Naturalism defeated – på norsk

Det glæder mig at se Alvin Plantingas argument mod naturalismen blive diskuteret blandt bloggere som det nu foregår i Norge, her, her og her. Her er lidt overvejelser over den behandling argumentet får på bloggen Ars Ethica. Plantingas argument præsenteres her som et argument der skal etablere at

en designer har sørget for at vi – skapt i hans bilde – har sann kunnskap om verden (gjerne gjennom en slags evolusjon). ¹

Det er strengt taget ikke rigtigt da Plantingas argument blot er et argument der søger at etablere hvorledes en naturalist, givet at han er overbevist om at evolutionen er forklaring på hvor vi kommer fra, har en defeater for alle de overbevisninger han måtte have. ² Argumentet så først dagens lys i bogen Warrant and Proper Function, og er efter at være blevet kritisk behandlet af flere epistemologer i Naturalism Defeated? genudgivet i hans eminente bog Warranted Christian Belief. Det er vigtigt at påpege at Plantingas argument er et epistemologisk argument, der tager udgangspunkt i hans grundige behandling af Warrant som det der gør sande overbevisninger til viden. Warrant er det, der når vi har nok af det, forvandler en sand overbevisning til mere end blot et heldigt gæt, eller en heldig omstændighed at det viste sig at være sandt med Warrant bliver det til viden. Hvad er så warrant? Jo Plantinga viser at det i hvert fald må inkludere det faktum at vores kognitive fakulteter virker efter hensigten i henhold til en designplan der er rettet mod sandhed. Og det er i dette lys at hans argument mod naturalismen kommer frem. Naturalismen – sammen med evolutionsteorien viser sig nemlig at være ude af stand til at give os det vi er ude efter. Evolutionen er nemlig ligeglad med om vi danner os sande overbevisninger. Det er tilstrækkeligt at disse overbevisninger, hvis de er relevante for vores adfærd, får os til at spjætte med armene og benene på en sådan måde at vi opfylder de betingelser den naturlige udvælge kræver for overlevelse. Her citerer Plantinga Patricia Churchland for at give os 4:

Boiled down to essentials, a nervous system enables the organism to succeed in the four F’s: feeding, fleeing,
fighting and reproducing. The principle chore of nervous systems is to get the body parts where they should be in
order that the organism may survive. . . . . Improvements in sensorimotor control confer an evolutionary
advantage: a fancier style of representing is advantageous so long as it is geared to the organism’s way of
life and enhances the organism’s chances of survival [Churchland's emphasis]. Truth, whatever that is,
definitely takes the hindmost. ³

Der er flere der ikke forstår brodden i dette argument der er rettet mod selve det kognitive apparat der danner ALLE vores overbevisninger. Dette ses på Ars Ethica hvor han siger således:

Grunnen til at Plantingas argument likevel er interessant, er at han har delvis rett i III, og dermed nødvendigvis må svekke konklusjon IV. For ser vi mennesker egentlig verden slik den er? Eller ser vi den slik evolusjonen har behov for at vi ser den? Det siste er selvsagt riktig.Noe av det mest opplagte er kanskje at vi ikke en gang ser verden slik den er. Atomer er 99,99% tomrom, molekyler likeså, men likevel ser bordet foran deg solid ut. Luften rundt deg er stappfull av atomer, likevel kan du se gjennom den. Hvorfor tror du optiske illusjoner som den til nedenfor virker? Vi ser overhodet ikke verden slik den er, men bare slik det er nyttig for oss å se den.

Det bemærkelsesværdige er at han giver Plantinga ret i sin mest grundlæggende præmis, der åbenbart etablerer at vores kognitive fakulteter giver os fejlbarlige overbevisninger om så fundamentale ting som at verden er som den ser ud. Det gode spørgsmål er jo: med hvilke kognitive fakulteter kom du til den konklussion? Og her viser det sig at skeptikeren glemte at være skeptisk omkring sit eget udgangspunkt – sine egne fakulteter der har givet ham viden om atomer? Og læg mærke til at dette endda er en form for viden der er ankommet så sent i evolutionens historie at den er total ligegyldig for at menneskets ser ud som det gør i dag. Ifølge evolutionen har mennesket altså rendt rundt med kognitive fakulteter der blot skal få ham til at overleve – men NU i dag har vi endelig fået viden! Men hvis alt vores “viden” bygger på de samme kognitive fakulteter der ikke engang kan stoles på om så trivielle ting som borde og stole, tigere og farver – hvordan kan vi så stole på dem når vi laver teorier om størrelser der ikke kan ses? Men Plantingas argument er endnu dybere end dette. Og det kan bedst forklares ved at bruge nogle symboler. Lad os skelne mellem indholdet af en overbevisning og den adfærdsmæssige rolle overbevisningen har. Lad os for nemheds skyld tage den mindste overbevisningsenhed og kalde den O. Om O gælder det, også for nemheds skyld, at det blot er noget fysisk, eller ud over det fysiske også har et “indhold”, lad os kalde dette indhold for I. Lad os for nemheds skyld også betegne dette fysiske som N, for neural. Så den mindste overbevisningsmæssige enhed O er N, og har et I, tilsammen ONI. Om alle ONI gælder det at de er relevante både for viden og for adfærd. Nærmere bestemt er N delen ALTID relevant for adfærd, enten alene eller sammen med I delen. Kun substansdualister, og de er ikke naturalister, vil mene at I alene er relevant for ens adfærd. Nu kan vi så forstå Plantingas argument som værende omkring DENNE mindste overbevisningsmæssige enhed. Hvad kan vi sige om denne? Jo – at N+E – altså Naturalismen plus Evolutionsteorien – KUN er interesserede i den del af ONI der er relevant for ens adfærd. SLET IKKE for den del af ONI der er relevant for viden. Om du ser gul som rød er ligemeget – bare du handler som om du ser rød. Om du ser venstre som højre, er ligemeget – bare du handler. Og nu kan vi så se at når dette er alt hvad der foregår i de kognitive fakulteter givet N+E så er det enten uudgrundeligt om vi kan stole på vores kognitive fakulteter som vidensinstrumenter, eller også er sandsynligheden for at disse kan give os viden meget lille.
Husk på at for viden er det ikke nok at vores kognitive fakulteter tilfældigvis giver os viden – hvis mit lottotal kommer ud, og jeg af en eller anden mærkelig årsag troede at det ville ske, så er det ikke noget jeg vidste – blot noget jeg håbede, eller gættede. Og ligeledes med selv de overbevisninger en naturalist må have der tilfældigvis ikke blot styrer en adaptiv adfærd, men også er sande – de er kun sande tilfældigvis.

Så vi står i samme position siger Plantinga i Warranted Christian Belief, som en flok austronauter der tilfældigvis støder på en radio på mars og lytter til nyheder om hvad der ifølge radioen sker i Kina. Det er bemærkelsesværdigt at lytte til, men det er uudgrundeligt om radioen giver pålidelige informationer, eller også er det højest usandsynligt at disse informationer er pålidelige. Derfor er konklusionen at en naturalist der også tror på evolutionsteorien har en defeater for alt hvad han tror på og er rent bogstaveligt det bibelen kalder en tåbe. Sl 14,1 siger at Tåben siger ved sig der er ingen Gud til.

Share on Facebook

1. http://arsethica.wordpress.com/2008/02/21/naturalisme-evolusjon-usant/ |tilbage|
2. Det oprindelige ikke-publicerede papir ligger her: http://philofreligion.homestead.com/files/alspaper.htm |tilbage|
3. Journal of Philosophy (LXXXIV, Oct. 87) p. 548.
   |tilbage|