![… og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har. [1.Pet 3:15]](http://www.apologetik.dk/wp-content/themes/revolution_magazine-21/images/logo2.jpg){kind=logo}
Alvin Plantinga om Richard Dawkins – The God Delusion
May 17, 2007
Alvin Plantinga har lavet et review af Richard Dawkins der bør læses. Det kan læses her:
http://www.christianitytoday.com/bc/2007/002/1.21.html
Her følger del 1 af, en fri oversættelse:
The Dawkins Confusion
Richard Dawkins er ikke glad for Gud.
”Den gammel testamentes Gud er nok den mest ubehagelige karakter i fiktionens verden. Jaloux og stolt af det; en pirrelig uretfærdig utilgivende kontrol-freak; en hævngerrig, blodtørstig etnisk udrenser; en kvindehadende homofobisk racist, barnemorder, massemorder, sygdomsspreder med storhedsvanvid …”
Der er vist ikke behov for mere; du har sikkert fanget ideen. Det virker til at Dawkins har valgt Gud som sin værste fjende. (Lad os håbe for Dawkins skyld at Gud ikke gengælder venligheden.)
The God Delusion er et langt smædeskrift imod religion generelt og specielt troen på Gud; Dawkins og Daniel Dennett (Breaking the spell er hans seneste bidrag til denne genre) er ‘ the touchdown twins’ i nuværende akademisk ateisme. Dawkins siger at han har skrevet sin bog delvist for at opmuntre forsigtige ateister til at springe offentlig ud. Han og Dennett virker begge til at tro, at det kræver en mængde mod at angribe religion nu om dage. Dennett siger ”jeg risikere en knytnæve i ansigtet eller være. Alligevel bliver jeg stædigt ved.” Åbenbart har ateismen sine egne troshelte, i det mindste selvudnævnte helte. Her er det ikke nemt at tage dem seriøst; religions kritik i de nuværende vestlige akademier er omtrent lige så farligt som at tilslutte sig partiets kandidat til et republikansk rally.
Dawkins er nok verdens mest populære videnskabs skribent; han er også en meget begavet videnskabs skribent. (Et eksempel er hans beskrivelser af flagermus og deres liv, i en tidligere udgivet bog the blind Watchmaker, en genial og fascinerende tour de force.) God Delusion indeholder derimod kun lidt videnskab, det er mest filosofi og teologi (måske vile ”ateologi” være et bedre udtryk.) og evolutionær psykologi, sammen med en del social kritik der begræder religion og dets påståede skadelige effekt. Som det hentydes i det indledende citat, skal man ikke lede efter en tankefuld og fair behandling i denne bog. (Blev hans mor, da hun bar ham, mon skræmt af en anglikansk præst der var gået amok?) Hvis Dawkins bliver træt af sit arbejde, venter der en lovende fremtid som skribent af politiske angrebs reklamer.
Selv om denne bog hovedsagelig er filosofisk, så er Dawkins ikke filosof (han er biolog). Selv med dette i tanke er meget af den filosofi han præsterer i bedste fald barnlig. Faktisk vil mange af hans argumenter få dumpe karakter i en filosofi klasse. Dette kombineret med bogens arrogante smartere-end-dig tone, kan være frustrerende. Jeg skal skubbe irritation til side, og gøre mit bedste for at tage Dawkins hovedargument seriøst.
Kapitel 3, ”Hvorfor der næsten med sikkerhed ikke findes nogen Gud” er hjertet i bogen. Hvorfor tror Dawkins at der næsten helt sikkert ikke er nogen sådan person som Gud? Det er fordi, siger han, at Guds eksistens er ufattelig usandsynlig. Hvor usandsynlig? Astronomen Fred Hoyle påstod at sandsynligheden for livets opståen på jorden er mindre end sandsynligheden for at en flyvedygtig Boeing 747 ville blive samlet af en storm på en losseplads. Dawkins virker til at synes at sandsynligheden for Guds eksistens ligger i samme nabolag – så lille, at den er irrelevant for alle praktiske formål. Hvorfor tror han det?
Dawkins appellerer ikke her til de sædvanlige anti-teistiske argumenter, det ondes problem eller kontradiktion i Guds natur. Hvad så? Svaret er: hvis der var en person som Gud ville han være enormt kompleks, og jo mere komplekst noget er, jo mindre sandsynligt er det. ”Uanset hvor statistisk usandsynlig den ting du vil forklare ved hjælp af en designer er, så må designeren selv være mindst lige så usandsynlig, Gud er den ultimative Boeing 747.” Ideen her er at nogen der kan gøre noget som Gud kan, nødvendigvis må være utrolig kompleks. Specifikt en som kan designe eller skabe noget, må være mindst lige så kompleks som det den kan designe/skabe. Derfor må Gud være enormt kompleks, og derfor enorm usandsynlig, og derfor eksisterer han næsten med sikkerhed ikke.
Men hvorfor tror Dawkins at Gud er kompleks? Og hvorfor tror han at jo mere kompleks noget er jo mere usandsynlig? Før jeg kigger lidt nærmere på hans argumentation vil jeg gerne gøre et sidespring. Denne påstand omkring usandsynlighed kan nemlig hjælpe os til at forstå noget ellers ret så forvirrende ved Dawkins argument i hans tidligere og indflydelsesrige bog the Blind Watchmaker. Der argumenterer han for at evolutionsteorien viser at vores verden ikke er designet. Denne ide ses i bogens undertitel Why the Evidence of Evolution Reveals a Universe without Design. Hvordan kunne beviser for evolution vise sådan noget? Dawkins gør tre tin i the Blind Watchmaker.
Først beskriver han levende og detaljeret nogle af de mest fascinerende anatomiske detaljer af forskellige dyr og deres ufattelige komplekse og geniale måder at leve på; det er den slags Dawkins gør bedst.
For det andet, prøver han at gendrive argumenter for den konklusion at blind evolution ikke kunne have produceret disse naturens levende vidundere, øjet fx eller vingen.
For det tredje, giver han forslag til hvordan disse og andre organiske systemer kunne have udviklet sig ved blind evolution.
Lad os sige at han har succes med disse tre ting. Det der er bemærkelsesværdigt er formen af det som synes at være hovedargumentet. Præmisserne er noget i retning af følgende:
1. Vi kender ingen uigendrivelige argumenter imod den biologiske mulighed af at alt liv er kommet til igennem blind evolution;
Konklusionen er
2. Alt liv er kommet til igennem blind evolution;
Det er værd at bruge et øjeblik på at mediterer over den slående afstand mellem præmis og konklusion. Argumentets form er
Vi kender ingen uigendrivelige argumenter imod muligheden af P
Derfor
P er sand
Filosofer fremfører nogle gange ugyldige argumenter (jeg har fremført nogle selv) men få af dem har så stor afstand mellem præmisser og konklusion som dette. Jeg går til kontoret og siger at jeg har fået tildelt en lønforhøjelse på 50.000, naturligvis vil de vide hvorfor jeg tror dette, hvortil jeg svarer: – Vi kender ingen uigendrivelige argumenter imod muligheden af lønforhøjelsen. Jeg gætter på af de nænsomt vil foreslå at det er ved at være tid til pension.
Det er her usandsynligheden af Guds eksistens er relevant. For hvis teisme er falsk, så er evolutionen blind. Men Dawkins mener jo netop at teismen højest sandsynlig er falsk og derfor er evolutionen højest sandsynlig er blind. Og i så fald er, synes han at mene, alt hvad der behøves for at etablere evolutionsteorien at tilbagevise påstande om at blind evolution skulle være umulig. Så måske kunne vi tænke på watchmaker argumentet som havende en ekstra skjult præmis: Dawkins ide om at Guds eksistens er enorm usandsynlig. Hvis vi gør det virker argumentet ikke så indlysende ugyldigt.
Lad os vende tilbage til Dawkins argument for påstanden om at teisme er så enormt usandsynlig. Grunden Dawkins giver, er at Gud må være fantastisk kompleks og derfor fantastisk usandsynlig. Hvad taler for dette argument?
Ikke meget. For det første er Gud ikke kompleks ifølge de fleste klassiske teologer. Derimod er Gud simpel. Dette gælder ikke bare katolsk teologi. Der siges fx i den belgiske bekendelse at Gud er “a single and simple spiritual being.” Mere bemærkelsesværdig er, at ifølge Dawkins egen definition af kompleksitet er Gud ikke kompleks. I Blind Watchmaker siger han, at noget er kompleks, hvis det har dele som er arrangeret sådan, at det er usandsynligt at det skulle være blevet tilfældigt til. Gud er jo en ånd, ikke et materielt objekt og har derfor ingen dele. Gud har netop ikke dele som er arrangeret sådan at det er usandsynligt at det skulle være blevet tilfældigt til. Så ifølge Dawkins egen definition er Gud ikke kompleks. Det er langt fra indlysende hvorfor Gud skulle være kompleks.
For det andet, lad os sige for argumentets skyld at Gud er kompleks. Måske kunne man mene at jo mere én ved jo mere kompleks er man, Gud værende alvidende ville jo så være yderst kompleks. Men hvorfor tror Dawkins, at der deraf følger, at Gud er usandsynlig? Givet materialisme og ideen om at alt består at fysikkens elementære partikler, så ville en person der ved meget måske være usandsynlig, for hvordan kunne disse partikler arrangeres sådan at de udgør en person med al den viden? Men materialisme er ikke givet. Han skulle jo argumentere for at Guds eksistens er usandsynlig; det ville derfor være dialektisk utilstrækkeligt at appellere til materialisme som præmis. Selvfølgelig er Guds eksistens usandsynlig givet materialisme, faktisk følger det direkte af materialisme at der ikke findes en person som Gud.
Ifølge klassisk teisme eksisterer Gud nødvendigt, sandsynligheden for at han ikke findes er derfor lig med 0. Så hvis Dawkins foreslår at Guds eksistens er usandsynlig skylder han os et argument for den konklusion at der ikke findes en person med de egenskaber der tilskrives Gud, der eksisterer nødvendigt. Et argument, vel at bemærke, som ikke bare appellerer til materialisme. Hverken han eller nogen andre har givet os et sådant godt argument. Dawkins synes end ikke at være bevist om at han har brug for et sådant.
Et andet eksempel på et argument i Dawkinsiansk stil. En del moderne tænkere har foreslået en ny version af design argumentet kaldet ”fine-tuning argumentet” I slutningen af 60′erne og begyndelsen af 70′erne, har astrofysikere og andre lagt mærke til, at flere af de grundlæggende fysiske konstanter skal ligge meget præcist hvis intelligent liv skal være muligt. Fx hvis tyngdekraften havde været bare en anelse stærkere ville alle stjerne være ”blå kæmper”, en anelse svagere og alle stjerner ville være ”røde dværge” i begge tilfælde ville liv ikke kunne udvikles. Ligeledes for den stærke og svage kernekraft. Hastigheden af universets udvidelse. Etc.
En reaktion på disse tilsyneladende enorme tilfældigheder, er at se dem som bevis for den teistiske påstand om at universet er skabt af en personlig Gud, deraf: ”fine tuning argumentet”. Det er som om en stor mængde skalaer er blevet sat nøjagtigt mellem ekstremt snævre grænser for at liv kunne være muligt. Det er meget usandsynligt at det skulle være sket ved et tilfælde, men meget mere sandsynligt, at det skulle ske hvis der var sådan en person som Gud.
Som respons på denne argumentation foreslår Dawkins (sammen med en række andre) at det er muligt at der er mange universer, med mange forskellige værdier for de fysiske konstanter. Givet at der er så mange bliver det sandsynligt, at nogle af dem ville have værdier der livsvenlige, og at det derfor ikke er overraskende, at nogle tilsyneladende virker ”fine-tuned”. Vi kan undre os over hvor stor sandsynligheden er, at alle disse universer findes, og om der er nogen anden grund til at tro at de findes, end for at tilbagevise ”fine-tuning”. Men selv hvis vi giver at der findes utallige universer, og at det derfor er sandsynligt at nogle af dem er livsvenlige, Står Dawkins stadig tilbage med problemet, at det stadig er usandsynligt at netop dette univers er livsvenligt. Kald dette univers alpha: det er stadig enormt usandsynligt at alpha er livsvenligt, selv hvis det er sandsynligt at nogle af de utallige universer er det.
Hvad er Dawkins gensvar? Han appellerer til ”the antropic principle.” Den ide at det kun er i et sådant univers der er livsvenligt vi kunne have en sådan diskussion:
“the anthropic answer, in its most general form, is that we could only be discussing the question in the kind of universe that was capable of producing us. Our existence therefore determines that the fundamental constants of physics had to be in their respective Goldilocks [life-friendly] zones.”
Selvfølgelig ville vores univers være livsvenligt givet at vi lever i det. Men hvordan kan det overhovedet begynde at forklarer hvorfor det er alpha der er livsvenligt. Det kan ikke forklares ved at pege på, at vi jo er her. Ligeså lidt som jeg kan forklare at Gud har skabt netop mig, ved at pege på at, hvis Gud ikke havde skabt mig kunne jeg jo ikke rejse spørgsmålet.
The God Delusion er fuld af torden og lynild, men den giver ikke den ringeste grund til at mene at troen på Gud er fejlagtigt og så langt fra en vrangforestilling.
Loading ...
Hehe… i troende er det da mest naive folkefærd på jorden – og netop Dakwins’ udsagn om at visse troende forsøger at ophæve jeres tro til sandhed er hvad som gør jer farlige over for almen sund fornuft!
[Svar]
Tja, hvis det er naivt at basere sig på stringent argumentation, så har du ret. Ellers ikke. Hvad med lidt argumentation for ateisme, i stedet for de der evige retoriske platheder?
[Svar]
Fortsat er det ikke lykkedes mig at se nogen mening i religiøses argumenter for gud eller imod evolution, trods min gode vilje. Gud forbliver en trossag (Heureka!). Fred være med dem, der tror på en gud, så længe de holder den for sig selv. Noget er jo ikke sandt så længe man bare tror på det. Man burde ikke manipulere folk med ren fiktion, som gud jo er. Det sker ikke desto mindre i den statsstøttede kirke og går ud over manipulerbare børn ved dåb og konfirmation. Evolution er modsat gud beviselig og dermed sand, så egentlig burde religion bekæmpes i sandhedens navn.
[Svar]
1. Hvad har du læst af religiøse argumenter. Ifølge Ateisten, den anerkendte filosof Quintin Smith så har teisterne pt de bedste argumenter for Guds eksistens. Men har du læst Plantinga, Swinburne, William L. Craig, J.P. Moreland, Robin Collins, Norman Geisler, eller Michael Murray?
2. Du argumenter således:
1: Det er ikke lykkes mig at se nogen mening i religiøse argumenter.
2: Gud forbliver en trossag.
Hvordan kom du lige fra 1 til 2?
3: Du tænker yderligere således: “Hvis noget er en trossag, så er det ren fiktion.” Jeg er enig med dig i at det ikke er sandt, så længe man blot tror på det, men deraf følger ikke at det så skulle være fiktion. Kan du ikke uddybe dig lidt mere her?
4: Evolutionen er beviselig sand siger du. Men hvorledes skulle det være et problem for en troende? Det virker til at du modstiller evolution med Gud??? Uddyb gerne lidt mere her.
[Svar]
[...] P.S.: Jeg skal måske for god ordens skyld bemærke, at hvor jeg synes, at ‘The Selfish Gene’ er en rigtig god bog, så kan vi koge Dawkins bog ‘The God Delusion’ ned til at være tankevækkende reduktionistisk, og dét er en 6-sporet motorvej imod fascisme. Så kan det godt være, at religion efter Dawkins mening er det samme. Men jeg vil gerne have mig frabedt, at ateismen bliver reduceret til intet andet end reduktionistisk teologi. I total modsætning til ‘The Selfish Gene’ går han fascismens fodspor i ‘The God Delusion’. En kritisk gennemgang af ‘The God Delusion’ kan findes her. [...]
…… *pyyyhaa* Jeg er helt forpustet.
Da jeg læste den delvise oversættelse af Alvin Plantinga’s kritik af Dawkins var jeg ligeved at blive inspireret til at komme med nogle seriøse argumenter til fordel for Dawkins syn på religion.
For eksempel har han (naturligvis, fristes man til at sige) fuldstændigt misforstået det antropiske princip (helt som Dawkins selv iøvrigt forudsiger at religiøse typisk gør netop dette!!)
Men efter at have læst originalen med Alvin Plantinga’s fortsatte argumentation ud i det absurde, har jeg bestemt mig for at give op og bare konstatere….
…. don’t even bother
Hvis I virkelig mener at troen på Gud giver jer retten til at bryde alle love for god argumentation og “evidens”, så gider man sgu’ ikk’ rigtig forsøge at diskutere med jer!!
Hav det godt
[Svar]
Hej Jesper
Det er en skam at det blev ved “ligeved,” måske du skulle tage en mindre mundfuld og “bare” vise hvad den korrekte forståelse af det antropiske princip er og hvorledes Alvin Plantinga har misforstået det. Det ville da gøre os alle en tjeneste. Det ville ikke være dårligt af dig om du kunne vise at Alvin Plantinga bryder love for god argumentation, da manden er alment anerkendt som en af de største analytiske filosoffer på højde med Russel, Grünbaum.. men tag ikke blot mit ord for det. Her er den ateistiske filosof Quentin Smiths udtalelse om ham:
[Svar]
Fine-tuning argumentet (ligesom alle andre argumenter der til dato er fremsat for Guds eksistens) holder ikke vand.
For det første er der det antropiske princip, som Alvin Plantinga tydeligvis har misforstået.
For det andet antages det, at de fysiske konstanter overhovedet kunne være anderledes end de er, hvilket vi ikke har nogen beviser for.
Derudover begår Alvin Plantinga også den fejl, at han antager at: liv = mennesker. Men det er selvfølgelig ikke tilfældet. Det er klart at hvis de fysiske konstanter var anderledes, ville vi mennesker ikke kunne eksistere, men derfor kan det på ingen måde udelukkes at andre livsformer ville kunne klare sig. Alene her på Jorden kan man finde livsformer som er så grundlæggende forskellige fra os selv, at man skal være både naiv og dum for at udelukke livsformer som bryder med alle de normer vi kender til. F.eks. er der adskillige bakterier og amøber her på jorden, som lever fint uden hverken sollys, ilt og/eller vand. Der er simple livsformer som er i stand til at klare ekstrem varme, ekstrem kulde, konstant mørke, ekstremt højt tryk og andre ting som ville slå et menneske ihjel på få øjeblikke (han glemmer også at ved livets opståen, var forholdene på Jorden således, at vi ikke ville have overlevet mere end nogle på sekunder). Så fine-tuning argumentet er ubrugeligt.
Alvin Plantinga benytter sig også af diverse “strå-mand” argumenter, som når han påstår at gud ikke er kompleks, fordi gud er en ånd og ikke består af fysisk materie.
Problemet her er, at Alvin Plantinga for det første påstår at en ånd ikke er kompleks, og at gud derfor er et simpelt væsen, som ikke behøver yderligere forklaring. Men hele hans argument baserer sig på antagelser.
For det første antager han at der overhovedet findes en gud, hvilket vi ikke har et eneste bevis for.
For det andet antager han at der findes ånder, hvilket vi heller ikke har et eneste bevis for.
For det tredje antager han at gud er en ånd, hvilket vi heller ikke har et eneste bevis for.
For det fjerde antager han at ånder ikke er komplekse. Men eftersom vi ikke engang ved om ånder eksisterer, er det på ingen måde forsvareligt at udtale sig om deres opbygning (e.g. kompleksitet).
Og endeligt antager han, at et væsen der er så simplet at det kunne opstå af sig selv ved en tilfældighed, er i stand til at skabe et meget stort og meget komplekst univers. Dette er ikke bare en uberretiget antagelse. Det er komplet idioti.
Han kommer altså med en masse spekulationer, men ikke et eneste bevis. Hans argument er derfor meningsløst, og kan uden videre afskrives som ugyldigt.
[Svar]
Hej Sune
Ville det være muligt for dig at vise hvor det er at Plantinga har misforstået det antropiske princip? Og i samme omgang vise hvor han antager at liv=mennesker, fx et citat? Eller skal vi bare tage dit ord for at forholder sig sådan?
Du siger:
“For det andet antages det, at de fysiske konstanter overhovedet kunne være anderledes end de er, hvilket vi ikke har nogen beviser for.”
Nu er det sådan med antagelser at nogen af dem er gode og andre er suspekte. Jeg tror med glæde de fleste teister ville lade deres sag hvile på en antagelse der går på at tyngedekraften kunne have været stærkere eller svagere. Vi har jo ingen grund til at antage det modsatte.
Så drejer fintuningsargumentet sig omkring forhold der helt klart udelukker intelligent liv, altså ikke forestillede intelligente liv (logisk mulige), men den type som videnskaben kan arbejde med. Hvis vi taler om logisk muligt liv så er der jo også Gud der slet ikke har behov for en verden at leve i. Hvis videnskaben kan komme op med en model for hvorledes der kunne være intelligent liv i et kosmos hvor der kun er helium, hvor alle sole brænder ud tidligt i universets historie, hvor intet er større end en ært så kan det godt blive taget alvorligt. Hvordan kan en heliumsky være intelligent? Men bare i disse forhold er der nok data til at have et knusende argument for fintuning af kosmos. Glem de ekstreme forhold vi kender her på jorden.
Så har du tydeligvis ikke forstået hvad en strå-mand er, prøv at slå det op. Et stråmands argument er et argument mod en position som ens modstander ikke tror på.
Den position Dawkins skal besejre er den at Gud, der ikke er kompleks, findes. Så giver det jo ikke mening at blot antage at Gud må være kompleks. Eller jo, det kan han da godt, men så laver han en stråmand. (Sådan skal ordet bruges)
Så skriver du som om Plantinga er ved at udvikle et argument for Guds eksistens i sin kritik af Dawkins, men så tager du fejl. Han analyserer Dawkins eget argument. Hvis du vil læse Plantingas argumenter for Guds eksistens så har han skrevet en del godt om det. Prøv fx “God, Freedom and Evil.”
Og det er en traditionel påstand om du vil, blandt filosoffer at sjæle og ånder er simple størrelser. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke modstå fristelse til at sige at din attitude falder tilbage på dig selv her. Idiotien kommer fra dig. Hvilket er tydeligt når du skriver sådan her:
Hvordan forventer du at blive taget seriøst når du i så høj grad fejlrepræsenterer (igen din stråmand) den position du er imod? Ingen teist mener at Gud er opstået af sig selv. Eller eksisterer tilfældigt. Når du så skriver at han uden videre kan afskrives som ugyldigt, så viser det din frygt for at gå ned i argumentet måske? Måske er det rigtigt at denne topklasse filosof (læs hvad ateistiske filosoffer skriver om ham) har ret i sin kritik af en videnskabstænker der tydeligvis ikke er uddannet i logik og argumentation. Undersøg det selv og lad være med at tro at din egen tro kan bygge på et så skrøbeligt fundament af attitude som det du her viser frem.
Kærlig hilsen
David
[Svar]
[...] P.S.: Jeg skal måske for god ordens skyld bemærke, at hvor jeg synes, at ‘The Selfish Gene’ er en rigtig god bog, så kan vi koge Dawkins bog ‘The God Delusion’ ned til at være tankevækkende reduktionistisk, og dét er en 6-sporet motorvej imod fascisme. Så kan det godt være, at religion efter Dawkins mening er det samme. Men jeg vil gerne have mig frabedt, at ateismen bliver reduceret til intet andet end reduktionistisk teologi. I total modsætning til ‘The Selfish Gene’ går han fascismens fodspor i ‘The God Delusion’. En kritisk gennemgang af ‘The God Delusion’ kan findes her. [...]
[...] ‘The God Delusion’. En kritisk gennemgang af ‘The God Delusion’ kan findes her [...]
“jeg går til kontoret og siger at jeg har fået tildelt en lønforhøjelse på 50.000, naturligvis vil de vide hvorfor jeg tror dette, hvortil jeg svarer: – Vi kender ingen uigendrivelige argumenter imod muligheden af lønforhøjelsen.”
problemet med det her er at det er virkelig usandsynligt at du skulle have fået en lønforhøjelse på 50.000, det ved vi.
Med hensyn til evolution som ikke har noget med menneskenes verden at gøre, er evolution IKKE usandsynlig.
[Svar]