Derfor kommer KD ikke ind
October 27, 2007
Når man nu engang sidder og kigger tilbage på hvorfor KD ikke kom ind på borgen d. 13/11, så kunne en af de ting man valgte at gribe fat i være deres manglende net-profil. Her tænker jeg ikke på at de ikke har en hjemmeside – det har de da: valg.kd.dk, og den ser jo også fin ud. Men der hvor de virkelig burde være tilstede er på de danske hjemmsider der har flere hundrede tusind hits om dagen. dr.dk, der i denne uge vil have omkring 1.4 millioner unikke brugere, politiken.dk, der har omkring 400.000 1 er blot to. Faktisk så er de tilstede derinde, men det er blot en del af problemet. Dette er Anne Bjerregaards blog – på dr.dk – der ikke har et eneste indlæg!!! Og dette er Bodil Kornbeks blog på politiken.dk der ikke har haft et nyt indlæg siden 4. oktober.
Man kunne ikke ønske sig bedre eksponering. Hellere være der en stå på en kold gågade i Skive, eller hvor de nu er. Eller sætte en ghost-writer til at lave arbejdet i det mindste. Vi taler om mindst 5 tusind hits pr dag vil jeg skyde på. Direkte links til forsiden af politiken.dk for Kornbeks vedkommende. Det vil nok vise sig at det ikke er på nettet at valgkampen vindes, men deraf følger det ikke at den ikke kan tabes derinde. Som salt i såret så er dette linket til den blog som Kornbek har i wordpress der faktisk er links til fra valg.kd.dk, men som ikke er blevet opdateret siden april i år. Sørgeligt.
- http://www.fdim.dk/?vis=m_top |tilbage|
![… og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har. [1.Pet 3:15]](http://www.apologetik.dk/wp-content/themes/revolution_magazine-21/images/logo2.jpg)











Ja, det kunne have været meget bedre. Det gælder i øvrigt partierne over en kant.
[Svar]
Ja – jeg må dog sige at Villy Søvndal gør et godt stykke arbejde på nettet, omend SF ikke er min kop the så skal de have den ros.
[Svar]