Neo om Bibelens autoritet

I Brian McLarens bog “A new kind of Christian” ved man aldrig rigtig hvad, af det der siges, der er forfatterens egen mening. Neo er dog den fremtrædende person der skal hjælpe Dan gennem de kriser han oplever i sit liv, der er et produkt af at han er i færd med at immigrere ud af en moderne verden og ind i en postmoderne. Dette foregår gennem samtale mellem Neo og Dan omkring en masse spændende og vigtige områder – blandt andet om Bibelens autoritet. Neo og Dan kommer ind i en diskussion omkring dette og Neo siger så:

Neo, I never said that my interpretations were infallible. I’m just saying that the Bible itself is.” He responded, “Well, I’m wondering, if you have an infallible text, but all your interpretations of it are admittedly fallible, then you at least have to always be open to being corrected about your interpretations, right?” I was nodding againg. Yes. Of course. Neo kept talking: “So the authoritative text is never what i say about the text or even what I understand the text to say but rather what GOd means the text to say, right?” ¹

Der gemmer sig en fælde i ovenstående citat, der lægger ud med at sige noget helt ukontroversielt, men så drager en utrolig postmoderne kontroversiel konsekvens af dette. Det er en plattitude at bemærke at vi alle skal være åbne for at vores fortolkninger kan være forkerte. Det er der intet kontroversielt i. Men hvorledes følger det deraf at:

So the authoritative text is never what i say about the text or even what I understand the text to say but rather what God means the text to say, right?

Neo mener at siden alle mine fortolkninger af Guds ord kunne være forkerte, og altså er fejlbarlige, så er den autoritative tekst aldrig det jeg siger om teksten, eller endda jeg forstår at teksten siger. Han mener at der er to bokse. I boks nummer 1 har vi alt det vi siger om bibelen, eller forstår at bibelen siger. I boks to er der alt det Gud siger om bibelen og forstår at bibelen siger. Og om disse siger han at de aldrig overlapper hinanden. Der er ikke et område af boks 1, der lapper ind over boks 2. Det har den ufattelig kontroversielle konsekvens at: “Intet af det vi siger om bibelen, også er det Gud siger om bibelen.” Og det skyldes ordet NEVER. Hvis han så bare havde sagt “some times” .. men “never.” Hvis man har bildt sig ind at Neo ikke er en liberal, som han ikke selv mener han er, så er det kun fordi man ikke har mødt hans slags liberale før. Hvis Brian McLaren mener noget i retning af det Neo mener, eller hvis postmoderne gør, så er der virkelig tale om en gren af kristendommen der er mere liberal end andet vi har set før. Jeg kender ikke mange liberal teologer der vil mene at intet af det vi læser os til i bibelen, også er det Gud læser sig til i bibelen. Denne type liberale er ikke liberale fordi de underminerer skriftens autoritet, de benægter dig bare adgang til den. De siger at den autoritative tekst fra Gud er uden for din rækkevidde. Jeg ved ikke hvilken der er værst.

Share on Facebook

1. A New Kind of Christian s.50 |tilbage|

Eutanasi

Ordet kommer fra græsk og betyder en god måde at dø på. Det er selvfølgelig noget af en eufemise, der skal skjule den virkelig at det er drab på begæring. Det helt centrale spørgsmål er om det er rigtigt at forholde sig til nogle menneskers liv som om det ikke er værd at leve. Det mener jeg ikke det er, og samtidig mener jeg at vi her møder en skillevej mellem et sekulariseret verdensbillede og et kristent. I dette podcast forsøger jeg at give en grundlæggende indføring i dette centrale spørgsmål i forhold til aktiv dødshjælp.

Share on Facebook

Rob Bell, Sex God – Gud går med læbestift

Jeg vil her beskæftige mig med Rob Bells (RB) 1. kapitel i bogen Sex God.

Den større helhed er kapitlet “God wears lipstick”. Hensigten med titlen bringes frem i slutningen af kapitlet hvor han citerer Colonel Gonin oplevelser i Bergen Belsen efter krigen. Læbestift var her en hjælp for kvinderne til at gribe efter deres menneskelighed igen. Og RB siger:

Because sometimes the difference between heaven and hell may be a bit of lipstick. ¹

Kapitlets overordnede propositionelle udsagn.

RB starter med at behandle matt 7:27-30 og fremhæver 2 forhold der trækker en tråd gennem resten af kapitlet:
1) Something serious – sometimes hellish – happens when people are treated as objects, and we should resist it at all costs.
2) When Jesus talks about heaven and hell, they are first and foremost present realities that have serious implications for the future. Either can be invited to earth, right now, through our actions.

Disse to forhold fremhæves og illustreres gennem en vens misbrug af kvinder – helvede, og derefter hans redning af piger fra misbrug – himmelen. Hvilket leder ham til begrebet menneskelighed (humanity). Dette er det fokale udgangspunkt for hans behandling af “lust”, “genstandsgøren af mennesker,” og for fortolkningen af hvad det kristne budskab handler om, “ny menneskelighed” ², hvorledes det er universelt og transcenderer alle skel mellem mennesker, fordi vi først og fremmest er mennesker. Det er nøglen til at definere hvad en kristen er: “To be a Christian is to work for the new humanity.” ³ Det er nøglen til forståelsen af kirkens eksistensberettigelse: “A church exist to be a display of the new humanity. ”⁴ Og således er det også den afgørende definerende faktor på hvad himmelen er, og hvad helvede er. Igen er det svært at pinpointe hvad denne postmoderne forfatter rent faktisk siger. Her er 3 bud:

3) Himmel og helvede er to kategorier for tilstande hvis reele virkelighed er menneskelighed, eller anti-menneskelighed

Om han så også mener at

4) Himmel og helvede er blot to kategorier for tilstande hvis reele virkelighed er menneskelighed eller anti-menneskelighed

eller

5) I menneskelighed, eller anti-menneskelighed oplever vi et glimt af hvad der venter mennesket i fremtiden – en himmel og et helvede.

Det kan jeg ikke afgøre. Det er dog klart at 4 ville være teologisk kontroversiel. 3 er knap så kontroversiel og 5 endnu mindre. Jeg tror han med vilje ikke definerer ord og termer så det er afgjort for læseren. Og det er fordi han er postmoderne. Det betyder at man ikke her kan affærdige Rob Bell som en vranglærer. Gør man det, så mener jeg man læser genren forkert. Det jeg dog mener man kan gøre er, at forkaste genren som elendig til teologi.
Teologi skal rette sig efter mål som dem Paulus sætter i fx 2Kor 4:2 – “setting forth the plain truth.” (NIV), og ud fra de betingelser afhængighed af sandheden sætter, som i 1Kor 13:8: “Vi formår intet imod sandheden, men kun for den.” Og Paulus gør det ret klart hvilken måde en forkynder skal fremføre sandheden på i 2Tim 2:15: “Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.”

Forestil dig at du gik til lægen og han kommunikerede postmoderne til dig? Så du ikke helt klart og præcist vidste: hvad du fejlede. Hvad du skal gøre for at undgå en bestemt sygdom. Hvor langt henne du er i dit sygdomsforløb. Hvilken medicin du skal tage. Hvilket apotek recepten bliver sendt hen til?

Ikke desto mindre er det således de postmoderne teologer, gør en dyd ud af forkynde. Måske er det fordi de har købt den MODERNE antagelse at, i modsætning til læger, medicin og recepter, så er der ikke entydige og absolutte svar at hente i teologi?

Argumentation og brug af skriften

Hans hovedudgangspunkt er en fortolkning af Matt 5:27-30

I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ v28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. v29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. v30 Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

Som før nævnt er der to hovedpropositioner RB fremdrager af læsning af Matt 5:27-30
1) Something serious – sometimes hellish – happens when people are treated as objects, and we should resist it at all costs.
2) When Jesus talks about heaven and hell, they are first and foremost present realities that have serious implications for the future. Either can be invited to earth, right now, through our actions.
2 er en nødvendig proposition for at fastlægge at Jesus taler om 1. Hvis helvede skal være en kategori, eller et begreb, for hvad der sker NU og HER på jorden, når vi behandler hinanden som objekter, så må helvede først og fremmeste være sådan en ting der kan aktualiseres nu og her. Hans argumenter for 2 bygger på en redegørelse af hvordan en 1. århundrede jøde tænkte om himmelen. ⁵ Dette trækker han ud af salme 103:19 og 115:16, hvori der står:

Herren har grundfæstet sin trone i himlen,
han hersker som konge over alle…
Himlen er Herrens himmel,
men jorden gav han menneskene.

Herom siger han om himmelen at:

6) To the jewish mind, heaven is not a fixed, unchanging geographical location somewhere other than this world. Heaven is the realm where things are as God intends them to be. The place where things are under the rule and reign of God. And that place can be anywhere, anytime, with anybody. ⁶

Og helvede:
7) So there is this realm, heaven, where things are as God wants them, under the rule and reign of God. But the earth is different. God has allowed for the temporary existence of other kingdoms. Other realms of authority…. Now if there’s a realm where things are as God wants them to be, then there must be a realm where things are not as God wants them to be. Where things aren’t according to God’s will. Where people arent treated as fully human. It’s called Hell. ⁷

Så opremser han en række talemåder vi i dag anvender omkring helvede, som at krigszoner er som et helvede, at arbejdsbetingelser kan være som et helvede. Og så konkluderer han:

And that’s Jesus point with the “goughe out your eye” teaching. His point isn’t that you should mutilate your body if you find yourself lusting after someone. His point is that something serious – sometimes hellish – happens when people are treated as objects, and we should resist it at all cost.

Problemet med ovennævnte behandling af Matt 7:27-30 er:

Det følger ikke af en læsning af to salmer, at det på Jesus tid var hvad jøder tænkte om himmelen og helvede
9) Selv hvis det gjorde, så følger det ikke deraf at det var hvad Jesus tænkte i det 1. århundrede.
10) Salmerne han citerer siger noget om himmelen og jorden – intet om helvede. (Faktisk så kommer han til helvede gennem måden vi i dag anvender begrebet helvede på i løs tale)
11) Selv hvis vi antager at himmelen er det sted hvor Guds vilje ikke sker, så definerer dette ikke at helvede så er det sted hvor Guds vilje ikke sker. Helvede kunne godt være et sted hvor Guds vilje ikke sker, men deraf følger det ikke at helvede er dét sted hvor Guds vilje ikke sker. Det kunne være at både jorden og helvede er steder hvor Guds vilje ikke sker.
12) Det forandrer Jesus udsagn fra at være et eskatologisk udsagn, til udelukkende at være et etisk udsagn. N.T. Wright har i The New Testament and the Victory of God, om netop dette afsnit argumenteret for at dette skal betragtes som et domsudsagn af Jesus af Eskatologisk karakter, altså om hvad der lige nu og her er kommet nær med Ham.
13) Selv om Himmelen og Helvede er størrelser der skal forstås med nuet i sigte, så er de stadig udsagn om fremtidige størrelser. Størrelser der i Kristus er kommet nær. Enten gennem dommen ved at forkaste ham, eller frelsen ved at tage imod Ham. Det er ikke etiske kategorier, etiske begreber der hjælper os til at forstå hvor vigtigt det er at vi behandler hinanden menneskeligt.
14) Den bredere kontekst af Matt 7 rummer fortabelsen som en fremtidig dom hvor Menneskesønnen ikke vil kendes ved en, og altså ikke en nuværende etisk situation.

Men disse ting er essentielle at få på plads for Rob Bell, hvis hans videre argumentation skal holde. Han vil ikke forholde sig til seksuel synd åbenbart, men i stedet til det, at behandle mennesker som objekter er en synd. Det er selvfølgelig muligt i en langt videre kontekst end blot seksuelt. Men det er ikke desto mindre end anden synd – og Matt 7:27-30 taler om en helt specifik synd – at bryde et ægteskab ved at begære end andens hustru allerede i hjertet og siger om denne at den vil få folk i helvede. Og at ingen pris er for høj at betale for at undgå at havne der, og prisen så skulle være et øje eller en hånd.
RB’s behandling af dette skriftsted får en til at tro at 4, er det han tro på. Det kontroversielle udsagn at:
3) Himmel og helvede er BLOT to kategorier for tilstande hvis reele virkelighed er menneskelighed, eller anti-menneskelighed
Hvilket jeg må tage afstand fra, både i forhold til den skriftmæssige kontekst i Matt 7, i forhold til teologien omkring himmelen og helvede og i forhold til den måde han bruger bibelen på til at havne der. Lad mig gøre det klart hvad jeg mener her. Ideen om at det er en synd at behandle mennesker som mindre end mennesker er rigtig og jeg er enig. Måden han kommer frem til dette på er dog helt fatal, og faktisk også unødvendig. Hvis dette er hvad han vil sige – så kan han jo bare sige det. Hvorfor skal han i samme omgang komme tæt på at reducere helvede væk? Efterlade en med en bismag af at helvede blot er en etisk kategori. Hvorfor skal menneskelighed, på en sådan måde i fokus, at det skubber det specifikt Kristologiske aspekt ved himmelen og helvede væk? Er det her at man skal tænke at intet blot er det som det giver sig ud for at være. Og at der er noget mere bagved? Det kan jeg ikke svare på uden at antage noget jeg ikke har belæg for, men jeg tager som før sagt afstand fra den utvetydighed han efterlader os med – på så et essentielt område. Helvede og himmelen er ikke etiske størrelser. Det er ikke rigtigt at disse størrelser altid først og fremmest handler om nuet. De handler om fremtiden – at den er rykket ind i nuet. Hvorledes? I Kristus. Guds vilje sker – i Kristus. Ikke i vores behandling af hinanden som mennesker. Det er ikke evangeliets udgangspunkt. Når dette er på plads bliver resten af RB udsagn i dette kapitel pludselig anderledes? Hvad mener han nemlig med at de før nævnte udsagn?
At de første kristne kaldte deres budskab, det de var om for “ny menneskelighed”
At “To be a Christian is to work for the new humanity”
“A church exist to be a display of the new humanity. ”
I lyset af det vi lige har set, så er disse størrelser etiske, ikke eskatologiske. Det er ikke Gud der har skabt et nyt menneske ved Kristus opstandelse. Men det er mennesker – der i og med Kristus arbejder på at fremme menneskelighed mellem mennesker. Det er interessant at RB vælger ordet humanity og ikke det der rent faktisk står i Efeserbrevet. The new man. Der er nemlig en helt klar forskel. Det eneste sted NIV bruger ordet humanity er i Hebræerbrevet hvor der om Jesus står at han havde del i vores menneskelighed. Altså at han var et menneske, som alle os andre. Man bruger ordet humanity når man vil snakke om alle mennesker. Og forstået på den måde er RB helt i skoven med de tre ovennævnte udsagn. Kristendommen handler ikke om at være mennesker på en ny måde, men om en ny slags. Om nye skabninger. Det handler ikke om at arbejde for alt det vi har til fælles, eller afspejle menneskelighed. Og det er utroligt at evangeliske kristne, endda bibelkyndige lærere kan læse uden om alt dette. Måske fordi de ikke regner med at tage ham bogstaveligt fordi han er postmoderne?

Pragmatiske og politiske udtryk

Hvis man er i tvivl om hvorledes det med himmel og helvede og nye menneskelighed skal forstås, så skal man blot lytte til de deklarative udsagn og eksempler han kommer med. Han taler om at hans ven der redder piger fra døden bringer himmelen ind på jorden. Han opfordrer direkte til at donere penge til hans organisation. Han taler i en fodnote imod slaveri. Han taler imod tortur. Disse størrelser er alle interessante, er alle højt på en venstreorienteret dagsorden. Hvorfor mon han ikke nævner abort? Er der noget mere inhumant end dette? Hvorfor mon han ikke nævner det et sted i sin bog? Hvorfor mon han ikke nævner homoseksuelle ægteskaber? Spændende spørgsmål, men det afgørende her er at han igennem sine pragmatiske udtryk viser hvad han mener med menneskelighed, himmel og helvede. Disse skal forstås som etiske størrelser. Hvilket dog vil sige at ikke-kristne kan arbejde ligeså meget for den nye menneskelighed som kristne.

Share on Facebook

1. 030 |tilbage|
2. 024 |tilbage|
3. 028 |tilbage|
4. 028 |tilbage|
5. Her har jeg et problem med måden Jesus pludselig skal bindes til en 1. århundrede forståelse af himmelen og helvede. Jesus er Guds Søn og kommer med noget nyt – især når det drejer sig om hans brug af “himmeriget er kommet nær” ord. En ekstrem liberal teologi ville uden at blinke med øjnene sluge RB’s måde at tænke på – men er RB da en liberal teolog?? |tilbage|
6. 021 |tilbage|
7. 021 |tilbage|

Rob Bell, Sex God – This is really about..

Jeg har besluttet mig for at lave en evaluering af Rob Bell’s bog Sex God fordi flere gange bliver spurgt om min mening, møder mange kristne der synes godt om Rob Bell, og er bekymret for den rolle den postmoderne kirke – postmoderne kristendom vinder frem i evangeliske kredse. Så hvis du vil læse videre, så skal du være forberedt på at jeg ikke vil give ved dørene. Jeg skal dog forsøge at være så objektiv som mulig, vurdere bogen ud fra de kriterier den selv sætter op, den måde han bruger skriften på, de filosofiske pointer han enten antager, argumenterer for eller blot påstår. Altså med andre ord, prøve på ikke at være postmoderne i min tilgang til hans bog. Jeg vil i hvert af mine indlæg forholde mig til en del af hans bog, og i denne del komme ind på:

1. Afsnittets overordnede propositionelle udsagn.

2. Rob Bells argumentation og herunder brug af skriften.

3. Eventuelt pragmatiske/politiske udtryk Rob Bell lægger op til.

Derefter vil jeg opsummere omkring de væsentligste punkter, rose det der bør roses og være kritisk over for de ting jeg mener er kritisable.

Lad os så komme i gang.

Introduktion

Fra side 10 til 15.

Hvis en sætning kan opsummere indholdet i Rob Bells indledning af Sex God så må det være denne:

Because this is always about that

Det gode spørgsmål er selvfølgelig hvad disse stedord skal betyde. Hvad står “this” og “that” for? Det første Rob Bell gør er at introducere en kritisk tænkning for hans bog og budskab. Nemlig den at en ting ikke blot er sit fysiske udtryk, men noget mere. Det er altid om noget mere. Han fortæller dette gennem historien om Jakob og Esau. Om Jakob der ønskede at være mere end anden end den han var, og i sin stræben fandt Gud på et sted der i sig selv intet spirituelt havde over sig. Og her samlede han en masse sten. Så beder Rob Bell os om at forestille os hvordan en dialog mellem Jakob og en af hans sønner kunne gå:

“Dad, what’s the big deal? They’re just rocks.”

Imagine Jacob would respond, “Yes you’re right, they’re rocks, but they’re more than rocks. You have to understand, I was on the run and thought my brother was going to kill me. My life was over. And God saved me. And God brought me to a new home. And I had food to eat and a place to sleep and eventually God gave me a family. These aren’t just rocks. These are a symbol of life for me. God came through for me.”

Efter dette tager Rob Bell så skridtet at han nævner hvorledes vi alle gør sådan hele tiden. Med billeder, trofæer, situationer – der ikke BLOT er det fysiske udtryk, men noget mere end dette. Og han har fuldkommen ret i denne observation. Intentionalitet, eller “om-hed” er unikt for menneskets færd på jorden.

This physical thing – this picture, trophy artifact, gift – is actually about that relationship, that truth, that reality, that moment in time. ¹

Det gode spørgsmål er så stadig – hvad er det Rob Bell ønsker at sige er om noget andet? Hvad er “this” og hvad er “that”?

Sex God

Svaret er at seksualitet er om spiritualitet.

This is actually about that. Whether it’s what we do with our energies or how we feel about our bodies or wanting to have the control in relationships or trying to recover from heartbreak or dealing with our feroucious appetites or the difficulty of communicating clearly with those we love or longing for something or someone better, much of life is in some way connected with our sexuality. And when we begin to sort through all of the issues sorrounding sexuality, we quickly end up in the spiritual. ²

Efter denne centrale sætning der kommer tæt på at være den centrale tese bag bogen giver Rob Bell en række eksempler på relationer der ikke lykkes mellem par. Og lægger til sidst eftertryk på hvad bogen handler om:

Sex. God. They’re connected. And they can’t be separated. Where the one is, you will always find the other. This is a book about how sexuality is the “this” and spirituality is the “that.” To make sense of the one, we have to explore the other.

Afsnittets overordnede propositionelle udsagn

At tage en postmoderne forfatter på ordet ville være en fejl. Og ligeledes ville det være en fejl at klandre Rob Bell for at mene ting som at sex og Gud er uadskilleligt forbundet, således at hvor den ene er, er altid den anden. Det kunne måske forsøges påstået omkring det seksuelle i forhold til Gud, men det omvendte ville være latterligt, men er dog ordret indikeret af at de er uadskillelige og at hvor man finder den ene også finder den anden. Hvem havde Gud sex med i sin treenighed da alt hvad der fandtes var dem? Nej dette ville være forkert at gøre mod en postmoderne forfatter. Fordi man i så tilfælde ville gå glip af det større billede, den ting der virkelig vil siges med bogen. Men det gør en anmeldelse og læsning af bogen svær. For hvad er det egentlig Rob Bell vil sige? Hvis det ikke er den ordrette lyd af det han siger, hvad er det så? Hvad med den noget vage sætning: “much of life is in some way connected with our sexuality. And when we begin to sort through all of the issues sorrounding sexuality, we quickly end up in the spiritual. ³”

“Much of life” – hvor meget er det? Og “in some way” på hvilke og hvor meget? Og “we quickly end” ender vi der fordi der ER en mening med det, eller er det blot tilfældigt? Sådanne ord eller påstande om seksualitet kan vel næppe bære en hel bog? Men sandheden er måske at Rob Bell ligger et eller andet sted imellem disse to ekstreme udsagn. På den ene side en vag anerkendelse, vi nok alle har

1) “en del” af vores liv, er “på nogle” måder forbundet med vores seksualitet, og når vi kigger igennem alle de forhold der vedrører dette så “havner vi hurtigt” i noget spirituelt.

og

2) Sex og Gud er uadskilleligt forbundet, således at hvor den ene er, er altid den anden.

Bedre kan vi nok ikke gøre det, omend vi kunne ønske at et så vigtigt emne kunne starte klarere ud, definere sine termer så misforståelser og ambiguitet kunne undgås, men måske anser Rob Bell det som en fordel at disse florerer i hans stil og gennem hans bog?

Argumentation og brug af skriften.

Rob Bells brug af beretningen om Jacob og Esau er godt genfortalt, og han twister historien godt ind i vores moderne konstekst når han lader os være et af Jacobs børn der stiller sin far et spørgsmål. Rob Bell bemærker hvordan folk dengang tænkte⁴, hvad ord betyder på hebræisk ⁵ og disse bemærkninger anvendes til at kaste historien op i et nyt lys. Det virker meget godt her, men der ligger en faldgruppe i nærheden som jeg mener at han senere i bogen går i. Fejlen er at man tager én betydning som værende dén betydning. Det er en fejl om det så er den primære betydning af et ord man taler om. Og fejlen opstår egentlig kun hvis man vælger en postmoderne tilgang, hvor man blot lader bemærkninger hænge i luften og skabe en duft af flertydighed omkring det man vil sige. Rob Bells bemærkning om hvordan folk dengang tænkte om Guder, templer og hellige steder lyder således:

What God does here is astounding. People at that time believed the gods resided in religious places, places where gods are expected to be – temples and holy sites and shrines and alters. But this God is different.

RB har en fodnote til dette sted hvori han skriver:

For examples of this, see 1 King 3:2, 11:7, 12:31, 13:2, 14:23 and 22:43

En række eksempler i 1. Kongebog på hvorledes folk ofrede på offerhøje og dyrkede afguder der. Men hvad er relevansen? Igennem bibelen tegnes der et klart billede af at Gud vil åbenbare sig et helt specielt sted, og de ovennævnte eksempler fra 1. Kongebog illustrerer at folk ofrede – det forkerte sted. Der er en vigtig pointe her. For RB går videre og siger:

This God appears at rest areas. This God speaks to people at “certain places” along the way. This God doesn’t need temples and holy sites and rituals. This God will speak to anybody, anywhere, anytime.

Og det er jo en sandhed med modifikationer. Gud åbenbarer sig ikke ved et hvilket som helst hvilested, men i Kristus. Gud taler ikke til mennesker ved bestemte steder, på en hvilken som helst vej – men kun i Kristus som er vejen. Gud har rigtig nok ikke behov for templer, hellige steder og ritualer, men han har alligevel åbenbaret sig gennem sådanne – som en skygge på Kristus. Og det er rigtigt at Gud vil tale med alle, men ingen kommer til Faderen uden gennem sønnen – ingen.

En anden anke jeg har ved RB’s henvisning til 1. Kongebog er at de eksempler foregår 600 – 800 år senere i Israels historie. Og Jakob er ikke den første, men den tredje som Gud således åbenbarer sig for.

Det er til sidst, i forhold til argumentation og brug af skriften, også vigtigt at påpege at RB ikke har argumenteret for sin centrale påstand gennem skriften eller hans filosofiske overvejelser omkring “this is about something else.” Af disse to forhold følger det ikke at Sex er om Spiritualitet, blot at Sex er om noget andet. Det er ikke en kritik, men blot en påpegelse af at denne centrale påstand er et postulat.
Igen ville det selvfølgelig være en genre-fejllæsning af RB, hvis jeg holdt dette strengt imod ham. Det gør jeg ikke, men jeg holder det imod genren. Paulus gør det klart for os hvorledes vi skal prædike Kristus – “Vi har sagt nej til det skjulte og skændige og går ikke frem med snedighed og forfalsker heller ikke Guds ord, men bringer sandheden for dagen og anbefaler således os selv til ethvert menneskes samvittighed, for Guds øjne.” (2Kor 4:2) Ved at bringe sandheden for dagen. The plain truth som NIV siger. Og det gør den postmoderne genre ikke et stort nummer ud af.

Share on Facebook

1. 013 |tilbage|
2. 013-014 |tilbage|
3. 013 |tilbage|
4. 011 |tilbage|
5. 011 |tilbage|

Clash of civilizations

To af dagens nyheder hører vel hjemme under denne overskrift:

Politiken.dk: Israel: Iran overlever ikke et angreb

Med andre ord: Hvis Iran angriber Israel så vil Israel opfatte sådan en krig som apokalyptisk. Som en krig der handler om “enden.” Enten enden på Israel som nation eller på Iran som nation. Det er svært at klandre Israel for sådan en krigsretorik, når man ser på hvordan retorikken fra Iran har været. Men at det vil blive et clash mellem civilisationerne er der ingen tvivl om. Som bibelen har forudsagt så vil Israel spille en nøglerolle ved altings ende. Det lille jødiske folk har også på mirakuløs vis overlevet generationer på generationer af forfølgelse uden et hjemland og der findes, så vidt jeg ved, ingen andre eksempler i historien på et folk der har overlevet 1800 år uden et hjemland.

Dagen.se: Muslimska gravar skändade i Frankrike

David Horowitz, der er leder af tænketanken: Freedom center, har i et interview til DRs provokatør Clemens sagt at hans frygt for Europa ikke er at Islam tager over. Hans frygt går på at en coctail bestående af: Islams vækst i Europa, det liberale negligeren af problemet, og en faldende fødselstal blandt de “kristne” vil medføre at fascismen vender tilbage. Islam vil aldrig rigtig komme til magten. Inden de når så langt vil vi se en højredrejning uden lige. Og der er grund til at tro at dette er på vej. En højredrejning der ikke blot ønsker et opgør med Islam, men med alt religion på en gang. The root of all evil som Dawkins siger. Det hele vil blive behandlet under en fane.

Share on Facebook