Tony Jones om sandhed

Tony Jones er en af frontfigurerne i den emergente bevægelse hvor han bestrider posten som “National coordinator of emergent.” I et radiointerview, såvel som i bladet “relevant” siger han således om sandhed:

I think putting the qualifier absolute in front of truth is a modernistic fallacy. Truth is not qualified by adjectives like absolute. So for me personally, talking about absolute truth is a nonsensical way to talk, and Christian theologians shouldn’t talk in that way.¹

Det er noget af en påstand, da det giver god mening at bruge ordet absolut foran ordet sandhed. Der findes relative og absolutte sandheder. Sandheder der gælder for nogle forhold, og sandheder der gælder for alle. Altså må vi skelne mellem sandheder – mellem måder ting er sande på. Hvis en teolog ikke er i stand til at anvende sådan en distinktion, så havner han helt i skoven. Man kan fx tale om kulturelle forhold der gør at visse udsagn i bibelen er sande, relativt til den kultur de blev formuleret i. Omvendt så vil der også være udsagn i bibelen der er sande i absolut alle kulturer; det er absolutte sandheder. Men jeg tror at det Tony Jones vender sig imod ikke er det logiske indhold i ordet absolut, men det psykologiske indhold. Det indhold der gør at man er nødt til at kvalificere et udsagn man mener er sandt, så folk fornemmer at det absolut er sandt. Det vil være rart hvis det ikke blot var sandt, men absolut sandt. Sådan noget skal man selvfølgelig ikke gøre. Det er en dårlig måde at kommunikere på, men det er en helt igennem moderne overvejelse og har intet post-moderne over sig. Det er endnu en postmoderne fejlslutning Tony Jones er ude i her. Han tager et aspekt ved et essentielt spørgsmål for sandhed og viden, kritiserer det uden at skelne mellem ret brug og misbrug. Misbruget er så det moderne man skal sætte sig ud over. Der er intet at sætte sig ud over, at være post- på, man skal bare tænke ordenligt i stedet for. Med mindre Tony Jones vil fastholde at der ingen absolutter findes. At intet er sandt for alle til alle tider. At uanset hvilken moralsk værdi, hvilket udsagn om virkeligheden man kommer med, så vil der være mulige omstændigheder hvori disse ikke er sande. Det ville være kontroversielt, men så kontroversielt at det er svært at se hvorledes en kristen teolog kunne mene noget sådan. Men kunne et rationelt væsen mene noget sådan? Altså giver det i det hele taget mening at mene at intet er absolut, og alt er relativt – alt. Absolut alt??

Share on Facebook

1. relevant July 2006 |tilbage|