Kriterier for liv
June 16, 2008
Politikens artikel om fundet af nye kæmpeplaneter til de ca 300 vi nu kender er et godt eksempel på at vi virkelig leder efter en nål i en høstak. Jo mere vi søger desto mere bekræftes jordens unikke situation i rummet. Vi har virkelig en priviligeret planet. Skal man lede efter liv i rummet, så skal vi lede efter forhold der understøtter kulstofbaseret livsformer. Og der er ikke stor sandsynlighed for at vi finder det.
Artiklen nævner at der er flere lighedstræk med jorden:
Planeterne – eller super-jordene, som forskerne kalder dem – er mellem 4 og 10 gange tungere end vores egen planet og er dermed »første eksempel på et planetsystem, hvor alle kendte medlemmer efter alt at dømme kun er op til ti gange tungere end Jorden«, skriver astronom Michael J.D. Linden-Vørnle på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside.
»Med denne størrelse vil de tre exoplaneter sandsynligvis have faste overflader og måske også atmosfærer«, fortsætter astronom Linden-Vørnle.
Og det bringer os på rette vej – men der er lang vej endnu. Jeg har skrevet om det før på sitet. Reasons.org har en liste på 84 forhold der alle må være fintunede for at der kan være liv på en planet. Her er blot fire:
1) At vi har en planet som Jupiter til at tage de dræbende meteornedslag der ellers ville have udslettet alt liv på jorden flere gange
2) At vi har en måne som den vi har – der stabiliserer jordens tiltning.
3) At jordens tyngde er præcis så svag at en giftig gas med molekylærvægt på 16 og 17 som methan og ammoniak ikke ophober sig i atmosfæren, men præcis så stærk at vanddamp, med en molekylærvægt på 18 holdes i atmosfæren.
4) At vi har den plads i galaksen som gør det muligt for kulstofbaseret livsformer som os at leve.
Det er værd at bemærke at sandsynligheden for at vi blot er en tilfældighed i rummet – mindskes <i>jo mere</i> videnskaben opdager om rummet. Lige præcis her ser vi det modsatte af hvad ateister påstår omkring en “God of the gaps”. Videnskaben underbygger hver dag Guds eksistens. Og ingen har sagt dette så godt som Robert Jastrow i “God and the Astronomers”
“For the scientist who has lived by faith in the power of reason, the story ends like a bad dream. He has scaled the mountains of ignorance; he is about to conquer the highest peak; as he pulls himself over the final rock, he is greeted by a band of theologians who have been sitting there for centuries.“
(God and the Astronomers)
![… og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har. [1.Pet 3:15]](http://www.apologetik.dk/wp-content/themes/revolution_magazine-21/images/logo2.jpg)











Du siger det selv i punkt 4: “livsformer som os”. Vi er temmeligt godt tilpasset livet på en planet, hvor 18% af atmosfæren består af den stærkt oxyderende gasart “ilt”. En gasart der var temmeligt bøvlet at have med at gøre for de tidlige cyanobakterier.
Den citerede liste indeholder i øvrigt, som beskrevet i en anden post, temmeligt mage uudtalte, og grove, antagelser omkring “liv”. En række af dem er bare tåbelige placeholders, som feks nummer 76. Og hvorfor solpletcyklen (11 år) skulle spille en rolle (punkt 75) er mig også en gåde…næeh vent, mon ikke den bare ligesom en lang række af de andre skal få det hele til at lyde videnskabeligt…
[Svar]