![… og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har. [1.Pet 3:15]](http://www.apologetik.dk/wp-content/themes/revolution_magazine-21/images/logo2.jpg){kind=logo}
Hvorfor må æ ik få Beatles hår..
March 17, 2006
Eller hvorfor må homoseksuelle i få lov til at gifte sig.. Er det nu samme spørgsmål? Til det første er det underforstået at det må den stakkels lille knægt ikke. Til det andet er det igen underforstået at det må de homoseksuelle ikke – og at det er hvad problemet går ud på. Men det er helt forkert. Det må de da gerne. De skal bare følge de samme betingelser som alle andre der gerne vil gifte sig:
Det må ikke være med en nær slægtning, det må ikke være med en mindreårig og det skal være med en af det modsatte køn.
Peter Springs fra Family Research Council siger det godt:
“Gay citizens” already have the same right to marry as anyone else–subject to the same restrictions. No one may marry a close blood relative, a child, a person who is already married, or a person of the same sex. However much those restrictions may disappoint the incestuous, pedophiles, polygamists, and homosexuals, the issue is not discrimination. It is the nature of marriage itself.[link]
Det er naturen af hvad et ægteskab er, der forhindrer to mænd i at gifte sig med hinanden. De kan ikke blive til det som et ægteskab indstifter. Læs mere her…
Loading ...
2....
Det der undrer mig med den kristne højrefløj i USA er at det ikke kun er det dødsfarlige homoseksuelle ægteskab de vil hindre, men alt der ligner.
I Danmark kan homoseksuelle ikke giftes fordi vi har sammenblandet stat og kirke, og hvis vi tillader homoseksuel ægteskab, så tillader vi også kirken at vie dem. endnu en grund til at fritænkere og religiøse burde gøre fælles front for at få skilt kirke og stat een gang for alle -men det er en anden snak. Vi har i det mindste registreret partnerskab, som juridisk set er ligestillet.
Højrefløjen i USA forsøger aktivt at hindre alt der bare minder om juridisk beskyttelse af parforhold for homoseksuelle.
Det har stor betydning for de berørte. I et land hvor man dyrker de stærkes overlevelse, og ikke ønsker at staten hjælper de svage, så er ting som sygesikring kun muligt hvis man har et arbejde.
Mange steder er ægtefællen og børn dækket af en persons sygesikring, og der er også mange der dække faste partnere – uanset køn. Det vil højrefløjen nu have ændret – de vil forbyde den slags aftaler – i hvert fald inden for det offentlige – fordi det lugter af homoseksuelle vielser.
Det er ikke kun på det område at de er stærkt antifamilie, hvis den ene partner dør, så bekæmper de muligheden for at den overlevende får pesnion. De vil bekæmpe muligheden for adoption, så en familie med to homosesksuelle forældre bliver splittet ved den enes død, det vil sige målet for en del synes at være at homoseksualitet i sig selv er grund nok til at tvangsfjerne børn.
Er det tiltag du finder sympatisk? Kan du forsvare den slags antifamilie tiltag?
/Søren
[Svar]
Hej Søren,
Først og fremmest kan jeg kun være enig med dig i dit syn på deling af stat og kirke. Det ville være godt for begge parter.
Som du også siger så tillader vi registreret partnerskab (herfra “rp”) for homoseksuelle i Danmark, men ikke vielse. Det jeg kan undre mig lidt over er, når nu rp og vielse er juridisk ligestillede, hvorfor det så er så vigtigt for homoseksuelle at få “Guds velsignelse” over deres parforhold, som vielse i kirken nu engang er til for? Jeg er enig i at alle har ret til at vælge for sig selv hvordan de har tænkt sig at leve deres liv, og hermed også deres seksualliv. Det jeg bare har svært ved at forstå er hvorfor vi andre ikke har lov at leve vores eget liv, og hermed også vores religiøse liv. Hvorfor skal kirken, som burde være et udtryk for den kristne tro og Bibelske holdninger og værdier absolut tiltuskes at synes at homoseksualitet “bare er fjong”? Hvis man vælger at være homoseksuel vælger man vel samtidig at vælge Gud fra i sit liv. Så kan kirkens velsignelse vel være underordet, eller hvad?
I forhold til dig udsagn:
“Det er ikke kun på det område at de er stærkt antifamilie, hvis den ene partner dør, så bekæmper de muligheden for at den overlevende får pension. De vil bekæmpe muligheden for adoption, så en familie med to homosesksuelle forældre bliver splittet ved den enes død, det vil sige målet for en del synes at være at homoseksualitet i sig selv er grund nok til at tvangsfjerne børn”
Så vidt jeg ved (måske tager jeg fejl
får en efterladt partner i et ægteskab ikke pension fordi den pågældende partner er afgået ved døden, men i stedet, ligesom alle andre, når denne har nået pensionsalderen. Hvis det du mener er at det de i USA prøver på er at frarøve homoseksuelle retten til pension, så vil jeg give dig ret. Det ville jo være dybt forkasteligt, men har jeg svært ved at se hvad du mener.
I forhold til adoption kan jeg ikke se at det er antifamilie. I hvert fald ikke hvis man tager David Jacobsens udgangspunkt fra den kommenterede artikel, nemlig at en familie består af mor, far og måske børn. Hvis du vælger at lade et homoseksuelt par adoptere vælger du noget som går imod naturen. Homoseksuelle kan ikke få børn! I hvert fald ikke med hinanden… Hvis man samtidig vælger at se tingene, ikke udfra hvad man kan mene at homoseksuelle har ret til, men udfra hvad barnet, som for mig at se altid burde komme i første række har ret til, så bliver det igen tydeligt at dette på ingen måde er en naturlig eller optimal løsning. Al pædagogisk forskning ville bekræfte at vi har brug for både et kvindeligt (mor) og mandligt (far) forbillede.
Så konklusionen er ikke at man vil tvangsfjerne børn fra homoseksuelle og at man på den måde er anti-familiær, men i stedet at man vælger at værne om familien, som naturen har udstukket den, og dermed slet ikke vil tillade homoseksuelle at adoptere. Ikke fordi homoseksuelle nødvendigvis er dårligere mennesker end andre, men fordi det ikke er et naturligt familieforhold som barnet ville møde.
Så igen vi har alle ret til at vælge hvordan vi vil leve vores liv, men dermed vælger vi også de naturlige konsekvenser af vores valg. Det kan jeg ikke se noget diskrimenerende i.
[Svar]
Spørgsmål til søren!
Det er jo muligt at være “antifamilie” givet en definition og samtidig være ”profamilie” givet en anden.
Hvordan definerer du ‘familie’?
[Svar]
Hej Elon
godt at se at vi er enige omkring adskillelse af kirke og stat. Jeg foreslår blot at vi fjerner den kunstige skelnen mellem registreret partnerskab og ægteskab – fra den lovgivningsmæssige vinkel.
Derudover mener jeg selvfølgelig at staten skal holde sig fra kirken, så det er op til de enkelte religiøse samfund med ret til at vie at udstikke deres egne regler.
Som det er idag er det staten der bestemmer over alle religiøse samfund, og forbyder dem at udføre en analog handling til RP.
Jeg forstår dem som mener at homoseksuelle ikke bør vies i kirken, og jeg er skam imod at tvinge nogen som helst til at vie folk. Men hvis der er et par som føler at di vil vies i kirken, og der er en præst som mener det er i overenstemmelse med hans religion, så må religionsfriheden strække til at det skal være tilladt. Blot fordi andre har en anden holdning til religionen kan det ikke retfærdiggøre et sådant forbyd – det ville være imod trosfriheden!
Med henyn til pension så er i USA meget lidt offentlig hjælp. Blandt de få muligheder der er der for nogle få mulighed for “survivors pension”, når hovedforsørgeren dør. Det kan hjælpe til børnene er blevet voksne.
Derudover har man ligesom der stadig er nogen steder i DK en tjenestemandspension, som man optjener, typisk i det offentlige. En politimand optjener derfor ofte en pension, som hans ægtefælle overtager ved hans død.
Kristne grupperinger i USA har prøvet at hindre at partneren i et homoseksuelt forhold fik denne pension. Det er sådanne tiltag som jeg ikke helt kan se fornuften i.
Jeg må skuffe dig med at homoseksuelle rent faktisk godt kan få børn, derudover er der i USa nogle stater hvor de også kan adoptere.
Men lad os holde det simpelt. Hvis en kvinde i et forhold får to børn, og disse børn bor sammen med hende og hendes partner i 10-12 år hvorefter hun dør. Så vil disse hellige hindre at partneren kan beholde børnene, de vil simpelthen fjerne dem fra deres ene forælder, som de har kendt hele deres liv.
Det er den kamp der kæmpes for tiden i USA, og det er den virkelighed der skjuler sig bag alle de vidtløftige argumenter ud fra “naturlighed” og beatles hår.
En total mangel på empati og indlevelse i andres følelser!
Med hensyn til “pædagogiske principper”, så er der intet der tyder på at børn der er vokset op med forældre af samme køn lider under dette – når man ser bort fra det sociale stigma som desværre kan være forbundet med i mere tilbagestående samfund – og det er entydigt bedre end når de kun har enlige forældre.
Og argumenter om “naturligt” giver jeg ikke meget for – det er vel også unaturligt at bruge kunstig befrugtning?, eller penicilin for den sags skyld!
/Søren
[Svar]
Jeg synes at mindst en forælder og mindst et barn, eller blot et par er de mindste enheder der kan udgøre en familie?
Men om det er antifamilie eller ej er en mindre pointe, mener du det er i orden at fratage folk muligheden for at sikre deres elskede, eller tvangsfjerne de børn de har opdraget som deres egne?
/Søren
[Svar]
Ok, mindst en “voksen” og et “barn” eller et “par”
Kunne du uddybe hvad et “barn” og “voksen” er i denne sammenhæng?
Og det samme gælder “par” du mener selvfølgelig ikke et par støvler!
Jeg ved godt det lyder som om jeg laver grin med dig, det er ikke min hensigt, jeg tror nemlig at hjertet i denne debat er hvordan vi forstår sådanne begreber. (og hvor/hvordan viden opnåes)
Som svar på dit spørsgmål; JA jeg mener det er i orden at “fratage folk muligheden for at sikre deres elskede, eller tvangsfjerne de børn de har opdraget som deres egne”.
Det afhænder af de individuelle omstændigheder, og det er langt fra nemt at sige, “i denne situation er det bedst at tvangsfjerne ….”, Selv er jeg ret uafklaret hvad angår den politiske side af debatten, så det ville glæde mig hvis du gad at arbejde lidt mere med definitionerne.
[Svar]
Selvfølgelig – hvis man har et biologisk eller adopteret barn i sin varetægt, så udgør man en familie, eller hvis man er to mennesker der er forpligtet på hinanden.
Men hvad er så dit argument for at to mennesker der elsker hindanden, og har boet sammen i mange år, eller har intention om det, skal nægtes muligheden for at sikre hinanden økonomisk? Hvad er det for en præmis der gør at du afviser folks ønsker og deres følelser?
Det er ikke til skade for samfundet, det er ikke til skade for dem selv, faktisk er nytten af et parfohold præcis den samme for samfundet , og de involverede om det er to kvinder, to mænd, eller en mand og en kvinde.
Hvis det blot er fordi du ikke kan lide homoseksuelle, så forstår jeg ikke hvorfor du mener at det skal overtrumfe andre?
Jeg kan ikke lide Dansk Folkeparti, men jeg vil ikke foreslå at man nægter medlemmer at adoptere, eller at gifte sig, og det på trods af at jeg er sikker på at DF på sigt vil være skadeligt for det danske samfund.
/Søren
[Svar]
Det burde være åbenbart, at adoption er noget, vi helst undgår, eftersom det ville være bedre, hvis der ikke var behov for det. Hvis et barns forældre dør, eller af andre grunde ikke kan tage sig af barnet, så bør den nærmeste familie tage sig af barnet hvis muligt. Kun i nødstilfælde kan man vælge at overgive barnet til helt fremmede folk, som det ikke har et biologisk forhold til, og fordi en biologisk familie, dvs. en familie med far og mor, er det naturlige for et barn, så bør et adoptivbarn gives til sådanne, ikke til homoseksuelle par.
At ville leve i et homoseksuelt forhold er at forkaste den biologiske familie, som hele vores samfund bygger på. De homoseksuelle vil både have i pose og i sæk; de vil leve som det passer dem, dvs. blæse på de familiære værdier, men samtidig vil de have børn. De to ting hænger ikke sammen.
Men selvfølgelig, hvis man accepterer ateismen, så bliver alt jo tilladt, fordi al moral er relativ. Så er der ingen grund til at opretholde familiære værdier, ingen grund til at tage hensyn til børnenes tarv, ingen grund til ikke at have sex med hvem som helst, når som helst og hvor som helst.
[Svar]
Til Kongstad!
Udover lidt red herring som er fristende at følge fik vi lidt mere kød på definitionen.
Siden du bruger ‘eller’ lader det til at der er to måder at være en familie på som ikke udelukker hinanden.
(du har kun berørt minimum kravene ind til videre)
1. To mennesker som har en eller anden form for forpligtigelse.
2. En som har et biologisk eller adopteret barn i sin varetægt
Du får lige chancen at præcisere 1., mener du fx ’kun’ to eller minimum to? Er samme art et krav? Hvad skal der ligge i ”forpligtigelse” for at det opfylder betingelserne på at være en familie?
2. Virker i mine øjne tydelig nok.
Det jeg så havde tænkt mig var at præsentere modeksempler som kunne teste vores intuitioner mod din definition af ’en familie’, og spørge til hvad der retfærdiggør definitionens betingelser, altså hvilke grunde der kunne være for at antage dem.
Bare for at forberede dig lidt da jeg ved at det er noget nemmere at udfordre en position end det er at stå til regnskab for den.
[Svar]
Red herring? Min hovedpointe var de menneskelige omkostninger ved modstanden mod at give folk mulighed for at sikre dem de elsker?
Du har spurgt ind til en detalje – min omtale af diverse kristne højrefløjsgrupperinger som “antifamilie” – det er i mine øjne dig der er på en ligegyldig udflugt.
Med hensyn til dine spørgsmål, så er det poitik vi diskuterer – og da samfundet består af mennesker så er det kun mennesker jeg diskuterer.
Jeg giver gerne at forpligtelser er lidt løst, men hvis man forpligter sig på at dele tag, bord og seng med et andet menneske, så mener jeg man opfylder dette.
ægteskabet er samfundets måde at sikre mennesker i et sådant forhold de rettigheder og forpligtelser som er nødvendige.
I stedet for at vi skal have en juridisk aftale om hvem der må afgøre medicinske spørgsmål i vores sted, vordan arven skal fordeles, erklæringer om at man bor i samme husstand og skal have de skattemæssige forhold der afspejler dette, skal kunne være begunstiget i livsforsikringer etc, så har vi ægteskabet, eller registreret partnerskab.
Set fra samfundets side er det ligegyldigt om der er tale om personer af forskelligt eller samme køn.
Der er så nogen hvis religion også indeholder regler om ægteskab. Visse religioner er bemyndiget – fra samfundets side – til at foretage juridisk gyldige vielser.
Hvis disse trossamfund ikke mener at mennesker af samme køn bør kunne vies, så kan de lade være med det – det er deres problem.
Hvis vi nægter beskyttelse af sådanne forhold, så skader vi direkte de involverede mennesker – det er det jeg er imod, og det er basalt set der jeg hægtes af de religiøses hylekor – der er ingen der tvinger jer til at vie folk i ikke kan lide – jeres eneste projekt synes at være at straffe mennesker der er anderledes end jer?
Hvorfor den grusomhed og ligegyldighed over for andre? det forstår jeg ikke?
/Søren
[Svar]
Til kongstad
Det er rigtigt at jeg ønskede at tage samtalen i en lidt anden retning. De synspunkter du gir udtryk for, (som er anderledes en mine), bliver informeret af dit verdensbillede fordi det dikterer hvordan du forstår udtryk som familie, ægteskab og ikke mindst de moralske domme du kommer med.
Iøvrigt, de beskyldninger du fremsætter for mig til at tvivle på formålet med ydeligere dialog for mit vedkomne, men tak for dine post.
[Svar]
Hej Kisanri
Jeg undskylder hvis jeg gik over stregen med mine indlæg.
Jeg er klar over at vi har forskellig syn på tilværelsen – og at vi nok ikke kan ændre hindandens synspunkter, men jeg er stadig usikker på hvad det er vi er uenige i!
Jeg kan forstå hvis man ser ægteskabet som en institution der er indstiftet af ens gud, at man ønsker at dennes bestemmelser skal opfyldes – derfor mener jeg 100% at det skal være op til det enkelte trossamfund at bestemme hvem de vil vie.
Hvad jeg ikke forstår er hvilke argumenter der er imod at man ikke vil have at et par som har levet sammen i mange år, og som elsker hindanden ikke må nyde de samme fordele som andre par der bor sammen, blot fordi de har samme køn?
Og hvorfor er homoseksualitet lige præcis den store anstødssten? Mange kristne mener jo ikke at kvinder må tale i forsamlinger, og som følge deraf mener de ikke at kvinde må være præster. Vi har kvindelige præster, og har haft dem i mange år – en ting som må være en større anstødssten end om en lesbisk kvinde kan få pensionen fra hendes døde partner?
Er min indstilling så besynderlig? At vi selv må have noget at sige om hvad der gør os lykkelige, og at samfundets institutioner, som ægteskabet, er til til glæde for de mennesker der udgør samfundet, om de er bøsse, lesbiske, eller heteroseksuelle?
Mener du for eksempel at to bøsser skal have lov til at bo sammen?
Hvis ja, hvorfor skal de så ikke have lov til at sikre hindanden ved den enes død, træffe medicinske afgørelser på hinandens vejne, have fællesøkonomi også i det offentliges øjne?
Alt sammen ting der en del vigtigere en beatles hår som det så pænt udtrykkes!
/Søren
/Søren
[Svar]
Hvis jeg melder mig ind i en tennisklub og vil spille en doublekamp, så er der en rimelig chanche for at jeg bliver diskvalificeret hvis jeg introducerer en tredjepartner på min banehalvdel
Det betyder naturligvis ikke at jeg ikke får lov til at spille på tennisbanerne, men medfører blot at jeg, hvis jeg bibeholder min tendens til tre spillere på min banehalvdel, ikke kan stille op til turneringer og andre seriøse tennisarrangementer.
Jeg anser på samme måde homoseksuelt ægteskab ‘i Guds navn’ som værende afvigende ifht. det formål som ægteskabet har fra Guds side; nemlig (efter min ydmyge forståelse) det at producere afkom og opdrage dem i Gudsbevidsthed).
Jeg ser intet til hindring for at Guds homoseksuelle børn kan leve sammen og have lovmæssige fordele, men jeg ser ser en definitionsmæssig afvigelse fra ægteskabets virke og hensigt. Jeg observerer ofte hvordan religiøse institutioner i liberalismens, hensynets og modernitetens navn, prøver at tilpasse den religiøse praksis i en sådan grad at essensen (som jeg ser den) går tabt. Og et godt eksempel er homoseksuelle ægteskab.
Grunden til at jeg anser ægteskab som en institution for produktion og opdragelse af børn er at min grundantagelse bygger på at jeg (kroppen, sindet, intelligensen og selvet) tilhører Gud og skal handle i Guds tjeneste.
Jeg anser kroppen som et tempel hvori jeg befinder mig, og at dette tempel, i en ægteskabelig konstellation, skal bruges til at frembringe 1. klasses Gudsbevidste samfundsborgere.
Vælger jeg derimod at bruge dette tempel (kroppen) til at dyrke fysisk og følelsesmæssig sex med en person af samme køn, da ‘mis’-bruger, eller ‘fejl’-bruger jeg kroppen. Disse homoseksuelle personer kan sagtens være Gudsbevidste, synge lovsang, gå i kirke, læse om Gud osv, men teknisk set er de ikke egnet til et ægteskab.
[Svar]
Hej Laflor – jeg er meget enig med dig i dine iagttagelser. Du siger bl.a
Det er meget rigtigt set synes jeg. Der kommer et tidspunkt hvor det ikke drejer sig om frihed længere, men om at ændre noget fra det ene til noget andet.
[Svar]
Jeg er skam heller ikke ude i ærinde om at tvinge religiøse samfund til at velsigne forhold de ikke mener bør velsignes.
Jeg har intet problem med at katolikker ikke vil vie fraskilte, eller hvis en kirke eller en præst ikke vil vie homoseksuelle.
Det hører under religionsfriheden, ligesom det hører under religionsfriheden at nogle kristne præster gerne vil vie homoseksuelle.
Hvis de er bemyndiget af staten til at vie mennesker, så bør de også kunne vie homoseksuelle.
Som det er i dag i Danmark har man lavet en kunstig kategori – registreret partnerskab – fordi man ikke ønsker frihed på dette område, men vil have at staten skal styre alle religiøse samfund på det område.
Som ateist er jeg meget imod at staten skal presse en bestemt religiøs tolkning ned over hovedet på både ikke troende og troende, og derfor mener jeg selvfølgelig at vi skal afskaffe registreret partnerskab, og blot ændre gifteloven, så den tillader mennesker af samme køn at blive gift.
De enkelte trossamfund med ret til at vie, må så selv styre hvad de ønsker – det er jeg egentlig ligeglad med.
Det glæder mig at der er flere kritsne på dette site som ikke deler Kisanris holdning om at man ligefrem skal nægte at homoseksuelle par nyder lovmæssig beskyttelse, som det f.eks sker ved registreret partnerskab. Vi ser det meget i f.eks USA hvor der ligefrem er nogen der påstår at homoseksuelle ægteskaber er en trussel mod ægteskabet
Jeg har aldrig set et argument for den holdning, men der er nogen der siger det i al alvorlighed!
/Søren
[Svar]
Åndelig ledelse
Denne snak fører også til tanker om ‘styring’ af religiøse gruppers grundfilosofi. Vi ser at ‘grundlæggere’ som Jesus, Muhammed, Krishna, Buddha etc. alle havde deres klare syn på livets mange spørgsmål. Og jeg er sikker på de også med overbevisning og klarhed i stemmen ville komme med deres konkrete bud på spørgsmålet om f.eks. homoseksuelle ægteskab. Problemet er imidlertid bare at de ikke er her til at tale for dem selv
Og hvem skal så tale deres sag? Hvem skal så bedømme hvad der var deres hensigt eller forståelse? Hvem skal ‘oversætte’ skrifterne til moderne sprog og kontekst? Og det er jo så her ‘relativiteten’ sætter sig i sofaen. Jeg hørte i den anden dag fra en bekendt der studerer religionsvidenskab i Århus, at der er over 25.000 variationer af kristendommen, og at de ofte adskiller sig fra hinanden pga. mikroskopiske filosofiske uenigheder. Det er tankevækkende! Jeg ved også at i Indien er der over 1700 forskellige filosofier, hvoraf størstedelen accepter den samme Bhagavad-Gita, men med forskellige fortolkninger.
I sidste ende tror jeg man er nødsaget til at finde sig i ‘religiøs relativisme’. At komme til filosofisk konsensus forekommer utopisk, men at man selv vælger sin åndelige vejleder, praktiserer efter bedste evne og inspirerer sine omgivelser, ja det er til gengæld realistisk. Hvis en præst indenfor hvilken som helt religion eller retning vælger at ægte to mænd eller kvinder, ja så rager det mig en høstblomst. Jeg giver imidlertid gerne min mening om sagen, og i det usandsynlige tilfælde hvor jeg skulle fungere som åndelig leder, så kan jeg jo gøre som jeg finder det passende.
I mellemtiden, tilbage i sofaen, kan vi heldigvis selv vælge hvilken religiøs giroblanket vi vil udfylde og indbetale nede på posthuset
Staten og Religion
For lige at berøre staten og religion, så er jeg af den overbevisning af den bedste styreform må være monarki (forudsat at monarken er kvalificeret), hvor kongen er under rådførelse af et råd bestående af kvalificerede, højtuddannede og i sandhed Gudsbevidste personer.
Politikere uden Gud som autoritet har, efter min mening, kun ringe anelse om hvad der virkelig er bedst for folket. Hæves folkets bevidsthed ikke til Gudsbevidsthed så er der ingen chance for at de kommer til Guds rige efter dødens indtræffelse; og hvad er så værdien af politikernes lange taler og omfangsrige bestræbelser? Jeg mener ikke at man bør blive far, mor, præst, konge, politiker eller nogen anden form for leder, hvis ikke man evner at bringe dem man leder til Gudsbevidsthed.
Og så er det nu problemet begynder at blinke i neon: Hvem skal sidde på posten som landets leder?
I et demokratisk samfund, hvor man bare kan lukke øjnene og håbe på at flertallet er fornuftigt, tror jeg der er ringe chance for at denne styreform vil kunne indtræde. Og der er endnu ringere chance for at finde en kvalificeret monark.
Det er derfor løsningen må komme nedefra. Altså gennem menighedsprædiken og gode personlige eksempler der influerer arbejdsplader, foreninger, sportsklubber etc. Og så en dag vil der naturligt udspringe en kvalificeret leder som resultat af den Gudsbevidste opdragelse fremtidens børn vil få!
Daniel Laflor
[Svar]
Hej allesammen
med hensyn til vielse af homosexuelle:
de kristne præster der gerne vil vie homosexuelle skulle måske, mildt sagt, overveje at finde et andet arbejde. da det er i mod deres tro at bøsser/lesbiske kan have et par forhold.
men vis to mænd/to kvinder skulle kunne vies, hvorfor skulle en mand på 40 år og en dreng på 10 år f.eks. kunne vies?? hvis du bare må få den du elsker ville jeg jo også kunne have et forhold til min hund eller min kat, eller hvorfor ikke mine spurve papegøjer?? og det næste bliver vel: hvorfor 6 forskellige mennesker ikke skulle kunne giftes, ” vi elsker jo alle hinanden”… jeg kan ikke se nogen forskel på om det er min hund, min kat, min papegøje eller min bedste ven jeg skulle kunne giftes med… bare jeg elsker vedkommende.
bare der er en der vil vie mig og “den” jeg vil giftes med…
/Rasmus
[Svar]
Hej Rasmus. God argumentation og en fornuftig holdning du præsenterer her. Jeg er helt enig. Faren ved at bare lade de homoseksuelle få ret til hvad som helst gør blot at grænserne for hvad der er almindeligt rykkes. Hvad bliver det næste? Børn? Søskende? Jeg mener at det er uhensigtsmæssigt og imod al sund fornuft og viden at tillade kirkelige vielser af homoseksuelle par samt at de skulle have ret til at få børn. Det er ikke naturens vejne. Det gælder for både mennesker og dyr, at for at reproducere sig selv skal man parre sig med en af det andet køn. Og al psykologi viser at et barn skal have et mandligt og et kvindeligt forbillede. Derfor er det ulogisk at holde fast ved den tanke at homoseksualitet bare er helt i orden. Det er ikke en heksejagt mod disse mennesker, som den kristne højrefløj har en tendens til at gøre det til(jeg har selv en homoseksual ven, som jeg er glad for)
. Det drejer sig om børns ve og vel. Og det drejer sig om at vi bevarer Danmark som en åndeligt stærk nation. Som den kristne rapper Common har sagt: Without strong family we don’t have strong community. Without strong community we don’t have strong nation. Det handler heller ikke om fordomme eller konservatisme. Jeg er selv på den politiske venstrefløj, så for mig handler det netop ikke om alt det der var engang. Det handler om Guds evige retfærdighed og om simpel etik og moral. Det handler som sagt ikke om fordomme og konservatisme. Ej heller om fanatisme eller had til nogle mennesker. Gud er kærlighed. Det drejer sig om at børn er fremtiden. Det drejer sig om deres velvære. Og det drejer sig om vores liv.
[Svar]
Hej igen
Tak for din kommentar Dilling.
Jeg er enig i at vi ikke skal dømme homoseksuelle. Der er heller ikke nogen ide i at prøve desparat på at omvende nogen der bare siger nej.
og jeg syntes det er fedt at du har en homoseksuel ven. Det er godt at kunne respekterer andre som de er. Men det er stadig vigtigt at forklare folk at det er forkert at være homoseksuelt, uden at banke dem i hovedet med bibelen og moralske værdier.
[Svar]