![… og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har. [1.Pet 3:15]](http://www.apologetik.dk/wp-content/themes/revolution_magazine-21/images/logo2.jpg){kind=logo}
Doug Pagitt om helvede dom og fortabelse
October 29, 2007
Er der et emne som emergente kristne ikke kan lide at tale om så er det emnet fortabelse og Jesus som den eneste vej til Gud. Der er en der engang har sagt om de svære skriftsteder i bibelen at det der gør dem svære er ikke at de er svære at forstå, men at de ikke er til at tage fejl af. Således er det omkring bibelens syn på helvede og fortabelse. Så hvis man vil afprøve en tilsyneladende bibeltro kristen om han nu også er dette, så kan det gøres på spørgsmålet om hvorvidt der min søde nabo der er Buddist virkelig vil gå fortabt uden troen på Jesus? Det har Todd Friel gjort med den emergent teolog Doug Pagitt og det er der kommet et lille interview ud af, som virkelig kan anbefales at høre. Det er en lektion i hvorledes man undgår svære emner – simpelthen ved at påpege at man ikke forstår hvad den anden siger. Det er i øvrigt også en strategi ateisten Daniel Dennett anvender når han diskuterer filosofiske emner som substans-dualisme, eller den frie vilje. Lyt til interviewet her
Du kan også læse nogle af de kommentarer podcastet har fået. Fx er der Stand To Reasons respons her. Hvor Amy Hall siger:
I continue to be frustrated by the word games, the lack of clarity, and the inability to be straightforward that I see on the part of some emergent leaders. I’m actually embarrassed for Pagitt, listening to this. It’s fine for him to disagree–even vehemently disagree–with Friel, but why can’t he do this openly and clearly? Why would he pretend like he can’t even understand what Friel is asking?
Rene fra sand.omvendelse.dk har også en kommentar på Doug Pagitt’s syn på helvede her.
Loading ...
“…undgår svære emner – simpelthen ved at påpege at man ikke forstår hvad den anden siger. Det er i øvrigt også en strategi ateisten Daniel Dennett anvender når han diskuterer filosofiske emner som substans-dualisme, eller den frie vilje.”
Er du helt sikker på at Dennetts påstande ikke nærmere handler om at det slet ikke er muligt at tale meningsfuldt om fri vilje og substans-dualisme? Eller måske at han mener det den anden siger er en selvmodsigelse?
(Ikke at jeg er enig med Dennett, men mon ikke man kunne få en af de førende bevidsthedsfilosofer i dag til at forstå hvad man siger om bevidsthed?)
[Svar]
Hmm du spørger om jeg er sikker. Ja, men hvis du har nogle eksempler på at jeg tager fejl, vil jeg da gerne rettes her. Jeg forstår dog derimod ikke hvad det er du bagefter siger om bevidsthedsfilosoffer. Der er mange her, ret mange der er uenige med Dennett her. Dennett har valgt en lidt ensom linje og benægte at intentionalitet er virkeligt, at vi har en priviligeret adgang til vores kvalia oplevelser. Og det er netop her at tingene bliver mærkelige. Kvalia er normalt forstået som noget jeg har 1. persons priviligeret adgang til. Ingen andre kender min smerte. Men Dennett benægter dette, og hvad kan man så gøre? Men lyt selv om ret mig hvis jeg tager fejl:
http://video.google.com/videoplay?docid=-3133438412578691486
[Svar]
Du har helt ret, Dennett er mærkeligt!
Men jeg tror nu ikke han bare ignorerer synspunkter han ikke kan forstå, tror du ikke der har ligget en om ikke andet implicit kritik af de begreber mm. som er blevet brugt?
Det lyder bare lidt som en stråmand at sige han blot “…påpeger at han ikke forstår hvad den anden siger.”
[Svar]
Hej David
Jeg har hørt udtrykket emergent i en del år efterhånden, men satte mig egentlig først for nyligt ind i detaljer omkring det. Der hørte jeg blandt andet dette interview og blev mere og mere chokeret jo mere jeg fandt ud af omkring hele emergent filosofien. -tak skæbne. (eller hvad siger man
) Det har desværre sneget sig ind RIGTIG mange steder i Danmark, og jeg synes ikke det er sundt..
[Svar]
Nej – det giver jeg dig ret i. Jeg mener at bibelen er klar på to ting:
1) Der findes noget der er sandt
2) Vi kan komme til erkendelse af dette
Begge ting er af en eller anden grund problematiske for typisk emergente kristne. Og det primære argument man hører er at der er så mange meninger og folk mener at det de siger er sandt og det de andre har sagt er forkert. Jeg kan ikke se hvordan dette forhold har noget med 1 og 2 at gøre. Så handler det emergente dog også om alt muligt andet – og de har fokus på flere ting jeg synes er fine. Som at tage nye medier i brug, møde mennesker med åbenhed for deres synspunkter osv. Meget godt som metode men ikke særlig sundt som det syn på livet der medfører at 1 og 2 ikke er sande. (bemærk at der også i dette ligger noget selv-kontradiktorisk)
Hvad er dine oplevelser med det? I hvilken sammenhæng har du stødt på det?
[Svar]
I forhold til dit sidste spørgsmål må vi heller tage den under lidt mindre offentlige omstændigheder…
Men du rammer hovedet på sømmet i forhold til en af de værste tendenser i emergent(ismen), og det er den attitude at alt er til diskussion og intet er sandt. Det er ihvertfald den attitude man fornemmer når man taler med emergente folk. – en slags oprør og lyst til diskussion af alt hvad der forståes som “klassisk kristendom.” Oprør og på en måde ligegyldighed, synes jeg kendetegner det.
Todd Friel har et af de bedste eksempler jeg har hørt, hvor han fortæller historien om de 4 læger der gør tingene på hver deres måde. Den læge som skal forestille at repræsentere den emergente person, har jeg ikke lyst til at blive behandlet af
[Svar]