Epistemologi – lektion nr 1 – Foundationalisme

Rocketboom på youtube har lavet en glimrende lille introduktion af Epistemologi, eller man bør snarere sige foundationalisme, da det syn de præsenterer kommer tættest på at tilhøre den gren af epistemologien der kaldes foundationalisme. En gren der i en moderne udgave handler om at konstruere et rationelt sæt af overbevisninger hvor disse er assymetrisk relaterede til hinanden via gyldige slutninger eller er givet som selv-evidente. Denne grens faliteterklæring er også smukt fremstillet i dette lille klip. Sjovt nok forholder mange ateister sig stadig til spørgsmålet om Guds eksistens i henhold til et foundationalistisk syn på rationalitet, men de ville aldrig bruge dette til at forholde sig til eksistensen af den ydre verden, andre bevidstheder eller fortiden. Se det her:…

Read more

Share on Facebook

Jesus var en helvedesforkynder

Citat Anders Ova. Eschatonblog har et 58 sekunders uddrag fra det større interview hvor Anders Ova forholder sig til hvordan han ser forkyndelsen i mange menigheder i dag – som manglende en spids. “Vi skal passe på med at sige at vi vil ligne Jesus”, siger han, for Jesus var en helvedesforkynder. Anders mener selvfølgelig ikke at vi skal passe på med at ønske at ligne Jesus – han er inkarnationen af hvad Guds vilje er. Guds væsens udtrykte billede. Men, som det typisk er tilfældet med mennesker, så vælger og vrager vi fra loven (at skulle ligne Jesus er også en del af loven, en del af hvad Gud byder os) Vi tager det fra loven vi kan lide – Jesus godhed og mildhed, hans bud om næstekærlighed og kærlighed for de svage og udstødste, men ingen talte i så kraftige vendinger om menneskets fortabelse som Jesus. Så dette må også med i vores bud til hinanden om at stræbe efter at ligne Jesus. Når alt dette er sagt, så er det vigtigt at sige, at Gud ikke tager imod os ud fra vores evne til at ligne Jesus, eller endda vores hjerte motiv eller ønske om at ligne Jesus – Gud retfærdiggør (tilregner retfærdighed) den ugudelige ved tro. Så når du hører Anders Ova og mærker dit hjerte stikke og sige: Du ligner ikke Jesus!!! Så giv det ret – “det gør jeg ikke,” for “i mig, altså i mit kød bor der intet godt,” Men Gud tager imod mig i Kristus, for i Ham er der ingen fordømmelse.

Share on Facebook

Kristen hule fra ca 350 fundet ved Jeriko

Jyllandsposten skriver:

Et stort underjordisk rum er opdaget nær den gamle by Jeriko på Vestbredden. Israelske arkæologer siger, at der er tale om en hule på omkring 4000 kvadratmeter.

Den er omkring 2000 år gammel og har været brugt i henved 500 år, siger arkæologen Adam Zertal, der sammen med et hold arkæologer fra universitetet i Haifa i Israel har foretaget udgravningen.

Hovedhallen i hulen er omkring tre meter høj og understøttes af 20 stenpiller. På væggene i hulen er der indgraveret forskellige symboler, herunder kristne kors, der er dateret til omkring år 350, og romerske legionæremblemer.

Zertal siger, at han og hans arkæologer fandt hulen for tre måneder siden, da de var i gang med at udarbejde et detaljeret arkæologisk kort over området.

- Vi så et hul i jorden, gik ned i det og fandt denne gigantiske hule, som oprindeligt har været et stenbrud. Den er unikt bygget, med hal efter hal, fortæller han.

Zertal tilføjer, at arkæologerne mener, at sten fra bruddet er blevet brugt til at bygge kirker og andre bygninger i området, men der er brug for yderligere forskning.

Muligvis kan den nyfundne hule på et tidspunkt blive den største underjordiske turistattraktion i Det Hellige Land, siger han.

Jpost.com skriver også om det.

Arkæologen Adam Zertal er kendt for at have fundet Josvas alter på Mt. Eba. Det regnes som et af de ti største arkæologiske fund. Dette fund kan man høre et interview omkring her.

Share on Facebook

Anders Ova svarer på spørgsmål omkring sit endetidssyn

Anders Ova er kommet i bloggernes søgelys efter en prædiken i Aars frikirke. Rene fra omvendelse.dk har skrevet omkring udsagn vedrørende at Jesus skulle komme igen i 2012, og specifikt forhold sig til Anders Ova’s her. (Ændret efter Renes kommentar.) Disse stammer fra prædikenen i Aars frikirke, som pastor David Hansen siger på sin blog hvor han også forholder sig til Anders Ova. En blogger som Jesper Veilby har haft udtalelser på nettet om Anders Ova han har valgt at trække tilbage. Han skriver:

Jeg har fra folk, der kender Anders Ova erfaret, at han har erklæret sig enig i, at det er ubibelsk at forsøge at forudsige tidspunktet for Jesu genkomst. Samt at han har lagt afstand til tidligere udtalelser, hvor han enten kom med konkrete gæt, eller udtalte sig så det kunne forstås som sådanne.

Jeg har derfor dd. taget mine tidligere kommentarer angående Anders Ova’s overvejelser hhv. udtalelser herom af nettet. ¹

Jeg har sat to af mine dygtige elever til at lave et interview med Anders Ova omkring hans syn på de sidste tider. Det er der kommet et spændende interview ud af hvor Anders for redegjort godt for de tanker han går og gør sig omkring de sidste tider. Hør det på Eschatonblog.

Share on Facebook

1. http://bibelsk.blogspot.com/2009/04/anders-ova-pa-afveje.html |tilbage|

Interview med N.T. Wright omkring Retfærdiggørelse

Ben Witherington III har lavet et interview med Biskop Tom Wright omkring hans diskussion af retfærdiggørelseslæren med bl.a. John Piper. Begge er eminente NT forskere, og har lavet en masse apologetik for den historiske Jesus. Witherington blogger på beliefnet omkring bibelen og kultur og har en del spændende publikationer bag sig af apologetisk relevans.

Hans spørgsmål og NT Wrights svar følger her: Jeg vil indsætte mine kommentarer med rød:

Read more

Share on Facebook

Skeptiker møder

Hvad handler skepticisme om i det 21. århundrede? Det er et godt spørgsmål, der er svært at svare på. Jeg taler om den der show-me-the-evidence skepticisme som er utrolig populær på nettet. Det er jo i virkeligheden ikke skepsis – for der er en masse ting de tror på uden at have bevis for det. Hvis man gik til de der old style ateister så ville de have sagt med en lille britisk accent: “Not enough evidence..” Men i dag er der meget der minder en om religiøsitet – når man nu er en person der kender til sådan noget indefra. Tag nu dette klip med Tim Minchin som Morten på naturalisme.dk har lagt på sin side.

Read more

Share on Facebook

Blogging bliver sjovere når Google wave kommer

Denne lille video om google wave er cool. Det kommer til at revolutionere måden vi blogger på – kunne jeg forestille mig.

Read more

Share on Facebook

N.T. Wrights nye perspektiv på Paulus – 2 – Retfærdiggørelse i fremtiden

N.T. Wright mener at vi i vores forståelse af retfærdiggørelsen skal starte med fremtiden.

1. It’s best to begin at the end, with Paul’s view of the future.

(a) The one true God will finally judge the whole world; on that day, some will be found guilty and others will be upheld (Rom. 2.1-16). God’s vindication of these latter on the last day is his act of final ‘justification’ (Rom. 2.13). The word carries overtones of the lawcourt.

(b) But not only the lawcourt. Justification is part of Paul’s picture of the family God promised (i.e. covenanted) to Abraham. When God, as judge, finds in favor of people on the last day, they are declared to be part of this family (Rom. 4; cf. Gal. 3). This is why lawcourt imagery is appropriate: the covenant was there, from Genesis onwards, so that through it God could deal with sin and death, could (in other words) put his creation to rights.

(c) This double declaration will take the form of an event. All God’s people will receive resurrection bodies, to share the promised inheritance, the renewed creation (Rom. 8). This event, which from one point of view is their ‘justification’, is therefore from another their ‘salvation’: their rescue from the corruption of death, which for Paul is the result of sin. The final resurrection is the ultimate rescue which God promised from the beginning (Rom. 4). ¹

Rækkefølgen, ifølge Wright, er at Gud nu erklærer os som retfærdige ved tro. Det er ikke selve vores frelse at vi er erklæret dette, det følger af vores frelse,² Denne erklæring – eller det som Guds retfærdighed betyder i Rom 1:18 og 3:19, er “God’s faithfulness to the covenant with Abraham, to the single-plan -through-Israel-for-the-world.” ³  Dette skal modstilles den typiske tolkning fra reformatorerne. At Guds retfærdighed, den retfærdighed han har åbenbaret i evangeliet er tilregnelsen af Hans egen retfærdighed til os ved tro. Guds retfærdighed er den der gør retfærdig. Det er her værd at bemærke, at en del af kontroversen mellem Wright og Piper mf går på om det giver mening at tale om, at dommerens retfærdighed kan blive den tiltaltes. Det er det skarpe skel mellem denne som en trosretfærdighed hvorpå Gud alene vil behandle ugudelige mennesker, i modsætning til en lovretfærdighed der har sit afsæt i “det ydre”, i gerninger gjort af mennesker, så de har noget at rose sig af, som Wright vender sig imod. Forstår man retfærdiggørelsen på denne måde, så er der, ifølge Writght, slet ikke plads til de skriftsteder som taler om en fremtidig, eskatologisk, retfærdighed. Hans nøgleskriftsted for dette er Rom 2:1-16, Rom 14:10-12 og Rom 8:1,13. Disse skriftsteder “stikker ud” i den gamle forståelse af Paulus ifølge Wright. De stikker ud i den forstand, at de ikke tilsyneladende ser ud til at betyde det de bogstaveligt siger. Typsik vil Rom 2:1-16 være et afsnit der prædikes under overskriften: “Også Jøder er syndere og mangler herligheden fra Gud.” Jeg vil opsummere Wright tænkning om Rom 2:1-16 og fremtidig retfærdiggørelse således:

Rom 2:1-16 er et grundlæggende skriftsted, der skal tolke de andre skriftsteder i Romerbrevet omkring retfærdiggørelsen. Dette viser os at vi skal skelne mellem en fremtidig retfærdiggørelse og en nutidig. Den i nuet er ved tro – men den i fremtiden vil blive på baggrund af et helt liv levet.

Min bekymring kan opsummeres ved at lave en række citater fra Wright der udspringer herfra:

“The main reason, of course, for embarrassment on this topic is that here Paul, in the first mention of ‘justification’ in the letter states openly and cheerfully that ‘the doers of the law will be justified’ (2,13)…. So it is indeed a Jewish ‘final-assize’ scene – with one difference: we now know the name of the judge. .. And this judgment, as one would expect from a well-run biblical lawcourt, will be without favouritism (2,11), so that Jew and Greek will appear on an even footing before him. Possesion of the Torah, as we just saw, will not be enough; it will be doing it that counts (whatever ‘doing it’ is going to mean).” Paul cannot deny this without undermining the very foundation of all Jewish theology, namely God both as the creator and as the just judge who will put things right at the last. … In a nutshell

a) the judgment of which Paul speaks in Romans 2:1-16 is of course the future judgment, that which will take place on the last day. When, on that day, God issues through the Messiah the positive verdict spoken of in 2:7, 10, and 13, it corresponds to the present verdict which, in 3:21-31, is issued simply and solely on the basis of faith.

b) How do these two verdict correspond? The answer has to do with the spirit. When Paul returns triumphantly to the future verdict in chapter 8 (‘there is therefore now no condemnation for those who are in the Messiah, Jesus’), he at once explains this with a long discourse about the wrok of the spirit (8:2-27). What Paul says about Christians could be said about the doctrine of justification itself: if you don’t have the spirit, you’re not on the map” ⁴

1. Problem jeg ser er at Wright vil have sådanne sætninger som værende udtryk for hvad retfærdiggørelse – primært, i essensen handler om. Måden han gør det på er så “nådig” i den forstand at den sker på baggrund af en accept af tro på evangeliets budskab (som blot er at Gud sendte sin søn, vi korsfæstede ham, men Gud oprejste ham igen og har gjort ham til dommer). Så giver han os sin ånd der helligger os. I fremtiden vil han så erklære os retfærdige foran sin domstol som de der – i modsætning til jøden-i-det-ydre, viser os som jøder-i-det-indre. Wright prøver at fortælle os at dette – ikke – er Pelagianisme og selv-gjort-retfærdighed, men jeg er bange for at han slet ikke forstår dybden af: a) sin egen ondskab. b) Guds krav den dag i fremtiden c)At Gud kan regne mig, i Kristus, som en der har levet efter loven til Hans herlighed.

2) Ifølge denne logik så følger det at Paulus, i sin tale omkring de der har loven i sit indre, rent faktisk taler om skjulte kristne.

And, coming back once more to chapter 2, when we read Romans as a whole, we can see quite clearly that the description in 2:26-29 of those who ‘keep the commandments of the law’ even though they are uncircumcised (2:26), who actually ‘fulfill the law’ (2:27), are Christian Gentiles, even though Paul has not yet developed that category. ⁵

Jeg er meget uenig med Wright i at Paulus skal tages således i dette afsnit. Han taler om en lov, om hvilken han selv siger, i samme brev, at den placerer ALLE strafskyldige foran Gud, om hvilken han siger at, ingen bliver retfærdige ved loven, ved den kommer der KUN syndserkendelse. (Rom 3:18-20) Begge udsagn kan ikke være rigtige Wright! Ordret kan det ikke være rigtigt. Den dag hvor Gud dømmer det som skjuler sig i mennesket, vil være den dag hvor alles bøger skal åbnes som Åbenbaringsbogen taler om. Og når de er færdiglæst vil alt være sagt om David Jakobsen. Og der vil intet stå i den der skulle give Gud ære, hvis han lukkede sådan en som mig ind. Det står der derimod i “Lammets det slagtedes bog.” Heri får Gud alt æren for at regne ugudelige retfærdige ved tro på Kristus. Det der skal stilles op imod Wrights syn på fremtidige retfærdiggørelse er Paulus ord i slutningen af Rom kapitel 4:

Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; v24 det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, v25 ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.

Jeg ved det ikke med Wright – men jeg vil som Peter siger – sætte alt min tillid til den nåde der skal vises på os, når Kristus åbenbares:

v13 Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. (1Pet 1:13)

Der er intet andet håb for en ugudelig mand som jeg: At Gud vil tilregne mig retfærdighed af nåde ved tro. Altså ikke behandle mig, med udgangspunkt i hverken mit ydre, eller mit indre.

3) Lige præcis her er det at Wright går galt, når han vælger at tolke Rom 2:1-16 som han gør. Det kan godt være at hedninger kan kvalificere sig som havende en lov i deres indre, men det kvalificerer dem ikke til at være retfærdige foran Gud. Wright siger (i samme tråd som ovenfor citerede):

As in Philippians 3:3 (‘the circumcision? That’s us’), Paul has the temerity to say that ‘the Jew’ (not ‘the true Jew’, we note  but simply ‘the Jew’) is the one ‘in the secret’, that is, inwardly as opposed to the outward mark of circumcision, and that ‘circumcision’ (again, he doesn’t say ‘true circumcision’) is a matter of the heart, of the spirit rather than the letter. ⁶

Når vi går til Fil 3:3, så ser vi at Wright han ikke har læst skriftstedet rigtigt. Paulus taler ikke om “indre vs ydre”, men om “ydre vs i Kristus”.

• Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i Kristus Jesus i stedet for at stole på noget ydre. (v3)
• Og dog, også jeg har noget at stole på, selv i det ydre. Hvis nogen anden mener at kunne stole på noget ydre, så kan jeg det endnu mere: omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer, ivrig forfølger af kirken, uangribelig i lovretfærdighed. Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. (V 4-7)
• Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. (v8)
• for at jeg kan vinde Kristus
• og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen.

Dette er hvad retfærdiggørelsen i essens handler om – nu og i fremtiden – AT GUD MÅ FINDE OS I KRISTUS OG IKKE I OS SELV!!!!!

Det er ikke evangeliet at fortælle mennesker – Gud vil tage imod dig hvis du tror på nogle historiske fakta om Hans søn. På baggrund af det vil han give sin ånd i dit indre og forvandle dig – alt imens du blot er modtaget i hans pagtsfolk på baggrund af din tro – og så en dag vil han dømme dig – pga af det liv du har levet med Hans Ånd som hjælp til at gøre det godt nok.  Min lydighed mod Ånden (jeg er forresten også ked af at Wright altid skriver Ånden med et lille å, i modsætning til kristne der skrives med stort K) fejler og vores endeprodukt – altså det ydre resultat – resultatet der kan siges at være “i mig” – vil ALDRIG kunne bringe en retfærdig ære til Gud, på anden vis end gennem Hans dom af mig. Når jeg alligevel skal ære Gud, ved Hans frelse af mig, så er det fordi Han tilregner mig noget der ikke er mit, har sit udgangspunkt i mig, eller på anden vis kan siges at være “i mig” – Kristi egen Retfærdighed. Det er Guds værk – Han får alt æren!!

Share on Facebook

1. http://www.thepaulpage.com/Shape.html |tilbage|
2. dette har jeg argumenteret imod i mit første indlæg om Wrights teologi |tilbage|
3. N.T.Wright: Justification, 2009 |tilbage|
4. Ibid. Pp. 159 og 165 |tilbage|
5. Ibid. 166 |tilbage|
6. Ibid. Pp. 166 |tilbage|

N.T. Wrights nye perspektiv på Paulus – 1

N.T. Wright og John Pipers har været så elskværdige at føre en vigtig diskussion, for de helliges skyld,  i alt offentlighed. Diskussionen er om Retfærdiggørelseslæren og bøgerne jeg har i tanke er:

What Sct. Paul Really Said (Wright)

The Future of Justification (Piper)

Justification: God’s Plan and Paul’s Vision (Wright)

Disse (jeg har ikke fået læst den sidstnævnte af Wright endnu) er alle tre enormt vigtige bøger at studere i forhold til det mange teologer ville kalde for kronen af alle kristne doktriner. Læren om hvordan Gud er retfærdig, når han regner ugudelige retfærdige af nåde, ved tro alene. Wright har et af de nye perspektiver på den sag, og siger i en artikel således:

By ‘the gospel’ Paul does not mean ‘justification by faith’ itself. He means the announcement that the crucified and risen Jesus is Lord. To believe this message, to give believing allegiance to Jesus as Messiah and Lord, is to be justified in the present by faith (whether or not one has even heard of justification by faith). Justification by faith itself is a second-order doctrine: to believe it is both to have assurance (believing that one will be vindicated on the last day [Rom. 5.1-5]) and to know that one belongs in the single family of God, called to share table-fellowship without distinction with all other believers (Gal. 2.11-21). But one is not justified by faith by believing in justification by faith (this, I think, is what Newman thought Protestants believed), but by believing in Jesus. ¹

Det er et af de centrale og skærende punkter ved Wright’s indvending mod det retfærdiggørelse er kommet til at betyde, helt siden Augustins problem med Pelagius. Evangeliet er ikke læren om retfærdiggørelsen siger Wright flere steder, men det er istedet:

… the announcement that the crucified and risen Jesus is Lord.

Som en anden-ordens doktrin (det er ikke et nedladende ord, men blot et kategoriseringsbegreb) følger så retfærdiggørelsen.

To believe this message, to give believing allegiance to Jesus as Messiah and Lord, is to be justified in the present by faith (whether or not one has even heard of justification by faith).

God nyhed?

Dette er dog en problematisk måde at tænke på. Som Piper påpeger i The Future of Justification (jeg har desværre ikke bogen hjemme nu så jeg kan citere korrekt) så er der bogstavlig talt ikke nogen god nyhed i dette. Hvori er den gode nyhed i budskabet.

Guds søn kom herned og vi myrdede ham, men Gud oprejste ham igen fra de døde, og nu er han Herre!!!

Det lyder mere som indledningen til en skrækfilm. Hvis dette bogstavlig talt ER hvad de “gode nyheder” er – så er det ikke gode nyheder i sig selv – for det var jo os der myrdede ham. Den gode nyhed kommer først, når det forkyndes HVAD Guds hensigt var med at lade os myrde Hans søn. Så ser vi ikke blot i Jesus død vores egen enorme syndighed som mennesker – vi vendte os alle der hver vores vej, men vi får heri evangeliet forkyndt, at det var Guds hånd og vilje der forud havde bestemt at det skulle ske. At det var Hans vilje at knuse Kristus i vores sted – så Han kunne bære vores straf, således at Han er retfærdig, når han regner den ugudelige retfærdig af nåde ved tro.

Tro på retfærdiggørelsen ved tro

Man sidder også med en fornemmelse af at Wright behandler en stråmand i sin anklage. Hvem tror at den frelsende tro er troen på retfærdiggørelse ved tro? Den position han bør forholde sig til er den som siger at det vi med vores hjerte tror, når vi tror at Gud oprejste Kristus fra de døde, er at Han dermed oprejste ham til vores retfærdighed.

Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; v24 det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, v25 ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. (Rom 4:23-25)

Set i lyset af Romerne 10 passagen om den frelsende tro

Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.« v6 Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« nemlig for at hente Kristus ned, v7 eller: »Hvem vil stige ned i afgrunden?« nemlig for at hente Kristus op fra de døde. v8 Nej, hvad siger den? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker. v9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.

Det er rigtigt at der her tales om “at tro at Gud oprejste ham fra de døde” – men når man læser videre så sættes dette i den rette kontekst. At det man – dermed – med hjertet gør er: or “med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.” (vers 10)

Det er en del af hvad der tros om Jesus, når man tror at Gud oprejste ham fra de døde, og bekender ham som Herre. Det man – i evangeliet – forkynder er, at Gud i disse handlinger med sin Søn, handlede med og for os, så vi nu kan forsones med Ham. Det der i forkyndelsen af evangeliet åbenbares er det som gør evangeliet til Guds kraft (Rom 1:16). Der åbenbares Retfærdigheden fra Gud af tro til tro. Det er denne position Wright skal forholde sig til ikke en som siger: Tro på læren om retfærdiggørelsen, så skal du blive frelst. Det er positionen der forkynder med Herren selv – Jesus eget budskab, Paulus Evangelium og Hemmeligheden der har været hyllet i tavshed fra tidernes morgen (Rom 16:25)
“Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, v47 og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.” (Luk 24:46-47)

Denne forkyndelse om syndernes forladelse er ikke noget der følger fra evangeliet – det ER evangeliet: Gud gør den ugudelige retfærdig af nåde ved tro – ved forløsningen i Kristus Jesus.

Share on Facebook

1. The Shape of Justification – http://www.thepaulpage.com/Shape.html |tilbage|

Gør som Dalai Lama siger – hold dig fra Buddhismen

Altså hvis du er kristen, så skal du ikke konvertere. Kristelig Dagblad skriver:

- Jeg tøver lidt, når jeg giver belæringer i buddhismen i Danmark og Vesten, for I kommer med kristne traditioner. Det er bedre at beholde jeres kristne traditioner frem for at skifte dem ud og konvertere til buddhismen. Men det er godt at få en forståelse for andre religioner for at kunne skabe harmoni på jorden. I dag, hvor der er meget kontakt til hele verden, er det vigtigt at holde fast ved værdierne. Men vi skal samtidig acceptere, at der er flere religioner, sagde Dalai Lama.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/326104:Kirke—tro–Dalai-Lama–Lad-vaere-med-at-konvertere-til-buddhismen

Det sjove er at en del “kristne” i Danmark vil NETOP heri se en god grund til at blive Buddhist – gad vide om Dalai Lama har regnet med det??

Share on Facebook

Bayes teorem og død ved tusind kvalifikationer

Det kan se ud som om det er et standartsvar fra ateister at, så snart videnskaben har fundet endnu en fejlagtig måde at forklare livets oprindelse på og teister siger: Ja der kan du se at Gud gjorde det, er at sige: Det er et God of the gap argument. Et argument der siger at Gud er en typisk ting man kan proppe ind i huller man ikke kan forklare – endnu. Jeg synes der er noget der giver mening i et sådan svar. Når en begivenhed finder sted så kigger vi typisk efter naturlige forklaringer – og med rette. Der er dog noget der taler for at, som vores information stiger, f.eks. ved at den ene hypotese dør efter den anden, så ændrer vores statistiske billede sig mere og mere i retning af en designet hændelse. En begivenhed der udspringer fra en agent. Dette er lige præcis hvad Bayes teorem fortæller os. Her er en glimrende youtube video der forklarer denne del. Jo mere videnskaben fejler i forhold til at forklare – evidensen for design væk fra universets fintuning og livets oprindelse, desto mere bliver det klart at hypotesen: universet og livet er designet står stærkere og stærkere. Fordi det bliver mere og mere klart at den evidens designfolkene påberåber sig IKKE kan forklares væk som noget der var forventet i forhold til det vi ved om universet.

Modstykket til Hullernes Gud argumentet er Død ved Tusind Kvalifikationer. På et eller andet tidspunkt er det latterligt at foretage naturlige forklaringer undersøgelser og fastholde at disse er gode muligheder der kan forklare hvorfor vi befinder os i et univers der bærer så godt præg af at være designet.

Death by a thousand qualifications

Anthony Flew, ironisk nok, tog lige præcis udgangspunkt i denne måde at tænke på omkring Gud i hans berømte essay Theology and Falscification. Som hypotesen om hvordan haven blev vandet og holdt i orden af en usynlig, ulugtelig og immateriel gardner blev ændret og ændret hele tiden, desto mere usandsynlig blev den. Præcis dette er måske hvad der fik den fornuftige mand til at blive teist til sidst. At han kunne se at som naturalistiske modeller for livets oprindelse og kompleksistet fejlede igen og igen, desto større voksede sandsynligheden for hypotesen: Livets er designet.

Konklusion

Jeg er enig i at der findes en rette hylde for God of the gaps argumenter. Men der er også en modpol til denne type tankegang – nemlig den at tusind kvalifikationer af en naturalistisk hypotese, der fejler og fejler og fejler og fejler, er med til at fortælle os – at evidensen for designhypotesen står stærkere og stærkere. Intet af den type kompleksistet det første liv må have haft, dukker op gennem naturlige processer. Alle sådanne ting har et intelligent ophav. At naturalismens hypotese hele tiden kvalificeres er ikke uden statistiske konsekvenser.

Share on Facebook