Rød sild
March 5, 2008
Når man anvender en for argumentationen irrelevant pointe kaldes dette på engelsk for en Red Herring fallacy. Det skulle efter sigende have navn efter en praksis med at vildlede færten hos en hund fra et spor ved at trække en rød sild hen over det. Dette kan ligeledes gøres i en argumentation.
Det er forkert, jeg skal betale min parkeringsbøde. Der er masser af kriminelle på fri fod, og politiet burde bruge deres kræfter på, at jage dem i stedet for at chikanere en anstændig borger som mig, der lovlydigt betaler sin skat. 1
Bjørne kan ikke være farlige dyr, de ser jo så søde ud.
Det kan jo være et spørgsmål om en pointe så også er irrelevant for argumentet. Det kan også have en stor effekt retorisk at få folk til i et argument at fremstå som vilde fanatikere, også selv om det er en rød sild man tilbydes. Retorisk er det negativt at fremstå uden ethos – som en fanatiker. Man kan tabe retorisk selv om man har ret logisk.
Abort-modstanderen: Abort er mord på et uskyldigt menneske
Tilhængeren: Jamen hvad så med en 13 årig pige der voldtages af en AIDS ramt narkomand, skal hun så også føde hans barn, selv hvis det fødes med AIDS?
Svarer man at det jo blot er en rød sild, så har man ret, men det kan godt vise sig ikke at have den ønskede retoriske værdi. Måske var det bedre at sige, at man i sådanne yderste grove tilfælde, godt kan bringes til at vakle på ens evne til at fastholde sit princip, at det heldigvis sker sjælden, men at det egentlig ikke er relevant for selve spørgsmålet at abort er mord på et uskyldigt menneske. Hvis du har et godt eksempel på en rød sild fejlslutning, så skriv den her..
- Eksemplet er taget fra Steffen M. Iversen, der har gjort et argumentationsmaterialle tilgængeligt på nettet. http://www.emu.dk/gym/fag/fi/inspiration/argumentation.ppt |tilbage|
![… og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har. [1.Pet 3:15]](http://www.apologetik.dk/wp-content/themes/revolution_magazine-21/images/logo2.jpg)











Comments
Got something to say?