Doug Pagitt om helvede dom og fortabelse

Er der et emne som emergente kristne ikke kan lide at tale om så er det emnet fortabelse og Jesus som den eneste vej til Gud. Der er en der engang har sagt om de svære skriftsteder i bibelen at det der gør dem svære er ikke at de er svære at forstå, men at de ikke er til at tage fejl af. Således er det omkring bibelens syn på helvede og fortabelse. Så hvis man vil afprøve en tilsyneladende bibeltro kristen om han nu også er dette, så kan det gøres på spørgsmålet om hvorvidt der min søde nabo der er Buddist virkelig vil gå fortabt uden troen på Jesus? Det har Todd Friel gjort med den emergent teolog Doug Pagitt og det er der kommet et lille interview ud af, som virkelig kan anbefales at høre. Det er en lektion i hvorledes man undgår svære emner – simpelthen ved at påpege at man ikke forstår hvad den anden siger. Det er i øvrigt også en strategi ateisten Daniel Dennett anvender når han diskuterer filosofiske emner som substans-dualisme, eller den frie vilje. Lyt til interviewet her
Du kan også læse nogle af de kommentarer podcastet har fået. Fx er der Stand To Reasons respons her. Hvor Amy Hall siger:

I continue to be frustrated by the word games, the lack of clarity, and the inability to be straightforward that I see on the part of some emergent leaders. I’m actually embarrassed for Pagitt, listening to this. It’s fine for him to disagree–even vehemently disagree–with Friel, but why can’t he do this openly and clearly? Why would he pretend like he can’t even understand what Friel is asking?

Rene fra sand.omvendelse.dk har også en kommentar på Doug Pagitt’s syn på helvede her.

Share on Facebook

Derfor kommer KD ikke ind

Når man nu engang sidder og kigger tilbage på hvorfor KD ikke kom ind på borgen d. 13/11, så kunne en af de ting man valgte at gribe fat i være deres manglende net-profil. Her tænker jeg ikke på at de ikke har en hjemmeside – det har de da: valg.kd.dk, og den ser jo også fin ud. Men der hvor de virkelig burde være tilstede er på de danske hjemmsider der har flere hundrede tusind hits om dagen. dr.dk, der i denne uge vil have omkring 1.4 millioner unikke brugere, politiken.dk, der har omkring 400.000 ¹ er blot to. Faktisk så er de tilstede derinde, men det er blot en del af problemet. Dette er Anne Bjerregaards blog – på dr.dk – der ikke har et eneste indlæg!!! Og dette er Bodil Kornbeks blog på politiken.dk der ikke har haft et nyt indlæg siden 4. oktober.

Man kunne ikke ønske sig bedre eksponering. Hellere være der en stå på en kold gågade i Skive, eller hvor de nu er. Eller sætte en ghost-writer til at lave arbejdet i det mindste. Vi taler om mindst 5 tusind hits pr dag vil jeg skyde på. Direkte links til forsiden af politiken.dk for Kornbeks vedkommende. Det vil nok vise sig at det ikke er på nettet at valgkampen vindes, men deraf følger det ikke at den ikke kan tabes derinde. Som salt i såret så er dette linket til den blog som Kornbek har i wordpress der faktisk er links til fra valg.kd.dk, men som ikke er blevet opdateret siden april i år. Sørgeligt.

Share on Facebook

1. http://www.fdim.dk/?vis=m_top |tilbage|

Klaus Vibe om fri abort og mangel på arbejdskraft

Læs hans artikel her: Fri abort er skyld i mangel på arbejdskraft

Jeg vil fremsætte et synspunkt, som jeg synes, vi mangler at høre i debatten. Mit synspunkt er: vi mangler nogle hænder i det danske samfund, fordi vi i siden indførelsen af den frie abort i 1973 har frataget ca. 500.000 små menneskeliv muligheden for at se dagens lys. … Så nu vil jeg føre et nyt argument på banen: Vi mangler arbejdskraft! Vi har skam ikke råd til at gå glip af 15.000 mennesker med 30.000 hænder! Prøv at tænk på, hvor mange skattekroner, de kan spytte i kassen. Vi kan få sygehuse og læger, daginstitutioner og pædagoger en masse for de penge! Men kan man gøre det op i penge på den måde? Næ, det kan man ikke, for menneskelivet er uvurderligt. Jeg forsøger mig bare med et nyt desperat forsøg på at råbe de ansvarlige mennesker op. Og jeg tror i hvert fald, at jeg mindst har 15.300 støtter i ryggen.

Jeg kunne ikke være mere enig…

Share on Facebook

Menneskesønnen politik og Guds rige.

Daniels bog er en spændende bog – en bog der introducerer os for den person der senere refereres til af Jesus som Menneskesønnen. I Daniels bog siges det sådan her:

Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.

Jesus refererer 26 gange til sig selv i Mattæus som Menneskesønnen, og man mister noget hvis man ikke opfatter sammenhængen mellem profetien i Daniel og Jesu måde at omtale sig selv på. Der er godt nok teologer der har argumenteret for at Jesus ikke alle stederne refererer til sig selv, som fx Bart Erdmann, men hvis man læser skriftstederne nærmere efter så er det klart at han helt sikkert taler om sig selv, og der er ikke mange argumenter at hente for at han skulle tale om flere der var menneskesønnen. Tag nu fx Matt 16:13-15:

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?«

Her er det indlysende at “Mennesønnen” er identisk med Jesus, da Jesus senere vender spørgsmålet til, “men hvem siger i Jeg er? Jesus opfattede sig selv som Menneskesønnen, og når vi nærlæser beretningerne i Mattæus om Menneskesønnen, så kan vi se at det er denne der “ligesom Jonas” vil være i jordens skød i 3 dage. Og det er også denne som Jesus siger være dommer over de jødiske råd der forkastede ham som deres konge og frelser. Således Matt 26:63:

Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn?« v64 Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.«

Jesus der helt klart tidligere over for Farisæerne har refereret til sig selv som Menneskesønnen gør det nu igen og siger utvetydigt at Han er Kristus, Guds Søn og at Han vil tage plads ved den Almægtiges højre hånd. Dette er ikke gået Farisæerne forbi, da det er en klar, meget klar hentydig til en messias profeti fra Salmernes bog. Salme 110:

Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«

v2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
hersk midt blandt dine fjender!
v3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig
som dug af morgenrødens moderskød.«

v4 Herren har svoret og angrer det ikke:
»Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.«

v5 Herren er ved din højre side,
på sin vredes dag knuser han konger.
v6 Han holder dom blandt folkene,
han dynger ligene op,
han knuser hoveder ud over den vide jord.

v7 Af bækken ved vejen drikker han,
derfor kan han løfte hovedet.

Profetien om Menneskesønnen, der ifølge Daniels bog kommer med Himmelens skyer og får Herredømme og Magt, kædes sammen med Davids profeti om Herren, der af Herren bliver bedt om at sætte sig ved den Almægtiges højre hånd indtil hans fjender bliver lagt som en skammel under hans fødder. Jesus siger – herefter skal i se – eller som Bible in Basic English siger: From now on.. Det han siger er at Nu er det mig der styrer showet/har magten, sidder ved faderens hånd, og det vil i få at se, som Daniels bog siger: Herredømmet er mit .. eller som salme 110 siger: Fra nu af skal i blive lagt under mine fødder af Gud den Almægtige. Når vi læser dette i dag så går dette tabt for os. Vi opfatter Kristendommen som en sød og rar religion der går folk glade, lærer dem tolerance og nu så småt kan lægges ned da vi jo har oprettet et demokrati, fået en velfærdsstat og er så tolerante mod hinanden. Intet kunne være længere fra sandheden. Kristi rige tordner stadig frem på jorden, hans fjender bliver lagt som en skammel under Hans fødder, og Herredømmet er Hans. Da Jesus derfor sendte sine disciple ud var det for at sprede Hans rige på jorden, i den kraft han havde lovet dem. Og igennem deres tjeneste blev denne profeti opfyldt som Jesus gav Farisæerne. De så med deres egne øjne at de ikke havde lukket og slukket for Jesus-bevægelsen ved at slå ham ihjel.
Hans rige er dog ikke af denne verden. Hvis det var, så ville denne verdens herskere ikke have korsfæstet ham siger Paulus i 1 Korinterbrev kapitel 1. Denne verdens ånd er ikke en pind anerledes end den magt der i sin tid korsfæstede vores Herre, og det vil vise sig mere og mere som demokratier og republikker bliver til tyranier. Det bedste sted hvor dette ses er i Markus 10:42-45:

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. v43 Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, v44 og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. v45 For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Guds rige kan aldrig være en del af det politiske system vi kender nu. Guds rige er forskelligt i sit væsen. Det tjener ikke ved magt – men ved kærlighed. Det tjener ikke ved at herske over andre, men ved at ydmyge sig og tjene – med Kristus selv som forbilledet. Det er godt at huske på i disse dage hvor en gruppe danskere posititionerer sig til at gribe magten over os så de kan herske over os, som de nu finder bedst.

Share on Facebook

Det der adskiller os fra dyrene ..

Vendingen alle har hørt, .. det der adskiller os fra dyrene .. har alle sikkert også hørt om alle mulige ting. Så jeg har sat mig for at lave en lille liste der kan udvides efterhånden som vi bliver klogere. Her er nogle bud fra en hurtig søgning på google. Det er direkte citater der er taget her. Deres forskellighed og de mange bud på hvad DET er, eller EN af de ting der skiller os fra dyrene, burde måske få os til næste gang at sige: EN af de mange ting der adskiller mennesket fra dyrene er …

Inblæst Ånd
Det er Guds indblæste ånd, der adskiller mennesket fra den øvrige skabelse .. ¹

Bevidsthed
Det som adskiller mennesket fra dyrene er, at mennesket har bevidsthed ..²

Fornuften
For fornuften adskiller mennesket fra dyrene. .. ³

Bevidste omformning af omgivelserne
Det er denne bevidste omformning af omgivelserne, der adskiller mennesket fra de andre dyr. .. ⁴

1 Procent DNA
Kun én procent i DNA’et adskiller mennesket fra menneskeaberne, .. ⁵

Ånd og fri vilje
Dertil kommer, som nævnt, den humanistiske psykologis påpegning af, at mennesket også er ånd, hvilket sætter fokus på, hvad der adskiller mennesket fra dyrene, nemlig at ethvert individ har såvel personlig tænke­evne som en form for egen fri vilje. .. ⁶

Tale, bevidsthed, slægtskab med Gud
Men mennesket er samtidig noget mere end naturens bestanddele, er noget mere end biologi. Der er noget, som afgørende adskiller mennesket fra alt det øvrige i naturen: Tale, bevidsthed – vi kan forholde os til vores eget liv og være bevidste om, at vi skal dø; og i kraft af sprog og bevidsthed har mennesket helt særlige skabende evner, derved i slægt med Gud (skabt i Guds billede). .. ⁷

Opfindelser
Men det er opfindelserne, som adskiller mennesket fra andre dyrearter på denne klode. .. ⁸

Forstå kunst
En af de ting der adskiller mennesket fra dyrene, er evnen til at lave og forstå kunst. ..⁹

Tænke sig om og følelseslivet
Senere fik tilhørerne at vide, hvad der adskiller mennesket fra dyrene; evnen til at lære og til at tænke sig om samt følelseslivet. .. ¹⁰

Sproget
Sproget er det der adskiller mennesket fra dyrene. .. ¹¹

At fortælle
At fortælle andre noget er det, der adskiller mennesket fra alle andre arter. .. ¹²

Erkendelse af universelle principper
Denne forståelse af opdagelsen af et universelt princip er det, der adskiller mennesket fra en abe. .. ¹³

Pandelappen med selvkontrol
Den del af hjernen, der udvikles sidst, er pandelapperne, der adskiller mennesket fra dyret og hvor centre for selvkontrol, risikovurdering, rationel tænkning og sociale færdigheder ligger. ¹⁴

Reflektion
Refleksion er det som adskiller mennesket fra dyrene. ¹⁵

Udveksle information
En af de ting, der adskiller mennesket fra dyrene, er at vi er langt bedre til at udveksle information. ¹⁶

Ønsket om at tage medicin
Ønsket om at tage medicin er måske det vigtigste træk, der adskiller mennesket fra dyret ¹⁷

Fantasi
Nu forholder det sig jo sådan, at dét der adskiller mennesket fra dyrene er, at vi har fantasi. ¹⁸

Arbejde med Hænderne
Arbejde med hænderne er det, der adskiller mennesket fra dyrene. ¹⁹

Har du flere, så post dem som kommentarer

Share on Facebook

1. Islamisk studiebogssamling .. http://www.islamstudie.dk/aa_frihed.htm |tilbage|
2. Leksikon.org .. http://www.leksikon.org/art.php?n=1704 |tilbage|
3. catholic-web.dk .. http://www.catholic-web.dk/Godhed01.htm |tilbage|
4. socialister.dk .. http://www.socialister.dk/socrevy/07/sry07s20.htm |tilbage|
5. Faklen.dk .. http://www.faklen.dk/faklen/01/natur.php |tilbage|
6. Humanistisk Psykologi .. http://neft.dk/humpsyk.htm |tilbage|
7. Religion.dk .. http://www.religion.dk/nyheder/artikel:aid=324839 |tilbage|
8. Jyllandsposten .. http://viden.jp.dk/ |tilbage|
9. E-blog ekstra bladet .. http://www.ebblog.dk/search.php?P=dyremishandling&next=%2013533 |tilbage|
10. Hjernegymnastik og cykelløb .. Odense Universitetshospital http://www.ouh.dk/wm179613 |tilbage|
11. Dansk XMLFORUM http://www.xmlforum.dk/index.php?page=taksonom |tilbage|
12. Avisen i Undervisningen |tilbage|
13. Schillerinstituttet .. |tilbage|
14. Alkosite: http://www.alkoholdialog.dk/index.php?id=238 |tilbage|
15. SkoleIT.dk |tilbage|
16. http://www.nynatur.dk/artikler/artikel_tekster/info_evolution_cw.html |tilbage|
17. DrugDebate.com |tilbage|
18. Beatyof.dk |tilbage|
19. Socialdemokraterne.dk – Johannes Lundsfryd Jensen |tilbage|

J.P.Moreland om hyklere og abort

http://www.scriptoriumdaily.com/2007/10/15/michael-vick-dog-fighting-and-media-hypocrisy/

Webster defines a hypocrite as one who claims to accept certain moral standards that one doesn’t apply to one’s own views or behavior.

Question: Why won’t the media show pictures or video of abortions and aborted babies when they show the carnage of the Iraq war and the hideous dog fighting surrounding Michael Vick? Answer: It’s pure hypocrisy. The media is overwhelmingly secular and pro-abortion. The widespread use of ultra-sound pictures during pregnancy is decreasing the number of abortions. Similarly, if people were given the chance to view an abortion or its results on television, much of the abortion debate would be over. Media folk who get the importance of viewing graphic violence (dog fighting, brutality in war) to expose the real evil of certain acts and who won’t defend this right for abortion are hypocrites. It’s that simple.

Læs mere her på www.scriptoriumdaily.com …

Share on Facebook

Kreationisme i friskoler

Nu må Svenske Friskoler regne med at blive gået efter i sømmene i forhold til undervisning i skabelse. Sverige der har en væsentlig stærkere kreationistisk bevægelse end DK og som nævnes i EU vedtagelsen omkring undervisning i ID og Kreationisme har besluttet sig for at holde mere opsyn med friskolerne. Sådan er det vel. Den sekulariserede stat kan ikke undvære den naturalistiske oprindelsesmyte. Adskillelsen af stat og kirke er hellig. Men hvorledes bør de svenske friskoler – de kristne af slagsen forholde sig til det her? Mon de godt må undervise i evolutionens huller? Om hvorledes den ikke har en god forklaring på hvor livet kommer fra, hvorledes det opstod, og at Pasteurs hypotese om at livet ikke opstår spontant må siges ikke at være falsificeret endnu? Gad vide hvilke ord og vendinger der er lovligt her? Måske er der nogen naturalister der har et bud? Hvilke videnskabsmænd må egentlig citeres her? Hvad med følgende citat?

“However, the macromolecule-to-cell transition is a jump of fantastic dimensions, which lies beyond the range of testable hypothesis. In this area, all is conjecture The available facts do not provide a basis for postulating that cells arose on this planet …. We simply wish to point out the fact that there is no scientific evidence.” ¹

Eller forventes det mon at loven imod ID og Kreationisme som uvidenskabelig forpligterSvenske Friskoler på undervisning i den bedste af de uvidenskabelige naturalistiske teorier??? Jeg ville, hvis jeg var svensker, vove pelsen og fortælle det som videnskaben rent faktisk er enige om.
Men Friskolerne kunne også oprette faget filosofi i skolerne igen. Det ville virkelig være ønskeligt af mange andre årsager. Vores moderne samfund lider under en generel mangel på viden om logik og basal metafysik og epistemologi. Her er der jo langt større frihed til virkelig at arbejde med spørgsmålene uden at skulle bukke for hellige køer. Her kunne man jo også være ærlig omkring situationen som den er i forhold til videnskaben og Gud. Man kunne lære dem om naturalismens falit i det 20. århundrede, og hvorledes det i dag af flere filosoffer anses som sandt at mennesket har to substanser, og at teismen nok er sand. Man kunne jo tage følgende citat fra den ateistiske filosof Quentin Smith:

“If each naturalist who does not specialize in the philosophy of religion (i.e., over ninety-nine percent of naturalists) were locked in a room with theists who do specialize in the philosophy of religion, and if the ensuing debates were refereed by a naturalist who had a specialization in the philosophy of religion, the naturalist referee could at most hope the outcome would be that “no definite conclusion can be drawn regarding the rationality of faith,” although I expect the most probable outcome is that the naturalist, wanting to be a fair and objective referee, would have to conclude that the theists definitely had the upper hand in every single argument or debate. ²

I de natur-videnskabelige fag som biologi, geologi, fysik og kemi kunne man så nøjes med at tale om fænomener som de optræder gennem empiriske forsøg. Andet er man jo ikke berettiget til at foretage sig der uden at gå ind på filosofi-fagets grund. Og dette er jo et særskilt fag. Så når læreren siger: “Og som i kan se, så koger vandet ved 100 grader”, så kan den selvstændigt tænkende elev række hånden om at irettesætte læreren der jo burde have set: “Ved tegnet-for-100-grader forestillingen, forestilles jeg vand-koge-agtigt.” Som David Hume så rigtigt har vist, så er dette jo alt vi kan slutte empirisk. Om der så er en ydre verden bag forestillingerne, og om den er uafhængig af at vi former teorier om den, det må vi diskutere i det spændende nye filosofi fag. Jeg tror vi hurtigt ville blive af med ateismen og naturalismen på den led.
Nu vil naturalister sikkert mene at dette er latterligt og at vi jo selvfølgelig ikke skal undlade sådanne indlysende hypoteser i undervisningen, og jeg er selvfølgelig enig. Men givet deres polemik omkring den ligeså indlysende hypotese om at vi ikke har nogen principiel grund til at skelne mellem design-genkendelse når det drejer sig om biologi, som den vi videnskabeligt laver i kriminologi, arkæologi og SETI forskningen, er det måske alligevel nødvendigt. En således arbitrær skelnen er kun mulig for den der mener at naturalismen er sand, men det er jo blot en af mange filosofiske retninger.

Men spøg til side, så mener jeg at vi i DK, såvel som Sverige bør indføre filosofi – altså analytisk filosofi, i friskolerne. Lad blot vore unge kristne hjerner lære noget grundlæggende metafysik og epistemologi, og så er evolutionens spøgelse jo alligvel afmonteret. Givet videnskabens og filosofiens fremskridt så er det mere og mere indlysende at selv evolutionsteorien i sidste ende må blive en af de mange oprindelsesteorier som teister kan vælge mellem. Jo mere vi ved, desto mindre sandsynligt at en naturalist kan redegøre for:
1) Hvorfor der er noget istedet for ingenting (William L. Craig: Cosmological Argument)
2) Hvorfor universet er fintunet til liv (Robin Collin’s)
3) Hvor det første liv kom fra (Fra Talk-Origenes)
4) Hvorledes livets “big-bang” kan have en naturalistisk forklaringsmodel
5) Hvor sjælen kommer ind i evolutionshistorien (Evolution of the Soul Richard Swineburn)
6) Hvordan vi kan vide noget som helst i det hele taget (Alvin Plantinga: Naturalism Defeated)
7) Hvordan vi har kendskab til objektive moralske værdier (William L. Craig)

Robert Jastrow har sagt det på en anden måde, og måske mere rammende:

“”For the scientist who has lived by faith in the power of reason, the story ends like a bad dream. He has scaled the mountains of ignorance; he is about to conquer the highest peak; as he pulls himself over the final rock, he is greeted by a band of theologians who have been sitting there for centuries.”³

Share on Facebook

1. (Molecular Insights Into the Living Process
   New York: Academic Press, pp. 406-407)”
   by David Green and Robert Goldberger (1967) |tilbage|
2. (Philo: The Metaphilosophy of Naturalism)”
   by Quentin Smith |tilbage|
3. (God and the Astronomers)”
   by Robert Jastrow |tilbage|

David Favrholdt om logik og sprog

David Favrholdt argumenterer i Erkendelsesteori på side 109-112 for at Logik ikke kan forstås uafhængigt af beskrivende brug af sprog. Han tager afstand til John Steward Mill der “hævdede, at de logiske principper blot var empiriske generalisationer.(109) Men samtidig mener han også at mange filosoffer giver uldne og mærkelige svar når de søger at begrunde hvorfor man ikke kan komme uden om den divalente logik. Hvad logikken egentlig er begrundet i. “De logiske principper er givet a priori – man må f.eks ikke modsige sig selv, slut, færdig – men hvorfor ikke, hvor ved vi det fra, er det noget i os selv eller i omverdenen, der dikterer os det?”(109-119)
Favrholdt ønsker både at give noget til den ene fløj – Mill, folkene om man vil, men også til den anden fløj, de der argumenterer for de logiske princippers nødvendighed, og han søger at opnå dette ved at havne på at sproget grunder logikken, grunder den i begrebet “entydighed.” Dette gør dog at han, som jeg ser det kommer til at give en sørgelig begrundelse for de logiske princippers nødvendighed, når han fx konkluderer:

Så de logiske principper er altså nødvendige betingelser for entydig beskrivelse (entydigt beskrivende sprogbrug). Hverken mere eller mindre.

Mit problem med sådan en udtalelse omkring logik er at de logiske principper er mere end blot nødvendige betingelser for entydig beskrivelse. En entydig beskrivelse kræver flere ting, en af disse er ganske givet logiske principper, en anden er et sprog. For os i denne verden kræver det også en kommunikationsform af en art. Men de logiske principper er anerledes en disse ved at de udtrykker forhold der er nødvendigt sande. Udsagn der er sande og ikke kan være andet. Men sproget der udtrykker disse forhold – altså det sproget i disse tilfælde er “om”, kunne godt være anderledes. Vi kunne udtrykke ~(p.~p) anderledes, hvilket dog ikke ændrer på det faktum at det disse tegn er om, her modsigelsesprincippet, er nødvendigt sand. Der findes ikke en mulig verden, hvori dette udsagn ikke er sandt. Ja vi kunne have brugt andre ord, tegn og symboler, men det ændrer ikke på udsagnet. Men så er logikken også mere end blot sproget. Da logikken viser os forhold omkring verden der nødvendigvis er på den måde. Men jeg tror at Favrholdt blander ontologien ved logik sammen med epistemologien, hvilket måske kan ses når han senere siger:

Den egentlige forståelse af de logiske principper får vi først ved brugen af dem, således som de indgår i – eller overholdes i – beskrivende sprogbrug. Vort kendskab til logik og logikkens tvingende karakter opnås gennem sproget og ved brugen af sproget. Og hvordan vi skal bære os ad for at bruge sproget entydigt, lærer vi kun noget om gennem dets anvendelse i konkrete situationer. … logikkens principper [kan ikke] karakteriseres, medmindre man henviser til andre fundamentale begreber i det beskrivende sprog og til dette sprogs anvendelse.

Det er svært at forstå helt hvad Favrholdt vil med dette. Hvad følger der af at logikkens principper kun forstås, kendes og læres af os gennem sprogbruget? At de ikke udtrykker nødvendige sandheder omkring verden? Det har han jo ikke argumenteret for? Problemet er nok at Favrholdt ikke rigtig har plads til logiske principper som entiteter i sit verdensbillede. Han siger nemlig:

Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er sådan, at der foruden tingene i tid og rum også findes nogle logiske principper, som en slags særlige entiteter i omverdenen.

Men hvorfor dog det? Det har jeg svært ved at se hvorledes jeg ville kunne argumentere for. Et logisk princip der erkendes som værende sandt – a apriori, altså givet med sig selv således at det at forstå det er at vide det. Men hvis det er viden, så må det også være sandt. Men hvad vil det sige at det er sandt, men ikke findes? Faktisk så kunne et logisk princip slet ikke være falsk. I en mulig verden hvor der ingen mennesker findes er det også sandt. At vi først bliver opmærksomme på denne sandhed gennem sproget siger intet om dets ontologiske status. Men da sådanne love knytter sig til udsagn så forudsætter det at der nødvendigvis findes udsagn, og dette er måske et problem for Favrholdt. Jeg tror at hans problem med sådanne ting er af epistemisk art. Han siger nemlig:

Ingen har nogensinde med sine øjne set et logisk princip ude i den fysiske omverden eller mærket det i sin krop som en særlig form for kvalme eller lystfølelse.

Så er vi nemlig nede ved bunden af hvad Favrholdt erkender som noget der kan være en del af hans verdensbillede. Fysiske ting og irrationelle ting. Den verden der er plads til for ham indeholder ikke en Gud der har skabt os i sit billede til at være rationelle dyr som Aristoteles kaldte mennesket, Aristoteles havde nemlig intet problem med simple principper der var rationelle i sit fundament. Det er et problem for Favrholdt og så meget desto værre for hans verdensbillede at han ikke kan redegøre for hvorfor der findes udsagn der er sande med nødvendighed, som udsagnet: nødvendigvis: to plus to giver fire. Sådan et udsagn er mere end entydigt sprogbrug, det er sandt, og kunne ikke være falsk.

Share on Facebook

Jakob Wolf om Michael Behes nye bog

Denne anmeldelse af Jakob Wolf er offentliggjort med dennes tilladelse.

En af de mest prominente fortalere for den såkaldte intelligent design teori, professor i biokemi ved Lehigh University, USA, Michael Behe, udsendte i juli i år bogen The Edge of Evolution – The Search for the Limits of Darwinism. Bogen er en opfølgning af Behes første bog Darwin´s Black Box fra 1996, der skabte stort røre ved at påstå, at den darwinistiske teori ikke kunne forklare udviklingen af f.eks. cellens komplicerede maskineri. I sin anden bog videreudvikler Behe sin kritik. Han undersøger her, hvor meget man kan hævde, den darwinistiske mekanisme kan forklare. Han afviser ikke, at man kan give en overbevisende forklaring på f.eks. bakteriers udvikling af resistens over for antibiotika ved hjælp af naturlig selektion, der virker på tilfældige mutationer i bakterieorganismen, men spørgsmålet er, hvor meget mere, det er rimeligt naturvidenskabeligt set at påstå, denne mekanisme kan forklare. Når ordet naturvidenskabeligt her understreges, er det, fordi man ofte støder på påstande om, hvad den darwinistiske mekanisme kan forklare, der ikke er videnskabeligt dokumenterede. Man påstår rask væk, at høj-komplekse organiske systemer er dannet i kraft af, at naturlig udvælgelse virker på tilfældige, retningsløse mutationer, uden at have nogen egentlig dokumentation for en sådan påstand.
Når man gentagne gange får at vide, at den darwinistiske teori hører til en af de bedst begrundede naturvidenskabelige teorier, så er det, der er godt begrundet, teorien om fælles afstamning. På det punkt er Michael Behe enig med alle darwinister. Men det, der ikke er godt begrundet og derfor bør diskuteres, er hvilke årsager, der kan begrunde udviklingen af alle forskellighederne.
Ægte videnskab er grundig og beskæftiger sig med detaljerne. I kraft af et kæmpemæssigt, uhyre grundigt arbejde ved vi nu en hel masse om livet på dets mest elementære niveau, det molekylære niveau, og vi ved, at ændringer af organismer og livsformer er afhængige af ændringer på dette niveau. Vi har derfor ifølge Behe nu mulighed for at undersøge og efterprøve nøjagtigt, hvordan det forholder sig mere præcist med mutationer. Tidligere har vi ikke haft denne mulighed, og vi har derfor kun kunne henvise noget løst til mutationer og derved ladet dem forklare mere, end der er belæg for.
Behes eksempel fra den moderne biokemiske forskning er de genetiske data, vi nu har fra mennesket og dets mikroskopiske parasitter som malaria, E.coli bakterier og HIV virus. Hans argumentation er vanskelig at yde retfærdighed her, da den nødvendigvis er meget teknisk detaljeret, men jeg skal forsøge at give en lille antydning af, hvad det drejer sig om. Et ofte brugt billede på darwinistisk udvikling er, at kampen for overlevelse er som et våbenkapløb. Kampen driver de konkurrerende organismer fremad i kompleksitet og raffinement, ligesom våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen resulterede i stadig mere avancerede, komplicerede våbensystemer på begge sider. R. Dawkins skriver i The Blind Watchmaker: “Ideen om våbenkapløb er den mest tilfredsstillende forklaring på eksistensen af det avancerede og komplekse maskineri, som dyr og planter besidder (s.181)”. Men hvad siger de faktiske data? De siger ifølge Behe, at det vi ser, snarere er billedet af en skyttegravskrig, hvor organismerne i højere grad degenerer end udvikler sig.
Et af de svar, menneskeorganismen har givet på malaria, er udviklingen af segl-celle hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein, og i dette afviger segl-celle protein fra normal hæmoglobin ved en forskel i en enkelt aminosyre. Man ved nøjagtigt i hvilken position i aminosyrekæden, der er en forandring. Denne forandring skyldes en mutation, og den giver immunitet over for malaria. Man ser ofte præcist dette eksempel lanceret som et godt eksempel på, at den darwinistiske forklaring er rigtig. Men netop dette eksempel viser ikke, at den darwinistiske mekanisme udvikler den menneskelige organisme. Tværtimod forårsager mutationen anæmi og andre skader. I lykkeligere tider ville denne mutation aldrig have vundet fodfæste i den menneskelige population. Men i desperate tider, kan det være en nødløsning.
Malariaen på den anden side har ikke været i stand til at stille noget op med segl-celle hæmoglobin. Den har derimod været i stand til at stille noget op med antimalaria medicin, f.eks. klorokin. Det er imidlertid ikke imponerende, hvad der er sket. På trods af, at det kun kræver, at to
aminosyrer bliver forandret i et protein, for at der opnås resistens over for klorokin, så er resistens forholdsvis sjælden. Hvis man multiplicerer antallet af parasitter i en person, som er meget syg af
malaria (1 trillion), med antallet af mennesker, der får malaria per år multipliceret med det antal år, der er gået siden, klorokin blev introduceret, så kan man få oddsene for, at en parasit udvikler
resistens imod klorokin. De er ca. 1 til 100 milliarder milliarder. Der skal altså et astronomisk antal af muligheder til for, at vi får en forholdsvis lille ændring i en organisme, en forandring af to aminosyrer i et protein, i kraft af tilfældige mutationer og naturlig selektion. Ved et enormt antal muligheder for ændringer i kraft af mutationer sker der ikke nogen væsentlig forandring med organismen. Behe mener derfor, vi kan konkludere, at selv under intensivt selektions-pres og givet et astronomisk antal muligheder, afføder tilfældige mutationer og naturlig selektion kun trivielle og for det meste degenererende forandringer.
Behe konkluderer videre, at da tilfældige, retningsløse mutationer ikke kan forklare de større ændringer i evolutionens forløb, så må mutationerne være ikke-tilfældige. Hermed går Behe ind for intelligent design teorien, for kun intelligens kan være årsag til, at mutationerne er styrede.
Min vurdering af Behes bog er, at hans kritik af den darwinistiske teori er naturvidenskabelig, mens hans teori om intelligent design i naturen ikke er naturvidenskabelig. Det betyder ikke, at jeg ikke mener, at teorien om intelligent design er rigtig. Jeg vil bare ikke kalde teorien naturvidenskabelig, da naturvidenskaben per definition ikke kan omfatte forklaringer, der inkluderer en intelligent årsag. Jeg vil kalde teorien om intelligent design for fænomenologisk.
Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at Behes kritik af den darwinistiske teori er naturvidenskabelig. Kritikken er udelukkende baseret på naturvidenskabelige resultater og publikationer, der kan gås efter. Det er derfor meget vigtigt for den darwinistiske teori, at den
imødegår kritikken med naturvidenskabelige argumenter. Det kniber det gevaldigt med. Den største del af den kritik, Behe får, består i, at man tillægger ham alle mulige skumle motiver af personlig, religiøs og politisk art. Man diskuterer motiver og ikke argumenter. Det er meget pinligt for naturvidenskaben. Man bør holde sig til argumenter og holde sig for god til at snage i motiver. Ser man på de anmeldelser, Behe har fået af sin bog fra naturvidenskabeligt hold (Kenneth Miller, Sean Carroll, Jerry Coyne, Richard Dawkins, Michael Ruse), så er det for ringe. De består for en stor del af mistænkeliggørelser af Behes motiver og kun for en lille del af egentlige argumenter. Disse argumenter er imidlertid så svage, at Behe meget let kan afvise dem. Hvis den darwinistiske teori fortsat vil være en naturvidenskabelig teori og ikke f.eks. en materialistisk filosofi forklædt som naturvidenskab, så må den til at oppe sig. Den skal ikke blot vise, at Behes kritik er ubegrundet, den skal også gøre dens fantastiske historie om, hvad tilfældige mutationer kan udrette til plausibel videnskab. Tilhængerne af den darwinistiske teori tager alt for let på diskussionen om intelligent design. De mener i den grad, de har ret, at de ikke behøver at sætte sig ordentlig ind i modstanderens videnskabelige og filosofiske argumenter. De mener, det er nok at hælde fornærmende skældsord, hån og intimideringer ud over deres modstandere.

Share on Facebook

Intelligent Design defineret

Fra http://www.intelligentdesignnetwork.org/
Oversættelsen er her intelligent-design.pdf

The theory of intelligent design (ID) holds that certain features of the universe and of living things are best explained by an intelligent cause rather than an undirected process such as natural selection. ID is thus a scientific disagreement with the core claim of evolutionary theory that the apparent design of living systems is an illusion.

In a broader sense, Intelligent Design is simply the science of design detection — how to recognize patterns arranged by an intelligent cause for a purpose. Design detection is used in a number of scientific fields, including anthropology, forensic sciences that seek to explain the cause of events such as a death or fire, cryptanalysis and the search for extraterrestrial intelligence (SETI). An inference that certain biological information may be the product of an intelligent cause can be tested or evaluated in the same manner as scientists daily test for design in other sciences.

ID is controversial because of the implications of its evidence, rather than the significant weight of its evidence. ID proponents believe science should be conducted objectively, without regard to the implications of its findings. This is particularly necessary in origins science because of its historical (and thus very subjective) nature, and because it is a science that unavoidably impacts religion.

— oversættelse —

Teorien om intelligent design fastholder at bestemte træk ved universet og levende ting, bedst kan forklares af en intelligent årsag og ikke en ikke-målrettet proces såsom naturlig udvælgelse. ID er derfor en videnskabelig uenighed med evolutionsteoriens centrale påstand om at det tilsyneladende design ved levende systemer er en illusion.
I en bredere forstand er Intelligent Design blot videnskaben om design genkendelse – hvordan mønstre genkendes som arrangeret af en intelligent årsag med et formål. Design genkendelse bruges i en række videnskabelige områder, herunder antropologi, kriminologien der søger at forklare årsager til begivenheder såsom død eller brand, kryptoanalyse og søgningen efter liv i rummet (SETI). Slutningen at bestemte biologiske informationer kan være effekten af en intelligent årsag kan testes og evalueres på samme måde som videnskaben dagligt tester efter design på andre områder.
ID er mere kontroversiel på grund af implikationerne for dens evidens, end den betydelige tyngde af dens evidens. ID fortalere mener at videnskaben skal udføres objektivt, uden hensyntagen til implikationerne af dens opdagelser. Dette er især nødvendigt i videnskaben omkring oprindelsen, på grund af dennes historiske (og derfor meget subjektive) natur, og fordi det er en videnskab der uundgåeligt påvirker religion.

Oversat af David Jakobsen, apologetik.dk

Share on Facebook

Alvin Plantinga og Reason and Belief in God

Jeg har tænkt mig her på siden at dedikere nogle indlæg til at redegøre for de væsentligste bidrag Alvin Plantinga har lavet til Religionsepistemologi især, men også epistemologi generelt. Det første indlæg vil redegøre for Plantingas artikel Reason and Belief in God(1983) fra bogen: Faith and Rationality. Heri redegør en bunke Religionsepistemologer for et Reformt syn på forholdet mellem viden og tro. For den reformerte er troen rationel i sig selv. Den har ikke behov for beviser for at være rationel. Alvin Plantinga’s artikel søger at imødegå den indvending mod troen på Gud der stiller den troende overfor et evidenskrav førend den kan være rationel. Dette syn kalder han evidentialisme og analyserer dette til at være krav der retter sig mod en rationel noetisk struktur. Påstanden er så at uden en sådan kan den troende ikke være rationel. Plantinga gør to ting i forhold til dette. Først viser han hvorledes dette syn ikke selv er i stand til at leve op til sine egne krav og dernæst argumenterer han så for at troen er rationel som det han kalder proper basic belief.

Evidentialisme
Evidentialisme er den epistemologiske holdning at der er noget galt med en der tror på ting han ikke har beviser for. Hvad der sådan helt præcist er galt med en er måske svær at påpege, men det betegnes tit som irrationalitet. Den væsentligste indvending mod troen på Gud er denne. Det er ikke en De Facto afvisning af troen – altså at den ikke er sand, men en De Jure, at den ikke er berettiget, og typisk er den ikke det fordi den ikke er bevist. Her citerer Plantinga Michael Scriven:

Now even beleif in something for which there is no evidence, i.e., a beleif which goes beyond the evidence, although a lesser sin than belief in something which is contrary to well-established laws, is plainly irrational in that it simply amounts to attaching belief where it is not justified. So the proper alternative, when there is no evidence is not mere suspension of belief, e.g., about Santa Claus; it is disbelief. It most certainly is not faith. ¹

Han udtrykker meget godt essensen af hvad evidentialisme handler om. Det er forkert, “en synd” at placere overbevisning på propositioner man ikke har bevis for. Den rette holdning i tilfælde af mangel på evidens er ikke at tro. Og således bør vi være ateister, ikke fordi vi har nogle grunde til at tro at Gud ikke findes, men pga af epistemiske grunde. Vi mangler bevis og det gør at vi ikke bør tro. Dette gør troende ikke, også selv om de måske godt ved at de ikke har beviser – og dette gør dem irrationelle.
Alvin Plantinga’s sigte er så at vise hvorledes dette krav om bevis ikke holder, og dernæst at argumentere for at troen på Gud er rationel uden beviser.

Foundationalisme
Det første skridt er at vise hvorledes evidentialismen har rødder i en klassisk foundationalism. Foundationalisme er et syn på viden der er oldgammelt, og som de fleste på et eller andet niveau fastholder. Postmodernisme kan betragtes som et forsøg på at helt forkaste foundationalismen og mene at der ikke er noget der kan danne et fundament for vores viden i det hele taget. Og så er det sagt hvad det handler om. Det handler om at få rodfæste i fundamentet og derfra arbejde en sikker vidensstruktur op. Centralt for foundationalisme er at skelnen mellem hvorledes vi opnår viden. Enten har vi den direkte, eller også har vi den gennem bevisførelse. Således citerer Plantinga Aristoteles:

Now of the thinking states by which we grasp truth, some ar unfailingly true; others admit of error – opinion, for example and calculation, whereas scientific knowledge and intuition are always true; further, no other kind of thought except intuition is more accurate than scientific knowledge, whereas primary premises are more knowable than demonstrations, and all scientific knowledge is discursive. From these considerations it follows that there will be no scientific knowledge of the primary premises, and since, except intuition, nothing can be truer than scientific knowledge, it will be intuition that apprehends the primary premises. ²

Der er to slags viden her. En viden der giver primære premisser der så kan danne grundlag for videnskaben. Undtagen intuition er ingen viden mere sand end videnskaben. Disse to former – det der gives af sig selv, og det der følger af andet er de to former for viden der indgår i foundationalismen. Thomas Aquinas arbejder også med dette, og ham citerer Plantinga også:

Any Science is possessed by virtue of principles known immediately and therefore seen, Whatever, then, is an object of science is in some sense seen. ³

Aristoteles snak om primære premisser er ækvivalent med Aquinas snak om principper der vides umiddelbart. Disse er hvad Plantinga betegner som Proper Basic Belief. Overbevisninger der er passende fundamentale. Disse er så udgangspunktet for opbygningen af en vidensstruktuer. Argumentation eller bevisførelse handler om at vise hvorledes en proposition via gyldige logiske slutninger og andre beviste sandheder er knyttet til sådanne passende fundamentale overbevisninger. Kan dette ikke lade sig gøre er denne proposition irrationel at holde fast i. For at tydeliggøre dette endnu mere går Plantinga videre og taler om noetiske strukturer.

Rationel Noetisk struktur
En Rationel noetisk struktur er den vidensstruktur der enten er være passende fundamental, eller også via gyldige slutninger i sidste ende er baseret på passende fundamentale overbevisninger. En klassisk foundationalist vil mene at sætninger som:

1) 2 og 2 giver 4
2) Jeg ser et træ
3) Helheden er større end enhver del af denne
4) Jeg har en smerte i højre arm

Er eksempler på passende fundamentale overbevisninger. Med Descartes og oplysningstiden skete der noget således at det kun var matematiske axiomer og forestillede sansninger der kunne være passende fundamentale. Således ville fx 2 hos ham blive til:

2′) Jeg forestilles som om jeg ser et træ (eller jeg forestilles træ-agtigt)

Dette træk er det der giver Descartes hans Cogito ergo sum fundament imod skepticismen. Lægger man dette til foundationalismen hos Aristoteles og Aquina, så finder vi passende fundamentale overbevisnger enten må være: selv-evidente for S, inkorrigerbare(Descartes bidrag), eller evidente for S’s sanser.

Således er evidentialismen en påstand om en rationelt noetisk struktur, og at der ikke findes en sådan for overbevisningen om at Gud findes. Det centrale og afgørende forhold i forhold til en rationelt noetisk struktur handler om hvad der har lov til at være et proper basic belief, en passende fundamental overbevisning. Dette er defineret som:

5) A proposition p is properly basic for a person S if and only if p is either self-evident to S or incorrigible for S or evident to the senses for S. (Plantinga, 1983, s. 59)

Et irrationelt menneske er således et menneske hvis rationelle noetiske struktur indeholder overbevisninger der ikke er passende fundamentale fordi de er selv-evidente for S, er ukorrigerbare, eller er evident for S’s sanser, eller også via logisk gyldige slutninger og andre sandheder er “fundamenteret” i sådannne overbevisninger. Evidentialistens angreb på troen på Guds eksistens er altså at selv hvis Gud findes – altså at det er sandt at han findes, så er der ingen rationelt noetisk struktur for denne overbevisning. Ingen “vej” om man vil fra overbevisningen til dennes sandhed i forhold til den noetiske struktur.

Plantingas respons
Alvin Plantinga gør to ting i forhold til evidentialismen som den her er defineret. Først argumenterer han for at givet dette syn, så er der mange ting vi ikke rationelt kan tro på: Eksistensen af andre sind fx, eller eksistensen af en ydre verden og overbevisninger om fortiden Disse er hverken passende fundamentale da de ikke er selv-evidente propositioner, som 2 og 2 giver 4, man kan godt tage fejl omkring dem altså er de ikke inkorrigerbare, og de er heller ikke evidente for ens sanser. Og da ingen hidtil har været i stand til at vise hvorledes man via andre sandheder og logiske gyldige slutninger kan slutte sig til disse overbevisninger så må vi også forkaste disse overbevisninger som passende i en rationel noetisk struktur. Plantinga siger:

“One crucial lesson to be learned from the development of modern philosophy – Descartes, through Hume, roughly – is just this: relative to propositions that are self-evident and incorrigible, most of the beliefs that form the stock and trade of ordinary everyday life are not probable – at any rate there is no reason to think they are probable. Consider all those propositions that entail, say, that there are enduring physical objects, or that there are persons distinct from myself, or that the world has existed for more than five minutes: none of those propositions, I think, is more probable than not with respect to what is self-evident or incorrigible for me; at any rate no one has given good reason to think any of them is.” (Plantinga, 1983, s. 59)

Med denne formulering af de typiske skeptiske punkter som eksistensen af en ydre verden har Plantinga vist hvorledes de virkelig bider. Problemet er ikke at vi har nogen grund til at betvivle disse sandheder, men at vi givet et evidentialistisk syn på epistemologi, også må opgive disse overbevisninger som en del af en rationelt noetisk struktur.
Derudover så tager Plantinga endnu et skridt og påpeger at den mest grundlæggende proposition for evidentialisten, nemlig 5, ikke selv er selv-evident, inkorrigerbar eller evident for vores sanser, og da ingen har vist hvorledes der via logiske gyldige slutninger kan redegøres for denne sandhed, så må vi, ifølge dens egne præmisser, også forkaste den. Men det betyder at vi ikke kan bruge evidentialismen, i hvert fald ikke i en form som denne, imod troen på Guds eksistens. Kriteriet er forfejlet.

Med udgangspunkt i Calvinismen påpeger Plantinga i stedet at troen på Guds eksisens en passende grundlæggende overbevisning, på lige fod med fx overbevisningen om at der er andre sind, at verden er mere end 5 minutter gammel. Restens af hans artikel handler derfor om at forholde sig til indvender imod en sådan påstand. Af de der nævnes er the great pumpkin indvendingen nok den typiske. At hvis Gud kan være en passende fundamental overbevisning, så kan alting. Han karakteriserer indvendingen således:

“It is tempting to raise the following sort of question. If belief in God is properly basic, why cannot just any belief be proper basic? Could we not say the same for any bizarre aberration we can think of? What about voodoo or astrology? What about the belief that the Great Pumpkin returns every Halloween? Could I properly take that as basic? Suppose I believe that if I flap my arms with sufficient vigor, I can take off and fly about the room; could I defend myself against the charge of irrationality by claiming this belief is basic? If we say that belief in God is properly basic, will we not be committed to holding that just anything, or nearly anything, can properly be taken as basic, thus throwing wide the gates to irrationality and superstition?” ⁴

Han har to svar til dette. Det ene er at undre sig over hvorledes man mener at dette kan følge af en afvisning af den klassiske fundationalismes grundsætning – 5, at så kan man tro på alting. For at give et parallelt eksemple tager han den logiske positivismes grundide op om mening. At kun det der kan verificeres er et meningsfyldt udsagn. Her spørger han så, i samme ånd: Hvis man forkaster dette vil det så sige at man dermed tror på at:

6) T’ was brillig; and the slithy toves did gyre and gymble in the wabe.

Er en meningsfuld sætning? Det er indlysende at dette ikke følger af en forkastning af den logiske positivismes verificationisme kriterie. Det betyder blot at det ikke er via dette princip at vi kan se hvorledes sådanne sætninger er meningsløse. Det er alt. Ligeledes følger det heller ikke af en forkastning af 5 at man dermed kan tro på alting. Alt hvad der følger er at 5 ikke er måden vi afgør hvad kan tro på som en passende fundamental overbevisning, og det er det. Ligeledes følger det ikke for den kristne der tager Guds eksistens som passende fundamental at han også bør tro på at astrologi, vodoo og flyvende spagetthi monstre er passende fundamental. Det der følger er at vi må gå frem på en anden måde, end evidentalismen gør, når vi afgør hvad der er passende fundamentale overbevisninger. Vi kan ikke gå frem via et kriterie – altså en top-down model, hvor vi afgør gennem principper og kriterier hvad der er passende fundamentale, men vi må frem fra en bottom-up model. Her siger han:

“We must assemble examples of beliefs and conditions such that the former are obviously properly basic in the latter, and examples of beliefs and conditions such that the former are obviously not properly basic in the latter. We must then frame hypotheses as to the necessary and sufficient conditions of proper basicality and test these hypotheses by reference to those examples. Under the right conditions, for example, it is clearly rational to believe that you see a human person before you: a being who has thoughts and feelings, who knows and believes things, who makes decisions and acts. It is clear, furthermore, that you are under no obligation to reason to this belief from others you hold; under those conditions that belief is properly basic for you.” (p. 76)

Det er vigtigt at se referancen til omstændigheder og situationer hvori overbevisninger er passende fundamentale. Disse omstændigheders betydninger er ikke evidentiel, som præmisser i et argument. Men det er passende omstændigheder for tilblivelsen af en sand overbevisning. Det er herfra især at Plantingas videre arbejde springer. Fra en meget dybere analyse af dette arbejde, plus en analyse af to vigtige forhold for epistemologi at hans senere arbejde tager form i Warrant: the current debate, og Warrant and proper function, og så kronen på værket: Warranted Christian Beliefs. Disse to andre forhold er Gettier eksempler mod standard modellen for viden, og skelnen mellem internalisme og eksternalisme. Disse vil vi vende tilbage til senere.

Share on Facebook

1. Michael Scriven Primary Philosophy, p. 103 |tilbage|
2. Posterior Analytics, II,19 |tilbage|
3. Summa Theologiae |tilbage|
4. Plantinga 1983, pp. 74 |tilbage|

En snak om helvede

Jeg har haft en snak med Rene fra sand.omvendelse.dk omkring fortabelse og universalisme. Det er der kommet et lille podcast ud af, som man kan lytte til her. Vi kommer bla lidt omkring nogle skriftsteder omkring helvede og får talt lidt omkring hvorledes vi skal forstå konceptet i bibelen. Men det hele starter med en lille snak om Møllehaves børnebog og et bibelsk syn på fortabelsen.

Share on Facebook

Konservatisme uden Gud?

Den konservative identitetskrise ses tydeligt i deres desperate forsøg på at være andet og mere end et parti der ønsker skattenedsættelser. Lene Espersen og Connie Hedegaard var ellers begge på scenen og forsikrede på landsmødet at de konservative skam var mere end blot et økonomisk parti – de havde også værdier… konservative værdier. Men hvem har ikke værdier disse dage? Og hvad er det ved et sæt af værdier der gør dem konservative på en K måde? Socialdemokratiet har også værdier, de radikale har helt sikkert, KD har det, enhedslisten har dem.. alle har dem. Og eftersom de er værdier af i går, som de mener, bør gælde i dag så er disse jo også konservative. Så hvorledes er der nogen af disse der er konservative på en K måde? Der er to måder jeg umiddelbart kan se. Den første er at K-værdierne er andre værdier end S,B,KD osv.. Den anden er at disse værdier om end de måtte være de samme, holdes på en anden måde end S,B,KD osv.. Jeg vil her argumentere for at om end værdierne kunne adskille sig fra S,B,KD osv så er det kun hvis de også adskiller sig på den anden måde at de kan være konservative værdier, men hvis de skal det, så må de konservative have plads til Gud i deres værdisæt.

Det jeg her kalder K-værdier er altså værdier som de Konservative bør have for at være et ægte konservativt parti. Mit første skridt er at påpege måden hvorpå værdier kan holdes på. De kan holdes som sande relativt til subjekter og kulturer eller som absolutte og objektive. Holdes de som absolutte og objektive så behøver det ikke at udelukke at individer og kulturer har meget at skulle sige i forhold til erkendelsen af disse værdier, og det udelukker heller ikke at der er personrelative forhold eller kulturrelative forhold ved moralske værdier, blot at disse relative forhold i bund og grund forholder sig til objektive moralske værdier. I første omgang virker det indlysende at der findes objektive absolutte moralske værdier såsom at det er forkert at slå børn ihjel for sjov skyld. Men man kunne jo tro på forhold omkring verdenen der nødvendiggør at man også relativiserer sådanne moralske domme og dermed benægter at sådanne handlinger skulle være objektivt forkerte. Fx at der ikke findes nogen personlig rationalitet eksemplificeret i naturen og at denne er organiseret efter et naturligt og “blindt” princip der ikke havde moralske principper i sigte. Selv om Gud så fandtes eller universet har en rationel ånd i sig, eller hvad man ellers kunne tro på, så ville tilblivelsen af væsener som os ikke være designet til at vide og indrette vores adfærd efter gode og sande moralske principper. Således kunne vi værdsætte at andre tror på en værdi som næstekærlighed og håbe at de fortsætter med dette, men vi kan ikke sige at dette er det rette at gøre og at de derfor burde gøre sådan. Michael Ruse er en erklæret ateist der tror på noget i den retning:

. morality is a biological adaptation no less than are hands and feet and teeth. Considered as a rationally justifiable set of claims about an objective something, ethics is illusory. I appreciate that when somebody says ‘Love thy neighbor as thyself,’ they think they are referring above and beyond themselves. Nevertheless, such reference is truly without foundation. Morality is just an aid to survival and reproduction . . . and any deeper meaning is illusory” ¹

Selv om ateister måtte slutte sig til Ruse og mene at etik forstået som noget der rationelt kan berettiges er en illusion, er de dog ikke uden politiske og moralske muligheder. De kan jo sige at dette subjektive og irrationelle grundlag er grundlaget for at en gruppe af individer der har samme irrationelle og subjektive præferencer kan danne en kultur og udgøre en magtfaktor der må lyttes til. Det giver os en mulighed for at skelne mellem to tilgange til moralske værdier: som objektive og absolutte eller som subjektive og relative. De der følger Ruse har den tilgang til politik at det ikke handler om at indrette verden efter et sæt af rationelle moralske sandheder. Politisk diskussion har ikke sigtet at afdække det rationelle fundament for de involverede værdier, men derimod sigtet at samle enighed omkring de værdier de ønsker at rationalisere. For førstnævnte, dem med objektive og absolutte værdier, har værdier et rationelt fundament, for de sidstnævnte kommer rationaliseringen efter bestemmelsen af de værdier man ønsker at følge. Når de sidstnævnte er konservative, så udtrykker de et ønske om at fastholde værdier de stadig finder vigtige for dem, det er dog ikke dermed forpligtet på konservatisme af disse værdier – for disse værdier er aldrig andet i forhold til rationaliteten end hvad denne gruppe af mennesker opfatter som deres subjektive præference; de er ikke forpligtet på konservatisme, de bliver blot konservative fordi de tilfældigvis stadig fastholder værdier af i går. Der findes dog også en konservatisme for den førstnævnte gruppe af mennesker, og dette er en konservatisme der pålægges dem af værdier det ikke er op til dem at rationalisere, da disse bærer deres rationalitet i sig selv. Denne sidstnævnte gruppe må blive konservative, når de er næstekærlige, når de beskytter svage og lovgiver i forhold til retspraksis. De gøres konservative fordi de værdier de har i dag, også må være de værdier vi har i morgen, og om 100 år. De skal ikke opfinde den dybe tallerken, denne er opfundet, disse mennesker vil altid være konservative. Det er ikke en trend for dem at være konservative for at trække samfundet i en anden retning. De kan endda være progressive i tider hvor konservative værdier er blevet mudret til at mennesker der blot troede at sådanne var menneskelige konstruktioner der kunne omkonstrueres efter samfundets forgodtbefindende. Men selv når de er progressive er de konservative, fordi deres fremgang er en tilbagegang, en omvendelse af samfundet, tilbage dertil hvor samfundet burde være. Dette er ægte konservatisme. Men denne slags er dog kontingent i forhold til spørgsmålet om Guds eksistens, præcis som Michael Ruse viser det. Det er ikke fordi man ikke kan tro at evolutionsteorien ikke er sand, men netop hvis man tror at evolutionsteorien er sand. Det er jo denne der, hvis den er sand, nødvendiggør Gud, hvis man vil tro på eksistensen af objektive moralske værdier. Uden Gud så er alt hvad vi har en teori om vores oprindelse, hvori moralitet blot er en hjælp til overlevelse og reproduktion uden nogen dybere mening. Hvis Gud dog er til, så kan man sagtens forestille sig at han er ophavet til de moralske intuitioner vi alle ved findes, og som vi har grundlagt politik på. Og heri har vi grunden, den virkelige grund til at de konservative har identitetskrise. Uden Gud intet absolut grundlag, givet at evolutionen er historien om vores oprindelse. Men intet absolut grundlag betyder at konservatismen blot er noget man er fordi man har de samme præferencer i dag som i går og hvis disse skifter så lægger vi konservatismen på hylden for en tid. De eneste der kan være konservative af hjertet er derfor kun de der tror på at Gud findes og er det ultimative ophav for vores moralske intuitioner.

Konservatisme uden Gud

Share on Facebook

1. Evolutionary Theory and Christian Ethics,” in The Darwinian Paradigm (London: Routledge, 1989), pp. 262-269. |tilbage|

Tro og viden – apologetik arrangement i Aalborg!!

Tro og viden: Temaer om evolution, intelligent design og skabelse
Lørdag 20/10 – Apostolsk Kirke, Hadsundvej 75, Aalborg

Program
10.00 Velkomst og kort præsentation af APROPOS og ORIGO
10.10 “Naturvidenskab og skabelsestro – nogle videnskabsteoretiske perspektiver” (PØ)
11.00 Præsentation af evolutionsteorien (AV)
12.00 Frokost
13.00 Intelligent design (JN)
14.00 Intelligent design vs Evolution (KØ)
15.00 Spørgsmål og debat (ordstyrer: APROPOS)
15.45 Præsentation af fremtidig arbejde ved ORIGO og APROPOS.
16.00 Afslutning

Der vil blive mulighed for at købe kaffe, the og sodavand under hele arrangementet.

Foredragsholdere:
Peter Øhrstrøm (PØ), dr.scient., professor ved Aalborg Universitet, medlem af ORIGOs redaktion.
Andreas Vedel (AV), biologi- og kemilærer på Aalborg Studenterkursus.
John Nørgaard Nielsen (JN), pensioneret lektor fra Aalborg Universitet med stor viden om ID
Kristian B. Østergaard (KØ), biologilærer på det Kristne Gymnasium og faglig redaktør på Origo.

Hvor? Apostolsk Kirke, Hadsundvej 75.
Hvornår? Lørdag d. 20. oktober
Arrangører: APROPOS i samarbejde med ORIGO.

Deltagerbetaling: kr. 50,- + ca. 20.- for frokost

—–

”APROPOS”

…er et initiativ startet i foråret 2007 af nogle kristne i Aalborg og målet er at skabe et tværkirkeligt forum i Aalborg/Nordjylland, der bl.a. ønsker at:
• tage udgangspunkt i kirkefremmedes spørgsmål til kirken og de kristnes tro.
• opmuntre kristne til at bruge deres sunde fornuft og tilegne sig basal apologetisk* viden.
• svare ærligt, sagligt og redeligt på indvendinger imod kristendommen.
• arrangere offentlige debatter om hotte emner, der typisk ikke behandles i kirkelige kredse.

Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser.
ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til:
• De videnskabelige skabelsesteorier, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning m.m.
• De videnskabelige metoder – især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger.
• Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin.
• Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

* Apologetik: redegørelse og forsvar for den kristne tro.

Læs som pdf: Tro og Viden – apologetik i aalborg

Share on Facebook