En kosmosmaskine

Peter Van Inwagen giver i sin emminete bog “Metaphysics” et godt billede på hvordan fintuningen af universet idag har givet vind i sejlende til det teleologiske argument.
Han siger (frit oversat fra side 146)
Forestil dig at vi tænker på kosmos som produktet af en maskine designet til at producere sådanne. Denne maksine har et stort antal indstillingsknapper, måske 20 eller 30 og de forskellige overordnede aspekter ved kosmos er et resultat af hvordan disse knapper var indstillet da kosmos blev lavet.
Hvis de havde haft en anden instilling, var et andet univers blevet til. Det virker til at lektionen fra moderne fysik og kosmologi er at mange sætninger som de følgende er sande: “Indstillingen ved knap 18 er sat til .0089578346198711. Hvis det ikke havde haft en værdi imellem .0089578346198709 og .0089578346198712 ville der ikke have eksisteret noget kulstof og derfor intet liv”; “Indstillingen på knap 23 er sat til 5.113446 og instillingen på knap 5 er sat til 5,113449; hvis værdien imellem disse to indstillinger havde været den samme, så ville der ikke have været noget materie, men kun stråling. Havde indstillingerne derimod differentieret indbyrdes med mere end .000006, så havde alle stjerner været af en type der ville have brændt ud før flercellede livsformer kunne udvikles på deres planeter.
Metaforen om en kosmosproducerende maskine med en masse knapper, der skal være helt præcist indstillede for at give et univers der kunne indholde liv, har ledt forfattere til at sige at universet er fin-tunet, på en sådan måde at den gører liv muligt. Kun en forsvinde lille del af totaliteen af mulige kosmoser er egnede til at indeholde liv, og alligevel er det aktuelle kosmos et af disse meget få. (Ikke bare er det egenet til liv, men det indeholder faktisk liv. Og det indeholder ikke bare liv, men rationelt liv.)

Af modkandidaterne til design er det kun tanken om, at en eller anden mekanisme skulle gennemløbe alle mulige universer, og at vores så blot var det af alle disse der har liv, der ser ud til at kunne gøre det til en 50/50 logisk position, ifølge Peter van Inwagen.
Det bringer os i en situation hvor vi dog kan sige at “Noget” må være garanten for universets fintuning, og det skiller vandende i to. På den ene side har vi de der søger et teleos – en mening, en designer. På den anden side de der fastholder et “dødt” univers. En univers uden en intention bag sin struktur.
Her viser Inwagen af det tit ser ud som om at folk har helt personlige årsager til hvilken side de her vælger. Han citerer således filosofen Thomas Nagel for at sige:

[A fear of religion] has large and often pernicious consequences for modern intellectual life.
In speaking of the fear of religion, I donøt mean to refer to the entirely reasonable hostility toward certain established religions and religious institutions, in virtue of their objectionable moral doctrines, social policies, and political influence. Nor am I referring to the associations of many religious beliefs with superstition and the acceptance of evident empirical falsehoods. I am talking about something much deeper – namely, the fear of religion itself. I speak from experience, being stronly subject to this fear myself: I want atheism to be true and am made uneasy by the fact that some of the most intelligent and well-informed people I know are religious believers. It isn’t just that I don’t believe in God and, naturally, hope that I’m right in my belief. It’s that I hope there is no God! I don’t want there to be a God; I don’t want the universe to be like that. (p.130 i The last word)

Indtil videre har denne fløj vist kun kommet op med uhyriske forslag der slet ingen empirisk belæg har, som mulige mekanismer der kan sikre et univers af den slags Thomas Nagel håber det aktuelle er. Men Nagels ord kan give mening til hvorfor folk vælger denne anden vej. Det er dog en ting der er ret klart. Hvis denne anden løsning skal lykkes så må den være naturalistisk af natur. Ethvert argument der kan gå imod naturalisme er derfor et argument for at universet er designet. Hvis vi på en eller anden måde kan vise, at vi for at få rationelle væsener ikke kan tro på både evolution og et naturalistisk ophav for alting i universet, så kan vi vælte læsset til fordel for et designet univers – et univers med mening.
At der findes sådanne argumenter er der faktisk god grund til at tro. Alvin Plantinga har faktisk lavet et på baggrund af Darwins egne bekymringer. Det kan læses her:
http://www.homestead.com/philofreligion/files/alspaper.htm

Der findes også et audioklip på nettet hvor han selv løber argumentet igennem – det kan høres her:
http://www.hisdefense.org/OnlineLectures/tabid/136/Default.aspx

Share on Facebook