Ny bog om Intelligent Design på gaden

Endnu et bidrag til diskussionen omkring Intelligent Design og evolutionsteorien er på gaden. Bogen, der er en bog er udkommet af mødet mellem fortalere og opponenter til Intelligent Design.

 

http://forlag.hum.aau.dk/index.php?id=10&tx_ttproducts_pi1[backPID]=66&tx_ttproducts_pi1[product]=406

 

Den indeholder følgende artikler/kapitler:

 

Maziar H. Etemadi & Peter Øhrstrøm:

Introduction

 

Steinar Thorvaldsen & Peter Øhrstrøm:

Intelligent Design in Historical Perspective

 

Jay W. Richards:

The Basic Ideas of Intelligent Design

 

Jörg Zeller:

Evolution or Intelligent Design

 

Peder Tyvand:

The designed water flow through a plant leaf

 

Lennart Nørreklit:

To be or not to be intelligently designed – that’s the question

 

Søren Holm:

Evolution, Intelligent Design and the re-emergence of Militant Atheism

 

Fra bogens beskrivelse
The basic claim of intelligent design is that some significant problems inherent in the core of the scientific theories about the origin of life are being neglected in the mainstream of modern epistemology, scientific thinking, and philosophy of science. The advocates of the intelligent design hold that certain features of the universe and of living things can only be explained by an intelligent cause, not just be reference to an undirected process such as natural selection. They also hold that a proper description of nature should include the notion of ´purpose´ i.e. that teleological descriptions should not in principle be excluded from the scientific literature. A great majority of the scientific community rejects the scientific validity and relevance of these claims. On the other hand, the idea of intelligent design has given rise to some interesting epistemological, methodological, and ontological questions, which are relevant for the formulation and understanding of science. In this book a group of scientists and philosophers discuss these questions. Some of the authors defend the basic ideas of intelligent design while others oppose these ideas.

Share on Facebook

Rothsteins akilleshæl

[En akilleshæl er et sårbart punkt eller en svaghed. Bruges som sprogligt virkemiddel, i daglig tale. ¹]

Rothstein tilhører de folk der, ifølge Hans Hauge, bedriver en videnskab han så malerisk beskriver som den eneste der søger at udrydde sit eget eksistensgrundlag. Det er tydeligt at han, når han bliver bedt om at fundere lidt over tro og viden, opfatter det som et oplæg til at score endnu et ateistisk mål i debatten omkring tro og viden.
Når han nu helt fra starten, er klar over at der kunne gives to svar på spørgsmålet om tro og viden, og at det ene er komplekst, det andet trivielt. Hvorfor vælger han så at give en triviel svada for et metafysisk forhold han enten må mene at videnskaben kan arbejde med, og dermed servere bolden for de ”tåbelige kreationister,” eller også må mene at videnskaben ikke kan sige noget om, og dermed frasige sig retten til at være en ekspert på området? Svaret er at det komplekse spørgsmål ikke blot er sprængfarligt for et sekulariseret paradigme, men i sin essens er indbegrebet af akilleshælen for det religionssociologiske studie. Det trivielle svar, er det eneste mulige han kan give, og det er grunden til at Rothstein aldrig gav et eneste argument for sin grundlæggende antagelse at ” Hvis ikke mennesker producerer religiøse ideer og adfærdsformer, så er der ingen religion.” Hvis han skulle have argumenteret for denne påstand, så skulle han nemlig have valgt den komplekse rute. Den hvor ”de tåbelige kreationister” skulle tages alvorligt. Men hvorfor mener jeg så at denne rute er selve akilleshælen for det religionssociologiske studie? Jo, det gør jeg, fordi hvis det religionssociologiske studie skal arbejde eksplicit med tesen om at al religion er et menneskelig påfund, og altså ikke er et resultat af Guds åbenbaring, så vil den falde tilbage på den del af filosofien – religionsfilosofien som den søger at distancere sig fra. Rothstein vil ikke være metafysiker, men i samme båd som fysikerne. Som de der beskæftiger sig med objektive og målbare fakta, men dermed har Rothstein intet at komme med på spørgsmålet om forskellen på tro og viden. Hvis det var en kendsgerning at al religion var et menneskeligt påfund, så ville det eneste der var værd at studere selvfølgelig kun være sociologiske og kulturelle forhold omkring deres dyrkelse af en fiktiv guddom. Det er dog ikke tilfældet, og den bedste indikation der her kan gives er at Rothstein absolut intet argument giver for sine naturalistiske antagelser. Men nu kunne man så indvende at problemet ikke er at Guds ikke-eksistens er beviselig, men snarere at et sådant spørgsmål ikke kan gøres til genstand for videnskaben, der kun kan arbejde med virkeligheden som den fremstår og ikke som den er. Og at alt det der fremstår i religioner er beskriveligt for sociologen og antropologen. Men problemet er at religionssociologen i så fald måtte begrænse sig til at sammenligne religioner og ikke komme med så ekstravagante udsagn som:

Gud er altså ikke mere virkelig end Sitan Tajem eller Shango, men netop fordi den kristne menighed er socialiseret til accepten af netop dén gud (som altså har egenavnet Gud), opleves den som virkelig.

Sådan en udtalelse går ud over virkeligheden som den ser ud, og konkludere noget om virkeligheden som den er. Og det berettiger os til at spørge Rothstein om hvad der bragte ham til sådanne konklusioner, hvorefter vi så kan fortsætte diskussionen som metafysikere – og her er historien pludselig ikke triviel mere, men kompleks fordi vi der ikke kan formene ”tåbelige kreationister” adgang til bordet. Der er mange andre grene af filosofien der har samme bevismæssige status som Gud. Omverdensproblemet er et af disse. Gad vide om der også kunne oprettes et omverdenssociologisk fakultet, hvori man arbejdede ud fra hypotesen om at:

Verden er altså ikke mere virkelig end Narnia, Middleearth, eller andre eventyrlande, men netop fordi vi er socialiseret til accepten af netop dén verden (som altså har egenavnet Verden), opleves den som virkelig.

Det ville jo være absurd at forestille sig bare fordi vi ikke kan bevise at der findes en ydre verden. Men hvis Rothstein har andet i godteposen der berettiger eksistensen af hans ”videnskabelige” studie af menneskeopfundne religioner, hvorfor giver han så ingen argumenter for det?

Share on Facebook

1. http://da.wikipedia.org/wiki/Akillesh%C3%A6l |tilbage|

Tro og viden hos Rothstein

Under overskriften “viden er så meget” reflekterer Michael Rothstein i Kristelig Dagblad over forholdet mellem tro og viden i forhold til religioner. Her er en lille reflektion over hans reflektioner. Rothsteins påstand er:

Min påstand er, at ”religiøs tro” naturvidenskabeligt set er uden interesse, fordi den ingen viden om verden kan tilbyde. ¹

Det er meget svært at gennemskue hvordan Rothsteins argument hænger sammen i forhold til præmisserne for den påstand han kommer med. Men dette synes at være et centralt punkt for hans argumentation:

Gud er altså ikke mere virkelig end Sitan Tajem eller Shango, men netop fordi den kristne menighed er socialiseret til accepten af netop dén gud (som altså har egenavnet Gud), opleves den som virkelig. Man vil ligefrem hævde at have viden om ham i en eller anden forstand. Og præcis lige så ægte, virkelig og naturlig er Sitan Tajem og Shango for henholdsvis nomaderne på Borneo og deltagerne i den afrobrasilianske kult.

Og det ser ud til at gå nogenlunde sådan her:
1) Gud er ikke mere virkelig end Sitan Tajem eller Shango
2) Fordi den kristne menighed er socialiseret til accepten af netop den gud opleves den som virkelig
3) Da Gud ikke findes, kan han ikke studeres, eller have indflydelse på noget i en religion der kan studeres
4) Det eneste ved religion der kan studeres er den socialisering der gør at guden opleves som virkelig

Men det bringer ham jo ikke til hans oprindelige påstand om at

5) ”religiøs tro” naturvidenskabeligt set er uden interesse, fordi den ingen viden om verden kan tilbyde.

Den bringer jo netop en viden om verden – den viden Rothstein og kolleger studerer så indgående. Men det han mener er vel at den eneste viden den bringer om verden er den socialisering der gør at guden opleves som virkelig (4)

Men hvor er hans argument henne for 1-4? Det er svært at se at han har et sådant argument. Der er godt nok et afsnit der går forud for det ovenfor citerede hvori han sammenligner Gud med Sitan Tajem eller Shango, og det er på baggrund af denne sammenligning han siger at “Gud er altså ikke mere virkelig end…” Men dette er langt fra at have en argumentationsværdi, og det er bemærkelsesværdigt, at han inden han fyrer denne sammenligning af nærmest ser ud til at antage en ateisme for sin tilgang:

Kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur. Religionerne produceres, udvikles og dør i menneskelige fællesskaber, præcis som alt andet i menneskenes samfund. Det betyder, at der ikke er et eneste element ved fænomenet religion, som ikke kan studeres på samme måde som alle andre menneskelige foreteelser: Religiøse forestillinger er netop forestillinger ligesom de tanker, der ligger bag skønlitteratur eller eventyr. Religiøse tekster er netop tekster ligesom alt andet, som er sat på tryk. Hellige steder er steder, præcis som alle andre geografiske punkter. Ritualer er social adfærd ligesom sportskampe eller teater. Religiøse forestillinger og adfærdsformer er, kort sagt, en delmængde af menneskets utallige kulturelle udtryksformer. Hvis ikke mennesker producerer religiøse idéer og adfærdsformer, så er der ingen religion. Sagt på en anden måde findes religion slet ikke. Det, der findes, er religiøse mennesker, og det, vi kalder religion, er summen af (visse af) disse menneskers aktiviteter (de gør jo også ting, som ikke opfattes som religiøse).

I dette afsnit er der ikke ET eneste argument, blot en række postulater omkring virkeligheden som den er, ifølge Rothstein. Tag nu fx udsagnet “Hvis ikke mennesker producerer religiøse ideer og adfærdsformer, så er der ingen religion.” Det er en klar afskrivning af sandhedsværdien af alle de tre monoteistiske religioner – og dette uden et argument. Nærmest som en antagelse for sit arbejde.
Det er klart at han med dette kan havne på noget i retningen af (5). Ja det er præcis som han siger “trivielt” at tale om det. Det eneste der ville gøre det kompliceret ville være hvis han skulle argumentere for at denne antagelse er korrekt, men det ville jo være at nedværdige sig til at diskutere det han kalder “tåbelige, kreationistiske fantasier.” Så Rothstein vælger den trivielle tilgang -der parafraseret går nogenlunde sådan her:

“Jeg synes at ethvert forsøg på at bevise Guds eksistens er en tåbelig kreationistisk fantasi, og af dette følger at Gud ikke er mere virkelig end guder som primitive stammefolk dyrker. Derfor kan vi kun have naturvidenskabelig interesse for sociale og kulturelle aspekter ved enhver form for gudsdyrkelse – mono, poly eller panteistisk.”

Tænk at en sådan mand for lov til at kalde sig for videnskabsmand – det er nærmest en hån imod vores intellekt at tillade noget sådant at blive undervist, og så endda for vores skattekroner. Det er jo blot en naturalistisk forkyndelse og inddoktrinering. Det er ren dogmatik. Den eneste argumentation der foregår er en prædiken for koret. Jeg mener Hans Hauge engang har sagt om religionsstudiet at det var det eneste studie der søgte at udrydde grundlaget for dets egen eksistens. Ufatteligt, men dog sandt.

Share on Facebook

1. http://www.religion.dk/artikel/274428:Synspunkt–Viden-er-s–meget?rss |tilbage|

Bootcamp2008 – årets apologetik arrangement

Tjek www.bootcamp2008.dk ud, og hold dig løbende opdateret. Med tre dages seminar om apologetik. Skabelse, Guds eksistens og Etiske og Moralske temaer på dagsordenen bliver det rigtig godt. Torsdag aften bliver en helt stor aften hvor Dr. Scient Peter Øhrstrøm kommer på – forhåbentlig i en debat med en ateist omkring Guds eksistens. Gå ikke glip af dette.

Share on Facebook

60 minutes om Joel Osteen

Et rigtig godt lille indblik i en af de mest populære prædikanters tjeneste. 7 millioner mennesker ser hver uge hans prædiken, endnu flere millioner har læst hans bøger og hans kirke rummer omkring 40.000 medlemmer. Han er alt det en typisk fri-kirkepræst skal være. Men er han også en falsk lærer? Ifølge Michael Horton fra Modernreformation.com er han det. “Gud er blot en ressource hos Osteen som vi kan hooke op på. Han taler ikke om Jesus, men blot. “Du er rar, Gud er rar, så lad os blive ved med at være søde.” Se CBS udsendelse om ham her:

http://www.cbsnews.com/sections/i_video/main500251.shtml?id=3643656n

Share on Facebook