24 Grunde til at Gud blev menneske – til dom for blinde der påstår de ser

14 – Gud blev menneske for at dømme blinde der påstår at de er seende

»Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.« (Joh 9:39)

Det siges helt klart i Johannes 9:39 at Jesus kom “til dom over denne verden.” Alligevel siger Jesus jo til Nikodemus noget der nærmest står i kontrast til dette: “Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden.” Hvordan kan begge dele være sandt? Altså er der en måde hvorpå udsagnet:

1) Jesus kom til dom over denne verden

Kan være sandt sammen med udsagnet:

2) Gud sendte ikke sin søn for at dømme verden

Read more

Share on Facebook

24 Grunde til at Gud blev Menneske – for at give sit liv som løsesum

13 – Gud blev menneske for at give sit liv som løsesum for mange

“For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« (Mark 10:45)

Jesus er her ved at lære sine disciple en lektie om hvordan man bliver den største og første i Guds rige. Det gør man ikke som i verden siger han, hvor de hersker over hinanden, men gennem at lægge sit liv ned for hinanden. Jesus er kommet med et rige der er diamentralt imod alt politisk magt. Et rige hvor man ikke bliver størst ved brug af vold, eller trussel om det, eller ved at positionere sig tæt på magten, men ved at følge i kølvandet på sin Herre og blive en tjener. Eksemplet er Kristus selv, og det fremgår af Jesus ord – for.

“End ikke Menneskesønnen er kommet for at tjene.”

Hvis selve roden eller kimen af den måde magt foregår her på jorden havde Guds velbehag, ville Jesus ikke have handlet som Han gjorde. Hans handling er en forkastelse af selve det system der oppererer politisk på jorden. Her får man gjort det man vil gennem at herske og lade andre være instrumenter for denne hersken. Man har en agenda og politisk ambition og så truer man andre med vold eller udfører vold og får gennemført sin agenda. Det er rigtigt at denne verdens herskere gør alt hvad de kan for at sløre dette forhold. Men er du i tvivl om at vold og aggresion er ved selve roden, så prøv at lade være med at betale din skat.

I Guds rige får Gud sin vilje, ved at sende sin Søn og dø som en tjener. Satan dør ved at myrde.,- synden dør ved at synde, døden dør ved at dræbe – Guds Søn. Hvorfor gjorde den det da? Fordi Jesus var villig til det. Til at lægge sit liv ned. Han tog ingen af de lækkerbiskener der tilbød sig for at gøre en masse godt gennem jordisk magt. Vores frelse er da som Luther siger i Galaterbrevskommentaren, at vi har en synd mod synden, en død imod døden. Den synd og den død vi har er mordet på Guds Søn. Gud vandt således ved at tjene – tjene ved at give sit liv som en løsesum?

Hvorfor løsesum?

Blev Jesus liv da betalt til Satan eller til Gud? Origenes spørger i sin kommentar til Mattæusevangeliet og svarer til Satan. Men det giver ikke rigtig mening at give Satan sådan en magt at han kunne kræve Jesus død for at slippe os løs. Hvorfor så løsesum? Fordi Jesus løste os ved at betale med sit liv. Han løste os fra synden og døden. Og betalte en høj pris. Præcis som en kvinde kan siges at betale en pris for at føde et barn, uden at det på nogen måde er nødvendigt at specificere hvem prisen betales til.

Share on Facebook

24 Grunde til at Gud blev menneske – for at frelse syndere som Paulus

12 – Gud blev mennesker for at frelse syndere – selv de største som Paulus

For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.(1Tim 1:15)

Det er endnu et af de helt klare udsagn omkring intentionen med Jesu fødsel. Jesus kom til verden. Gud blev Menneske – for at frelse syndere, og af dem er Paulus den største. Det kan ikke være tvivl om at Paulus betragtede sætningen om, at Paulus er den største synder som en del af historien der skulle fortælles om hvorfor Gud kom til verden. Der er ikke tale om en generel ydmyg holdning til sig selv – men om en del af historien omkring evangeliet. Det frelser syndere – selv den største som Paulus. Han tilføjer dette i et gammel opstandelses vidnesbyrd, som noget officielt. (1Kor 15:9) Denne liste afslutter han med: Sådan prædiker vi! Menigheden i den første tid prædikede et budskab omkring hvad der skete med Jesus og hvorledes han viste sig for sine apostle og kaldte dem til at være vidner om Ham. Den sidste af dem alle var Paulus. Han betragtede dette som et faktum der gav ham ret til at kalde sig apostel. I 2. Korintherbrev bruger han således dette syn som et tegn på at han er apostel.

Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vor Herre? (1 Kor 9:1)

Men historien om at Peter, så de 12, dernæste 500 brødre (hvoraf de fleste da Paulus skrev stadig var i liv) dernæste Jakob, så alle apostlene, og til sidst Paulus – misfosteret som havde forfulgt menigheden, er også hos Paulus historien om hvordan den største synder blev apostel.

Paulus fortæller os hvorfor Jesus valgte at vælge den største synder til at blive den apostel der arbejdede mest.

Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele sin langmodighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham og få evigt liv. (1 Tim 1:16)

Hørte du det synder? Hvis Han kan frelse Paulus – så kan han også frelse dig. Glædelig Jul

Share on Facebook

24 Grunde til at Gud blev menneske – så vi kan have liv i overflod

11 – Gud blev menneske for at vi kan have liv i overflod

v1 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. v2 Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. v3 For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. v4 Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. v5 Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« v6 Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om. v7 Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. v8 Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. v9 Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. v10 Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. (Joh 10:1 -10)

Read more

Share on Facebook

24 Grunde til at Gud blev Menneske – for at gøre Guds vilje

10 – Gud blev menneske for at gøre Guds vilje

Derfor siger han, da han træder ind i verden:
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
men et legeme har du beredt mig;
v6 brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
v7 Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
for at gøre din vilje, Gud.‹
v8 Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – v9 så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, v10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. (Hebr 10:5-10)

Det siger alting om menneskets faldne tilstand – at Gud må blive menneske, for at gøre Guds vilje. Så falde er vi at vi ikke kan forløse os selv – så håbløst er det, at Gud selv må gøre det. Men hvorledes kan Gud blive straffet for synd? Det er en ufattelig tanke – men ikke desto mindre det evangeliet fortæller os. Slagtofre, afgrødeofre, syndoffer og brændofre – var ikke befalet af Gud for at rent faktisk sone menneskets synd – de skulle i stedet lære os om hvad der må til for at sone os med Gud. Hebræerbrevet fortæller os hvor intentionelt Jesus død er bundet op med Guds vilje. Det er ikke en ting der tilfældigvis sker med Jesus som Gud så drager nytte af. Gud havde – “beredt et legeme” til Jesus. Ved dette legemes offer  – var det Guds vilje – “en gang for alle at hellige sit folk. Esajas 53,10 viser os på samme måde at Guds vilje er intimt forbundet med Jesus død: “Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom (put him to grief – engelsk). Når hans liv er bragt som skyldoffer, ser han afkom og får et lang liv, og Herrens vilje lykkes ved Ham.” Ligeledes fortæller Apostlenes Gerninger kap 4,27-28 os at Herodes og Pilatus gerninger mod Jesus var gjort på baggrund af det som “Guds hånd og vilje forud hvade bestemt skulle ske.” Jesus død og på korset kan ses som vores lydighed mod Gud, Hans liv og gerninger også ses som vores lydighed mod Gud. Gud tilregner os den død – og dette liv, af nåde ved tro. Således trøster evangeliet os – os som ikke har nogen retfærdighed vi kan kalde vores egen – at Guds vilje – i vores liv – skal lykkes ved Ham, som sagde: “Se jeg er kommet … for at gøre din vilje Gud.” Guds vilje er at enhver som tror på Jesus Kristus, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Share on Facebook

24 grunde til at Gud blev Menneske – så synden kunne fordømmes i Hans kød

9 – Gud blev menneske, for at synden kunne fordømmes i Hans kød.

v1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet. (Rom 8:1-3)

Dette er et af de mest citerede skriftsteder i NT. Og det er måske det stærkeste skriftsted i NT der slår naturen af forsoningen fast. Det der forsoner os med Gud er det som har taget fordømmelsen væk. Hvorfor er den taget væk? Fordi Kristus Jesus har gjort det som Loven kom til kort over. Hvorfor kom loven til kort? På grund af kødet. Den kunne ikke fjerne fordømmelsen ved at gøre os retfærdige, men blot føre os til den konklusion Rom 7 ender med: Jeg elendige menneske, hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? (7,24) Hvad har Gud således gjort gennem Kristus, som Loven ikke kunne gøre på grund af kødet? Jo – Han sendte sin Søn – Julens budskab. Hvorledes? I syndigt køds lighed. Hvorfor? For syndens skyld – for at fordømme den i kødet! Det vil sige – grunden til at der ikke er nogen fordømmelse – for dem som er i Kristus, er at der er synden allerede blevet fordømt. Den har modtaget sin straf. Den blev fordømt i Jesus Kristi kød. Gud blev menneske for, i sit kød at modtage fordømmelsen for dem, der nu ikke fordømmes i Kristus Jesus.

Share on Facebook

24 grunde til at Gud blev menneske – så vi kunne blive Hans børn

8 – Gud blev menneske, så vi kunne adopteres som Hans børn

Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. (Gal 4:4-5)

Read more

Share on Facebook

24 grunde til at Gud blev Menneske – for at befri os fra loven

7 – Gud blev menneske, så vi befriet fra loven kunne blive Guds børn.

 Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, v5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. (Gal 4:4-6)

Read more

Share on Facebook

Mere Manhattan – mit syn på Den Katolske Kirke

En efterhånden stor debat kører i blogosfæren omkring Manhattan Deklarationen. En debat om hvorvidt det er rigtigt af os evangeliske kristne at skriver under på erklæringen sammen med Katolikker og Orthodokse. MacArthur, James White, R.C.Sproul og ikke mindst Michael Horton tager afstand fra at skrive under på erklæringen. Det er ikke de moralske og etiske forhold de er uenige i, og de er ikke generelt imod at arbejde sammen med Katolikker omkring sådanne, der hvor det snævert er defineret som sådan. Det er ordlyden i erklæringen omkring evangeliet – og det der her antages som, for dem, et fælles grundlag, der er problemet. Michael Horton siger:

This declaration continues this tendency to define “the gospel” as something other than the specific announcement of the forgiveness of sins and declaration of righteousness solely by Christ’s merits. The document recites a host of Christian contributions to Western culture, adding, “Like those who have gone before us in the faith, Christians today are called to proclaim the Gospel of costly grace, to protect the intrinsic dignity of the human person and to stand for the common good. In being true to its own calling, the call to discipleship, the church through service to others can make a profound contribution to the public good.” The declaration concludes, “It is our duty to proclaim the Gospel of our Lord and Savior Jesus Christ in its fullness, both in season and out of season. May God help us not to fail in that duty.” In an interview, Mr. Colson repeatedly referred to this document as a defense of the gospel and the duty of defending these truths as our common proclamation of the gospel as Roman Catholics, Orthodox, and evangelicals. ¹

Anklagerne kan opsummeres som:

1. At definere evangeliet som noget andet end den specifikke erklæring af syndernes forladelse alene ved Kristi fortjeneste.
2. Det forstår evangeliet for bredt (at det også inkluderer kampen mod abort og lign.)

Jeg kan kun være enig med Horton i kritikken af Colson’s syn, som Horton siger denne har givet klart udtryk for i sin reference til erklæringen. Hvor vigtigt og dyrebart forsvaret af disse sandheder end er, så er dette ikke evangeliet.  Enighed med Katolikker i et forsvar for disse er godt og ønskværdigt, men hvis dette samtidig også indebærer at vi så skulle være enige om evangeliet, så kan jeg ikke være med. Men jeg er med, og det er fordi jeg ikke mener Horton og hans venner har ret. Nu er Horton heldigvis ikke den eneste dygtige teolog der har en holdning til eklæringen. Al Mohler der har skrevet under giver følgende forklaring på hvorfor han ikke ser et problem i at underskrive erklæringen.

I signed The Manhattan Declaration because it is a limited statement of Christian conviction on these three crucial issues, and not a wide-ranging theological document that subverts confessional integrity. I cannot and do not sign documents such as Evangelicals and Catholics Together that attempt to establish common ground on vast theological terrain. I could not sign a statement that purports, for example, to bridge the divide between Roman Catholics and evangelicals on the doctrine of justification. The Manhattan Declaration is not a manifesto for united action. It is a statement of urgent concern and common conscience on these three issues — the sanctity of human life, the integrity of marriage, and the defense of religious liberty. ²

Jeg er enig med Mohlers overvejelser, både i forhold til hvorfor han ikke kunne underskrive Evangelicals og Catholics Together, men også i forhold til at Manhattan Erklæringen ikke bør ses som et vidtrækkende teologisk dokument der skaber en bro mellem kirken i Rom og evangelikale kristne.

Mit syn på den Katolske Kirke

Da mit eget syn på den Katolske kirke kommer på banen her ønsker jeg ikke at der skal være nogen uklarhed om hvor jeg står. Jeg kan tilskrive mig det syn på den Katolske kirke der kom til udtryk i ti teser for dialog mellem evangeliske og katolikker og kan læses her. De lyder:

–

1. We affirm that Evangelicals and Roman Catholics commonly confess the faith of the ecumenical creeds. We deny that this catholic consensus is sufficient for recognizing the Roman church as a true visible expression of Christ’s body.

2. We affirm that the Council of Trent declared apostate those who embrace justification by grace alone through faith alone because of Christ alone. All subsequent magisterial declarations, including those of the Second Vatican Council, continue to bind Roman Catholics to the conviction that the Gospel of free justification by faith alone, apart from works, is not consonant with Roman Catholic teaching. We deny that there can be any fellowship with those who openly oppose that Gospel.

3. We affirm that there is sufficient agreement on other matters to warrant cooperation where there is genuine consensus. Therefore, where fundamental catholic issues are at stake, we should indeed make common cause. And where there are fundamental moral and cultural issues involved, Roman Catholics and Evangelicals have every reason to join minds, hearts, and hands. We deny that such cooperation is sufficient to declare that both communions are engaged in a common mission, part of a common church, and witnesses to a common Gospel.

4. We affirm that the great cultural and moral crises of our age must be confronted with intellectual depth and prayerful resolve, particularly by those who have been redeemed and are being conformed to the image of Christ. Nevertheless, we deny that this is the mission of the church, as it exists for the unique purpose of Word and sacrament, fulfilling the Great Commission of Christ. Therefore, we also deny the priority of cultural, moral, political, and social concerns in determining the relationship of ecclesial communions and the setting of their respective agenda.

5. We affirm that Christ’s prayer for unity requires vigilance, patience, and diligence as we seek a greater visible unity. We deny that this prayer has reference merely to the spiritual or invisible church.

6. We affirm that the unity we seek is determined by the Word of God, comprising the Law and the Gospel. To this Word, the church must submit and correct its understandings. We deny that unity can be achieved in the absence of a common confession of the Gospel in its essential features.

7. We affirm that individual Roman Catholics, who for various reasons do not self-consciously give their assent to the precise definitions of the Roman Magisterium regarding justification, the sole mediation of Christ, the monergistic character of the new birth, and similar evangelical issues, are our brothers and sisters despite Rome’s official position. We deny that this allows for joint communion or similar expressions of visible ecclesial union.

8. We affirm that the Commission of our Lord requires every Christian to be engaged in witness to the person and work of Christ and that this is not merely concerned with conversion, but with the catechesis and discipline of converts. Therefore, we deny that it is advisable for a convert to the evangel to remain in any communion or local expression of a communion in which the Word is not rightly preached and the sacraments are not rightly administered.

9. We affirm that the Roman Catholic Church contains many true believers, but we deny that in its present confession it is a true visible congregation, much less that it is the mother of all the faithful to whom all believers must be related.

10. We affirm that the issues that divide us are of abiding and deep significance. We deny that they are issues secondary to a common cultural engagement. The Gospel remains the jewel of the Church and secularism is, at its root, a spiritual and theological crisis that can only be finally confronted by the Word and Spirit.

—-

Men jeg har svært ved at følge Horton (der er en af underskriverne på denne erklæring) i hans syn på Manhattan erklæringen ud fra denne erklæring. Mine begrundelser er:

1. Der ikke tale om en “fælles enhed af synlig kirkelig forening.”
2. Der tales i selve erklæringen ikke om den “synlige Romerske kirke,” men om Katolikker.

Jeg vil gerne klart udtrykke – så der ikke kan være nogen tvivl om det. At jeg præcis som ovenstående erklæring udtrykker det, og som Calvin sagde “Der er ikke en synlig kirke i Rom.” Ethvert skridt i en retning af at anerkende dette kan først komme på banen når Rom trækker kirkerådet i Trent tilbage. Vi frelses af nåde alene, ved tro alene, i Kristus alene. Når alt dette er sagt, så vil jeg også sige at Kristendommen ikke kan reduceres ned til at være et spørgsmål om trosbekendelser. Filosoffen Arthur N. Prior sagde som ung mand, i en redegørelse for Athanasius syn på essentielle kristne doktriner:

Having come among us as our brother, and having therein vanquished that dark Power which has involved the very essense of our being in the contradiction of Godhead, and having now “gone to prepare a place for us,” God the Son has enabled us to approach the Father as our Father to “call Him our Father Who is by nature our Lord” (Orations II, 51). God the Son has entered our poor “family circle,” that He might make His “family circle,” in the Heart of the Triune Godhead, our Heavenly Home. If this is indeed the “essence” of the Gospel then Christianity, Churchmanship, is fundamentally neither a “theory” nor a “practice,” neither a species of knowledgenor a species of virtue, but a Word of God, and Act of God, a Gift of God, even more astounding than His primal, incemprehensible Word and Gift to us of our created existence – it is, in fact, a New Creation, a New Birth, a birth of the individual, and transformation of the whole universe into the very Household and Kingdom of the Triune God. ³

Essensen af kristendommen har meget at gøre med det vi taler om i trosbekendelser, men er ikke vores trosbekendelser. Kristendommen er ikke en teori eller en praksis, men er liv. Nyt liv i Kristus. Derfor ønsker jeg at det ikke skal misforstås at jeg som i de ti teser er overbevist om:

“We affirm that the Roman Catholic Church contains many true believers,”

Men også om resten af sætningen:

“but we deny that in its present confession it is a true visible congregation, much less that it is the mother of all the faithful to whom all believers must be related.”

Netop derfor vil jeg ikke have et problem med at underskrive erklæringer med Katolikker der ikke åbent benægter evangeliet og som jeg derfor ikke har nogen grund til at betvivle er kristne når de bekender sig til Kristus og Hans evangelium. Jeg har intet problem med at arbejde sammen med dem omkring projekter hvori der ikke danner en bro mellem Katolikker og Evangeliske kristne. Jeg betragter ligeledes den Katolske kirke som en historiske kristen kirke og forsvarer af dyrebare kristne doktriner. Ligeledes glæder jeg mig over meget af den etik og filosofi der gøres af Katolikker. Jeg må samtidig tage kraftig afstand fra meget af den uvidende og naive misforståelse der finder sted blandt Karismatikere og evangeliske kristne.

- David Jakobsen

Share on Facebook

1. http://www.whitehorseinn.org/archives/250.html |tilbage|
2. http://www.albertmohler.com/2009/11/23/why-i-signed-the-manhattan-declaration/ |tilbage|
3. Prior, 1934 |tilbage|

24 grunde til at Gud blev menneske – for at vi kunne blive rige

6 - Gud blev menneske for at vi kunne blive rige

“og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.” (2Kor 8:9)

Read more

Share on Facebook

24 grunde til at Gud blev Menneske – for at ødelægge Satan

5 – Gud blev Menneske for at ødelægge Satan

Hebræetbrevet fortæller os det soleklart:

Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, v15 og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.

Read more

Share on Facebook

World Magazine – Stephen C. Meyer er Årets Daniel

Årets Daniel er en pris World Magazine uddeler, nu for 12 år i træk. I år går den til Stephen C. Meyer for sit arbejde inden for Intelligent Design.

WORLD’s 12th annual Daniel of the Year does not save lives abroad, as Britain’s Caroline Cox and Sudan’s Michael Yerko do. Nor does he regularly save lives of the unborn, as Florida’s Wanda Cohn does through her pregnancy center work. No, Stephen C. Meyer, director of the Discovery Institute’s Center for Science and Culture, fights to show that those lives have eternal value because they are the work of a Creator and not the product of chance.

Artiklen fortsætter med at berette omkring Meyers virke og liv. Spændende læsning og fortjent pris.

http://www.worldmag.com/articles/16170

Share on Facebook

24 grunde til Gud blev Menneske – for at tage bolig iblandt os

4 – Gud blev Menneske for at tage bolig iblandt os

Da Israel blev befriet af Gud fra slaveriet i Egypten, kaldte Han dem ud i ørkenen for at åbenbare sig selv for dem der, for at være deres Gud. Mødestedet mellem Gud og Hans folk var Åbenbaringsteltet.

Det er det daglige brændoffer, slægt efter slægt, for Herrens ansigt, ved indgangen til Åbenbaringsteltet, dér hvor jeg vil åbenbare mig for jer og tale til dig. v43 Der vil jeg åbenbare mig for israelitterne, så stedet helliges ved min herlighed. v44 Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og alteret, og Aron og hans sønner vil jeg hellige til at gøre præstetjeneste for mig. v45 Jeg vil tage bolig iblandt israelitterne, og jeg vil være deres Gud. v46 De skal vide, at jeg er Herren deres Gud, som førte dem ud af Egypten for at tage bolig blandt dem. Jeg er Herren deres Gud. (2Mos 29:42-46)

Herren helligede et sted hvor han ville åbenbare sig for Israel. Præstetjenesten og teltet havde alt sammen det fokus som opsummeres af Gud i v. 45: Jeg vil tage bolig iblandt Israelliterne, og jeg vil være deres Gud. Det er ikke blot et faktum at Gud vil tage bolig blandt dem, men Han ønsker at Israel skal kende Herren som den Gud der førte dem ud af Egypten for at tage bolig blandt dem.

Det samme er i fokus da Gud blev Menneske. Det var for at tage bolig blandt os. Så vi kunne kende Ham som den Gud der befriede os fra synden for at være vores Gud som Han bor iblandt. Johannes evangeliet skriver således:

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. v15 Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« v16 Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; v17 for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. v18 Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. (Joh 1:14-18)

Det græske ord der bruges for “tog bolig iblandt os”, betyder bogstaveligt at slå sit telt op. Det er en klar henvisning til Åbenbaringsteltet. Det sted hvor Gud viste sin herlighed for Israel. Således siger Johannes at Gud er kommet herned. Nu ikke blot en afglans eller en skygge af det virkelige. Nu – I Kristus ser vi Gud som Han virkelig er. Ordet bruges fire stedet i Åbenbaringsbogen omkring den endelige Herlighed der skal være over hele jorden, når Guds bolig en dag vil være hos alle mennesker. (Åb 7:15)

Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.(Åb 21:1)

Denne herlighed er trådt ind i verden – da Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Vi ser hele Guds herlighed i evangeliet. Ordet der nu trøster os, glæder os og fylder os med forventning om hele Skabningens forløsning en dag. For os er den allerede begyndt – I Kristus. Således lover Kristus sine disciple at Han fortsat vil bo hos dem, også selv om verden ikke er i stand til at være sammen med Ham:

Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« v23 Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. v24 Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. (Joh 14:22-24)

Spørger vi så – hvad er det for et ord der er mødestedet mellem Himmelen og Jorden? Så får vi svaret evangeliet. Det ord der nu er hos os, og vokser og bærer frugt over hele jorden. Gud til ære og os til gavn. (kol 1:7)

Share on Facebook

24 Grunde til at Gud blev Menneske – for at herske i al evighed

3 – Gud blev menneske for at herske som konge i al evighed

I modsætning til Mattæus der fortæller om at Jesus skal frelse folket fra dets synd, fokuserer Lukas beretning om Marias bebudelse på, at Jesus skal herske som konge i al evighed.

Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. v31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. v32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; v33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige. (Luk 1:30-33)

Gabriel udsiger 5 ting om det lille menneske Maria skulle føde:

1. 1) Han skal blive stor
2. 2) Han skal kaldes den Højestes søn
3. 3) Gud Herren skal give ham Davids trone
4. 4) Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid
5. 5) Der skal ikke være ende på hans rige.

Denne profeti opsummerer en masse profetier fra GT omkring Guds herredømme Israel gennem sin salvede konge – David; et herredømme der ikke blot er over Israel, men skal række ud over hele jorden.

Davids trone

Gud indsatte sin konge David over Israel. Han var en konge efter Guds hjerte, i modsætning til Saul der var en konge efter menneskers hjerte. Dommerbogens grundlæggende tema er at alt det kaos og virvar der fandt sted skyldtes at Israel ikke havde en konge. Da de bad Gud om en konge fortalte Gud dem at det var en ond ting de bad om, da de jo havde forkastet Ham som deres konge. Han gav dem det – de – bad om: Saul fik de, en konge der ikke havde Guds velbehag. Men Gud oprejste i skyggen af Saul sin egen konge – en mand efter Guds hjerte. Og til denne konge lovede Gud:

Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid. (2Sam 7:16)

Konger over Israel som havde Guds velbehag i årene der fulgte, var konger der vandrede i Davids fodspor. Således Josafat:

Herren var med Joshafat, for han fulgte i de spor, hans fader David tidligere havde fulgt. (2Krøn 17:3)

Guds løfte til Israel var at Han ville opfylde de ting han havde lovet David. Et løfte der trøstede dem i det Babylonske eksil og bagefter:

Vend øret til mig, og kom, hør på mig, så skal I leve! Jeg vil slutte en evig pagt med jer, opfylde de urokkelige løfter til David. (Es 55:3)

Løftet fra Herren var at David skulle fremstå igen. En konge som David – den salvede:

Men de skal tjene Herren, deres Gud, og David, deres konge, som jeg lader fremstå for dem. (Jer 30:9)

Jeg vil sætte én hyrde over dem, min tjener David; han skal vogte dem og være deres hyrde. Jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste hos dem. Jeg, Herren, har talt! (Jer 33:23-24)

Løftet om at Guds salvede skal sidde på David trone er måske stærkest formuleret hos Esajas:

Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette. (Es 9:6)

Den højestes søn

Denne titel der ikke kan andet end at forstås som en Guddommelig titel for Jesus argumenteres igennem af Lukas tre vers senere gennem Marias spørgsmål om hvordan det kan ske.

Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.(1:35)

Tankerækken går således: Højestes Søn og alt det andet. Hvordan?? Fordi: Højestes kraft … Derfor skal det kaldes … Guds Søn. Ordvalget Højeste søn emmer af henvisninger til Daniels bog, hvor navnet bruges omkring Gud. Den Gud der viser sig at være større end Babylons guder. Den Gud hvis rige vil fylde hele jorden og herske over alt. Nu er Hans søn kommet: Guds rige er kommet nær. Dette er hvad vi skal læse fra Marias bog – Han som er Guds Søn er Konge på Davids trone – præcis som Gud har lovet – og Hans herredømme skal vare til evig tid. Glædelig jul.

Share on Facebook

24 Grunde til at Gud blev Menneske – for at være med os

2 – Gud blev menneske fordi han vil være med os

Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: v23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os. (Matt 1:22-23)

Read more

Share on Facebook

24 grunde til at Gud blev menneske – for at frelse os fra vores synder

1 – Gud blev Menneske for at frelse sit folk fra deres synder

Cur deus Homo? spurgte Anselm af Canterbury, Hvorfor blev Gud menneske? Svaret på dette spørgsmål er grunden til at vi fejrer julen. 24 December er blot den tid vi har besluttet os for at sige at Jesus blev født i. Grunden til at vi fejrer denne begivenhed er at det er en god nyhed at Gud blev menneske. bibelen svarer på spørgsmålet flere steder. I Mattæus evangeliet læser vi

“Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. v19 Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. v20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. v21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.« (Matt 1:18-21)

Read more

Share on Facebook