To versioner af det ontologiske gudsbevis

Der er to versioner der klart bør adskilles når man taler omd et ontologiske gudsbevis. Richard Taylor udtrykker det således i sin introduktion til bogen af Alvin Plantinga: The Ontological Argument from St. Anselm to Contemporary Philosophers:

“St. Anselm formulated what appears to be two arguments, the conclusions of which are not exactly the same. It is unfortunate that so few have realized that two distinct arguments can be made out in his [Anselms] writing, and that the rejection of one of these might leave the other still quite untouched.” (Taylor, 1965)”

Det der adskiller de to argumenter beskriver han således:

“The first of these purports to show that it follows, just from the concept of God, that God does exist. The second makes the stronger claim that God exists necessarily, or in other words, that God possesses a kind of existence that is possessed by no other thing. It was essentially the first argument that was subsequently developed with such clarity by Descartes, and largely for this reason it is this version that has received the most celebrated and devastating criticism.” (Taylor, 1965)

Hvor Kant’s kritik af mange mener at have givet en slående kritik af argumentet i sin første formulering så har det ikke haft nogen rigtig effekt på den anden formulering. Plantinga har klart vist hvorledes Kant’s argument ingen anvendelse kan få på et modalt argument, og hvorledes det ontologiske gudsbevis kan formuleres så det ikke spiller en rolle hvad man tænker om eksistens, hvorvidt det er et prædikat eller ej. På ateistisk forum www.ateist.org skriver de således om det ontologiske gudsbevis:

“Gud er det største væsen. Man kan ikke forestille sig et væsen, der er større. Hvis gud rent faktisk ikke findes, så kan han forestilles at være større end han er. Derfor findes gud.”

Der er dusinvis varianter af dette argument, men Sankt Anselm var den første, der udtrykte det på denne måde. Men noget kan ikke være perfekt eller “stort”, hvis det ikke først eksisterer. Ikke-eksistens besidder slet ikke nogen egenskaber, så argumentet er ugyldigt. ¹

Således formuleret er det nærmest en stråmand, eller i bedste fald en afvisning af en dårlig formulering af det ontologiske gudsbevis. Det er bemærkelsesværdigt at de selv skriver at der er dusinvis af varianter på argumentet, og så alligevel ikke forholder sig til andet end en svag formulering af argumentet. At de har valgt at fuldstændig forbigå Alvin Plantingas argument, eller noget der har en brod mod argumentet siger noget om hvor dårlig en position de forsvarer. Plantinga’s argument kan læses og diskuteres her:

http://www.apologetik.dk/?p=423

Share on Facebook

1. http://www.ateist.net/artikel/gudsbeviser.html |tilbage|