Frygt og rationalitet

Der er ingen tvivl om at vores fysik har langt mere at gøre med vores rationalitet end oplysningstidens filosoffer syntes at mene. Sjovt nok forholder de fleste ateister sig stadig til rationalitet som om vores overbevisninger i stor grad afhang af vores egne frie valg. Hvis man har valgt at tro på at Gud findes, så er man irrationel og bør holde op med at gøre dette. Sjovt nok vil mange af disse dog have et problem med den frie vilje, hvilket jo også betyder at deres egne overbevisninger, såvel som den troendes, ikke er op til dem selv at bestemme – og så giver det jo ikke megen mening at tale om rationalitet i det hele taget.

Politiken.dk kan berette at højreorienterede er mere angste end venstreorienterede. De indleder artiklen således:

Hvis du synes, dine højreorienterede venner er lidt af nogle bangebukser, er der måske noget om snakken.

Der er en typisk fejlslutning der tit dukker op i moralske spørgsmål. Hvis man mener homoseksualitet er umoralsk, og udtrykker denne holdning, så får man tit af vide (sjovt nok i et fordømmende tonefald) at man har en fobi. Man lider af en angst for homoseksuelle. Indvendingen er sjov, fuldstændig irrelevant for hvorvidt ens moralske holdning til homoseksuelle er rigtig eller forkert, men alligevel ret effektiv. Den er effektiv fordi den synes at insinuere at ens holdning ikke er rationelt begrundet, i virkeligheden, men snarere er følelsesmæssigt forårsaget. Årsager har i et moderne – naturalistisk – verdensbillede et kraftigere krav på at blive taget som forklarende, end rationelle begrundelser har. Dette er hele humlen der gjorde Freud til Gud i et halvt århundrede. Han kunne forklare, eller bortforklare, alt ved at vise hvorledes tilsyneladende rationelle begrundelser, under psykoanalyse, viste sig at være tanker – forårsaget – af følte (og dermed mere virkelige) forhold. Dette bygger på at følelser altid må gå forud for principper for en naturalist. Vi kommer jo fra amøber, dyr der ikke af natur er rationelle, og derfor ikke videregiver dette i arv, men istedet har instinkter. Instinkter der i mennesket “iklædes” rationelle principper for at lovliggøres. Og derfor så vejer det tungt når man får af vide at bagved ens forklaring jo blot ligger en følelse. En irrationel angstfølelse. Der er blot en ting naturalisten glemmer, og den venstreorienterede i nævnte case. Nemlig at, givet dette verdensbilledes sandhed, så er alle såkaldte “rationelle begrundelser” i virkeligheden motiveret af et eller andet følt, eller psykisk, eller i disse moderne tider – noget neuralt. Og derfor så vil et argument der bygger herpå undergrave sig selv.

Så hvad følger der af at højreorienteret generelt er mere angste (i fald dette er sandt) end venstreorienterede? Ingenting. Måske bør mennesket have denne grad af angst for netop at være således politisk og moralsk orienteret i livet at de vil fremstå som højreorienterede. Hvis der skal være noget i sådan en forklaring så er man nødt til at først og fremmest vise at de højreorienteredes politiske og moralske holdninger er forkerte – ellers så laver man en genetisk fejlslutning.

Share on Facebook

Darwin er dogma

Man skal virkelig passe på hvad man siger omkring Darwin. Det gælder ikke blot folk som Michael Behe, Guillermo Gonzalez og andre ID folk, men selv ægte tilhængere. Darwins ypperstepræster tåler intet mindre end total ophøjelse af Darwin og total latterliggørelse af kreationisme. Det kunne Michael Riess ikke honerere – og så var det ud.

Read more

Share on Facebook

Ateister bør sige undskyld til Darwin.

Kirken i England bør sige undskyld til Darwin, mener præsten Malcolm Brown, ifølge politiken. Hvis hensigten var at få opmærksomhed på den engelske kirke, så må det jo siges at være en succes. Grunden skulle være at “de gik for hårdt til Darwin..” Det lyder nærmest patetisk. Prøv engang at læse hvad Richard Dawkins siger om Gud – skal han ikke have en undskyldning? Eller hvad med Jesus og hans apostle der alle, pånær en, gik i en voldelig død? Nej – for kristendommen ønsker ikke andet end at folk skal komme til erkendelse af sandheden. Den har ikke behov for at “få ret” på andre måder end ved at folk omvender sig og tror. Og jeg tror at ægte Darwinister som Dawkins blot ønsker det samme. At folk ændrer deres mening og giver dem ret, og at de indtil da gør alt hvad de kan for at modbevise deres teori. Når folk begynder at tage andre midler i brug end argumenter, så taler det jo for at de ikke har gode grunde for deres skepsis. Og her skylder naturalister og teister ikke hinanden noget. Hvis teister skulle indrømme dette her, så ville det næste jo være at man så også bør ændre sin mening, da man jo ikke har ret. Sikke et lamt trick. En anden ting er, hvad så med Freud og Karl Marx? Disse er blevet beskyldt ligeledes for at være ateistiske doktriner. Og det er da rigtigt at ingen af dem behøver at være det, ligesom evolutionen heller ikke nødvendigvis er ateistisk, men når man til disse syn tilføjer en naturalisme, så bliver det til ateisme.

Read more

Share on Facebook

Gaver eller tilfældigheder?

Jeg blev slemt skuffet da jeg forleden prøvede at finde et andet ord for fuglenes sang. Efter flere timers søgen var det eneste ord jeg kunne finde frem til; fuglesang. Det er muligvis fordi jeg ikke tog mig tid nok, der må findes et latinsk ord for det, eller for studiet af det, men da jeg ikke var den flittigste student i latin timerne, er det svært at fiske sådanne ord frem af ens ordforråd. Men netop noget så unikt og smukt som fuglesang burde da hyldes med et helt sprog for sig selv.

Read more

Share on Facebook

John Cleese om Gud genet

Den er lige i øjet!

Share on Facebook

C.S. Lewis on objective morality

[This article is in english since it is part of my course in Apologetics on Danish Pentcostal Bible College]

C.S. Lewis has in his book -The case for Christianity, argued for God’s existence from the basis of an objective morality. His argument is reprinted in the classis book: “Mere Christianity.” He developes the core part of his argument in three steps. First he lays the foundation, then deals with typical objections, and finally he show how the Moral Law is not a descriptive law, but prescriptive.

The Foundation.

When we argue and quarrel over moral issues we display a law bound behaviour of a sort.

“It looks, in fact, very much as if both parties had in mind some kind of Law or Rule of fair play or decent behavior or morality or whatever you like to call it, about which they really agreed. And they have. If they had not, they might of course, fight like animals, but they could not quarrel in the human sense of the word. Quarreling means trying to show that the other man is in the wrong. And there would be no sense in trying to do that unless you and he had some sort of agreement as to what Right and Wrong are; just as there would be no sense in saying that a footballer had committed a foul unless there was some agreement about the rules of football.” ¹

In this quarreling we show that we think of moral issues as areas in which we can be right or we can be wrong. It does not make sense if this is not assumed. This is the foundation Lewis works from – the data-set as you may say. A data set that need’s clarification which can be achieved when we look at some objections to this description of Lewis. Lewis deals with two objection.

Read more

Share on Facebook

1. Lewis, Mere Christianity pp. 18 |tilbage|