Ved ét eneste offer

Jeg skal prædike i aften på Mariager Højskole over teksten fra Hebræerbrevet 10:14

For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.

Dette skriftsted rummer kernen af evangeliet og står i skarp kontrast til vers 1 i samme kapitel

For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet.

Begge handler om at komme til målet. Forskellen er at de som i vers 14 er fuldstændig passive er i vers 1 aktive. I vers 14 er det Kristus der frembærer sit eget blod, og dermed fører dem Han helliger til målet. I vers 1 er det ofre man vedvarende frembærer, der ikke formår at føre dem der frembærer dem til målet. I vers 14 er der tale om et offer, en gang, for altid. I vers 1 er det gentagne, årlige ofre.

Derfor er loven kun en skygge …

I kapitel 10:14 er der et statisk og et dynamisk element. Der er en statisk tilstand der hedder “målet”. Denne er opnået, med et eneste offer – i datid, for altid – i fremtid, for dem der i nutid befinder sig i en dynamisk proces, der kaldes “Helligelse”, der for deres del er passiv – de “helliges”

Det vi herigennem ser er at den dynamiske proces vigtighed er fordi, det er dem der er i denne, der allerede er nået til målet. Processen er dog ikke det der har bragt dem til målet. Og det der bragte dem til målet er allerede gjort for dem. Det blev gjort uden for dem. Eksternt. De var passive i dette, eller rettere alt deres aktivitet var ond og fjendsk, men Gud tog alt denne ondskab og fjendskhed og brugte til det gode for dem. De korsfæstede Kristus, men de gjorde blot det som Guds hånd og vilje havde bestemt skulle ske. Mens vi stadig var fjender af Gud, døde Kristus for os.

Det umiddelbare resultat af helliggørelse er frugt her på jorden. Denne frugt og dette umiddelbare resultat der kan beskrives som en synlig retfærdighed har intet – aktivt, og direkte  – at gøre med opnåelsen af selve målet. Den har dog noget indirekte med det at gøre i og med at det er et tegn på vores forening med Kristus. Det er dem han helliger, han med et eneste offer en gang for altid har ført til målet.

Share on Facebook