret, mens han endnu er i denne verden). (Citat fra Morten)

Det eneste der er bizart og uhyggeligt er dog Mortens tankegang og andre ligesindes, når de argumenterer imod religion. Måske forholder det sig netop med sådanne som Richard Dawkins siger at det gør om religiøse. At de har kompartmentaliseret deres tanker. Når de laver videnskab og forskning, som Morten sikkert gør efter alle kunstens regler, så går de frem efter akademiske dyder, men når de skal forholde sig til religion, så handler det om at undgå mening og logik, og i stedet tordne med attitude. I hvert fald, så efterlader Mortens tankegang her en med undring.
Ad 1:
Hvorfra læser Morten at det KUN giver mening for den religiøse at ofre sig for sine venner fordi han forventer at blive hyldet og belønnet hinsides??? Det jeg sagde var: “Det giver så meget mening for en der tror på et efterliv hvor det gode hyldes, retfærdigheden sejrer og det onde straffes.” Her står der intet om at den eneste mening med at give sit liv er at så bliver man belønnet og hyldet hinsides. Dette efterlader rum til mennesker der elsker retfærdighed og godhed, hvis jagt efter denne her på jorden en dag skal ende med den ultimative glæde og jubel over at se retfærdighed og godhed hyldes. Denne mening består ikke nødvendigvis i at opnå hyldest og belønning, fordi dette er fedt. Men består i at opleve mening i at se det gode sejre, fordi man elsker det gode. Så Morten konkluderer alene på dette grundlag noget der ikke følger af hvad der står. Det er fuldstændig muligt at religiøse er gode og retfærdige BÅDE fordi de har internaliseret disse dyder, og fordi de ser frem til belønning og hyldest.
Men lad os bare sige at dette var hvad der stod og var hvad jeg mente. Hvori består det uhyggelige så? Hvis X kun gør godhed og retfærdighed fordi han vil opnå belønning altså et egoistisk gode, mener Morten så at dette er uhyggeligt?
Lad os forestille os Moder Theresa hele sit liv udgød sit liv for fattige, syge og forkastede mennesker, fordi hun forventede en dag i himmelen at møde en glad Gud der mødte hende med ordene: “Hvad du har gjort for en af mine mindste har du gjort for mig.” Ville dette gøre hendes gerninger mindre gode, rigtige og retfærdige??? Det har jeg svært ved at se. Måske tænker Morten at hvis hun samtidig ikke gjorde dette af en internaliseret kærlighed så ville det være uhyggeligt og bizart. Men hvorfor det? Morten kommer i denne sammenhæng til at tænke på terrorister der smadrer fly ind i bygninger, og jeg skal ikke sige hvorfor han ser denne sammenhæng, men det er vigtigt at bemærke at disse jo gjorde noget objektiv forkert, og dermed ikke noget der falder inden for denne diskussions kategori af gode og retfærdige ting. Der er dog et spørgsmål der opstår mens man læser Mortens tanker:
Hvorfor gør Morten det gode og det retfærdige? Hvad andet end selvinteresse og belønning er der plads til i hans verdensbillede? Virkelig godhed og retfærdighed? Findes der noget sådan for naturalister? Det lyder sådan på Morten, men jeg er ikke sikker, for Morten er et stjerneeksemple på en der ikke tror på at der findes objektive moralske værdier. Der findes kun Mortens egne personlige præferencer. Så når Morten ønsker at ændre verden så er det fordi han ønsker at sprede sine egne personlige præferencer ud på verden. Præcis som Hitler og Staling ønskedede dette. Morten har så heldigvis nogle andre end disse, men vi kan ikke sammenligne dem med hinanden og sige at Mortens værdier virkelig er objektivt bedre end Hitlers.. Så hvad mener Morten med at sige at det er uhyggeligt når religiøse forfølger godhed og retfærdighed fordi det enten frygter straf, eller ønsker belønning??? Han siger:

Efter mine begreber er det da langt mere moralsk og hæderfuldt at ofre sig for en god sag, hvis man ikke får noget for det.

Læg mærke til ordene “efter mine begreber” betyder dette: efter min smag og behag?? eller som jeg forstår de objektive moralske værdier?? Hvis det er første, så kan vi jo være fløjtende ligeglade, præcis som det er uinteressant at jeg foretrækker leverposteg fremfor ost til middagsmad. Hvis sidste, så kan vi have en moralsk diskussion om det, undersøge sagen og når frem til at jeg måske skulle revidere mit syn på de moralske objektive værdier, og det ville jeg da hellere end gerne være villig til, da jeg netop tror på at disse findes og vi bør indrette vores liv efter dem.

Ad 2
Det forholder sig altså sådan at den religiøse kan gøre godhed og retfærdighed både fordi han forventer belønning og samtidig, fordi han elsker ret og hader uret og derfor ser frem til den dag hvor det gode hyldes og det onde straffes og betragter dette som sin belønning, men dette kan ikke siges om den naturalistiske ateist. INGEN AF Disse er åbne muligheder for ham. Hvis den første dog BLOT var en mulighed så var vi dog i det mindste sikrede på at han, godt nok af selviske årsager, ville handle ret og hade uret, men da vi kun kan kigge på hvad der foregår i ateistens 80 år liv her på jorden, så har vi ikke meget at fæste vores lid til. Ateister som Pol Pot, Mao, Stalin og Hitler indså muligvis dette og tog konsekvensen af det. Og hvad kan vi så rent faktisk sige om dem? Hvis vi skal leve i deres verdensbillede og tænke som dem, eller Morten, så har vi ikke andet end magt mod magt at komme med. Men problemet er endnu mere grundlæggende end dette. Vi kan ikke engang sige at er noget som helst godt og ondt i en objektiv betydning omkring disse personer. Vi kan da glæde os over at Morten med os tager afstand fra dem, men han er ikke konsistent med sit verdensbillede, og faktisk så kunne man argumentere på baggrund af hans her citerede post at han burde holde med “de forkerte.” Hvis nu forestiller os at alle vi religiøse med eksemplet fra Moder Theresa kun er gode og retfærdige fordi vi ser frem til belønningen foran Guds trone en dag, og PolPot, Mao og Stalin gjorde det de gjorde fordi de anså det som det rette at gøre og ikke fordi de regnede med en belønning i et efterliv. Så må Morten, ifølge hans egne ord og ideer holde med PolPot, Mao og Stalin. Godt nok kan han ikke sige at han har samme præferencer som disse, men da der ikke er nogen standard der afgør hvilke af disse der virkelig er gode og retfærdige, kan han ikke sige noget objektivt om disses moralske ideer, hverken for eller imod. Det var blot deres præferencer og det er det. Det samme gælder om de af os, fx Moder Theresa der har værdier Morten er enig med. Han er blot enig og det er det. Men der er dog en væssentlig ting Morten må rose de første for: nemlig at de følger egen præferrencer ikke fordi de skal eller forventer belønning, men fordi de ser det som rigtigt.(antager vi) Og der er noget han må dadle os andre for: vi er uhyggelige og bizare fordi vi ser frem til belønnig en dag for vores moralske adfærd. Det er ikke en skelnen jeg finder intuitivt rigtig.

Share on Facebook

Tillykke til Columbo

Peter Falk, bedre kendt som Columbo har fødselsdag. Eftersom hans Columbo metode med at stille dumme spørgsmål der på en Sokratisk måde piller mordernes løgne fra hinanden har lagt navn til en god apologetik-metode, så bør han også hyldes her. Tillykke med de 80..

Share on Facebook

NTO Mattæus evangeliet

Siden Augustin er de fire dyr i Åbenbaringsbogen kap 4,3 blevet set som Løven der er Mattæus evangeliet, Manden der er Markusevangeliet, Oksen der er Lukas og Ørnen som Johannesevangeliet. Mattæus skrev et evangelie til jøderne om Jødernes Konge. Kongen af Juda der opfylder profetierne fra GT. En konge hvis himmelse herredømme ikke kunne ses af Herodes der ville slå ham ihjel, men som blev set og forstået af vise mænd. Hedninger fra Østen. En konge hvis undervisning jøderne aldrig havde oplevet magen til, men hvis herredømme var skjult for de skriftkloge. I kap 13 fortæller Mattæus os at lignelserne der var dunkle for skriftkloge blev åbenbaret for Jesu disciple. Og nerven i Mattæusevangeliet er at Jødernes Konge der blev vraget af de skriftkloge er Kongernes Konge og dette viste han for sine disciple, som han ender med at sende ud i verden – fordi han har al magt i himmelen og på jorden.
Dette er hvad denne lektion i Ny Testamentes Oversigt handler om.
Filerne er her:
Noter til Mattæusevangeliet

Share on Facebook

Intelligent Design

Intelligent Design

Intelligent Design er navnet på en bevægelse hvis fællesnævner er overbevisningen om at videnskaben er i stand til at arbejde med hypotesen om at det biologiske liv, såvel som universets fintuning ikke er et produkt af en udirigeret proces, men derimod udspringer af en intelligens. Dette kan være Gud, guder, rumvæsener eller andre intelligente agenter, det interessante er ikke så meget hvem designeren er, men mere at når vi slutter at noget er designet, så sker dette ud fra et empirisk grundlag.

Share on Facebook

NTO Intertestamentale periode

I perioden mellem GT og NT skete der meget med jødedommen. Synagoger, Diaspora, Farisæere, Saddukæere, Zeloter, Hellenismen og meget mere er ord og begreber vi pludselig støder på i NT. Leif gennemgår her i store linier de væsentligste træk fra den intertestamentale periode som en introduktion til det nye testamente.

Share on Facebook

Hullernes Gud

Et argument der ofte indvendes mod beviser for Guds eksistens er at man putter Gud ind i hullerne hvor videnskaben ikke kan forklare det. Bob Larmer fra http://www.newdualism.org/papers/R.Larmer/Gaps.htm har lavet en glimrende artikel om dette, og den er virkelig værd at læse. Han analyserer det til at en forklaring som “Gud gjorde det,” skulle være baseret på et argumentum ad ignoratiam Som standard går argumentet således:

1) Der er ingen beviser (eller du har ikke bevist) at p er falsk. Derfor er p sand.

Eller omvendt:

2 Der er ingen beviser (eller du har ikke bevist) at p er sand. Derfor er p falsk.

Det første Larmer bemærker er hvor få argumenter der egentlig går sådan her.

The artificiality that plagues the short discussions of argumentum ad ignorantiam found in so many textbooks on informal logic results from the fact that in real life it is difficult to find arguments based simply on ignorance. It is clearly fallacious to argue that a statement must be false solely on the basis that it has not been proven true, or that a statement must be true solely on the basis that it has not been proven false. Typically, however, people do not argue in such a manner. Usually, we find them utilizing a premise, whether it be implicit or explicit, that if a proposition P were true (or not true) then we should reasonably expect to find evidence for it being true (or not true). When we do not find such evidence we can take this as a kind of evidence that P is false (or true). If my son tells me that there is a Great Dane in our bathroom and I go look and find no evidence of a Great Dane, I conclude that it is false there is a Great Dane in our bathroom. My lack of evidence for it being the case that there is a Great Dane in our bathroom is good evidence that there is not a great Dane in our bathroom because I have knowledge that if a Great Dane were there, there should be positive evidence to confirm its presence. ¹

Ligeledes bemærker Larmer at det ikke giver mening at kalde “gud-i-hullerne” fejlslutningen for et argumentum ad ignorantiam. Da sådan et argument ikke slutter ud fra at vi ingen viden har, men ud fra at vi ingen beviser har for P, der hvor vi kunne forvente at finde beviser for P. Dette viser at det skærende punkt i sådan et argument for om det er gyldigt eller ej, går på den betingede dom om at: Hvis P var sand, så kunne vi forvente at der var beviser for at P var sand. Dette er hvad der underforstås i flere argumenter der konkluderer Gud som årsag til universets fintuning fx. Hvis universet var opstået naturalistisk, så burde vi forvente at naturkonstanterne ville understøtte liv i mange mulige universer. Altså at det var nemt at få sig et univers der er livsvenligt af naturalistisk vej. Givet at vi netop ikke finder dette, så underbygger det et argument der baserer sig på en slutning til bedste forklaring.
Det er sjovt nok også det argument mange ateister bruger imod Gud. De mener at være berettige i at tro at Gud ikke findes (-p) på basis af at de ikke har set nogen beviser for at han findes (P). Der er så et typiskt ad ignorantiam, men ateisten ville jo mene at Gud er sådan en størrelse der måtte lave fodaftryk i verden og at vi derfor må forvente at der var beviser for Hans eksistens. Det mener teisten jo også at der er. Men når han så peger på dem: Fintuning, Big Bang, Livets oprindelse og Jesu opstandelse, så er det jo at ateisten pludselig bringer … argumentum ad ignorantiam på banen og siger: Det er jo en fejlslutning: Det er Gud i hullerne. Men teisten har ikke sluttet alene ud fra manglen af naturalistiske beviser til: Gud gjorde det. Men det er ud fra manglen af naturalistiske forklaringer, der hvor vi kunne forvente at sådane ville kunne gøre arbejdet. Det er netop ud fra vores kendskab til verden, det er ud fra denne viden at vi ved at Gud er ophavet til kosmos, fintuneren af det, oprindelsen til livet og Ham der oprejste Jesus fra de døde.

Share on Facebook

1. http://www.newdualism.org/papers/R.Larmer/Gaps.htm |tilbage|

Bibelens ufejlbarlighed

Her er en god artikelserie på Ateam-blog om Bibelens inspiration og ufejlbarlighed:
http://ateam.blogware.com/blog/_archives/2007/8/27/3189410.html

Share on Facebook

Apokalyptisk

Har lige set filmen Deep Impact, der må regnes til en af de film jeg synes rimelig godt om. En af de tanker der løb igennem mit hoved imens gik på selv-opofrelse. Jesus sagde at ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner. Det giver så meget mening for en der tror på et efterliv hvor det gode hyldes, retfærdigheden sejrer og det onde straffes. Men hvad nu hvis man slet ikke tror på et efterliv. Hvilken forskel er der for denne person i at dø og tage hele verden med sig i døden, eller dø og frelse hele verden? Der er ingen, og slet ingen hvis der ingen pris og hæder kommer personen til gode inden han udfører handlingen. Men hvem af os kan sige os fri fra at det første ville være forkert af personen, og det andet ville være godt? Eller tag nu Jesus som eksempel. Han er enten historien største fiasko, eller også er han Kongernes Konge og Herrernes Herre. Se ham for dig på korset kalde ud til sin fader i himmelen der slet ikke er der, ud i et tomt univers der ikke hader ham eller elsker ham, men bare er indifferent overfor ham. Det knuser ham som det knuser alle os andre, og går videre. Forskellen på ham og os er at Jesus troede så fuldt ud på sin faders kærlighed og åbenbaring til ham at han var villig til at lægge sit liv ned for alle os andre. Det gav ham ikke mange venner i livet, og i døden var han alene. Hvad så med hans modsætning? En der er villig til at ofre hele verden fordi han ikke lige gad gøre den mest banale og ligegyldige handling man kan forestille sig. En handling der for ham ville udgøre forskellen på at se nyhederne på DR eller på TV2 den aften. Men fordi han ikke gad gøre denne banale og ligegyldige handling, så blev hele jordens befolkning udslettet. Her er vi præcis i den samme situation, som ved korset, hvis altså Jesus tog fejl. Universet er slet og ret indifferent. Det er svært at se hvorledes nihilisme ikke er den logiske konsekvens at slutte til, hvis Gud ikke findes.
“Vi er heldigvis en masse der vil gøre alting for at få folk til at undgå at handle således, er vel alt der kan siges til dette.” Og så er vi ved den anden ting jeg tænkte under filmen.
Det moderne menneske, der lever i et samfund der mere og mere har præg af at mangle Gud, lever alligevel livet i skyggen af en apokalytisk vision om masseudslettelse af jorden. Atombomben, Kometer, Global opvarmning, Civilizationernes sammenstød eller invasion fra rummet. En kristen har også en apokalyptisk vision der ikke overleverer ham til frygt og rædsel, men til håbet om forvandling. Håbet om at blive ligesom Kristus. Historien er hans, den er ikke cirkulær, eller lineær, men final. Det ender med at hvert et knæ skal bøje sig og hver en tunge skal bekende Jesus Kristus som Herre.

Share on Facebook