L67 om ligestilling af heteroseksuelle og homoseksuelle ægteskaber

Vi har i dag en lovgivning der skelner mellem ethvert forhold der måtte kunne indgås mellem to af samme køn og to fra hvert sit køn. De første kan indgå i alle mulige slags forhold – forretningsforbindelser, venskabspagter og nogle af disse lovgiver vi omkring, andre er så uformelle at vi ikke blander os. Der kan være gode samfundsmæssige grunde til at lovgive – fx fordi disse forhold er ønskelige for samfundet. Read more

Share on Facebook

Den moderne dødskult

Kristeligt Dagblad har en forsidehistorie i dag omkring sen fødsel abort, og “problemet” med at fostrene lever når de kommer ud. På Skejby sygehus “er der årligt op mod 75 sene aborter efter uge 14, hvoraf en fjerdedel viser livstegn.” Og løsningen er så at slå fostret ihjel inden det kommer ud med en saltvandsindsprøjtning. Disse aflivningsovervejelser læger og forældre i dag står over for viser at vi aldrig rigtig fik drevet den ideologi ud efter 2. verdenskrig der tillod visse mennesker at betragte nogle menneskers liv som uønsket og dermed tilladeligt at slå ihjel.

I dag bliver der nogle gange aborteret en lille pige eller dreng, som trækker vejret, og kommer med små spjæt i op til tre og en halv time efter fødselen.

Den moderne dødsmaskine fortsætter i kølvandet på at Gud ikke længere er der i bevidstheden. Hvis Gud er død, så er alt tilladt, som Dostojevski lader sin helt Raskolnikov tænkte i bogen Forbrydelse og straf. Og vi gør alt hvad vi kan for at undgå at se realiteten i øjnene at abort er mord på et uskyldigt menneske, præcis som Hitler gjorde alt hvad han kunne for at bedøve den tyske offentlighed over for hans brutale henrettelser. Vi undgår at bruge ord der fortæller os at det er mennesker vi slår ihjel. Men hvad er det ellers? Og så er vi endda nået til et stadie i volden og mordet at vi kan sørge over tabet af det liv vi selv har taget??? Det er grotesk at læse ting som:

Vi har rigtig gode erfaringer med, at forældre holder barnet og sørger over det liv, som de skal miste.

Der er samtidig ingen tvivl om at i samfundets øjne så er dets rolle at bistå forældrene i deres mord på eget barn:

Men da forældrene i forvejen har truffet det svære valg at få en abort, kan det ikke være dem, der skal tage beslutningen om at slå barnet ihjel.

Og således hjælper vi os selv til at være mordere og leve med det. Forældrene træffer valg om abort – mordet foretages så af en mand i en hvid kittel.

Share on Facebook

Et spildt liv

De fire ryttere fra åbenbaringen har haft en rigtig hyggelig herresnak med hinanden omkring deres arbejde med at advare imod farerne ved religion, afsløre den som en myte og gøre deres bedste for at bryde den fortryllelse der ligger over alt for mange mennesker i dag. Et af de emner de kommer ind på er den indignation de mødes med når de blot siger deres meninger om religion. Og jeg kan kun være enige med dem i deres forundring over at dette er hvad de skal mødes med, og de gør alle en tjeneste ved at stille folk på valg: Gud eller ikke-Gud. Der er ingen mellemløsning. Jeg er så uenige med dem i deres konklusion og også en del af deres præmisser. Men jeg deler deres holdning til folks forargelse over deres arbejde. Efter denne lille snak kommer de til at snakke om at folk der tror på Gud spilder deres liv. Og det er en sjov snak. For hvad vil det for en ateist sige at X spilder sit liv ved at tro på Gud. Jeg tror på at man kan spilde sit liv – virkelig spilde det. Der findes sådan en ting som et meningsfuldt liv. Men kan en ateist tro på det? Jeg mener ikke bare for sig selv, men også for andre. I forhold til hvilken standart er et liv meningsfuldt? Dennett taler som om der virkelig er sådan en ting – men det er jo selvfølgelig bare dobbeltsnak som ateister er så gode til. De skriver bøger om at religion er roden til alt ondt, men tror ikke på at der findes sådan noget som objektiv ondskab. Så alt hvad der ligger i sådanne statements er simpelthen blot et subjektivt følelsesudbrud der ligeså godt kan oversættes som: “Jeg kan ikke lide jer,” “jeg synes folk der tror på Gud er dumme.” Husk det næste gang – der er ingen objektiv mening i deres verdensbillede i det hele taget.

Share on Facebook

Naturalism defeated – på norsk

Det glæder mig at se Alvin Plantingas argument mod naturalismen blive diskuteret blandt bloggere som det nu foregår i Norge, her, her og her. Her er lidt overvejelser over den behandling argumentet får på bloggen Ars Ethica. Read more

Share on Facebook

Cekem på JP forsiden

www.jp.dk har lige nu i skrivende stund Center for Kristen Etik og Moral’s indsamling til bevarelse af den nuværende ægteskabslov på forsiden. Læs det her: http://jp.dk/indland/article1274100.ece
Du kan skrive under på bevarelsen af den nuværende ægteskabslov her: http://www.bevaraegteskabet.underskrifter.dk/ I skrivende stund har over 7800 skrevet under.

Share on Facebook

Den nye ateisme og dens rødder

Albert Mohler har holdt et glimrende foredrag omkring rødderne for den nye ateisme, og den rolle det spiller i samfundet i dag. Se det her.
http://www.dts.edu/media/play/?MediaItemID=7da9a043-fb24-412e-b0e4-efded1f6a61a

Share on Facebook

Misforståelser af evolutionsteorien

Det sker tit at kristne misrepræsenterer evolution, men det er såmænd også lige så typisk at folk generelt gør dette. Det er søgt forbedret her på 15 punkter, der er ret interessante og lærerige. Det er mindst lige så interessant at læse biologen P. Z. Myers kommentarer på listen.
Listens punkt 15 over typiske fejlforståelse af evolutionsteorien er at den skulle være en teori om livets oprindelse.

15. Evolution is a theory about the origin of life

The theory of evolution primarily deals with the manner in which life has changed after its origin. While science is interested in the origins of life (for example the composition of the primeval sludge from which life might have come) but these are not issues covered in the area of evolution. What is known is that regardless of the start, at some point life began to branch off. Evolution is, therefore, dedicated to the study of those processes.

Det er Meyer ikke enig i og siger:

#15 is also a pet peeve: “Evolution is a theory about the origin of life” is presented as false. It is not. I know many people like to recite the mantra that “abiogenesis is not evolution,” but it’s a cop-out. Evolution is about a plurality of natural mechanisms that generate diversity. It includes molecular biases towards certain solutions and chance events that set up potential change as well as selection that refines existing variation. Abiogenesis research proposes similar principles that led to early chemical evolution. Tossing that work into a special-case ghetto that exempts you from explaining it is cheating, and ignores the fact that life is chemistry. That creationists don’t understand that either is not a reason for us to avoid it.

Og jeg er egentlig enig med ham i hans overvejelser. Det betyder dog at evolutionsteorien er en teori der i så fald står elendigt. Da abiogenese er et område hvor næsten alle modeller for livets oprindelse er elendige og nærmest har karakter af at være en liste over mulige mirakuløse måder livet kunne være opstået på. Således siger Fred Hoyle fx:

The likelihood of the formation of life from inanimate matter is one to a number with 40,000 noughts after it …. It is big enough to bury Darwin and the whole theory of Evolution. ¹

Eller David Green og Roberg Goldberger i “Molecular Insights Into the Living Process
New York: Academic Press, pp. 406-407″

However, the macromolecule-to-cell transition is a jump of fantastic dimensions, which lies beyond the range of testable hypothesis. In this area, all is conjecture The available facts do not provide a basis for postulating that cells arose on this planet …. We simply wish to point out the fact that there is no scientific evidence.

Således burde evolutionister nok moderere deres opfattelse af hvor bevist evolutionsteorien så egentlig er.

Share on Facebook

1. Nature, Vol. 294, No. 5837, November 12, p. 148 |tilbage|

Samtale om Rob Bell

Jeg har haft en lille samtale med Rene fra omvendelse.dk. Rene gør et fint stykke arbejde med at fremsætte vigtigheden af kristendommens centrale budskab om omvendelse fra synd. Uden omvendelse ingen frelse. Det er en uriaspost ikke blot i dag, det har det altid været. Kristendommen indeholder altid elementer der søger at være alt for alle som Paulus taler om, og det er jo rigtigt. Denne søgen må dog aldrig blive på bekostning af essentielle kristne sandheder, som at syndens løn er død, evig fortabelse, en evig undergang væk fra Guds ansigt, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus ved tro. Rob Bell er blevet kaldt for en ny tids Billy Graham, på trods af at han imodsætning til Graham ikke prædiker det samme klare budskab om synd og evig dom. Hvad skal vi tænke om det? Det er spørgsmålet jeg stillede til Rene, og her er et podcast om det.

Share on Facebook

Tilfældig evolution

Selv om evolutionsteorien er en teori der beskriver en designerfri udvikling af livet fra amøbe til menneske, så er det problematisk at kalde processen tilfældig. Vi bruger ordet tilfældig om mange ting og på flere måder. Vi kan sige at en proces er tilfældig. At et udfald er tilfældigt. Vi kalder ting tilfældige der ikke er gjort med intention, eller sagt på en anden måde, der ikke er gjort med vilje. Ting der ikke er gjort med intention, behøves dog ikke være tilfældige. De kan være ordnede – eller styret af en natur”lov”. Når jeg sætter lov i gåseøjne, er det fordi vi ikke længere forholder os til tyngdekraften og andre “love.” Tyngde”loven” beskriver ikke hvordan en sten “skal” falde, men hvordan den “vil” falde, i forhold til en generalisering af tidligere observationer.
På engelsk har de flere ord for tilfældighed: chance, random, coincidence, accidential. Et opslag i en ordbog viser at vi også har flere ord vi kan bruge istedet for tilfældig. Her er forskellige forståelser af tilfældighed:
1) Random – tilfældigt, vilkårlig og ligegyldigt – går igen som danske oversættelser.
2) Chance – tilfældigt, med vægt på “en tilfældighed”, at være en tilfældighed, men også mulighed.
3) Accidental – tilfældig, utilsigtet, og som vilkårligt er det regelløst.
De har alle kontingens til fælles. De er alle muligheder og ingen af dem en nødvendighed. Spørgsmålet der er interessant er hvilke af disse forståelser der passer på evolutionsteorien? For ikke at fejlrepræsentere denne teori vil jeg citere nogle af dens tilhængere der understreger at evolutionsteorien ikke er “Random”:

There is probably no other statement which is a better indication that the arguer doesn’t understand evolution. Chance certainly plays a large part in evolution, but this argument completely ignores the fundamental role of natural selection, and selection is the very opposite of chance. Chance, in the form of mutations, provides genetic variation, which is the raw material that natural selection has to work with. From there, natural selection sorts out certain variations. Those variations which give greater reproductive success to their possessors (and chance ensures that such beneficial mutations will be inevitable) are retained, and less successful variations are weeded out. When the environment changes, or when organisms move to a different environment, different variations are selected, leading eventually to different species. Harmful mutations usually die out quickly, so they don’t interfere with the process of beneficial mutations accumulating. ¹

Evolutionisten indvending ser ud til at gå på, at siden der er tale om “udvælgelse” så er der ikke tale om tilfældighed.(Chance) Fordi: “selection is the very opposite of chance.” Det er nok rigtigt at udvælgelse er den direkte modsætning til tilfældighed. En fodboldspillers placering på et landshold er ikke en tilfældighed, han er nøje udvalgt til jobbet. Men det er jo ikke den form for udvælgelse der er tale om med evolutionsteorien. Der er ikke nogen der har udvalgt de bedst tilpassede. Der er noget der har udvalgt dem. Vi bør altså skelne mellem hvilken form for udvælgelse der er tale om. Om det er nogen, eller noget der har foretaget udvælgelsen. Men man bør vel også kigge på hvordan udvælgelsen er foregået – hvilke kriterier der er udvalgt efter. Hvis træneren har valgt kriterier der er fjerne for ideen med fodbold, så vil hans udvælgelse også virke tilfældig. Og spillerne på holdet vil ikke have deres placering der fordi de er gode til fodbold, men de er der blot rent tilfældigt. Hvad nu hvis træneren har udvalgt de spillere der i den første sætning han hørte dem sige brugte et 3 stavelsesord, som det første ord. Han fortæller dem ikke at det er hans kriterie. Deres placering på holdet vil så være vilkårlig-tilfældig, omend ikke regelløs-tilfældig, da han har kriterier og foretager en udvælgelse. Men den vil være tilfældig alligevel, da hverken han eller spillerne på nogen måde styrer det fundament udvælgelsen foretages på. De tænker ikke på at sige 3 stavelsesord når de møder ham, og han foretager bare en blind udvælgelse af de der siger trestavelsesord. Her har vi altså et eksempel på at noget kan være tilfældigt, selvom det ikke er regelløst – dette forhold indtræffer når der foretages en udvælgelse ud fra kriterier der er tilfældige for den/det der udvælges – det medfører en meningsløshed. Det er meningsløst at foretage sådan en tilfældig udvælgelse. Et godt ord for dette er nok arbitrær. Når vi så skal finde ud af på hvilken måde evolutionsteorien ikke er tilfældig, må vi kigge på kriterierne for udvælgese. Det er ikke nok at der udvælges ud fra regler, men disse regler må også være ikke-arbitrære, hvis det ikke skal være tom tale at sige at evolutionsteorien ikke er tilfældig, hvis vi altså ønsker at bevare det fulde spektrum af det “ikke at være tilfældig.”
Hvorledes har denne naturlige udvælgelse så fundet sted? Det første at bemærke må jo være at hvis den er en “lov”, så må vi først bemærke at sådanne kun har en midlertidig – lovhed over sig. Den skal jo også selv forklares. Hvorfor findes den? Hvis det så viser sig at den ultimativt blot er en tilfældighed, så må vi jo også indregne dette. Tyngedekraften ser ud til at være en naturkonstant. Men denne kunne have haft alle mulige andre værdier og vi står i den situation at hvis vi skal forklare hvorfor den netop har den værdi der muliggør liv i universet, så må vi enten forklare dette med en anden lov, med tilfældighed, eller design. Det er meget svært at forestille sig at en lov kan være forklaringen, og hvis man så ikke tror på at der findes en designer, ja så må selv tyngdekraften værdi siges, ultimativt, at være en tilfældighed.

Share on Facebook

1. http://www.talkorigins.org/faqs/faq-misconceptions.html |tilbage|

Jehovas vidner er ikke kristen fundamentalisme

Det er måske en mindre pointe, men alligevel værd at bemærke. DR spår en religiøs film om en piges udstøddelse af Jehovas vidner fordi hun får en ikke troende kæreste størst chance ved udelingen af krystal prisen.

Filmen er stærkt bevægende og kontroversiel, fordi den fokuserer på kristen fundamentalisme. ¹

Men Jehovas vidner er ikke en kristen fundamentalistisk gruppe, men en ikke kristen sekt der bruger deres egen fortolkning af bibelen som grundlag for deres religion. De er ikke kristne fordi Jesus ikke er Gud for dem. Fordi vi ikke frelses af nåde ved tro alene. Fordi det ikke er enhver der tror der bliver Guds børn, men kun de 144.000 udvalgte, og kun disse har del i nadveren. Det er svært ikke at blive konspirationsagtig i alt dette. Hvorfor skal DR kalde det for kristen fundamentalisme? Mon det så er for at sidestille det med de islamiske fundamentalister der bomber folk, og at disse er lige så meget på kanten af islam som jehovas vidner er det i kristendommen? Faktum er bare at Al Qaida ikke er på kanten af Islam, men udfører de handler der er en del af Islams essentielle budskab. Nemlig at underlægge en vantro verden under Allah med vold. Det gjorde deres grundlægger og det gør de også. Men det ville jo være så humanistisk sødt hvis vi kunne sige at kristendommen jo også har sine egne fundamentalister og se blot på fx Jehovas Vidner. Hvis dette dog skulle være dagsordenen så ville den være helt i skoven. For selv givet at Jehovas Vidner skulle betragtes som det yderligste man kunne gå som kristen, så ville det i det mindste illustrere at Kristendommen i sin grundvold er passifistisk.

Share on Facebook

1. http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/02/14/151629.htm |tilbage|

En hård lektie

Man kan lære sandheder om livet, og så kan man lære sandheder om livet på den lede måde. Som fx ham her:

Ords 14:12 siger at

En vej kan forekomme en mand rigtig
og dog ende med at føre til døden.

Hvorledes det kan lykkes denne mand at bilde sig selv ind at han er lige så god en sanger som Freddy Mercury er ufatteligt, men dog alligevel virkeligt. Han oplevede at det forholdt sig på den måde, men virkeligheden var en anden. Ligeledes er vi som mennesker fortabte uden Guds ord. Vi kan opleve at vores visdom er stor, men uden Guds ord og vejledning så er vi tåber, og hvis vi ikke oplever det før, gennem Guds nåde, så vil vi som denne mand blive ufattelig skuffet når virkeligheden går op for os i himmelen foran Guds trone. Tro mig – en retfærdig Gud er en langt mere frygtelig oplevelse end en hård dommer i American Idol.

Share on Facebook

Hvem ville mene at Bush er antikrist?

Ja – det må jo være en eller anden endetidstroende, og dermed skal vi jo ud på højrefløjen ikke? Ikke nødvendigvis. Tag nu fx det her site: www.bushisantichrist.com. Titlen siger nok, men kig alligevel da det er så langt ude som man kan forestille sig. Så hvem mon står bag det? Ja det er i hvert fald ikke en typisk højrefløjs konservativ kristen – for når forfatteren ikke beskæftiger sig med at skrive på sine endetidskonspirationsteori, så forsvarer han de homoseksuelles rettigheder i et bibelsk perspektiv på www.goodnewsforgays.com

Det er en sjov verden vi lever i.

Share on Facebook

Historieløse unge

DR har en artikel omkring unge britere der ikke tror at Churchill virkelig eksisterede, og at Sherlock Holmes derimod gjorde. Det er jo en skarp kontrast til alt den snak om at vi i det moderne samfund ikke længere kan tro på Gud, når vi nu er blevet så kloge. Hvem er det egentlig lige der er blevet så kloge i det moderne samfund. Måske er det ikke helt så problematisk at tro på Jesus og Gud iblandt mennesker der ikke engang kan tro på at Churchill eksisterede, som mange ateister ellers gerne vil have det til at fremstå som. Eller man behøver ikke engang at tænke på ateister, men kan også tænke på Rudolf Bultmanns udtalelse om at ingen i et moderne samfund kunne tro på mirakler. Det er sjovt, men egentlig også tragist, så meget indvirkning teatertorden har haft på kristendommen i det 19. og 20. århundrede. Og så viser det sig blot, at når kristendommen ikke længere er en afgørende faktor i det postmoderne samfund, så er det NETOP der at vi ser tåbeligheden og dumheden blomstre for alvor.

Share on Facebook